Libyen-krigsdagbog, juli 2011

Kommentarer om hvad der sker og burde v√¶re sket ‚Äď p√• femte m√•ned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.

6. juli 2011
FRANSKE OG ANDRE V√ÖBEN TIL LIBYENS “FRIHEDSK√ÜMPERE”

Det turde v√¶re ret indlysende at jo mere v√•ben, man pumper ind i en krigszone, jo l√¶ngere varer krigen og den menneskelige lidelse. Liges√• klart burde det v√¶re at det er sv√¶rt at opretholde en v√•benembargo og fremme en v√•benhvile – som er vejen til en forhandlingsl√łsning – hvis man dels bomber p√• livet (eller d√łden) l√łs og leverer v√•ben dag og nat til kombattanterne.

Dette er √•benbart en alt for sofistikeret t√¶nkning for de regeringer, der if√łlge dagens rapporter leverer tonsvis af v√•ben, ammunition og tr√¶ning til Libyens opr√łrer. Disse regeringer forbryder sig mod FN Sikkerhedsr√•ds resolution 1973, men ingen straffer dem. De f√łlger jo bare krigens logik – mer, mer, mer…og dybere ned i moradset. Af √©n eneste grund: Uanset at vi nu indser at vi sidder i lort til halsen i Libyen s√• m√• vi for alt i verden bevise at vi havde ret og at den som har ret vinder.

Det er naturligvis fuldst√¶ndigt uholdbart s√•vel intellektuelt som moralsk – men kaldes udenrigs- og sikkerhedspolitik eller “statsmandskunst”. Det bliver et stedse mere interessant og vigtigt sp√łrgsm√•l, som jeg for s√• vidt har arbejde med siden 1970ernes begyndelse: Hvorfor lader vi den globale v√•benhandel forts√¶tte? I hvis interesse? Til hvilken menneskelig pris? Hvorfor taler vi ikke om at komme den til livs p√• samme m√•de som handelen med kvinder, kropsdele og narkotika? Hvem er gribbene – “d√łdens k√łbm√¶nd” – der blir multimilliard√¶rer p√• denne handel, der dr√¶ber mange mange flere end vi g√łr os begreb om? Lad os kende disse navne s√• godt som vi kender Mladic!

T√¶nk dig en verden hvor der ikke fandtes v√•benproducenter og -handlere: Krigene ville snart l√łbe t√łr, ikke sandt?

Krigsforbrydere er dem der bruger våbnene. Det er aldrig dem, der producerer og sælger dem. Hvad er dét for en moral? Hvad er dét for en lovgivning? Hvad er dét for et folkeretligt system?

Hele dette problemkompleks er √©n stor perverteret byld p√• vor f√¶lles verden. F√łrst opruster vi folk som Saddam Hussein og Khaddafi – ingen af dem ville v√¶re noget videre i denne verden eller have den magt, de har, hvis de ikke havde f√•et eller k√łbt alle disse v√•ben fra nogen. Derp√• sker der et eller andet, s√•som Saddams invasion af Kuwait, og s√• blir der et helvedes hus fordi “vores loyale ven” skejer ud. Derp√• tjener vi endnu flere milliarder p√• at bev√¶bne dem, der nu bek√¶mper vore tidligere ven – konkret lige nu Det Nationale Overgangsr√•d i Benghazi. Forudsigelse: De blir sikkert vore fjender en dag!

Men m√•ske vi forinden har “hjulpet” dem? Snart kommer USA og de andre vel og bygger megabaser i Libyen som i √ėsteuropa og Centralasien, Kosovo og Irak. Det er jo d√©t disse krige f√łrst og fremmest handler om – v√•ben, olie, griskhed, magt, maskulinitet og alt det andet, der √łdel√¶gger livsmulighederne p√• denne klode.

21. juli 2011
HUNGERSN√ėD I SOMALIA ELLER EUROPA: HVILKE LIV SKAL √ÖBENBART IKKE REDDES?

11,3 millioner lider nu under den v√¶rste t√łrke/hungerkatastrofe i mange √•rtier i Afrika – og d√©t siger ikke s√• lidt. Alligevel har det taget ubegribeligt lang tid inden den historie er kommet op p√• forsiderne. I Danmark var det Mimi Jakobsens hjertesk√¶rende berettelse efter et bes√łg, der synes at have sat lidelserne p√• dagordenen.

Jeg har sagt det f√łr: Vore egne og dermed internationale f√¶lles prioriteringer er forvredne, gr√¶nsende til det perverse. Og hvad er det andet en ligegyldighed med et kraftigt st√¶nk af racisme at disse menneskers sk√¶bne ikke er blevet skreget ud til verden og er det f√łrste TV-Avisen og Politiken fort√¶ller os i disse dage?

Forestil dig at 11,3 millioner havde sultet midt i Europa. Forestil dig så medieopmærksomheden, debatten, lynindkaldelse af parlamenter, redningsaktioner i lyntempo? Men i Somalia? Det er jo bare (sorte) mennesker, der allerede er fattige, vante til elendigheder og så slås de jo med hinanden, ikke? Hvad fortjener de egentlig?

Idag kl 10:20 har BBC stadig historien allerl√¶ngst nede p√• sin h√łje Internet-forside. Jeg har faktisk skrevet til dem og spurgt hvordan i alverden det er muligt for et medie som netop BBC at v√¶re s√• ignorant. Jeg forventer ikke svar.

Endnu v√¶rre: Politiken har ikke √©t ord om den p√• sin forside men nok s√• mange “petit”-overskrifter, pop, underholdning og tonsvis af sportsbegivenheder med store billeder – sk√łnt der er en sektion helt og aldeles reserveret til sport og det er den st√łrste i Politiken og alle andre aviser. T√¶nk hvis hungersn√łden i verden eller Strauss Kahns eskapader pludselig fyldt sportssiderne…ramaskrig.

Er det ikke tankev√¶kkende – jeg mener i perspektivet af menneskelig modenhed – at Danmark bomber i Libyen lige nu, officielt fordi vi troede at der var et folkemord rundt om hj√łrnet arrangeret af Libyens “gale hund” (Ronald Reagans ord) og nu dr√¶ber hundredvis af civile men der stort set ikke l√łftes en finger i hverken medier eller den politiske sf√¶re n√•r 11,3 millioner medmennesker er p√• vej i sulted√łden, dobbelt s√• mange som i Hitlers “Holocaust”?

Er det mon s√•dan at vi kun kan v√¶re, eller spille, gode i forhold til menneskelig ondskab men ikke i forhold til systemers ondskab eller naturens luner? Er det mon s√•dan at vi i dybest set ikke bryder os om 11,3 millioners lidelse men synes at vore egne problemer er s√• meget st√łrre og vigtigere? I s√• fald er der tale om en mental, kulturbetinget racisme, der adskiller sig fra direkte diskrimination men koster langt flere menneskeliv end den racisme, vi er opm√¶rksomme p√•.

At bombe i Libyen og alle andre steder for at “redde menneskeliv” men ikke at g√łre en liges√• omfattende, resolut indsats i situationer som Somalia er intet andet end militarisme: at vi kun demonstrerer vores humanisme n√•r den kan udtrykkes gennem vold, krig, adgang til olie etc. – ikke n√•r der er tale om ren og sk√¶r lidelse.

Eller anderledes udtrykt: De sultende og n√łdlidende millioner rundt om i verden har Vesten/NATO √•benbart intet selvbestaltet ansvar for at beskytte. Kun nogle rebeller i Benghazi.

Hvor er det synd at vore bombehumanister ikke bare kan bombe flygtninge, hungrende og fattige – for hvis man kunne, s√• have vore humanit√¶re F16-fly v√¶ret p√• vingerne allerede og vore h√¶ndervridende medier og politikere havde talt salvelsesfuldt om “vort ansvar for at beskytte” og om det noble i at g√łre noget.

S√• g√łr da for fanden noget for at udrydde den lidelse vi kunne udrydde i en h√•ndevending hvis vi ville!

S√• s√łrg da for at der ikke ogs√• i dag d√łr 100.000+ mennesker un√łdvendigt (33 x 11. september!) fordi de ikke har f√łde, tag, kl√¶der, medicin, vand – men mange blandt os selv er ved at d√ł af fedme og kedsomhed midt i overfloden.

S√• vis os at Jeres militante humanisme og ansvar for at beskytte n√łdlidende ikke er gennemfalsk!

25. juli 2011
HOLGER K. NIELSENs KRONIK – S√ÖDAN TALER EN MULIG FREMTIDIG FORSVARSMINISTER

Af overskriften “Hvad skal vi med forsvaret?” kunne man f√• det indtryk at vi ikke l√¶ngere har brug for det. Men gl√¶d dig ikke for tidligt!

Nielsens kronik vidner om en kun h√•rfin skillelinje mellem SF og militarismen. For ham betyder “forsvaret” det milit√¶re og kun d√©t og vi skal bruge det stort set som nu – udenlands. Men vi skal s√•dan l√¶re lidt af at det ikke gik s√• let eller s√• godt i Afghanistan og Irak. S√• aldrig mere d√©r.

Kronikken igennem taler han om “de andre” elementer, dvs. de ikke-milit√¶re, som der er stor brug for. Tilf√¶ldigvis udelader han enhver diskussion af hvad disse elementer kan v√¶re. Dermed overlader han feltet til milit√¶rets monopol.

Med ham som kommende forsvarsminister kan det milit√¶re forsvar f√łle sig helt tryg. Han v√©d hvad der skal siges for at f√• v√¶lgere – m√•ske og p√• kort sigt – men han aner ikke hvad der skal til for at skabe fred. S√•dan taler en mulig fremtidig forsvarsminister – og den eneste danske politiker, der har sagt at han synes det ville v√¶re fint (eller “n√łdvendigt”) at inds√¶tte landtropper i Libyen.

Han n√•r p√• dette omr√•de hverken sit partis tradition eller for eksempel den g√¶ve og kyndige Gert Petersen til sokkeholderne. Hvis dette er stedet hvor SF st√•r i dag ser det un√¶gteligt m√łrkt ud for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Venstrefl√łjen har afviklet sig selv som alternativ til oprustningen og krigen. For at f√• magten!

Vi har atter f√•et et bevis p√• at den eneste oprustning, der er brug for, er intellektuel oprustning. L√¶s dog nogle b√łger, Nielsen!

26. juli 2011
JAS√Ö, NU KAN KHADDAFI PLUDSELIG BLIVE I LIBYEN – WOW

Den britiske udenrigsminister William Hague udtaler i dag at Khaddafi kan forblive i Libyen. For vel et par uger siden sagde den franske pr√¶sident Sarkozy at det nu var tid at forhandle med Khaddafi. Sarkozys ord – der m√•ske kun var en pr√łveballon fra den politiker, der er mest ansvarlig for hele mis√©ren – blev omg√•ende skudt ned af Hillary Clinton, USAs udenrigsminister: Der skal ikke forhandles! Hun er alts√• helt p√• linje med opr√łrerne i Benghazi.

Det h√©r er st√¶rke sager fra to politiker, der tidligere har v√¶ret fast i deres overbevisning: Khaddafi har kistet legitimitet, retten til at v√¶re leder fordi han har angrebet sine egne. Ham taler vi ikke med, han skal bombes v√¶k – eventuelt dr√¶bes. Alternativt skal han arresteres og bringes for Den internationale Straffedomstol. Nu fem m√•neder inde i et foretagende man troede h√łjst skulle tage tre uger h√łres helt nye toner.

Min tolkning er at hele Libyen-projektet er ved at styrte sammen for b√•de de enkelte lande i NATO og EU. Om d√©t er gode nyheder m√• tiden vise. Jeg tror faktisk at Vestverdens Libyen-projekt er “beyond the point of no return.” Man m√• blive ved, man er inde i en krog hvor der ikke er nogle objektivt gode l√łsninger eller udveje, der tillader at man kommer ud med √¶ren i behold og kan erkl√¶re sig selv som sejrherre eller overbevise en kat om at man havde ret d√©r tilbage den 19. marts da det s√• ud som en let lille honningkage at p√•begynde bombningerne, der snart skulle g√łre det af med “diktatoren.”

Damn you if you do and damn you if you don’t. Det begynder at se ud som den – forudsigelige – reprise af Afghanistan og Irak fra √©t perspektiv og fra Kosovo i et andet. Men hvis det er det s√• vil ingen af de ansvarlige nogensinde erkende det.

27. juli 2011
NORGES TRAGEDIE OG DEN ANTI-MUSLIMSKE RYGMARVSREAKTION I MEDIERNE

Den frygtelige massakre, som Anders Behring Breivik udf√łrte, fik umiddelbart n√¶sten alle , der udtalte sig, til at tale om “en Al-Queda-lignende operation” – Norges 9/11…

Eksperter udg√łd sig om at det jo ikke var s√• m√¶rkeligt – m√•ske – at Norge var blevet ramt; Norge var med i Afghanistan, havde aviser der havde publiceret Muhammed-tegningerne, var med i Libyen, etc. S√•vel den seri√łse som den mindre seri√łse presse havde den vinkel p√• sine stort opsl√•ede forsider.

Snart fandt vi ud af at det ikke havde noget med virkelighedens forbrydelse at g√łre. Medier, eksperter og politikere k√łrte p√• ren, ubet√¶nksom rygmarvsreaktion.

Alt, h√łrte vi, pegede i retning af et nyt frygteligt slag fra muslimske terrorister mod et uskyldigt land i Vest. Et amerikansk medieinstitut sendte mig omg√•ende en e-mail og spurgte hvad min “take” var p√• dette. Jeg sad den aften i Basel hvor jeg underviste p√• et MA-kursus i fredsstudier ved World Peace Academy og svarede at jeg ikke havde noget overblik, ingen hypotese og derfor ikke noget begavet at sige. Engang imellem ville det v√¶re fint hvis eksperter ville holde k√¶ft indtil de v√©d noget og nok til at kvalificere til den betegning!

Derfor gl√¶dede det mig at l√¶se Mark √ėrstens kritik i Politiken. Han er leder af RUCs medieuddannelse og mente at “medier b√łr have r√łde √łrer over Norge-d√¶kning”.

S√• meget desto mere forstemmende – to say the least – er det at se at rektor for Danmarks Journalist- og Medieh√łjskole Anne-Marie Dohm modsat dette mener at der ikke er grund til r√łde √łrer. Her er Politikens citat af hende i sin helhed:

¬ĽVores opfattelse af, hvem der st√•r bag terror, er jo meget pr√¶get af de senere √•rs terrorhandlinger, som rent faktisk har v√¶ret udf√łrt af islamister. Vi har set terrorhandlinger, som minder om terrorhandlingen i Oslo, i blandt andet Oklahoma, som er rettet direkte mod regeringskomplekser. S√• man kan ikke fort√¶nke medierne i at s√łge den form for forklaring. Medied√¶kningen g√•r ekstremt hurtigt, og der er et behov for ret hurtigt at komme ud med tingene. Og det smitter af p√• de trykte medier. Og fordi det g√•r s√• hurtigt, er der ogs√• et st√łrre behov for at f√• nogle forklaringer knyttet til de informationer, vi kommer i besiddelse af. Og n√•r det skal g√• s√• hurtigt, vil der blive truffet fejlslutninger, det m√• vi v√¶nne os til. Men man skal m√•ske i h√łjere grad g√łre l√¶serne opm√¶rksomme p√•, at det er s√• meget, vi ved lige nu¬ę, siger hun.

Hun blander det hele sammen og anser til slut at vi m√• v√¶nne os til den slags v√•deskud i pressen. Jeg ville gerne have spurgt hende om dette: hvem har sagt at det skal g√• s√• hurtigt? Hvem har det d√©r behov for at komme ud med tingene f√łr vi v√©d en pind om dem? Og hvis √¶rinde g√•r hun n√•r hun siger at “m√• v√¶nne os til” at der k√łres gigantiske fejlslutninger – som det viste sig at v√¶re i dette tilf√¶lde.

Fortæl, fortæl, Anne-Marie. For som du citeres her er du fuldstændig uansvarlig, uegnet til at lede journaliststuderende i vores komplekse verden. Hvad er det Politiken Рi farten må man formode Рer kommet til at klippe ud som du også må have sagt? Er du i farten blevet fejlciteret?

Bedre står det desværre ikke til på Politiken. Citat fra samme artikel:

– Journalistisk chefredakt√łr p√• Politiken Anne Mette Svane mener heller ikke, at der er grund til at v√¶re flov over, at Politiken l√łrdag bragte en baggrundsartikel om, hvorfor Norge kunne t√¶nkes at v√¶re et terrorm√•l, under overskriften ‚ÄôTegninger g√łr Norge til terrorm√•l‚Äô.

¬ĽVi laver avis i d√łgnet, og derfor er der altid en masse ting, som man ville √łnske, man havde gjort lidt anderledes, hvis man havde haft bedre tid. En fredag eftermiddag, hvor der sker en stor eksplosion, og Norge er under angreb, og man ikke ved, pr√¶cist hvem det er, der angriber, og om der kommer flere angreb, der er det en meget uoverskuelig situation, man skal i gang med at beskrive og f√• overblik over. Myndighederne havde heller ikke et fuldt overblik over, hvad der foregik, og vi er jo ogs√• afh√¶ngige af, hvilke oplysninger vi kan f√• derfra. Men derfor skal man selvf√łlgelig alligevel g√łre sig meget umage og t√¶nke sig rigtig godt om, f√łr man bringer teorier til torvs, som s√• viser sig ikke at holde vand¬ę, siger hun.

No comments! Denne slappe, uforsigtige sensations-journalistik, der åbenlyst spiller politikere i hænde, er helt OK?! Så OK i hvert fald at der ikke er grund til den mindste selvransagelse?

Tak til Mark √ėrsten. Du sagde det der m√•tte siges – hvilket bevises af den selvretf√¶rdige “der-er-ikke-noget-at-komme-efter”-holdning hos de to n√¶vnte mediedamer!

Nogle af os husker endnu da en journalistelev l√¶rte at en oplysning b√łr bekr√¶ftes af to af hinanden uafh√¶ngige kilder f√łr den publiceres. Nu ved vi fra Journalisth√łjskolens rektor og Politikens journalistiske chefredakt√łr at fordomsspredning er en del af arbejdsbetingelserne.

Mig skal de ikke g√łre sig det mindste h√•b om at v√¶nne til d√©t.

29. juli 2011
DE LIBYSKE FRIHEDSKÆMPERES MILITÆRE LEDER BLIVER LIKVIDERET

Hvis det hele er ved at falde fra hinanden for USA/NATO og EU s√• er det nu ogs√• ved at ske for opr√łrerne i Benghazi. Netop som diverse regeringer anerkender dem som den eneste repr√¶sentant for det libyske folk (som ikke er blevet spurgt) og hovedst√¶der i Europa opretter kontorer for Det Nationale Overgangsr√•ds repr√¶sentanter kommer nyheden om at Abdel Fattah Younes er d√łd, eller rettere er blevet dr√¶bt – eller nok endnu mere pr√¶cist blevet likvideret.

Se godt p√• denne video hvor rebellernes leder Mustafa Abdul Jalil forklarer begivenheden og ikke svarer p√• nogle sp√łrgsm√•l. Og l√¶s Aljazeeras tekst grundigt. Det hele lugter af cover-up for en likvidering. Jeg v√©d intet om Younes udover at han var buddy til Khaddafi og som s√•dan formodentlig har en del blod p√• h√¶nderne – inden han gik over til rebellerne.

Denne video med Khaddafi-regimets talsmand, Dr. Moussa Ibrahim on YouTube viser imidlertid meget klart at det Younes sandsynligvis er blevet likvideret for faktisk har fundet sted – nemlig at han har deltaget i m√łder med folkene omkring Khaddafi. “Vi m√łdtes i Kairo, Rom, Oslo, Marokko og Tunesien,” – siger Moussa Ibrahim. Og Yuones var med – en eller flere gange – men han var langt fra den eneste.

P√• den en side er det gl√¶deligt at der √•benbart har v√¶ret kontakter mellem krigens parter; p√• den anden side m√• de, der har likvideret Younes, have √łnsket at s√¶tte en stopper for hans deltagelse i den slags m√łder eller for m√łderne selv. Moussa Ibrahim udtaler samtidig at mordet p√• Younes bare beviser hvad han og det libyske regime hele tiden har sagt, nemlig at Al-Queda er dem, der i virkeligheden styrer i Banghazi og at selv folk som Younes og Jalil er under deres kontrol.

Hvad Jalil interessant nok lader forst√• er at Younes blev myrdet i sammenh√¶ng med at han var indkaldt til et forh√łr om sine kontakter med Khaddafi. M√•ske han p√• egen h√•nd har deltaget i endnu flere m√łder, det v√©d vi ikke.

Hvad vi v√©d nu er at det er s√•dan h√©r man i Benghazi – vores allierede og udpegede “demokratiske” repr√¶sentanter for alle libyere – behandler eventuelt anderledes t√¶nkende eller en, der muligvis har fungeret som kontakt eller fors√łgt sig p√• m√¶gling.

Det lover rigtig skidt. Og det fremg√•r af Aljazeeras tekst under videon at man i vestlige kredse er ved at f√• endog meget kolde f√łdder overfor folkene i Benghazi. Med andre ord, hvem fanden er vi egentlig g√•et i seng med?

Den eneste gang jeg har erkl√¶ret mig helt enig med en person fra Dansk Folkeparti var n√•r S√łren Espersen sagde, at det d√©r burde vi holde os fra fordi vi ikke vidste hvem opr√łrerne i Benghazi egentlig var. Han og partiet inds√• at de alligevel m√•tte stille op p√• vanviddet – men at dette var et tidligt grundproblem i hele aff√¶ren er i dag stensikkert. Men vore regeringer k√łrer stadig udfra den fuldst√¶ndigt t√•belige filosofi at min fjendes fjende er min ven.

I denne m√•ned har der v√¶ret visse tegn p√• at vestlige kredse er ved at v√•gne op til virkeligheden og flytter positioner for at opn√• en vis fleksibilitet og komme ud af det hele igen. Personligt tror jeg det er alt alt for sent. Nu er det krigens ub√łnh√łrlige logik der styrer og politikerne har mistet magten over foretagendet – m√• f√łlge med denne logik de fors√łger at man√łvrere lidt hist og pist og sender pr√łveballonger op.

Jeg gentager det ugerne: Dette vil blive langt v√¶rre og vare adskillige √•r. Med USAs n√¶rt forest√•ende √łkonomiske bankerot blir det europ√¶erne, der m√• b√¶re hundehovedet og betale regningen. Det er for s√• vidt helt rimeligt, det var Frankrig, England og Danmark der absolut skulle ned og dokumentere deres magt. Den var kun milit√¶r, ikke intellektuel – og deri ligger kimen til det n√¶vnte helvede.

Det er det mindst vigtige – det helt afg√łrende er jo at de sagesl√łse libyere, der hverken er med Khaddafi eller med rebellerne vil komme til at betale den h√łjeste pris af alle i √•rene fremover. Ingen – ingen! – st√•r p√• deres side.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.