//////

Jyllands-Postens redaktionelle balancenummer omkring Ukraine-interview

Den 20. marts 2022 kom mit interview med Jyllands-Posten s√• p√• – p√• forsiden. Som man ser overfor har avisen givet prioritet p√• sin forside til to sikkerhedspolitiske eksperter, der skal vurdere hvad jeg siger – balancere og nuancere, “modsige mig” og orientere l√¶serne om at jeg i hvert fald p√• √©t punkt “tager fejl.”

Og det g√łr de s√•m√¶nd udm√¶rket – nok mindre kritisk end Jyllands-Posten m√•tte have t√¶nkt sig med dette lille redaktionelle balancenummer.

Billedvalget er ogs√• interessant: Interviewet illustreres l√¶ngst oppe med et billede af en protestbanderole hvor de to s’er i “Russia” er blevet erstattet af hagekorset. Du kan skimte det i billedet l√¶ngst oppe til h√łjre. Mit budskab, hvis man kan kalde det s√•dan, er civil konfliktl√łsning, dialog og f√¶lles sikkerhed – kort, sagt fred – men det skal ikke illustreres. Billede af Rusland som Nazi rejser sp√łrgsm√•l om hvorvidt Jyllands-Posten har skrvet noget om ny-Nazismen i Ukraine. En hurtig s√łgning giver intet s√•dan resultat.

S√• jeg skrev idag denne lille, let ironiske, hilsen til Jyllands-Postens chefredakt√łr, Jacob Nybroe, og journalisten, der interviewede mig, Morten Vestergaard, der for√łvrigt gav mig en fair og professionel behandling og accepterede min rettelser af hans tekst:

Kære Morten Рog Jacob

“Man er jo stolt over at v√¶re p√• forsiden af Jyllands-Posten, som jeg har kendt siden min barndom i Aarhus ūüôā

Og en nydelig ops√¶tning – omend ikke s√• i√łjnefaldende d√©r p√• forsiden i nat som den med de to vurderingsm√¶nd, Peter Viggo Jakobsen og Flemming Splidsboel Hansen, som I har pudset p√• min tekst. (Hvor I tilf√¶ldigvis har deres men ikke min akademiske titel og institution med). En fredsprofessor som jeg kan naturligvis ikke st√• uimodsagt uden gedigen milit√¶r/NATO ekspertise.

Helt fint. De siger gode ting, der i vid udstr√¶kning st√łtter hvad jeg har givet udtryk for.

Splidsboels p√•stand om at Rusland har “diskvalificeret” sig selv i forhold til NATO pga krigen i Tjetjenien – som vel er det punkt, I redaktionelt fremh√¶ver – er jo nok s√• en√łjet al den stund et par NATO-lande har pulveriseret en r√¶kke lande, som i s√• fald skulle diskvalificere NATO i Ruslands og for s√• vidt andres √łjne.

Vel, Lukas’ udsagn om splinten og bj√¶lken er altid lige i √łjet i enhver propaganda.

Jeg ser at Jyllands-Posten har brugt Splidsboel Hansen over 20 gange alene i √•r. Nu I har glemt det s√• mange gange vil jeg da lige minde Jer om – ogs√• med glimt i √łjet ūüėČ – at jeg gerne st√•r til r√•dighed og kommenterer hvad han og Jakobsen siger fremover i Jyllands-Posten.

Så bliver der fin folkeoplysning og intet forbliver stående uden god, mangesidet journalistisk behandling.

Alt godt fra
Jan

‚ÄĘ

Her er den fulde tekst hvis du ikke kan komme ind til artiklen på Jyllands-Posten:

  • 19/03/2022 KL. 19:15
  • For abonnenter

Fredsforsker: Vesten bliver n√łdt til at lytte til Ruslands behov for sikkerhed

If√łlge fredsforsker Jan √ėberg har Vesten i 30 √•r fors√łmt at lytte til Rusland. Han er skr√¶mt over kombinationen af had til russere og det, han ser som Vestens optrapning af konflikten i Ukraine. Det kan blive ragnarok og en ny og st√łrre kold krig. Han foresl√•r, at man g√•r en helt anden vej.

