Volden i København – og reaktionen på den

Hermed kommentarer jeg har gjort på sociale medier de sidste dage. De begynder kort efter attentatet på Krudttønden og afsluttes længst nede med indlægget “I AM NOT DANISH – I aften er jeg ikke dansk”, skrevet kort efter mindehøjtideligheden mandag aften den 16 februar.

Statsministeren: Sådan skal Danmark ikke være
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/02/14/200623.htm
Det kan man jo kun være enig i: Danmark skal ikke være et land som deltager i krig i Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, gærne i Syrien og nu igen bomber i Irak i stedet for at være mægler.
Statsministerens gentagne, almoderlige udsagn er patetiske. Det var trods alt hun som efter Charie Hebdo sagde at vi ikke skulle diskutere årsagerne.
Lars Vilks er en trist figur i forhold til den strålende indsats han i sin tid gjorde med det storslåede kunstværk “Nimis” og den symbolsk udråbte uafhængige republik. En sand enfant terrible, der blev pinlig pauseklovn og hvis kreativitet med rundkørselhunde viste sig at dø ud.

Oooppss-racismen: En mand af arabisk udseende
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/14/192923.htm
Jeg ser frem til DR’s overskrift om en mand med europæisk – eller dansk – udseende. Prøv lige o hør hér som Blachman siger: Hold da kæft hvor racismen – den helt uskydlige ooops-racisme – lurer lige under overfladen i det intetanende, åh-så-gode vestlige medielandskab.
Jeg kan bare håbe at mine “arabisk udseende” venner rundt om i verden ikke bliver udsat for overlast pga deres “arabiske udseende.”

BBC News – Copenhagen free speech debate shooting: One dead
http://www.bbc.com/news/world-europe-31472423
One can only feel that this is tragic indeed, very tragic.
I have earlier, around the Charlie Hebdo attack, distinguished between a) freedom expression, b) freedom from consequences and c) wisdom of expression.
It is very very sad if someone innocent has to pay the price for the “new Atheism” that some narrow-minded people seem to advocate.
By the way, I look forward to the French ambassador’s presence at a meeting for the UN Charter norm of peace by peaceful means.

En overskrift, der vil noget… (lænken siger intet om flyindsatser).

Jeg vil gerne foreslå en tæppebombning af området så man er helt sikker på at finde nålen i høstakken.

Om Løkke Rasmussens afsky: Jeg husker at han i partilederdebatten efter angrebet på Charlie Hebdo udtalte at det nok kunne bunde i en slags gammel religionskrig men at det nye jo var at det foregik på europæisk territorium. Læs kolonialistisk perspektiv.

For ham er den slags terrorisme fej, ikke den Danmark har været med til i årevis – f.eks hans partifælle Fogh Rasmussens krig og besættelse i 4 år af Irak. Dér handler det naturligvis om ædle værdier.

Fogh/Løkke Rasmussen risikere en del overraskelser i fremtiden fra den feje verden mod den ædle (som han repræsenterer).
Hvordan var det nu med flygtningelejrene i Kenya, forresten? Flygtningene fra de krige Danmark har været med på – den forkerte – side af?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Jeg er ked af at måtte sige det, men jeg tror der kan blive meget mere Danmark kommer at rammes af i fremtiden. Statsministeren vælger hér igen den almoderlige attitude og taler på alle danskeres vegne.
Det er jeg ikke sikker på at hun gør. Og en dag vil nogen spørge hende om der kan tænkes andre forklaringer end at nogen bare er ondsindede og vil ødelægge vores samfundsform og måde at leve på.

Derfor regnes skyderiet som terror
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/14/213931.htm
Jeg véd ikke hvad dette angreb ved Krudttønden er – vil vise sig at være – men jeg tror jeg véd at forklaring (“fakta”) i denne artikel er helt hen i vejret.

Problemet med den er at næsten hvad som helst kan a) betegnes som terror (hvis man ønsker dét) og b) at en konkret enkelt gerning kan ophøjes til et angreb på hele samfundet og en generel ting – altså et angreb på person A gøres til lig med angreb på hele samfundets ytringsfrihed.

Dén holder ikke en meter filosofisk eller politisk. Det essentielle i terrorisme er angreb på uskyldige, mennesker der ikke er dele af en konflikt, f.eks. sagesløse civile som børn i en skolebus. Et angreb på en konfliktpart er vold, krig, kriminalitet men ikke nødvendigvis terrorisme.

Og hvad gør vi med landes (bombe)trusler mod andre lande og hele befolkninger hvis kriteriet på terrorisme er at “skræmme befolkningen i alvorlig grad”. USA f.eks. har ikke bestilt andet mod Irak i sin tid og Iran de sidste mange år. Vil de samme danske jurister og andre, der går på Højesterets definition (som den beskrives hér) i så fald venligst kalde en spade en spade fra nu af?

The Chapel Hill murders: The beast of New Atheism? | Middle East Eye
http://www.middleeasteye.net/columns/chapel-hill-murders-beast-new-atheism-1598776345
New atheism: the new anti-all-faiths fundamentalism which is comparable with religious fanaticism. As stated here this “anti-theism is to atheism what ISIS is to Islam.”
I wonder why I came to think of that tonight at the shootout in Copenhagen.

Myten om ondskab som en forklaring
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/15/095716.htm
Såvel statsministeren som justitsministeren gør det godt her – den sidste især fordi hun kan tale spontant mens statsministeren er et pragtstykke af det briterne betegner som at være uptight, checket. Det ER jo en svær situation med mange følelser.

Dette sagt så kommer de faretruende nær det intellektuelle frysepunkt når de taler om “mørke kræfter”, “mennesker der vil os det ondt” og bygger sin retorik på teorien om onde mennesker. Det er i sig selv en afhumanisering og demonisering når man mener at mennesker ikke har motiver eller behov men kun er onde. Hvis man seer det sådan så har disse onde mennesker heller ikke krav på hverken forståelse, tilgivelse eller egentligt menneskeværd. Ingen beklager at den formodede gerningsmand hér og i dem i Paris blev skudt. (Jeg siger IKKE dermed at man har ønsket dem skudt, der er blot ingen der f.eks. siger: Det var synd de blev skudt for nu kan vi ikke få deres eget syn på sagen).

Det andet intellektuelle styrtdyk kommer til udtryk i den – overalt uimodsagte og udokumenterede – tese at et konkret angreb på konkrete mennesker, der manifest er del af en konflikt – og det er den islamofobiske Lars Vilks – bør konverteres til et generelt angreb på hele samfundet, vores kultur, værdier og alt det dér. (Hvoraf flyder den håbløse tese om at alle vi danskere nu er forenede og må står sammen).

Ville politikere og medier have ophøjet et konkret/individuelt angreb til at være et angreb på hele vort samfund og kultur hvis det havde været et attentat mod en muslimsk kunstner?

Ondskabens psykologi
https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/499
Tillad mig at gøre opmærksom på en bog om ondskab som jeg har bidraget til på et hjørne for godt ti år siden – hvor jeg bl a hævder at ondskab kan lokaliseres i mennesker men også i strukturer og systemer og at vi måske skulle have godhedsforskning.

Mindehøjtideligheden på Østerbro
Indledes med Poul Henningens vise fra 1940 mod tyskernes censur. Er der nogen der censurerer Danmark nu og er vi besatte, er vi i krig?
Derpå Lennon’s “Imagine” – det er da tæt på satire at netop denne sang vælges i aften mens det danske kongehus, statsministeren, udenrigsministeren m.fl er til stede – det officielle Danmark der har sendt os ud i 5 krige siden 1999 og dræbt lidt flere end de to, der tragisk døde i går ved en tilsyneladende ung, forvirret galnings hånd.

Statsministeren insisterer på at kalde det terror
http://www.information.dk/telegram/524631
Ord der også kunne anvendes: drab, brutale mord, likvidering, politisk motiveret angreb, en forvirret ung danskers kriminelle handling.

Ved at insistere på at dette skal kaldes terror legitimerer statsminister Helle Thorning-Schmidt Danmarks fortsatte støtte til USA’s modproduktive “krig mod terror” også selvom det ikke skulle være dét hun har til hensigt. For det andet sendes Danmark ind på den internationale scene som uskyldigt offer. Helt i amerikansk 9/11 stil.

Det der skete i København på Krudttønden og ved Synagogen ville ikke være blev kaldt terror for år tilbage. Hvor skal det kaldes sådan nu? Der findes ingen rimeligt seriøs definition i forskningen af begrebet terror, der støtter denne brug af ordet.

Har det muslimske samfund i Danmark et specielt problem på grund af Omar Abdel Hamid El-Hussein?
Det mener åbenbart Martin Krasnik som i aften udfordrede den danske muslimske repræsentant (i en samtale med en dansk jøde) ved at sige (efter min hukommelse): Hvorfor siger du ikke bare at det muslimske samfund har et problem når der findes folk i det, der dræber anderledes tænkende?
Med dét kriterium har vel det kristne danske samfund også et problem – f.eks. alle dem vi har været med til at slå ihjel i Afghanistan, Irak og Libyen.

Eller, Krasnik, gælder tanken kun inden for Danmark grænser?
Ville man sige det samme til en dansk jøde og sige at det jødiske samfund har et problem når jøder slå arabere – f.eks. folk i Palestina – ihjel og i tusindvis?

Måske var det bare sådan en lille smutter? Vi er trods alt kun mennesker. Og følelserne sidder uden på.

Men jeg finder formuleringen dybt problematisk. Den kommer jo et sted fra.

Omar Abdel Hamid El-Hussein – terrorist, loser eller begge dele?
TV-Avisen kunne i aften fortælle lidt mere konkret om ham:
Opvokset i Danmark, 22 år, “et ben i Danmark, et ben i en palestinensisk flygtningelejr i Jordan”, hash og sprut, kriminel, glad for våben, knivhugger, kendt af politik og kriminalforsorgen, smidt ud af skolen (hvis rektor har kaldt ham begavet) efter knivdrama, netop ude af fængsel, meget få venner, faderen skulle have slået hånden af ham, forældrene skilt, opvokset i en slags ghetto, grænseløst had til alt der har med jøder at gøre – kort sagt som Claus Buhr sagde “måske et menneske, der ikke havde så meget at miste.” Desuden at hverken familien eller han selv blev set ofte i moskéen. Han har været ivrig bokser, venner og andre påpeger at han var fyldt med aggressioner.

Iøvrigt er det fastlagt, siger statsministeren, at han ikke havde kontakt til “celler” i islamistiske miljøer og vi har heller ikke hørt at han har kæmpet med ISIS eller lignende.

På den baggrund må det være ret klart at der er overordentlig god grund til at diskutere:

1) Hvilke mekanismer/årsager er der i Danmark og dansk uden- og indenrigspolitik til “radikaliseringen” som det hedder;

2) Hvilke dele af en rimelig terror-definition holder i hans tilfælde og
c) Hvilket elementer i hans baggrund savner enhver relation til (international) terrorisme og den hovedtolkning som det officielle Danmark med statsministeren i spidsen gør?

I AM NOT DANISH – I aften er jeg ikke dansk
NEJ til tvangsinkludering i Regeringens eller Folketingets Danmark.
Jeg er dansk statsborger. Har arbejdet for FNs norm om at fred skal skabes med fredelige midler i 40 år. Har siddet igennem hele 1980erne i regeringens Nedrustnings- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Har arbejdet i krigs- og konfliktzoner i Somalia, Jugoslaviens alle dele, Burundi, Irak, Iran, Georgien etc. Jeg har venner i mange lande og kulturer. Véd at ting kan ses på mere end én måde og en hel del om hvordan vesten opleves uden for vesten.

Jeg vil bruge min ytringsfrihed og ytringsvisdom og vort demokrati til at bekæmpe det krigsførende Danmark som statsministeren med sine udtalelser vil at vi skal stå sammen om.

Danmark er ikke kun et offer nu. Det har også skabt ofre.
Det har forbrudt sig mod folkeretten og deltaget i massemord på irakere og andre folk, uskyldige. Det har på initiativ af Fogh Rasmussen ført kulturkamp mod og ikke med andre kulturer og han har gjort os til besættelsesmagt i fire mørke år i Irak.

Og det har været fremmedfjendsk i et omfang, jeg ville have forsvoret at vi nogensinde ville blive – da vi havde en filosofi om velfærd, solidaritet, ligestilling, folkehøjskoler, Grundtvig, nedrustning, kamp for jøderne under krigen, menneskeværd og rummelighed.

Det Danmark, som statsministeren demagogisk fører “alle vi danskere” ind i og siger vi skal stå sammen om på sin misforstået almoderlige facon det er ikke et Danmark jeg vil være en del af.

I så fald er jeg ikke dansk i disse dage. Jeg vil et Danmark for Fred med Fredelige Midler – og dér kan vi dissidenter så mødes, så få eller så mange som vi nu er.

Men national(istisk) tvangsinkludering i et krigsførende, fremmedfjendtligt og stærkt gruppeopdelt Danmark som man har skabt de sidste par år, dér går grænsen for mig.
Og det er ikke nemt for mig at skrive dette.

PS Om aftenen efter mindehøjtideligheden skabte mine fem sidste indlæg en reaktion på Facebook, der var rundt regnet 6 gange så omfattende som Deadline’s sideløbende debat om behovet for at Danmark nu står sammen. De sociale medier – her kun Facebook – har et vist potentiale. Og vi er ikke længere afhængige af de gammeldags medier for at skabe den livsnødvendige offentlige debat og folkeoplysning uden hvilken demokratiet går i graven.