Den 17. oktober 2024 har Danmarks Radio denne historie under et billede hvor statsministeren og Zelenskyj trykker hinandens hænder med hjertevarme blikke.

“Frederiksen roser Zelenskyjs sejrsplan. Og hun er klar til at give Ukraine ‘den vigtigste livsforsikring’

Danmark og de andre NATO-lande kan lige så godt forberede sig på, at de skal bruge mange flere penge på forsvaret i fremtiden.”

Mens stort set alle vestlige meningsdannere og eksperter mener at denne “Sejrsplan” er dødfødt – og det er jeg enig i – så kører statsministeren videre med en aldrig før set militaristisk fundamentalisme.

Hun taler aldrig om hvad prisen kan blive for det danske samfund, danskerne og Danmarks rolle i fremtidens verden. Og hér tænker jeg ikke kun på storkrig men også – hvis vi undgår den – på de øknomiske og sociale konsekvenser på dette gigantiske pengespild for udviklinge af det danske samfund. Man kan som bekendt ikke både spise kagen og gemme den til senere. Hun og hendes team synes end ikke at se nogle af de mange dilemmaer, de står med.

Den hér krig kunne være stoppet hvis ikke NATO med Boris Johnson i spidsen havde ødelagt forhandlingerne i Tyrkiet lige efter invasionen og hvis ikke alle havde undermineret Minsk-aftalerne. Man kan sige at Rusland ville krigen (og diskutere hvorfor) mens NATO ikke vil freden (og dét står ikke til diskussion, og det har jeg dokumenteret i detaljer her).

Den kan stoppes i morgen hvis rimeligt tænkende mennesker presser på for våbenhvile og en forhandlingsløsning. Mette Frederiksen er ikke blandt dem. Men det bliver stadig flere på den globale arena.

Hvis der bliver storkrig i Europa vil hun og hendes ligesindede nu være en større årsag til den end Putin oprindelig var.

Har hun dog slet ingen kyndige rådgivere, der også fortæller hende om den mulige pris, herunder den voksende risiko for storkrig i Europa og Danmarks centrale rolle i den? Omgiver hun sig kun med nikkedukker?

Og hvor længe til finder danskerne sig i, at hun på snart tredje år hepper på krig og kun krig – og en krig NATO vanvittigt umoralsk kæmper til sidste ukrainer?

Hvor mange tusind danskere vil statsministeren ofre i fremtiden hvis det hér går helt galt? Hvor horribelt kan hun udtale sig og tage beslutninger i ‘Danmarks’ navn? Har hun overhovedet mandat til at heppe på storkrig?

Og er beslutningen om krig (og om at forhindre den) ikke det vigtigste spørgsmål enhver regering har at overveje?

Statsminister Frederiksen! Ukraine taber militært og politisk og vil aldrig blive medlem af NATO på fredelig måde – og De og deres ligesindede vil aldrig kunne smadre Rusland. Hvis NATO skal “vinde” over Rusland kan det kun gøre det med kærnevåben for NATO har ikke hverken konventionelle våben, ammunition eller moral til at vinde konventionelt.

Alliancen har spildt skattebetalernes penge i årtier og opnået et budget, der er 12 gange større end Ruslands og alligevel vil den ikke kunne vinde over det vældige Rusland.

Dét er Realpolitik anno 2024. NATOs rolle i Ukraine de sidste 30 år har været den mest arrogante, intellektuelt fatale samt mest risikable og sikkerhedsreducerende i alliancens historie. Deres politik øger dag for dag Danmarks usikkerhed. De er mere loyal med NATO – især USA – end med danskerne vé og vel.

At fremturde og risikere storkrig i Europa for at dække over dette allerede kendte faktum – kendt også fra før Ruslands folkeretsstridige invasion – vil i al fremtid bringe Dem nær toppen over europæiske ledere, som fremtidens historikere vil fordømme som ansvarlig for en sådan storkrig. Er Deres fundamentalistiske militarisme, bakket op af en sjældent set tro på egen ufejlbarlighed, virkelig dét værd for Dem selv?

•

Hér er en anden signifikant DR-rapport fra 18. oktober 2024 om Statsminister Frederiksens udadtil grotesk selvsikre holdning til oprustningens og krigsrisiciernes vanvid:

“Nordkoreanske tropper på Ruslands side giver dybe panderynker hos statsministeren: ‘Det er en voldsom udvikling’

Zelenskyj hævder, at Nordkorea sender tropper til Ukraine for at kæmpe side om side med russiske soldater. USA og Nato har endnu ikke bekræftet meldingerne.”

Nok en konsekvens af statsminister Frederiksens – NATOs og EU’s – enøjede selvretfærdige krigspolitik og foragtfulde holdning til enhver form for forhandlingsløsning.

Og måske Mette Frederiksen kunne dokumentere – inden hun bringer det til torvs – at Kina er “involveret” og hvordan; artiklen handler om mulig troppetilstedeværelse – er der noget, der tyder på at Kina har tænkt det? Kina har derimod fremsat vigtige og gedigent tænkte rammebetingelse for en forhandlingsløsning, men det er en tilgang, som ingen i Vesten gider forsøge at forstå. Rakke ned på Kina, dét kan man jo altid gøre.

Er det virkeligt tilstrækkeligt i Statsministeret at bare lyde som USA/Blinkens papegøje? USA har heller aldrig dokumenteret påstanden om Kina. Den er en del af USA’s koldkrigsagtige beskyldningsindustri mod Kina (mere om den her). Eller forestiller statsministeren sig at Rusland og Kina skal afbryde deres samhandel og økonomisk-teknologiske samarbejde fordi der raser en krig i Ukraine, der er en følge af NATO-Ruslands-konflikten?

Over 30 lande står bag oprustningen af Ukraine. Hvad forestiller man sig Rusland skulle gøre?

Tryk avler modtryk, men Statsminister Frederiksen synes udenfor intellektuel og etisk rækkevidde. Der skal bare køres stenhårdt på og Ruslands røde linjer gider “vi” simpelthen ikke tage hensyn til.

Et andet ord for det, der sker, er eskalering. Har Mette Frederiksen nogensinde – måske i en stille stund – spurgt sig selv om hvor denne principløse eskalering, som hun og hendes statsledelse fortsætter med at fremprovokere, en snar dag kunne lande danskerne, Danmark, Europe og måske en større del af verden?

Om statskvindekløgt er der ikke tale. Gad vide hvordan tidligere tiders ordentlige socialdemokrater – jeg kendte nok så mange af dem – ville reagere på hendes foragt for såvel Danmarks bedste, for samtalen og for fred?