De seneste uger har det meste af verden ford√łmt Rusland og Vladimir Putins invasion af Ukraine, og vi har talt om og h√łrt p√•, hvad Rusland g√łr forkert – og hvad vi kan g√łre for at ramme Rusland og hj√¶lpe Ukraine.

Men en anden stemme blander sig nu i debatten. Det er den mange√•rige fredsforsker Jan √ėberg, der har en helt anden analyse af, hvorfor det er et endt med krig, og han har ogs√• et andet syn p√•, hvilket ansvar Vesten har for, at det er g√•et s√• galt.

Inden Jan √ėberg g√•r i gang med at forklare sig understreger han, at han ikke st√łtter Ruslands invasion, der er i strid med folkeretten og FN. Putin havde alternativer, siger han. Han √¶rinde er at indtage rollen som m√¶gler, der ser p√• de underliggende konflikter, dvs de problemer som volden og krigen lige nu kun er symptomer p√•. Forts√¶tte vi med at undlade at lytte til Rusland, med sanktioner og med at fremstille Rusland som det onde, kan det g√• helt galt, mener √ėberg, som i mere end 40 √•r har arbejdet med med fredsforskning og konfliktm√¶gling i mange krigsomr√•der og som g√¶steprofessor rundt om i verden.

¬ĽJeg er skr√¶mt over det her. Der sker uheld i en krig. Rusland kan komme til at skyde et NATO-fly ned, en idiot kan komme til at trykke p√• en knap og sende et missil ind over gr√¶nsen. Og s√• vil der ikke v√¶re andet at g√łre end at bede til min gud, hvis jeg ellers havde s√•dan en.¬ę

Et særligt sæt regler for Rusland

Jan √ėbergs pointe er, at Vesten og NATO i 30 √•r har h√•ndteret forholdet til Rusland forkert. Inden Sovjetunionens fald i 1991 lovede alle vigtige vestlige ledere den russiske pr√¶sident Mikhail Gorbatjov lovet, at NATO ikke ville ekspandere mod √łst, men allerede i 1994 oprettede NATO alligevel et kontor i Ukraine, og man gik i gang med at forberede Georgien og Ukraines optagelse i NATO. Siden har man k√łrt videre med planerne om en udvidelse, selv om det var et brud p√• l√łftet til Rusland.


Jan √ėberg

F√łdt 1951. Bosat i Lund, Sverige.

Dansk freds- og fremtidsforsker, ph.d. i sociologi .

Gæsteprofessor rundt om i verden. Konfliktanalytiker i Jugoslavien, Georgien, Irak, Burundi, Syrien, Iran, Kina.

Direkt√łr i t√¶nketanken Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning.


¬ĽPutin har flere gange spurgt NATO: ‚ÄĚHvorfor opruster i?‚ÄĚ Han har sagt, at Rusland gerne vil v√¶re medlem af NATO, men han har f√•et en kold skulder. Han har f√•et det svar, at han ikke skal blande sig i, hvilke lande der bliver optaget i NATO. Han har l√¶rt, at Vesten ikke tager Rusland alvorligt, og at man ikke lytter. T√¶nk p√•, hvad der sker i hverdagen, hvis du ikke vil lytte til et andet menneske. P√• et eller andet tidspunkt, vi det menneske sige: ‚ÄĚNu skal jeg f√• ham til at lytte‚ÄĚ.¬ę

If√łlge √ėberg har beskeden fra NATO til Putin i 30 √•r v√¶ret, at Rusland ikke har ret til den samme sikkerhedszone, som alle NATO-lande selv anser som naturlig.

¬ĽDer er et s√¶t regler for Rusland og et s√¶t regler for resten af verden. For amerikanerne er hele verden deres sikkerhedszone – det er derfor USA har 700 milit√¶rbaser i 130 lande. Men vi har ikke har haft respekt for det russiske sikkerhedsbehov – vi har afvist alle russernes √łnsker. Putin er ikke blevet sindssyg. Han er en erfaren politiker, der har vist vilje til at v√¶re Vestens samarbejdspartner,¬ę siger Jan √ėberg, som mener at Vesten i mange √•r har beg√•et den fejl, at man vil l√łse alle mulige konflikter med udelukkende milit√¶re midler. ‚Äč

¬ĽVi burde have nedlagt NATO¬ę

Men hvordan hænger det sammen med, at der stort set har været fred i Europa siden Anden Verdenskrig?

