Politiken skriver “Få styr på Islamisk Stat: Det begyndte med de to tårne.”
Ih, ja – det begyndte med de to tårne og det uskyldige USAs “reaktion”.
Og sådan forklarer Politiken os det hele – USA som offer, der reagerede på 9/11. Intet om at der ikke var nogen Al Qaeda-folk i Irak, intet om hvad besættelsesmagten inkl Danmark gjorde dér. Intet om de lidelser og den vanvittige fejladministration vi påførte dem og som gav anledning til hadet – kun at USA mistede godt 4000 soldater.
Intet om Mellemøsten som helhed, intet om historien under 100 år. Intet om Israel-Palestina – og alt bliver beskrevet som et spil mellem individer (de gode og de onde), ikke strukturer, lande, økonomiske og militære interesser etc.
De tror sikkert på dette gøgemøg på Hørups gamle avis? Kan man bruge selvfordummelse som et passende ord?
Politiken-journalisten Anders Legarth Schmidt har skrevet med stor faglig anerkendelse om psykiatri og behandlingsvold – helt fint. Men skulle man bede en udenrigspolitisk reporter skriver om dét? Nej vel – hvorfor så den anden vej?
Fordi vi lever i en tid hvor kundskab om den store verden, inkl fred og krig, er lavere prioriteret end f.eks. sport, økonomi, livsstil, indenrigspolitik og skandalejournalistik og generelt lavere også i debatten end jeg kan huske i de 40 år jeg har været med.
