Forudsigelig Fiasko Рogså for Maslows teori

Talte for nogle dage siden med forl√¶ggeren af min bog “Forudsigelig Fiasko. Om Konflikten med Irak og Danmark Som Bes√¶ttelsesmagt,” Claus Clausen p√• Tiderne Skifter. Vi konstaterede at der tre uger efter udgivelsen kun findes √©n anmeldelse, positiv, i Fyens Stiftstidende. Der er ellers argumenter nok: Krigen betragtes som den vigtigste i verdens medier. Den s√•kaldte suver√¶nitetsoverdragelse finder sted om f√• dage og Danmark er bes√¶ttelsesmagt. Bogen er, s√• vidt jeg v√©d, den mest omfattende fremstilling i Norden af f√łr, under og efter krigen. Bogens konfliktanalytiske perspektiver leder frem til en snes forslag til en bedre fremtid. Det opfylder vel de fleste af kriterier som nyheder og aktualitet? (Og dem, der hader fredsforsker √ėberg har h√©r en god lejlighed).

Som Claus sagde, det er et held at vi ikke er paranoiske eller tror på konspirationer (ud over dem der er sande, plejer jeg at lægge til, parafraserende Oscar Wilde). Det betaler sig ikke at blive bitter, men surt er det sgu. Skal man sige at alle i medierne er nogle kvægpander, der ikke forstår Рeller vil forstå Рbetydningen af hverken krigen eller denne (naturligvis!) banebrydende analyse? At de ikke bryder sig om denne bog, fordi det minder dem om deres egne forenklinger og uomtalte perspektiver, der jo ikke var særligt flatterende for den frie presse? Næh, det nytter heller ikke at skyde på den enkelte i pressen.

Bogen savner én vigtig ting, som skal med for at komme i betragtning: en personlig historie. Den savner det dér med at der er en person, vi kan identificere os med undervejs, en boghandler i Kabul eller en journalist på farlig færd eller karaktéren af memoirer, som Arne Treholt Рder ude dagen efter min bog på samme forlag Рopnår mere omtale på.

Men det forklarer heller ikke tavsheden. Jeg tror det handler om noget, som allerede slog mig tidligere; Claus mente at et oplag p√• 1.000 ville v√¶re realistisk. Jeg troede ikke mine √łrer, 1.000 for en trods alt alment l√¶selig bog om dette d√łdaktuelle emne – Myter om vor sikkerhed, min doktorsafhandling udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke i 1981 solgte i 7.000 eksemplarer!

Interesting too?  ‚Ėļ ‚Ėļ TFF PressInfo 282: Instead of bombing IS (Part B)

Men sådan er det nu om stunder Рmed et udtryk min mormor brugte flittigt samtidig med at hun rystede på sit kloge hoved over verdens dårskab.

G√• ind i en boghandel og se dig omkring: mad, sport, kendte mennesker, krig og milit√¶rv√¶sendets historie, b√łger om hvordan du kan blive lykkelig, indrette dit hjem p√• den rette m√•de, modetrender og s√• videre. Aviserne er fyldte med de samme stofomr√•der og skriver ofte om de samme begivenheder inden for hvert omr√•de!

– Husk p√• at det er en smal bog, sagde Claus da han s√• min forundring. Og jeg t√¶nker, at sk√łnne dag blir det s√• smalt d√©r p√• markedet, at der ikke kommer noget som helst igennem gr√łden af ligegyldighed.

Leder velstand overhovedet til et mere seri√łst liv? Ja, for nogle, men ikke for majoriteten. Det er underholdningens klaphattemarked i disse post-postmoderne tider, hvor vi forholder os ligegyldigt til vigtige ting. Eller er det nihilismen, der sp√łger – at intet kan siges at v√¶re vigtigere end andet – at selv det ligegyldige bliver interessant for den m√•de det er ligegyldigt p√•?

Jeg kan huske langt tilbage i tiden, det m√• have v√¶ret i de tidlige 1970-ere, hvor filosofiprofessor David Favrholdt – en interessant menneske, jeg i 1983 rejste i Kina med – havde skrevet i en bog, at h√łjst 7-8 procent af befolkningen nogen sinde ville interessere sig alvorligt for kultur. Han fik nogle ordentlige nogen p√• frakken af tidens politiske korrekte drenge. Han havde ret – og det havde de ogs√• (jeg tilh√łrte forresten selv dem, der syntes han var arrogant indtil jeg l√¶rte ham at kende).

Interesting too?  Libyen-krigsdagbog, juli 2011

De havde ret fordi de i hvert fald havde dr√łmmen – i Maslowsk forstand – om at n√•r vi havde ordnet det materielle i vor samfundsudvikling s√• ville mennesket hengive sig til det √•ndelige, kulturelle, musiske, skabende – eller hvad vi nu vil kalde det. De/vi havde en dr√łm som Favrholdt skar i sm√•stykker. Men s√•dan noget m√•tte man bare ikke sige.

I dag 30 √•r senere beh√łver man ikke engang sige det eller dr√łfte det. Sagen er klar. Vi kan stikke den Maslowske dr√łm skr√•t op. I det mindste indtil der sker et eller andet brag vores egen boldgade, der er alvorligt nok til at vi samler os sammen til lidt st√łrre samfundengagement, f√¶llesskab, ydmyghed og nysgerrighed om den verden, vi i lystelig egocentricitet og opportun uvidenhed bruger til vore egne, sn√¶vre materialismes evige maksimering. Og NATOs krigseventyr.

I klaphatte-Danmark er EM 2004 s√• vigtig, at TV-Avisen flyttes til 21.30 og klemmes ned til 10 minutter. Verdens gang? Who cares? Fodbold er da vigtigere. V√© den der formaster sig til at protestere, sikke en tr√¶mand med h√¶nger√łv! Yes, jeg er √©n af dem. Danmark og Sverige spillede uafgjort 2-2 og jeg mangler sikkert noget victigt, for jeg kan ikke se at det er s√¶rligt vigtigt.

Nej, Marx havde ret, sport (og underholdning kan man trygt till√¶gge) er opium for folket. Det er den store daglige sk√¶vert, der holder den g√•ende lidt endnu for dem, der n√łdvendigvis m√• sk√¶rme sig fra det frygtindgydende faktum, at alt hvad flertallet g√łr – herunder flertallet af multinationale selskaber og regeringer – i disse √•rtier bringer os n√¶rmere en eller anden slags systemsammenbrud.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.