¬ĽDer har ikke v√¶ret fred, der har v√¶ret ikke-krig. Fred er at udvikle sikkerhed og sikr udvikling for alle i et system, et stort indslag af ikkevoldelig interaktion of civil konfliktl√łsning. Der er mange konflikter, der ligger og simrer. Fred handler om at have tillid til hinanden og om muligheden for at udvikle et samfund i tryghed. Man udvikler ikke et samfund ved 24/7 at true hinanden p√• eksistensen.¬ę

Hvad er det, du mener, at man burde have gjort?

¬ĽNATOs eksistensberettigelse var Sovjetunionen og Warszawa-pagten, s√• da de forsvandt burde man have nedlagt NATO og oprettet et f√¶lles sikkerhedssystem. Man skulle have oprettet defensive forsvar med v√•ben med kort r√¶kkevidde, men man gjorde det modsatte og NATO angreb Serbien i strid med sin egen traktat og FN. I dag har begge parter atommissiler, der kan r√¶kke tusindvis af kilometer og udradere hinanden. Hele denne tankegang er for√¶ldet.¬ę

Men er der ikke en logik i verden er delt op og at vi definerer os selv i forhold til ‚ÄĚde andre‚ÄĚ?

¬ĽNej. Det er vestlig dikotomi, der er k√łrt helt af sporet. Vi deler verden op i de gode og de onde – som USA‚Äôs pr√¶sident Bush sagde efter terrorangrebet i 2001: ‚ÄĚEnten er du med os, eller ogs√• er du med terroristerne‚ÄĚ. Men s√•dan beh√łver det ikke at v√¶re,¬ę siger Jan √ėberg, som mener, at netop den tankegang er en del af problemet i dag.

¬ĽN√•r Rusland nu siger, at man ikke vil have, at Ukraine bliver medlem af NATO, hvorfor har man s√• ikke sat sig ned og lavet en brainstorm for at finde ud af, hvilke andre muligheder der kunne v√¶re? Det eneste valg for Ukraine og de andre √ėstlande har v√¶ret et medlemskab af NATO.¬ę‚Äč

Men hvad er de andre muligheder da?

¬ĽNeutralitet. Efter Anden Verdenskrig sagde man, at lande ikke l√¶ngere kunne v√¶re neutrale. Men det passer jo ikke. Hvordan kan det s√• v√¶re, at Schweiz har klaret sig s√• godt som et neutralt land? Men i stedet har l√łsningen v√¶re mere og mere milit√¶r oprustning. Vi har sat de bedste hjerner til at udvikle v√•ben – det er intellektuel nedrustning og milit√¶r oprustning. Militarismen er blevet en slags Gud i det sekulariserede Vest – kittet der nu binder os sammen. Istedet for positiv visioner om en fremtid for alle.¬ę

Vestlige værdier er blevet universelle

Jan √ėberg mener, at den del af √•rsagen til udviklingen er Vestens triumf. Vi f√łler, at vores samfundsmodel, vandt over Sovjetunionen og kommunismen, og den der f√łles sig som en vinder, holder op med at lytte, l√¶re og at tage imod indtryk fra andre. ‚ÄčVi fors√łger i stedet at dominere og at f√• de andre til at t√¶nke og blive som os. Kristelig missionsviksomhed, g√• ud i alverden og g√łr…¬ę‚Äč

Jan √ėberg mener, at Vesten ligefrem leder efter nogen, der kan fungere som fjender og g√łre os selv til offer og truede – i Somalia, med Saddam Hussein i Irak og med de islamiske terrorister. I dag er russerne de onde, og vi taler om at vi skal frygte Rusland, men vi taler ikke om, at NATO‚Äôs milit√¶rudgifter er 12 gange h√łjere end Ruslands.

Men Ukraine vil gerne være medlem af NATO, hvorfor skal Rusland have lov til at bestemme, at de kan blive det?

¬ĽStop, stop. Hvor er den folkeafstemning, der viser, at ukrainerne gerne vil v√¶re medlem af NATO?¬ę

Landets valgte ledere √łnsker et medlemskab?

