Kommentarer om hvad der sker og burde vĂŠre sket – nu pĂ„ fjerde mĂ„ned.
De nyeste bidrag findes lĂŠngst nede.

8. juni 2011
MEDIERS ISCENESÆTTELSE AF KRIGEN I LIBYEN

Jeg lytter i dag til P1 Morgen pÄ Sveriges Radio. Indslaget om Libyen begynder med et interview med Peter Hultqvist, Socialdemokraterne, der slingrer sig ud og ind angÄende partiets Êndrede holdning til hvor lÊnge Sverige skal vÊre i Libyen.

Man havde jo sagt – ogsĂ„ den nye partiformand HĂ„kan Juholt – at man ville trĂŠkke Sverige ud efter tre mĂ„neder. Hultqvist har den utaknemmelige opgave at forklare hvorfor partiet nu vil at Sverige skal fortsĂŠtte sin deltagelse. Det blir en vidunderlig parodi pĂ„ det politiske misbrug af sproget.

NĂ„, man har Ă©t standpunkt til man tager et nyt, som en klog dansk socialdemokratisk statsminister engang sagde. Det utrolige med dette indslag i vort public service medium er at der ikke stilles et eneste spĂžrgsmĂ„l vedrĂžrende krigen selv, hvordan alt er blevet anderledes efter at NATOs bomber er begyndt at falde – eller hvad Sverige egentlig har dĂ©r at gĂžre.

Svenske mediers perspektiv – og SR er slet ikke ene om det – er indenrigspolitisk. Hvor stiller nu dĂ©t eller dĂ©t parti sig i sagen? Krigen selv blir dermed OK, “nĂždvendig for at redde mennesker fra et formodet folkemord” og lignende forvirrede undskyldninger, der kun har hold i pĂ„standenes verden. I stedet for at stille spĂžrgsmĂ„l blir man politisk korrekt, mikrofonholder.

Den slags sker i stedse stigende grad fordi medierne – grosso modo – har langt fĂŠrre kyndige pĂ„ disse omrĂ„der end fĂžrhen.

9. juni 2011
KHADDAFI GIVER SIN SOLDATER ORDRE – OG VIAGRA – TIL AT VOLDTAGE KVINDER EN MASSE

Det svenske FN-sendebud vedrĂžrende vold mod kvinder i krigszoner, Margot Wallström, der ellers er en fornuftig og retskaffen politiker, gĂ„r i “Dagens Eko” pĂ„ Sveriges Radio ret kraftigt ud med at hun har “advaret” SikkerhedsrĂ„det om Khaddafis modbydelige politik. VoldtĂŠgter er naturligvis gefundenes Fressen i medier, sĂ„ der snakkes ikke sĂ„ lidt om det uhyrlige i dette. Og hvem kan vĂŠre uenig i det afskyelige – isĂŠr hvis det ogsĂ„ er sandt (hvad meget jo ikke er i forbindelse med krige).

Til sidst bliver hun spurgt om hvilke bevis der egentlig findes og svarer til min store forblĂžffelse: Jeg har ingen bevis, dem skal du spĂžrge efter hos den Internationale Straffedomstol!

Historien kommer fra den amerikanske kvindelige FN-ambassadÞr, der pÄ et lukket mÞde pÄstod at have bevis herfor, men uden at fremlÊgge dem.
Til sagen hĂžrer ogsĂ„ at det nu cirkulerer pĂ„stande om at “man” har bevis for at Khaddafi tillige deler Viagra ud til sine soldater. SĂ„dan – skal vi tro – fĂ„r bĂ„de han og de projektet op at stĂ„.

Hvor gamle sÄdan cirka er mon en soldat i Libyen? 18-25 som i de fleste andre lande. Det er ligegodt nogle slappe fyre de dér libyere hvis de skulle behÞve Viagra i den alder, eller hur?

Nej historien stinker til den hĂžje himmel af krigspropaganda og plantede historier – mod hvilke der hverken findes mediefiltre eller sundt fornuftig spĂžrgelyst. Hvilket ikke betyder at der ikke forekommer voldtĂŠgter; det gĂžr der i alle krige og pĂ„ alle sider. TĂŠnk blot pĂ„ amerikanerne i Abu Graib.

13. juni 2011
SUK – SUCK!

I lĂžbet af de sidste uger er jeg blevet interviewet af radiostationer i USA med sammenlagt 50 millioner lyttere, af Irans svar pĂ„ BBC Radio, af TV Europe, Danmarks Radio, Jamaica, Associated Press, en radiostation i Beograd, og Kinas TV vil have mig med i en studiesamtale – om Libyen, NATOs fremtid, etc.
Men ingen blandt de 368 svenske journalister og redaktĂžrer, der fĂ„r TFF’s Nyhedsbrev og derfor kan vide hvilke analyser jeg og andre TFF-ere gĂžr, har ladet hĂžre fra sig.

Interesting too?  KernevĂ„ben er uforenelige med demokrati

Ikke engang alsidighedshensynet – nemlig det at jeg ville have sagt ting som flertallet ikke siger – synes at veje det mindste. Medier sĂžger bekrĂŠftelse, ikke mindst pĂ„ deres eget lands fortrĂŠffelighed.

Fra en lidt anden synsvinkel er det naturligvis lige dĂ©t, det handler om nĂ„r EU-professor Marlene Wind ved KĂžbenhavns Universitet, i disse dage fĂ„r mundkurv pĂ„ for at have sagt det, der mĂ„ og skal siges – og tilmed brĂŠnder helvedes godt igennem tv-skĂŠrmen.

Jeg vil Êde min hat pÄ at hun aldrig mere dukker op i TV-Avisen.

21. juni 2011
BAN KI-MOON GENVALGT TIL FN-GENERALSEKRETÆR

Det burde optage os meget mere hvem der skal lede verdensorganisationen end hvem, der for eksempel sĂŠtter sig i Det hvide Hus. Men det gĂžr det ikke – i bedste fald lĂŠses der et telegram op med den – triste – kendsgerning at Ban Ki-WHOM er blevet genvalgt, og dĂ©t uden modkandidat og med akklamation.

Han er par excellence den ringeste generalsekretĂŠr i FN hele historie. En usĂŠdvanligt inkompetent, intetsigende nikkedukke, der som en af sine fĂžrste gerninger besĂžgte NATO og priste alliancens fredsindsatser, omtrent samtidig som han underskrev en samarbejdsaftale med den davĂŠrende NATO-generalsekretĂŠr, der de facto gjorde NATO til FN’s hĂŠr, flĂ„de og flyvevĂ„ben. Han undlod – mĂ„ske klogt nok – at orientere medlemsstaterne om sin signatur pĂ„ dokumentet og holdt det hemmeligt – indtil NATO lod det sive.

Med tanke pĂ„ NATO’s karaktĂ©r og holdning til atomvĂ„ben og pĂ„ Ban Ki-Moons fremgangsmĂ„de er der ikke skygge af tvivl om at han har gjort ekstrem vold pĂ„ FN-deklarationens bogstav sĂ„vel som Ă„nd.

Who cares?

Hvis du synes jeg er for hĂ„rd sĂ„ lĂŠs Inga-Britt Ahlenius’ “Mr Chance. FN:s förfall under Ban Ki-Moon”, Brombergs Bokförlag 2011. Hun har vĂŠret undergeneralsekretĂŠr med ansvar for hele FNs granskningsfunktion, en slags statsrevisor, der har siddet i FN-huset nogle fĂ„ meter fra ham, samarbejdet med ham og – korset sig dag pĂ„ dag.

Hvorfor “Mr Chance”? Jo, det referer til filmen Velkommen Mr. Chance (Being There) hvor den forvirrede, let autistiske gartner, brilliant spillet af Peter Sellers, gennem nogle dobbelttydige udtalelser og total brist pĂ„ kundskab ender som De forenede Staters prĂŠsident.

Virkeligheden overgĂ„r som bekendt vĂŠldigt ofte digtekunsten…

For FN og i en vis forstand for verdens underpriviligerede millioner er dette intet mindre end en sorgens dag. Verdens magthavere Þnsker et skvattet FN, jo svagere og dummere, jo bedre. Og dét trods det faktum at der i princippet ikke findes nogen organisation i vores verden, der burde vÊre vigtigere.

Verdens ledere er en bande nationalister, der ikke Ăžnsker noget niveau over sig selv og prĂŠdiker “globale lĂžsninger” samtidig med at deres horisont stopper ved deres egen landegrĂŠnse.

23. juni 2011
“DANMARK ANERKENDER LIBYENS REBELLER SOM DEN ENESTE LEGITIME REPRÆSENTANT FOR LIBYENS FOLK..”

Danmarks udenkundskabsminister, Lene Espersen, ligger langt fremme i sine bombesko med sin noget besyderlige “demokratistĂžtte” til Libyen. Danmark erkender i dag 300 vidt forskellige mennesker, der for nogle mĂ„neder siden selvbestaltet opkastede sig til ledere af 6-7 millioner mennesker uden at have spurgt dem og begyndte at skyde til hĂžjre og venstre. Blandt dem – om ikke ligefrem ledende – findes Al-Queda, CIA-finansierede folk og andet godtfolk, vi ellers bruger milliarder pĂ„ at bekĂŠmpe.

Interesting too?  FrĂ„gor till Morgan Johansson

Man mÄ gerne citere mig for at sige at i sammenligning med dem, vore officielle magthavere nu hovedlÞst har anerkendt, fremstÄr Khaddafi som relativt demokratisk og har gjort mere godt for det libyske folk end disse endnu har bevist at de kan.

Hvis fru Espersen mener at de er sĂ„ flotte demokrater dĂ©r i Benghazi hvorfor er sĂ„ sĂ„vel deres politiske og militĂŠre ledere afhoppede men mangeĂ„rige tjenere i det, der nu pludselig kaldes Khaddafis “diktatur”?

Jeg vil jo helst tro det bedste om mennesker, sĂ„ jeg vĂŠlger at tro at Lene Espersen er blevet tvunget til det af lande som Frankrig, England og USA – at hun savner kundskaben og civilcouragen til at standse nu, inden legen bliver rigtig ond.

FĂžlg flokken – uanset hvilken afgrund den mĂ„tte vĂŠre hastigt pĂ„ vej imod. NĂ„r det libyske helvede er ovre er hun i alle fald ikke udenrigsminister lĂŠngere – og det skal bĂ„de hun og vi andre vĂŠre glade for.

26. juni 2011
DEN AFRIKANSKE UNIONS FORSLAG TIL FRED I LIBYEN

Der verserer idag rygter i medierne om at den Afrikanske Union, AU, skulle have opnĂ„et en aftale med Khaddafi om at han vil fjerne sig fra det politiske liv i Libyen i fremtiden – til at begynde med lade vĂŠre med at krĂŠve en plads ved et forhandlingsbord. Det skulle vĂŠre opnĂ„et som et forsĂžg pĂ„ at Ăžge chancerne for en forhandlingslĂžsning.

NĂ„, det tvivler jeg nu pĂ„ at den gamle oberst skulle vĂŠre gĂ„et med til – han er ret sej og med en god portion beduin-filosofi overgiver man sig sikkert hellere til historien som martyr (nĂ„r f.eks. danske F16 endelig fĂ„r ram pĂ„ ham) end som den, der stak halen mellem benene og svigtede sit folk i nĂždens stund etc, etc…

Nuvel, den Afrikanske Unon havde vel ogsĂ„ behov for at stĂ„ i rampelyset med en sĂ„ opsigtsvĂŠkkende besked. Det blev dog kun til nogle fĂ„ minutter, for for 117. gang skĂžd “rebellerne” eller “frihedskĂŠmperne” i Benghazi enhver idĂ© om en forhandlingslĂžsning ned. De vil have deres forhandslingsresultat uden forhandling. SĂ„dan taler folk, der hellere skyder end tĂŠnker.

De kan kun slippe afsted med den urimelige og virkelighedsfjerne politik fordi de har vestlig stĂžtte i almindelighed og NATO-landes stĂžtte i sĂŠrdeleshed til at sige “nej” til enhver forhandlingslĂžsning. Hvis nogen vred armene om pĂ„ dem og sagde – “Nu er det nok, venner, vi giver Jer alt hvad I har brug for og vi har anerkendt Jer, nu skal i fandemig/os ogsĂ„ opfĂžre Jer ordentligt sĂ„ vi i NATO kan se en ende pĂ„ krigen” – ja, sĂ„ ville de givetvis fĂžje sig.

Men det er der altsÄ ingen der gÞr. Og sÄledes kan the National Transitional Council vedblive med at diktere vilkÄrene som de gode anerkendte demokrater, de nu siges at vÊre ogsÄ af den danske regering.

Undskyld jeg ikke skriver mere i disse dage – der sker jo ikke noget uden i verden, udover at Strauss Kahn har (eller ikke har) haft en affĂŠre med en stuepige pĂ„ sit hotelvĂŠrelse og at der er Roskilde Festival…

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

GenmĂ€le om Richard Swartz’s “bokslut” över Balkan-krigen

Next Story

Libyen-krigsdagbog, juli 2011

Latest from Danmark

%d bloggers like this: