Og et par ord om militarismen som Gud.

I disse mÞrke tider med krig og krigstrusler gÄr bÞlgerne af og til hÞjt. Der er mere shitstorm end brainstorm.

De af os, der af forskellige grunde ikke kĂžber USA/NATO/EU’s store forkromede fortĂŠlling om Ukraine, som promoveres sĂ„ fint og tankelĂžst ensidigt i oceaner af vestlige mainstream-medier, fĂ„r sĂ„vel ros og opmuntringer som det modsatte. Det handler om perfide personangreb, lĂžgn, angreb pĂ„ ens integritet og/eller profession, titel og gerning samt noget relativt nyt – nemlig inkvisitoriske spĂžrgsmĂ„l om hvor man stĂ„r. Hvilken side er du pĂ„? Er du med “os” eller med “dem”?

Det handler for 99% tilfĂŠlde om denne positionering eller positionskrig, guilt by association som altid er modbydeligt, kollektiv afstraffelse – og udelukkelse hvis du ikke helt og holdent er med os og imod de andre:

“Det er enten/eller, kammerat og forsĂžg ikke den dĂ©r med at der kan vĂŠre fejl pĂ„ begge sider. Det handler om at du skal bekende hvor du stĂ„r og der er kun to muligheder, ikke fire.”

Derimod handler det ikke om hvad du faktisk har sagt eller skrevet, om rÊsonnementer, forskellige udgangspunkter, analytiske finesser. Ikke om at vide noget. Ikke om at lÊre nyt eller forstÄ men om at (for)dÞmme.

Jeg har skrevet og talt vel en 100-200 sider i forskellige medier, hĂ©r pĂ„ bloggen og pĂ„ TFFs hjemmeside, The Transnational om det, der kaldes “Ukraine-konflikten” skĂžnt det retteligt er NATO/Rusland-konflikten om Ukraine.

Jeg kan se pÄ statistikken at hÞjst 1-2% af inkvisitorerne har kigget pÄ noget, jeg har skrevet. Men de véd fra en overskrift pÄ et socialt medie og fra hvad andre har sagt hvor jeg stÄr, nemlig pÄ den forkerte side af historien.

Faktisk kan jeg ikke huske at diskussionen om internationale spĂžrgsmĂ„l nogensinde har vĂŠret pĂ„ et sĂ„ lavt niveau – intellektuelt eller vidensmĂŠssigt, etisk, som debatkultur og sproglig vold – som det er i dagens situation.

‱

Her kommer et par eksempler til skrĂŠk og advarsel, som jeg selv har oplevet i de sidste par dage:

Berlingske Tidende lod den 16. marts 2022 trykke en artikel af juristen og direktĂžren for tĂŠnketanken Justitia, Jacob Mchangama. Her er den i sin helhed:

“Midt i gruen over Putins blodige invasion af Ukraine er der enkelte lyspunkter, der pĂ„ lĂŠngere sigt kan vise sig at vĂŠre af vital betydning for Vestens indre sammenhĂŠngskraft. OgsĂ„ selvom det desvĂŠrre ikke udgĂžr nogen garanti for Ukraines fortsatte eksistens som en fri og uafhĂŠngig stat.

Putins angrebskrig og regimets stadigt mere stalinistiske fremfÊrd over for interne kritikere har mere end nogen anden begivenhed siden Murens fald gjort vesterlÊndinge opmÊrksomme pÄ de vÊrdier, der karakteriserer vores samfundsmodel. Der er meget fÄ nulevende danskere, der oplevede besÊttelsen pÄ egen krop, og selvom der stod meget pÄ spil under Den Kolde Krig, var den i Europa mere kold end varm.

Derfor er mange i Vesten kommet til at tage vores sikkerhed, frihed og vÊrdier for givet. For nogen er det endda slÄet over i at modsÊtte sig Vestens vÊrdier om demokrati, retsstat, tolerance, pluralisme og individuelle rettigheder. NÄr man er fÞdt med en sÞlvske i munden kan disse vÊrdier synes abstrakte og fjerne. I et mediedemokrati, hvor alle magthaveres adfÊrd granskes 24 timer i dÞgnet med kritik og latterliggÞrelse som fÞlgesvend, er det ogsÄ nemt at blive kynisk. For vores fokus er typisk pÄ alle de forhold, der ikke fungerer. Vi zoomer ind pÄ vores beslutningstageres og institutioners fejl og mangler, og medmindre man formÄr at zoome ud og fÄ et bredere og mere nuanceret perspektiv, er det nemt at blive kynisk.

I autoritÊre og illiberale stater er billedet et helt andet. Her fremstÄr den store leder som handlekraftig og ufejlbarlig, hvilket selvfÞlgelig skyldes kombinationen af propaganda og censur, et trÊk, der tilfredsstiller et basalt menneskeligt psykologisk behov for at kunne identificere sig med en leder pÄ et dybere plan end det rationelle. Men Ukrainekrisen har udstillet, hvor galt det gÄr for de interne kritikere af det liberale demokrati fra bÄde hÞjre og venstre, nÄr deres ideer gÄr fra svÊrmerier i den abstrakte til virkelighedens blodige verden.

Den mÄske mest bizarre stemme pÄ venstreflÞjen er den sÄkaldte »fredsforsker« Jan Øberg , der ovenpÄ Vestens sanktioner og vÄbenleverancer til desperate ukrainere udtalte til Politiken: »Jeg er dybt chokeret og bekymret over det her forsÞg pÄ at presse russerne helt op i et hjÞrne« .

Interesting too?  En samtale med Radio 4 om Ukraine, NATO's "defensivitet" - og en del andet

At NATO og EU svarer pÄ en russisk invasion af et suverÊnt land i strid med FN-Pagten ved at indfÞre sanktioner og levere vÄben til ukrainerne, er altsÄ lig med at »presse russerne helt op i et hjÞrne« .

Men det kan ikke undre, at Øberg har mistet evnen til at skelne sandt fra falsk og ret fra vrang. Generelt synes hele Øbergs verdensbillede at vĂŠre baseret pĂ„ en prĂŠmis om, at Vesten er aggressor, mens aggression fra ikkevestlige aktĂžrer udgĂžr selvforsvar. Fra Muhammed-krise, til konflikten i Syrien og Kinas behandling af Uighurer har Øberg sĂ„ledes turneret rundt som nyttig idiot i statsfinansierede propagandamedier som RT i Rusland, PRESS tv i Iran og kinesiske Global Times og People’s Daily med budskabet om Vesten som det onde. Til Global Times udtalte Øberg: »Jeg tror, at menneskeheden ville elske Kina, hvis det blev det fĂžrste land til at foreslĂ„ en ny model for global sikkerhed og fred. NATO-modellen er ligesĂ„ forĂŠldet, som den er farlig« .

Her taler vi altsÄ om det Kina, der dagligt truer Taiwan, har indfÞrt koncentrationslejre i Xinjiang (hvilket Øberg afviser) og pÄ rekordtid har afviklet demokrati og frihed i Hong Kong.

Det mest bizarre er dog, at Jan Øbergs analyser har vĂŠkket genklang pĂ„ den nationalkonservative hĂžjreflĂžj, hvor Marie Krarup i en rĂŠkke Facebook-opslag har henvist til Øbergs analyse som stĂžtte til sin egen »nuancerede« forstĂ„else af angrebet pĂ„ Ukraine. Heldigvis stĂ„r Øberg og Krarup isoleret. Det er sĂ„ledes et fĂ„tal af vesterlĂŠndinge, der er til fals for autoritĂŠr propaganda. NĂ„r lokummet brĂŠnder, bliver vores abstrakte vĂŠrdier sĂŠrdeles konkrete.”

‱ â€ą â€ą

LÊs og lÊg mÊrke til Mchangamas smÄ lurvede tricks undervejs i bevisfÞringen frem til dommen at Øberg er en nyttig idiot for de vÊrste i verden. Jeg ville nok ikke bruge ham som advokat.

Han er naturligvis tvunget til at forvride argumenterne for at fÄ sin dom til at se rimelig ud. Jeg taler f.eks. aldeles ikke om at Rusland efter/ovenpÄ sin invasion er trÊngt op i et hjÞrne. Hvad jeg sagde var, at konflikten handler om NATOs ekspansion over mer end 20 Är helt op til Ruslands grÊnser og i strid med de lÞfter, samtlige vigtige vestlige leder gav Gorbatjov om at NATO ikke ville udvidde sÄ meget som én tomme mod Þst (hvad der var hovedÄrsagen til at Gorbatjov accepterede et forenet Tyskland i NATO).