¬ĽJa, men NATO har siden 1994 bejlet og presset Ukraine, man har fortalt landets regering, at man vil uddanne deres officerer, give dem v√•ben og penge til udvikling, gennemf√łrt et statskup i 2014 s√• det fik en vestvendt ledelse. Med guld og gr√łnn skove er det ikke let for Ukraines ledere at g√• i en anden retning nu. Hvis Ukraine f√•r lov til at afholde en folkeafstemning s√• skal man have mindst 75-80% for NATO-medlemsskab for at for evigt binde sig til en milit√¶r alliance og orientere sig s√• st√¶rkt mod Vest. Man kunne m√•ske forestille sig et bl√łdt medlemskab, inspireret af Danmarks forbehold, hvor der ikke kan v√¶re udenlandske tropper, oplagring af v√•ben eller atomv√•ben p√• ukrainsk jord,¬ę siger Jan √ėberg. Men neutralitet garanteret af alle sider i en traktat ville klart v√¶re at fortr√¶kke.

Sanktionerne

Ham mener, at vi i Vesten lige nu opf√łrer os som om Rusland slet ikke skal eksistere i fremtiden. Er det endnu et fors√łg p√• regimeforandring vi ser nu? Sanktionerne mod Rusland er for voldsomme, uigennemt√¶nkte og ubegr√¶nsede i tid.

¬ĽHvis der er √łkonomiske sanktioner mod Rusland de n√¶ste 30 √•r, kommer det til at smadre udviklingen i det russiske samfund, som sanktioner f.eks. har gjort i Iran. Over l√¶ngere tid er sanktioner ikke et bl√łdt v√•ben, det er et masse√łdel√¶ggelsesv√•ben. Det er systematisk krigsf√łrelse mod civilbefolkningen – kollektiv afstraffelse, som er forbudt i folkeretten. Det bliver gruopv√¶kkende,¬ę siger √ėberg som peger p√•, at n√•r Vesten lukker for adgang til de russiske medier Russia Today og Sputnik, er det et brud p√• Vestens egne v√¶rdier, p√• FN-Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder af 1966, Artikel 19 og 20 om retten til frit at kunne s√łge information ovealt.

Men meningen med sanktionerne vel at befolkningen skal rejse sig mod Putin. Giver det ikke mening?

¬ĽMed hvilken ret? Hvordan ville du reagere hvis nogen gjorde det mod Danmark? Og n√¶vn √©t land i verden hvor sanktioner har udl√łst den reaktion. Det skete ikke i Serbien under MiloŇ°evińá. Det er ikke sket i Iran. Istedet √łdel√¶gges den middelklasse, der skal st√• for at forandre et land. N√•r en befolkning oplever en eksistentiel trussel fra udlandet rykker man sammen om regeringen, man v√¶lter den ikke. Og dertil kommer, at det rent moralsk ikke er vores opgave at √¶ndre det politiske system i Rusland. De har valgt Putin. Det v√¶rste vi kan g√łre for Ukraine, er det, som vi g√łr lige nu. Det bliver en ‚ÄĚnoget-for-noget-tankegang‚ÄĚ, som eskalerer konflikten. Nogen bliver n√łdt til at sp√łrge: ‚ÄĚHvad er det egentlig, vi har gang i? Og hvad bliver konsekvenserne for dem og for os selv p√• en 20-30 √•rig horisont. Ingen – ingen – har gjort det.‚ÄĚ‚Äč¬ę

Men er man ikke n√łdt til at reagere, n√•r et land invaderer sit naboland?

¬ĽJo, men man skal reagere med konkrete tidsbegr√¶nsede og konditionerede sanktioner, FN-ford√łmmelse plus forhandling og peacekeeping. Vi skal i hvert fald ikke g√łre det, som vi g√łr nu med sanktioner, had og at sende tonsvis af v√•ben ind i Ukraine sammen med tossede lejesoldater, uden at der er lavet analyser af de langsigtede konsekvenser. Men holdningen er, at Putin og Rusland bare skal kn√¶kkes. Vi skal ikke engang opretholde kontakt med Rusland. En russisk diplomat kan ikke l√¶ngere taget et fly og lande i New York og tale i FN. Man kan ende med at skubbe Rusland i armene p√• Iran, Indien og Kina, og s√• f√•r vi en helt ny og st√łrre kold krig, hvor landene √łst for Ukraine vil samle sig mod Vesten. Og s√• er det os, der bliver de sm√•.¬ę

Chokeret over ¬Ľrussofobi¬ę

Jan √ėberg siger, at han er chokeret over omfanget af den ¬Ľrussofobi¬ę der er dukket op frem siden invasionen.

