Se på dette indslag fra G20-mødet i Kina, højt placeret på DR’s hjemmeside den 5. september 2016.
Er der en nedre grænse for hvor fladpandet det kan blive på DR?
Dette er åbenbart det vigtigste DR’s to topjournalister får ud af det når verdens 20 vigtigste lande mødes og drøfter verdens fremtid. (DR har én anden superkort Reuters-artikel om mødet, ingen baggrund eller research whatsoever).
Åh jo, der var også dette scoop af en ikke-historie – der aldrig ville være blevet nævnt på DR hvis ikke det var fordi det er DR’s korrespondent og den store udenrigsminister fra landet i Vest. Selvbenovelse? En slags anti-journalistisk selfie?
Hvis du vil forstå noget som helst af den store verden, så brug nogle af de tusindvis af engagerede og kyndige professionelle og amatørbloggere og alternative mediesiter. De gør det uendeligt meget bedre.
Og hvor meget af skylden bærer Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for den stadigt lavere kvalitet i dansk journalistik om internationale spørgsmål?
Tænk hvor mange såkaldt ganske almindelige mennesker, der stadig tror eller håber at de får en god orientering om verden udenfor Danmark? Og betaler licens for sligt gøgemøg.
Junckers alkoholproblem og optræden er endog meget pinlig, men ingen nyhed. Dette stykke DR-journalistik vil når som helst kunne bruges i undervisning af kommende journalister som eksempel på hvordan man absolut ikke bør optræde som journalist. Men måske netop ikke på skolen i Århus.
Kære Jan,
Du skriver: “DR har én anden superkort Reuters-artikel om mødet, ingen baggrund eller research whatsoever”.
Lad mig gøre bare toppen af research for dig:
Læs fx følgende:
http://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-g20-moedet-er-daarligt-nyt-theresa-may
eller dette
http://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-verdens-ledere-famler-efter-en-vej-ud-af-kriserne
eller dette:
http://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-er-vaert-hele-verden-i-en-renskuret
eller dette:
http://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-obama-sikrer-sig-solidt-aftryk-paa-sin-sidste-rejse-til-asien
eller dette
http://www.dr.dk/nyheder/udland/g20-guide-til-de-spraengfarlige-emner
… for nu bare at nævne fem digitale elementer af DR’s G20-dækning. Der ligger mange flere artikler på dr.dk fra lørdag og frem.
Dertil kommer analyser, nyheder og anden dækning på DR’s radio og tv – faktisk i ALLE tv-aviser lørdag, søndag og mandag. Samt i alle større radioaviser.
Så nej, den video, du linker til, er ikke det vigtigste, DR’s journalister har fundet frem til. Det er den video, du har fundet frem til. Et element i en stor og grundig dækning.
Mvh Ida Ebbensgaard, redaktør, udland, DR.
Kære Ida
Mange tak. Det er ikke så ofte man får svar fra medier på mediekritik, så jeg sætter pris på dit indlæg.
Du kommenterer ikke det konkrete indlæg, jeg vender mig imod – som jeg anser for at være under et selv lavtsiddende bæltested. I dækningen af en så vigtig begivenhed – vigtig for verdens fremtid – bør der ikke findes plads til den slags barnagtige platheder, ligesom det er tidens tand at journalister udstiller sig selv i stedet for at holde sig rapporterende og orienterende i baggrunden. Men jeg véd godt at dette er et gammeldags synspunkt.
Du har helt ret i at jeg havde overset et par andre artikler et par dage tidligere og det beklager jeg. Godt du påpeger det.
Når dét er sagt så holder dit indlæg ikke så meget længere, efter min mening.
De to øverste links går til artikler, der blev postet på DR-hjemmesiden EFTER at jeg om morgenen havde publiceret mit indlæg hér. (Noget senere 10:37 kom det på min Facebook side og en medieinteresseret gruppe dér).
Endvidere ser jeg nok ikke megen research; men det er jo også et slidt ord, der kan anvendes om næsten hvad som helst:
De artikler, DR har bragt – og jeg taler i mit indlæg ikke om hvad der måtte være sagt i TV-Avisen eller diverse Radioaviser – kan kun siges at have fokus på mødet selv i Steffen Grams bredt orienterende artikel og Lene Winthers artikel og faktarude. Begge er udelukkende journalistiske og bygger ikke på noget, der med rimelig kan kaldes research – re-search = søge endnu engang efter ny viden.
Resten handler om Obama/USA og May/England og dertil lidt om forberedelserne af byen forud for gæsternes ankomst og Kinas rolle i dansk økonomi.
Det er ikke meget når man betænker at G20 handler om 85% af verdensøkonomien og 2/3 af verdens befolkning.
Og hvor høj kvalitet disse indlæg har synes jeg nok kan være et par kommentarer værd, når vi nu alligevel snakker med hinanden:
Jeg falder over Lene Winthers ordvalg om at kineserne forsøger at forhindre at sprængfarlige emner tages op så de gæstende ledere kan holde ”snuden” i det økonomiske spor. Har disse gæster snuder?
Steffen Grams omtale af Ukraine lader kun læseren forstå at det er Rusland, der er problemet – men hvem var det nu, der gennemførte et regimeskifte i Kiev, der som svar fik annekteringen af Krim? Og hvordan med det faktum at Rusland er 1 land med 8% af de 28 NATO-landes militærudgifter?
I en af artiklerne er det klart at det er Kinas ”aggressive” fremfærd, der er problemet – ikke ét ord om at der er tale om en konflikt mellem flere parter og et langt stykke historie eller hvilken speciel domstol, det er der er gået imod Kina. Intet f.eks. om oprustningen mod Kina eller Japans diskussion om at ophæve fredskonstitutionen fra 1945 og Japan-USAs militære samarbejde og baser eller om kærnevåben.
I den næstsidste artikel du sender får Gram lige hele regionens sikkerhedsproblem reduceret til at ”få lagt låg på Nordkoreas missil- og atomudvikling, at respektere menneskerettigheder”… Research? Sammenhænge? Balance?
Er det virkeligt det eneste problem – eller har Gram ikke bare opholdt sig i USA men også blevet en slags medieambassadør for USA, den moderne histories mest oprustede og krigsførende land (med Obama som den præsident i USAs historie, der har ført krig i flest år)?
Gd vide hvorfor DR journalistik er kemisk renset for visse typer af fakta?
Steffen Gram afslutter med en ”analyse” af at USA fremover vil være mest truet fra Asien men ”Mellemøsten fortsat vil blive hærget af kaos” – ja hvem er det nu, der har først krig de sidste 15 år i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien med så glimrende resultater? Nej, i DR’s Gram-optik er Kina det eneste land, der bør kaldes “nationalistisk og militant” men USA sætter sig vigtige spor ved dette møde.
Med lidt mere kundskab og research, lidt mere objektivitet og lidt mere forsøg på at se verden og G20-mødet fra ANDR(S) vinkler ville DR’s dækning nok have kunnet se meget anderledes ud. Og været mere kundskabsrig, interessant og folkeoplysende – for det er jo komplekse tider vi lever i med enorme mængde af påvirkningsartikler, forenklinger og direkte propaganda.
Men tak for din helt berettigede kritik på det ene punkt i mit indlæg.
1. Mine tre link ovenfor et mindre udvalg af vores dækning – hvilket du kunne have forvisset dig om via research. Du kan med lethed finde flere artikler publiceret på dr.dk fra før, du skriver dit indlæg, og du kan ikke have hørt en eneste af de store radioaviser eller set en eneste tv-avis i løbet af weekenden, siden du kan konkludere, som du gør, i dit første indlæg om mængden af vores dækning. At du ikke kan lide ét enkelt, lille element i vores dækning, ja, det er jo ærgerligt. Men er altså faktuelt forkert, hvad du skriver i dit første indlæg, og det er da tankevækkende i sig selv, at en forsker forholder sig sådan til fakta.
2. Dit indlæg er postet 5. september. Altså før mandagen, hvor alle de store møder var. Selv HVIS du havde haft ret i, at ovenstående Facebook-post var eneste indlæg, ville det være useriøst at konkludere på den samlede dækning så tidligt.
3. Alle artikler bygger på omfattende research. Vores korrespondenter har kilder på højeste niveau i diplomatiet internationalt. De har adgang til folk, de færreste danskere kommer i nærheden af – journalister eller forskere. Om du er enig i analysen, det er jo en anden sag. Men der ikke en finger at sætte på det faktuelle eller den kæmpe, omfattende research, der går forud.
Mvh Ida Ebbensgaard – der slutter debatten nu.
Kære Ida
Tak for duplikken. Da debatten er færdig for dit vedkommende skal jeg bare svare dig sådan hér:
Ad 1) Du gentager dig selv, synes jeg. Og forstod du virkeligt ikke at jeg gav dig ret i at der, modsat hvad jeg skrev, fandtes andre artikler? Det gør da ikke noget hvis vi anerkender modtagelsen af en indrømmelse, gør det? I min sidste sætning står der “tak for helt berettiget kritik”.
Ad 2) Det var ikke et Facebook-indlæg. Det var – som jeg også skrev – et blog-indlæg hér som jeg siden satte en lænke til på Facebook. Når jeg en mandag morgen ser at de to top-korrespondenters fjolleri er placeret højere på DR’s hjemmeside end nogen anden artikel om G20 (og højere end mange andre vigtigere ting) – ligesom det hjælpeløse interview med John Kerry som jeg også nævner – så er dét ikke en bedømmelse af DR’s SAMLEDE dækning over flere dage. Begribeligvis ikke eftersom mødet ikke var afsluttet som du korrekt påpeger. Jeg skrev udtrykkeligt til dig at jeg heller ikke talte eller taler om TV- og Radio-aviser.
Jeg lurer lidt på hvorfor du skriver til mig som om du ikke forstår hvad jeg skrev – det tror jeg bestemt du gør.
Ad 3) Det er lige netop det, du skriver hér, der formentlig er grundproblemet (og ret så afslørende): At DR’s korrespondenter søger (altfor megen) information hos diplomatiet, dvs. på de bonede gulve i magtens korridorer. Og, for det andet, at de køber det de får at vide.
Og er det ikke k overvældende grad de vestlige diplomater, man søger eller har adgang til? Havde man f.eks. haft adgang til Kinas diplomater/UM og forskningsinstitutter og forhørt sig om hvordan Kina ser på regionen, verden, Vesten og sin rolle som vært, så havde det – som jeg påpege før – set anderledes ud på DR.
Hvis det som du siger forholder sig sådan at der ligger et kæmpe research-arbejde bag disse artikler kan jeg – som forsker med godt 40 års erfaring af international politik og nok så mange projekter ude i verden og gæsteprofessorater uden for Vestverden – kun spørge: Hvorfor i alverden sorterer Jeres redaktører de interessante ting væk, der kunne være skrevet om som resultat af denne forskning?
Det er godt du er loyal med DR og det respekterer jeg. Men det er nu nogle lige lovligt flotte og selvforherligende ord, du anvender i dette punkt – i hvert fald for min smag.
Der er altid en eller anden finger andre mennesker, med andre øjne og baggrunde kan sætte. (Som du gjorde ved min artikel). Og jeg vil ufortøvent fortsætte med alle min ti fingre fremover. Og det plejer jo at hedde sig at det er godt med vågne borgere og kritiske mediebrugere.
Og som jeg gav dig en tak på ét punkt kunne du sikkert have fundet bare én lille ting at takke for i mine indlæg – men når du har den opfattelse at der ikke kan sættes en finger – ja, så ser du ikke den slags muligheder.
Men tak for debatten – som jeg så afslutter hér og lader gå videre på min Facebook-side. Der er mange flere end jeg, der mener at der bør sættes fingre hér og dér.