Libyen-krigsdagbog, juni 2011

Kommentarer om hvad der sker og burde v√¶re sket ‚Äď nu p√• fjerde m√•ned.
De nyeste bidrag findes længst nede.

8. juni 2011
MEDIERS ISCENESÆTTELSE AF KRIGEN I LIBYEN

Jeg lytter i dag til P1 Morgen på Sveriges Radio. Indslaget om Libyen begynder med et interview med Peter Hultqvist, Socialdemokraterne, der slingrer sig ud og ind angående partiets ændrede holdning til hvor længe Sverige skal være i Libyen.

Man havde jo sagt Рogså den nye partiformand Håkan Juholt Рat man ville trække Sverige ud efter tre måneder. Hultqvist har den utaknemmelige opgave at forklare hvorfor partiet nu vil at Sverige skal fortsætte sin deltagelse. Det blir en vidunderlig parodi på det politiske misbrug af sproget.

N√•, man har √©t standpunkt til man tager et nyt, som en klog dansk socialdemokratisk statsminister engang sagde. Det utrolige med dette indslag i vort public service medium er at der ikke stilles et eneste sp√łrgsm√•l vedr√łrende krigen selv, hvordan alt er blevet anderledes efter at NATOs bomber er begyndt at falde – eller hvad Sverige egentlig har d√©r at g√łre.

Svenske mediers perspektiv – og SR er slet ikke ene om det – er indenrigspolitisk. Hvor stiller nu d√©t eller d√©t parti sig i sagen? Krigen selv blir dermed OK, “n√łdvendig for at redde mennesker fra et formodet folkemord” og lignende forvirrede undskyldninger, der kun har hold i p√•standenes verden. I stedet for at stille sp√łrgsm√•l blir man politisk korrekt, mikrofonholder.

Den slags sker i stedse stigende grad fordi medierne – grosso modo – har langt f√¶rre kyndige p√• disse omr√•der end f√łrhen.

9. juni 2011
KHADDAFI GIVER SIN SOLDATER ORDRE – OG VIAGRA – TIL AT VOLDTAGE KVINDER EN MASSE

Det svenske FN-sendebud vedr√łrende vold mod kvinder i krigszoner, Margot Wallstr√∂m, der ellers er en fornuftig og retskaffen politiker, g√•r i “Dagens Eko” p√• Sveriges Radio ret kraftigt ud med at hun har “advaret” Sikkerhedsr√•det om Khaddafis modbydelige politik. Voldt√¶gter er naturligvis gefundenes Fressen i medier, s√• der snakkes ikke s√• lidt om det uhyrlige i dette. Og hvem kan v√¶re uenig i det afskyelige – is√¶r hvis det ogs√• er sandt (hvad meget jo ikke er i forbindelse med krige).

Til sidst bliver hun spurgt om hvilke bevis der egentlig findes og svarer til min store forbl√łffelse: Jeg har ingen bevis, dem skal du sp√łrge efter hos den Internationale Straffedomstol!

Historien kommer fra den amerikanske kvindelige FN-ambassad√łr, der p√• et lukket m√łde p√•stod at have bevis herfor, men uden at freml√¶gge dem.
Til sagen h√łrer ogs√• at det nu cirkulerer p√•stande om at “man” har bevis for at Khaddafi tillige deler Viagra ud til sine soldater. S√•dan – skal vi tro – f√•r b√•de han og de projektet op at st√•.

Hvor gamle s√•dan cirka er mon en soldat i Libyen? 18-25 som i de fleste andre lande. Det er ligegodt nogle slappe fyre de d√©r libyere hvis de skulle beh√łve Viagra i den alder, eller hur?

Nej historien stinker til den h√łje himmel af krigspropaganda og plantede historier – mod hvilke der hverken findes mediefiltre eller sundt fornuftig sp√łrgelyst. Hvilket ikke betyder at der ikke forekommer voldt√¶gter; det g√łr der i alle krige og p√• alle sider. T√¶nk blot p√• amerikanerne i Abu Graib.

13. juni 2011
SUK – SUCK!

I l√łbet af de sidste uger er jeg blevet interviewet af radiostationer i USA med sammenlagt 50 millioner lyttere, af Irans svar p√• BBC Radio, af TV Europe, Danmarks Radio, Jamaica, Associated Press, en radiostation i Beograd, og Kinas TV vil have mig med i en studiesamtale – om Libyen, NATOs fremtid, etc.
Men ingen blandt de 368 svenske journalister og redakt√łrer, der f√•r TFF’s Nyhedsbrev og derfor kan vide hvilke analyser jeg og andre TFF-ere g√łr, har ladet h√łre fra sig.

Ikke engang alsidighedshensynet – nemlig det at jeg ville have sagt ting som flertallet ikke siger – synes at veje det mindste. Medier s√łger bekr√¶ftelse, ikke mindst p√• deres eget lands fortr√¶ffelighed.

Fra en lidt anden synsvinkel er det naturligvis lige d√©t, det handler om n√•r EU-professor Marlene Wind ved K√łbenhavns Universitet, i disse dage f√•r mundkurv p√• for at have sagt det, der m√• og skal siges – og tilmed br√¶nder helvedes godt igennem tv-sk√¶rmen.

Jeg vil æde min hat på at hun aldrig mere dukker op i TV-Avisen.

21. juni 2011
BAN KI-MOON GENVALGT TIL FN-GENERALSEKRETÆR

Det burde optage os meget mere hvem der skal lede verdensorganisationen end hvem, der for eksempel s√¶tter sig i Det hvide Hus. Men det g√łr det ikke – i bedste fald l√¶ses der et telegram op med den – triste – kendsgerning at Ban Ki-WHOM er blevet genvalgt, og d√©t uden modkandidat og med akklamation.

Han er par excellence den ringeste generalsekret√¶r i FN hele historie. En us√¶dvanligt inkompetent, intetsigende nikkedukke, der som en af sine f√łrste gerninger bes√łgte NATO og priste alliancens fredsindsatser, omtrent samtidig som han underskrev en samarbejdsaftale med den dav√¶rende NATO-generalsekret√¶r, der de facto gjorde NATO til FN’s h√¶r, fl√•de og flyvev√•ben. Han undlod – m√•ske klogt nok – at orientere medlemsstaterne om sin signatur p√• dokumentet og holdt det hemmeligt – indtil NATO lod det sive.

Med tanke p√• NATO’s karakt√©r og holdning til atomv√•ben og p√• Ban Ki-Moons fremgangsm√•de er der ikke skygge af tvivl om at han har gjort ekstrem vold p√• FN-deklarationens bogstav s√•vel som √•nd.

Who cares?

Hvis du synes jeg er for h√•rd s√• l√¶s Inga-Britt Ahlenius’ “Mr Chance. FN:s f√∂rfall under Ban Ki-Moon”, Brombergs Bokf√∂rlag 2011. Hun har v√¶ret undergeneralsekret√¶r med ansvar for hele FNs granskningsfunktion, en slags statsrevisor, der har siddet i FN-huset nogle f√• meter fra ham, samarbejdet med ham og – korset sig dag p√• dag.

Hvorfor “Mr Chance”? Jo, det referer til filmen Velkommen Mr. Chance (Being There) hvor den forvirrede, let autistiske gartner, brilliant spillet af Peter Sellers, gennem nogle dobbelttydige udtalelser og total brist p√• kundskab ender som De forenede Staters pr√¶sident.

Virkeligheden overg√•r som bekendt v√¶ldigt ofte digtekunsten…

For FN og i en vis forstand for verdens underpriviligerede millioner er dette intet mindre end en sorgens dag. Verdens magthavere √łnsker et skvattet FN, jo svagere og dummere, jo bedre. Og d√©t trods det faktum at der i princippet ikke findes nogen organisation i vores verden, der burde v√¶re vigtigere.

Verdens ledere er en bande nationalister, der ikke √łnsker noget niveau over sig selv og pr√¶diker “globale l√łsninger” samtidig med at deres horisont stopper ved deres egen landegr√¶nse.

23. juni 2011
“DANMARK ANERKENDER LIBYENS REBELLER SOM DEN ENESTE LEGITIME REPR√ÜSENTANT FOR LIBYENS FOLK..”

Danmarks udenkundskabsminister, Lene Espersen, ligger langt fremme i sine bombesko med sin noget besyderlige “demokratist√łtte” til Libyen. Danmark erkender i dag 300 vidt forskellige mennesker, der for nogle m√•neder siden selvbestaltet opkastede sig til ledere af 6-7 millioner mennesker uden at have spurgt dem og begyndte at skyde til h√łjre og venstre. Blandt dem – om ikke ligefrem ledende – findes Al-Queda, CIA-finansierede folk og andet godtfolk, vi ellers bruger milliarder p√• at bek√¶mpe.

Man m√• gerne citere mig for at sige at i sammenligning med dem, vore officielle magthavere nu hovedl√łst har anerkendt, fremst√•r Khaddafi som relativt demokratisk og har gjort mere godt for det libyske folk end disse endnu har bevist at de kan.

Hvis fru Espersen mener at de er s√• flotte demokrater d√©r i Benghazi hvorfor er s√• s√•vel deres politiske og milit√¶re ledere afhoppede men mange√•rige tjenere i det, der nu pludselig kaldes Khaddafis “diktatur”?

Jeg vil jo helst tro det bedste om mennesker, så jeg vælger at tro at Lene Espersen er blevet tvunget til det af lande som Frankrig, England og USA Рat hun savner kundskaben og civilcouragen til at standse nu, inden legen bliver rigtig ond.

F√łlg flokken – uanset hvilken afgrund den m√•tte v√¶re hastigt p√• vej imod. N√•r det libyske helvede er ovre er hun i alle fald ikke udenrigsminister l√¶ngere – og det skal b√•de hun og vi andre v√¶re glade for.

26. juni 2011
DEN AFRIKANSKE UNIONS FORSLAG TIL FRED I LIBYEN

Der verserer idag rygter i medierne om at den Afrikanske Union, AU, skulle have opn√•et en aftale med Khaddafi om at han vil fjerne sig fra det politiske liv i Libyen i fremtiden – til at begynde med lade v√¶re med at kr√¶ve en plads ved et forhandlingsbord. Det skulle v√¶re opn√•et som et fors√łg p√• at √łge chancerne for en forhandlingsl√łsning.

N√•, det tvivler jeg nu p√• at den gamle oberst skulle v√¶re g√•et med til – han er ret sej og med en god portion beduin-filosofi overgiver man sig sikkert hellere til historien som martyr (n√•r f.eks. danske F16 endelig f√•r ram p√• ham) end som den, der stak halen mellem benene og svigtede sit folk i n√łdens stund etc, etc…

Nuvel, den Afrikanske Unon havde vel ogs√• behov for at st√• i rampelyset med en s√• opsigtsv√¶kkende besked. Det blev dog kun til nogle f√• minutter, for for 117. gang sk√łd “rebellerne” eller “frihedsk√¶mperne” i Benghazi enhver id√© om en forhandlingsl√łsning ned. De vil have deres forhandslingsresultat uden forhandling. S√•dan taler folk, der hellere skyder end t√¶nker.

De kan kun slippe afsted med den urimelige og virkelighedsfjerne politik fordi de har vestlig st√łtte i almindelighed og NATO-landes st√łtte i s√¶rdeleshed til at sige “nej” til enhver forhandlingsl√łsning. Hvis nogen vred armene om p√• dem og sagde – “Nu er det nok, venner, vi giver Jer alt hvad I har brug for og vi har anerkendt Jer, nu skal i fandemig/os ogs√• opf√łre Jer ordentligt s√• vi i NATO kan se en ende p√• krigen” – ja, s√• ville de givetvis f√łje sig.

Men det er der alts√• ingen der g√łr. Og s√•ledes kan the National Transitional Council vedblive med at diktere vilk√•rene som de gode anerkendte demokrater, de nu siges at v√¶re ogs√• af den danske regering.

Undskyld jeg ikke skriver mere i disse dage – der sker jo ikke noget uden i verden, udover at Strauss Kahn har (eller ikke har) haft en aff√¶re med en stuepige p√• sit hotelv√¶relse og at der er Roskilde Festival…

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.