De i indledningen nĂŠvnte tricks, der indgĂ„r i den aktuelt polariserede positionsdebat – med eller imod os, det gode Vest – findes alle i Mchangamas artikel. For eksempel den om at jeg jo er falsk – fredsforsker i citationstegn. At min kriminelle handling bestĂ„r i at have talt og skrevet i ikke-vestlige og statsfinancierede medier. Og sĂ„ skyld gennem associering med Marie Krarup – som forresten er Ă©n af de fĂ„ politikere, der vĂ©d noget og udtrykker sig helt fornuftigt – og altsĂ„ sĂ„ mit stĂ„sted pĂ„ venstreflĂžjen. Det kendte jeg ikke selv til, men det vĂ©d juristen.

Nuvel, Berlingske Tidendes debatredaktÞr, Pierre Collignon, sÊtter sÄ en post pÄ Facebook under overskriften Nyttige Idioter:

Det er jo spĂžjst att en debatredaktĂžr har den holdning til forskellige meninger, at han omfavner begrebet “nyttig idiot,” der ofte knyttes til at vĂŠre for fred og have forstĂ„else for Rusland (Sovjetunionen). Jeg skal mĂ„ske prĂžve at sende en tekst til ham… 😂 

Som med frĂ„de om munden kaster Berlingske-flokken sig over mig nyttige idiot – herunder ogsĂ„ Enhedslistens Pelle Dragsted pĂ„ Twitter:

Den synes jeg alle, der fÞlger mig, skal se pÄ Facebook, og jeg lÊgge ikke fingre imellem:

Pelle Dragsted forklarer sĂ„ sit standpunkt i trĂ„den, gentager sin lĂžgn om at jeg var i Syrien pĂ„ al-Assads invitation og skriver derpĂ„ en rĂŠkke ting, der i hvert fald i mine Ăžjne nok sĂ„ overbevisende viser, at han ikke kan noget som helst om konflikterne i Syrien men bare fordĂžmmer den ene sides vold – og vĂ©d at det er politisk korrekt at se “slagteren” al-Assad som eneste Ă„rsag til Ă„r af helvede i Syrien.

Han er vred over at jeg ikke stĂ„r dĂ©r hvor han stĂ„r. Og han forstĂ„r det ikke, for han har aldrig lĂŠst – kan ikke have lĂŠst – en linje af hvad jeg har skrevet om sagen.

Interesting too?  Godt at danske soldater beskyttes mod verdens ondskab

NÄr sÄvel Tante Berlingerne som Onkel Dragsted synes det er vigtigt at begÄ en slags karaktérmord pÄ mig mÄ jeg have sagt noget vigtigt.

Jeg har pĂ„ fornemmelsen af debatklimaets ekstreme kulde er en indikator pĂ„ Vestens intellektuelle nedrustning de seneste mange Ă„r og af at mennesker er blevet forfĂžrt af medier med FOSI = Fake + Omission + Source Ignorance – i en sĂ„dan grad at de ikke lĂŠngere aner hvad de tĂžr tro pĂ„.

DĂ©t er farligt for demokratiet. Det er farligt for Vestens fremtid, at den selv tilsyneladende er ved at blive lige sĂ„ autoritĂŠr (pĂ„ en anden mĂ„de) som dem, den angriber – ja, at den lukker ned for alle andre synspunkter end Vestens egen eneste Sandhed, der i stigende omfang helt bevidst blir krydret med lĂžgne og udelukkelse.

Jo svagere Vesten bliver, jo mere vil den lyve og lukke medier, munde, meninger og mangfoldighed.

Det er gĂ„et rivende hurtigt efter Ruslands forkastelige invasion af Ukraine. Den vil blive brugt til yderligere opinions-styring, selv- og anden censur i mĂ„nederne, der kommer. Kyse menneskene. Som ved en frokost, jeg var inviteret til i ellers debatlystne menneskers hjem – “vel, idag taler vi ikke politik.”

Pluralismen, rummeligheden, meningernes brydning, respekten for “de andre” vil snart vĂŠre en saga blott. Den stimulerende, elegante samtale og dyst pĂ„ vid, viden, fakta og analyse er forsvundet. Den forudsĂŠtter den frie tanke og den trygge positivt udfordrende tale hvor ingen bliver dĂžmt pĂ„ forhĂ„nd fordi de udforsker en problemstilling: Men hvad nu hvis vi ser det pĂ„ den hĂ©r mĂ„de?

Nej, det gÞr vi ikke, du! Der skal ikke stilles spÞrgsmÄl eller diskuteres alternative forklaringer. Der er kun én mÄde og derfor kun én sandhed.

Denne intellektuelle nedrustning og inkvisitoriske positioneringskamp har nu vundet indpas langt ind i spÞrgsmÄlene om krig og fred, udenrigspolitik og menneskerettigheder. For eksempel i alle partier i Danmark og stort set hele pressen.

Den er tillige den vigtigste ingrediens i den kommende patologiske oprustningsspiral, som er sÄ massiv at den vil underminere vores velfÊrd og udviklingskraft samtidig med at den vil Þge risikoen for menneskehedens undergang.

Vesten og NATO er i den grad usikre pÄ sig selv. Groupthinks autisme har rodfÊstet sig.

‱

Skal man mÄske se det sÄdan at Vesten egentlig er pÄ vej til at gÞre militarismen til den nye sekulÊre Gud? Fordi den ikke har andet og bedre at tro pÄ?

At et splittet Vest, der hidtil ikke har kunnet finde sammen internt mod nogen stĂžrre udfordring eller skabe en ny positiv vision om hvor vi skal hen pĂ„ denne klode – endelig stĂ„r helt tĂŠt sammen omend om den forkerte politik – hadets?

Ville det vĂŠre sĂ„ mĂŠrkeligt at en hel civilisation i dyb krise og nedgang tyr til en slags Gud – akkurat som mennesker ofte gĂžr det nĂ„r slutningen nĂŠrmer sig?

Man kan afgjort se militarismen som en sammenholdende kraft. Krig handler om polarisering, om at vĂŠre i modsĂŠtning til de andre – ugudelige – dem, der tĂŠnker kĂŠtterske tanker i vor egen kreds. Ingen slinger i valsen, forrĂŠdder! Som en gudsopfattelse, der isolerer dem, der tĂŠnker anderledes og er anderledes og udenfor os selv? En styrkens beskyttende struktur eller billede, der krĂŠver lydighed men ogsĂ„ lover os frelse? Og fylder i hvert fald en del af det eksistentielle tomrum – void – som det materialistiske vĂŠkst-Vest aldrig har klaret at fylde meningsfuldt?

Eller mÄske lÊngere nede i det kollektive ubevidste: Atomkrigen som den ultimative frelse, eskatologi (de sidste yderste ting og dÞden) og katharsis (renselsen) fra og af fortiden frem mod den nye, fjendefrie verdens (gen)opstÄen?

Den, der tror pÄ atomvÄbnenes nÞdvendighed mÄ jo dog mene, at hun eller han og i hvert fald en del af verden selv overlever?

Og vil have Gud pÄ sin side?

Noter

‱ Mens jeg skrev dette dumpede en meget trĂŠffende analyse af norske Terje Alnes ind i min inbakke – “Innsnevring av kampsonen.”

‱ I den findes der ogsĂ„ et link til en heksejagt pĂ„ en norsk forsker og professor, Glenn Diesen fordi han har skrevet i RT – tidligere Russia Today.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

4 Comments

  1. Mange tak til Jan Øberg og mange andre tÊnkende og passionerede mennesker, der har deltaget i denne debat pÄ Jans facebook.

    Det er meget sĂžrgeligt at se hvordan en af Enhedslistens ideologiske “hoveder” udstiller det fĂŠnomen, som ihvertfald for mig, har vĂŠret alt for tydeligt i mange Ă„r.
    At hvis man vil overleve i dansk politik er man (Äbenbart!) nÞdt til at korrumpere sig. For kampen stÄr om stemmerne, og ikke lÊngere om ideologien og vÊrdierne.
    SĂ„dan behĂžvede det ikke at vĂŠre, men det har de sidste rester af “venstreflĂžjen” ikke destomindre valgt at gