Og så videre, Frederik Dessau

En af Danmarks ægte humanister og folkeoplysere, Frederik Dessau Рkendt blandt andet for sit mangeårige arbejde i DR Рhar begået sin 14. bog, Og så videre. Han er kun lige fyldt 80 år, og helt klart er det at det for ham bare går videre Рog dét med stor oplagthed, klogskab og lune, og ikke så lidt ordspilleri og selvironi.

Hans bog fra sidste √•r hed Efter min mening, og det kunne den h√©r ogs√• have heddet – men nu har den f√•et undertitlen “Ti kapitler for sig”. Og det er lige hvad den er, mangfoldig og uden andre r√łde tr√•de end forfatterens nysgerrighed, fort√¶llelyst og medmenneskelighed. Og det er mere end nok til at b√¶re igennem.

Den mere modne læser, der er optaget af at livets store og små tilskikkelser og en god snak om dem, vil have det rigtig godt på hver side. Men det er fuldt muligt at den også vil blive læst af nogle yngre mennesker, der lige tager en pause fra Facebook, og opdager at det virkelige liv har sin charme sammenlignet med det virtuelle. Gid de ville!

N√•r man sidder med bogen i h√•nden s√• er det lidt som at sidde med Frederik selv og have en god snak. Vigtige ting – og dem v√©d vi jo godt hvad er til forskel fra tant, fjas og glitterunderholdning – i fordomsfri dialog. Dessau er konstitutionelt ude af stand til at sige noget dogmatisk udover dette – n√łdvendige – at humanisme og √•ndelighed p√• langt sigt er vigtige for det rige liv end det materielle r√¶s og tingligg√łrelse. Tids√•nden vil sikkert kalde d√©t reaktion√¶rt; selv siger han, at han skam godt v√©d at man betragter ham som “pladderhumanist”.

Blandt temaerne, der behandles og h√©r og d√©r knyttes sammen bogen igennem, kan man i fl√¶ng n√¶vne ensomheden og tosomheden, kunsten (Claude Monet is√¶r) og musikken (mange, men vist mest Beethoven), lettelsen over at blive √¶ldre og kunne l√¶ne sig tilbage og t√¶nke lidt uden at f√łle noget pres til at skulle pr√¶stere og konkurrere.
Der er tilbagevendende tanker om byen versus landet og om Eugene Atgets Paris-fotografier. Der er betragtninger om magten og undren over at magtens ofre bliver ved med at stemme p√• de partier, der g√łr dem selv til tabere og offer. Der er ogs√• et “trist kapitel”, som han kalder det, om medierne “volumensyge” og markedst√¶nkning p√• entydig bekostning af mangfoldighed og folkeoplysning – og om hvordan i alverden det er muligt at disse forringelser s√¶lges til borgerne som var de soleklare forbedringer.

Det moderne samfund sætter sine skel Рved dansker-ikkedansker, mand-kvinde, vinder-taber og ved ung-gammel. Når man lægger bogen fra sig står det vidunderligt klart at de fleste af dem burde være ligegyldige Рog at alderens tyranni i hvert fald ikke bider på Dessau. Det er vidunderligt og livsbekræftende!

Bogen afsluttes med de lovende ord:
“Og s√•?
Videre.”

Dét ser jeg, og givetvis masser af andre læsere, virkelig frem til.

Frederik Dessau
Og så videre
Ti kapitler for sig
Gyldendal 2008

√ėberg #1193

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.