Skal man tro Rune Lykkeberg i Politiken men det skal man jo ikke nødvendigvis så mistede Rifbjerg faktisk grebet…”Derfor blev opgøret med velfærdsstatens pædagogik og kultursyn også til et opgør med Klaus Rifbjerg, der fastholdt sine gamle standpunkter som svar til alle kritikere og insisterede på, at humoren, legen, kunsten og seksualiteten var argumenter for hans position.” Fy for den lede velfærdsstat, humor, leg, kunst … Continue reading Længe leve gammeldagsen
Åbent brev sendt til 2200 mennesker i Norden herunder 325 danske medieadresser.
Af Jan Øberg
Dr.hc., forskningschef TFF
21. marts 2015
Missilskjoldet tjener til at gøre det muligt at udkæmpe og vinde en atomkrig – ikke at afskrække fra den
Den russiske ambassadørs artikel i Jyllands-Posten kan maaske siges at være bombastisk formuleret men i grunden har han – og ikke udenrigsminister Lidegaard – ret.
Ledende medier som f.eks. Danmarks Radio, Ritzaus og Politiken giver baggrund til missilforsvaret som vidner om total mangel paa fagkundskab om strategi og atomdoktriner.
I stærk kontrast til hvad vi hører om missilskjoldet – som Danmark nu tilsyneladende skal bidrage til – er det det mest de-stabiliserende indslag i atompolitikken siden 1945.
Det kan kun opfattes af Rusland og andre som en provokation.
Her er den forklaring som beslutningstagerne næppe har modtaget fra Washington, ministerier eller militære kredse. Den gælder for atomvaaben saavel som for konventionelle:
Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa vil B altid have tilstrækkeligt at gengælde med nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, som A ikke har mulighed for at slaa ud i sit første angreb.
Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”- MAD, Mutually Assured Destruction. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger dø i millionvis som følge af modpartens gengældelse.
Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?
Enkelt udtrykt at A forsøger paa at hindre B i at kunne faa sine gengældelsesvaaben igennem til A. At der altsaa kun er én part, der bliver smadret men dens anden “vinder”. Hvis – og det er det store spørgsmaal – man har den tekniske evne til saa at sige at skyde pistolkugler ned med pistolkugler.
Det betyder at hvis A tror at han har et saadant system med hvilket han kan skyde modpartens gengældelsesmissiler ned saa øger hans tro paa muligheden af at han – uden selv at lide skade – kan indlede, gennemføre og vinde en atomkrig med mindre risiko for sin egen befolkning.
Dette sænker den psykologiske tærskel for atomkrig. Det gør atomkrig mere sandsynlig!
Continue reading “Politikere og medier savner åbenbart enhver ekspertise om missilskjoldet til at modstå Washingtons salgsteknikker”Politiken skriver “Få styr på Islamisk Stat: Det begyndte med de to tårne.” Ih, ja – det begyndte med de to tårne og det uskyldige USAs “reaktion”. Og sådan forklarer Politiken os det hele – USA som offer, der reagerede på 9/11. Intet om at der ikke var nogen Al Qaeda-folk i Irak, intet om hvad besættelsesmagten inkl Danmark gjorde dér. Intet om de lidelser … Continue reading ISIS, Danmark og F16: Ih ja, det begyndte med de to tårne !
Politikens overskrift sender sine egne budskaber:1) Sagen skal undersøges og Israel skal selv undersøge sine gerninger.2) Årsag og skyld er ikke afgjort. Alle andre – dog ikke USA men – f.eks. FNs generalsekretær og medarbejdere har allerede sagt hvad det handler om;3) Det kan altså være et uheld – skønt det er en systematisk metode (MH17 kunne ikke være et uheld, vel?).4) Og hvis det … Continue reading Israel er nu nogle flinke fyre – mener Politiken
Lund, 20. marts 2014
Hej Jakob Stig Jørgensen
I din artikel den 19. marts bruger du tre eksperter. Hvad der kendetegner dem er at de er dygtige og har en samstemmende holdning i retning af det russofobiske og at deres ekspertise har tyngdepunkt på realpolitiske og nok så militære/magt perspektiver på verden.
Det kan være nok så interessant at overveje hvordan mennesker, der ikke selv er eksperter på et område, vælger eksperter på netop det område. Jeg véd ikke hvordan I gør det på Politiken men det giver over tid et indtryk af en nok så snæver definition og bestemt politisk orientering.
Må jeg gøre dig opmærksom på at der på dette område findes ganske mange eksperter med en lidt anden tilgang og opfattelse – f.eks. Ole Wæver, Jens-Jørgen Nielsen, Johns Scales Avery, Else Hammerich, Isabelle Bramsen, Poul Villaume, Claus Kold og i al ubeskedenhed jeg selv.