¬ĽDet er had for fuld udbl√¶sning, og det minder alt for meget om anti-semitismen i sin dynamik. P√• Charlottenborg lukker man en russisk prisvindende kunstnes udstilling, og en ung russisk pianists turn√© i Canada bliver aflyst. Begge har taget afstand fra invasionen. De straffes – helt modbydeligt – udelukkende fordi de er russere. Jeg har ikke oplevet noget lignende i min levetid. Vi siger ting om russere, som vi ville ford√łmme, hvis det blev sagt om andre mennesker, f.eks. j√łder. ‚ÄčHvis Rusland falder sammen og der kommer sult og borgerkrig, vil russere flygte i millioner mod vest. Men vil Europa √•bne gr√¶nserne for flygtende russere? Jeg tvivler p√• det idag,¬ę siger Jan √ėberg.

Sp√łrgsm√•let er, om man risikerer at komme til at legitimere Putin og invasionen, n√•r man siger, at det ogs√• er Vestens fejl, der har f√łrt til krig. Jan √ėberg svar er, at det ‚ÄĚat forklare‚ÄĚ ikke det samme som ‚ÄĚat forsvare‚ÄĚ.

¬ĽVi bliver n√łdt til at kunne tale om, hvorfor Putin har gjort dette, og vi er n√łdt til at tale om, at vi har et konfliktm√¶ssigt, historisk medansvar for det, der sker,¬ę mener han.

Hvordan mener du, at man kan skabe varig fred i Ukraine?

¬ĽDet er en kompliceret opgave at forhandle sig frem til en varig fred i Ukraine – det kan tage tre til fire √•r. Udfordringen er, at parterne i en konflikt fokuserer p√• fortiden. De vil have oprejsning for det, der er sket i fortiden.‚Äč For at n√• frem til en fredsaftale m√• partnerne imidlertid stimuleres til at se fremad: Hvad er i bange for? Hvad vil I gerne fremover? Hvad kan i leve med sammen med de andre? Hvis den ene part kun f√•r 70 pct. af sine √łnsker opfyldt, m√• man finde frem til, hvordan man kan kompensere: Hvis Ukraine gerne vil v√¶re medlem af NATO, men man n√•r frem til, at det kan ikke lade sig g√łre, s√• m√• man give landet noget andet. Det kunne f.eks. v√¶re at flytte FN‚Äôs hovedkvarter eller andre globale organisationer til Kyiv. S√• kan hele verden komme til Ukraine og tale om fred og samarbejde. Enorme hj√¶lpepakker til dette fattige og √łdelagte land, integrere det med Vesten/Europa, med Rusland og med Kinas nye Silkeveje. Meget bedre! Men alt d√©t skal alle parter i og uden for Ukraine bestemme, jeg foresl√•r bare ting som illustration af den kreativitet, der s√• desperat savnes. Alt er da bedre end at v√¶re tumleplads for to atombev√¶bnede magter,¬ę siger Jan √ėberg, der mener, at det kun vil v√¶re FN, der kan afv√¶bne parterne i krigen i det der vil blive historiens hidtil st√łrste FN-mission. Lad FN komme p√• banen, det er de eneste der kan det her.

Tror du p√•, at Rusland √łnsker det, som du beskriver her?

¬ĽJa. Ingen af parterne √łnsker at dette skal forts√¶tte, og Rusland har ikke ressourcerne til at kontrollere Ukraine. Og hvis vi ikke f√•r stoppet det her, frygter jeg, at der vil komme mennesker fra hele verden for at deltage i krigen. Det kan blive et ragnarok. G√łr kort sagt alt andet for som Gandhi har sagt det: Princippet om √łje for √łje vil en dag g√łre hele verden blind.¬ę

‚ÄĘ ‚ÄĘ

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

1 Comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Identitet, inkvisition, intellektualitet og idioti

Next Story

Den Uafh√¶ngige taleradios fors√łg p√• at “frame” mig som Ruslands nyttige idiot

Latest from Etiske sp√łrgsm√•l

%d bloggers like this: