Lund, Sverige
25. august 2011
Kære Jakob Hvide Beim & Politiken
Det er fint at I i dag sætter fokus på SAS-soldaternes folkeretsstridige tilstedeværelse i Libyen.
Det er derimod ret betænkeligt at Beims artikel om Dennis Kucinich er iklædt en sprogdragt, der udstiller ham som outsider, aggressiv – og afsluttes med det sædvanlige PR-snak fra NATO om at beskytte menneskeliv. Iflg UNHCR er over en million, 15% af Libyens befolkning i dag flygtninge og dødstallene svinger mellem 15 og 30.000 – ikke helt i tråd med Responsibility to Protect. Men ikke ligefrem udskreget på Jeres forside.
Man kunne have valgt at gøre lidt research på hvem Kucinich egentlig er og hans exceptionelle kompetence hvad angår freds- og konfliktspørgsmål. Man kunne have taget stilling til hvad han faktisk siger og fundet at hans forudsigelser om f.eks. Irak-krigens forløb holdt stik. I steder sætter man disse ord omkring ham:
“Slæbe for” – “uenig med flertallet” – “tordner” – “som det eneste medlem” – “langer ud” – “udfald” – han er som Enhedslisten – NATO=”forsvarsalliance”, der får det sidste ord i artiklen. Kucinich og fredsmennesker får aldrig det sidste ord mod bombetilhængerne.
Det er plat umuligt at læse denne artikel uden at få det indtryk at Kucinich er naiv – tænk at sætte sig op mod NATO og alle de andre. Han er faktisk ligeså langt ude som Enhedslisten, ikke? “Partiet mener i lighed med Kucinich” – hvad har det med sagen at gøre?
Artiklens anden effekt er naturligvis at den gør NATO salongfähig ” efter at FN’s Sikkerhedsråd tidligere på året gav mandat til at håndhæve et flyveforbud over landet med det formål at beskytte civilbefolkningen” – jo det er strengt taget sandt. Det er jo bare det ved det at det, der de facto er foregået, går langt videre end opretholdelse af en flyveforbudszone, hvad Jeres artikel om SAS-soldaterne er en udmærket illustration af.
Alt dette passer sig ikke i en rapporterende artikel. Hvis Beim har så store problemer med en vigtig stemme for fred bør den slags tendentiøse, i sine implicitte konsekvenser nedladende, tekster stå på en personlig blog eller som kommentar.
Med venlig hilsen
Jan Øberg, dr.hc., direktør
TFF – Den Transnationale Stiftelse
PS Hvis Politiken en gang skulle ønske at give en fredsstemme det sidste ord i strømmen af krigsfremmende udtalelser er I selvsagt velkomne til at ringe til mig. Jeg kan guide Jer til dem, der kan den slags og skrev jo frekvent for Jer 1974-1994.
Rykker af 26. september 2011
Kære venner
Jeg er af den gamle skole – at man svarer på breve, om ikke andet så anerkender modtagelsen af dem.
Jeg véd godt at I får mange breve, men det kan ikke i alle sammenhænge bruges som forklaring/undskyldning på manglende menneskelig dialog, kan det?
At undlade at svare kunne give indtrykket af at Politiken ikke er reelt interesseret i sine læseres synspunkter og heller ikke agter mennesker, der har skrevet i 20 år for Jer.
Med venlig hilsen
Jan Øberg
Der kom aldrig noget svar.