Continue reading “Hvilke eksperter benytter Politiken sig af?”Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på niende måned.Med Khadaffis død er opmærksomheden ebbet ud, og jeg arbejder nu på en blog og en bog, der skal sammenfatte tyve års forskning og fredsarbejde med og i det tidligere Jugoslavien.Men jeg vil løbende poste ting hér af relevans for det, der sker i Libyen.Jeg vil skrive mere hvis den vold, som jeg … Continue reading Libyen-krigsdagbog fra november 2011 og fremefter
Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på syvende måned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.
1. september 2011
PENGE VÆLTER IND I LIBYEN, MEN IKKE I SOMALIA…
Interessant CNN video og artikel. Nu forstår vi så bedre hvorfor rebellernes første beslutning var at oprette en privat nationalbank i Benghazi. Nu forstår vi at “folkets penge” i virkeligheden er NTC’s og IKKE folkets. Nu forstår vi hvor deperate Frankrig og England er for at støtte sin marionetregering inden det hele styrter sammen…
Lund, Sverige
25. august 2011
Kære Jakob Hvide Beim & Politiken
Det er fint at I i dag sætter fokus på SAS-soldaternes folkeretsstridige tilstedeværelse i Libyen.
Det er derimod ret betænkeligt at Beims artikel om Dennis Kucinich er iklædt en sprogdragt, der udstiller ham som outsider, aggressiv – og afsluttes med det sædvanlige PR-snak fra NATO om at beskytte menneskeliv. Iflg UNHCR er over en million, 15% af Libyens befolkning i dag flygtninge og dødstallene svinger mellem 15 og 30.000 – ikke helt i tråd med Responsibility to Protect. Men ikke ligefrem udskreget på Jeres forside.
Man kunne have valgt at gøre lidt research på hvem Kucinich egentlig er og hans exceptionelle kompetence hvad angår freds- og konfliktspørgsmål. Man kunne have taget stilling til hvad han faktisk siger og fundet at hans forudsigelser om f.eks. Irak-krigens forløb holdt stik. I steder sætter man disse ord omkring ham:
Continue reading “Hvorfor skriver Politiken sådan om Dennis Kucinich?”Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på tredje måned.
De nyeste bidrag findes længst nede.
1. maj 2011
ENDNU ET FORSØG PÅ AT MYRDE KHADDAFI
NATO’s helt specielle svar på gårsdagens libyske forhandlingsudspil. Den yngste søn og 3 små børn blev dræbt i en bygning hvor også Khaddafi og hans kone synes at have været til stede.
Hvor er protesterne i den vestlige verden mod denne primitivitet under den ikke-dømte krigforbryder Anders Fogh Rasmussens NATO-ledelse? NATOs politik er nu at ALT hvad man bomber er militære mål, således også småbørn.
Ja, Khaddafi gør det også men skal den Vest med sine værdier og moral synke så dybt??
Dette blir langt og ondt à la Irak.
I disse dage arbejder jeg på artikel 2 & 3 i min lille serie om hvad der i hvert fald burde være gjort og stadig bør gøres for at afværge det worst case, jeg i hvert fald forudser. De er på engelsk og hér er den første.
Du skal scrolle nedad hér for at se det seneste indlæg
6. april 2011
POLITIKEN’s MILITARISME – HØRUP ROTERER….
Den får ikke for lidt i dag øverst på Politikens internet-forside: Flyvevåbnet er lykkeligt (for at bidrage til død og ødelæggelse)! Hør brølet fra et F-16, kom med til basen på Sicilien! Hér bomber vi så lykkeligt! Skidegodt, Egon, vi vil jo så gerne vil have nye fly! Kære Politiken – hvad har det forsømte Flyvevåben betalt for den reklame og hvor fanden er alsidigheden?
Politikens erklæring angående publiceringen af Muhammed-tegningerne er aldeles korrekt. Om noget kommer den for sent.
Dén historie handlede aldrig om ytringsfrihed men om kultiverethed. Der er mange ting i livet vi kan – og har lov til – men som vi undlader at gøre fordi vi er civiliserede, følger visse normer for god adfærd.
Det er lige til Fogh og de andre ufejlbarlige at dette handlede om ytringsfrihed. Faktum var regeringen håndterede dette problem så diplomatisk elendigt, at de måtte sige at det handlede om ytringsfrihed. På den måde troede man at man kunne gå i dækning under en banalitet – og medierne kunne jo ikke andet end støtte denne tolkning for hvem i medierne kunne vel sige at det ikke handlede om ytringsfrihed eller at den er vigtig?
Continue reading “Politiken gør det helt rigtigt i Muhammed-sagen”