Hvorfor skriver Politiken sådan om Dennis Kucinich?

Lund, Sverige
25. august 2011

Kære Jakob Hvide Beim & Politiken

Det er fint at I i dag sætter fokus på SAS-soldaternes folkeretsstridige tilstedeværelse i Libyen.

Det er derimod ret betænkeligt at Beims artikel om Dennis Kucinich er iklædt en sprogdragt, der udstiller ham som outsider, aggressiv – og afsluttes med det sædvanlige PR-snak fra NATO om at beskytte menneskeliv. Iflg UNHCR er over en million, 15% af Libyens befolkning i dag flygtninge og dødstallene svinger mellem 15 og 30.000 – ikke helt i tråd med Responsibility to Protect. Men ikke ligefrem udskreget på Jeres forside.

Man kunne have valgt at gøre lidt research på hvem Kucinich egentlig er og hans exceptionelle kompetence hvad angår freds- og konfliktspørgsmål. Man kunne have taget stilling til hvad han faktisk siger og fundet at hans forudsigelser om f.eks. Irak-krigens forløb holdt stik. I steder sætter man disse ord omkring ham:

Continue reading “Hvorfor skriver Politiken sådan om Dennis Kucinich?”

Libyen – en krigsdagbog, marts 2011

Løbende kommentarer til hvad der sker og hvad der i stedet burde været sket. Du skal altså scrolle ned for at se de nyeste indlæg…

9. marts 2011
LIBYEN: FATAL DISKUSSIONS-FATTIGDOM
Jeg er bange for dette: Med undtagelse af Chavez’s forsøg er der ingen diskussion af civil intervention, mægling, fact-finding, høringer, FN-aktivitet, eller et EU-initiativ for at afværge storkrig.
Der er kun ét forslag til diskussion:No-Fly Zone, hvor det så end kommer fra. En sådan vil ikke løse nogle problemer men vil istedet lede til militær intervention senere.
Formodentlig handler det hele om at Libyen er et olieland, der har 3,5% af verdens olie, det dobbelt af USA selv. Om freds-skabelse og konfliktløsning handler dét forslag – og diskussionen – i hvert fald ikke. Hvilken freds-fattigdom!

Continue reading “Libyen – en krigsdagbog, marts 2011”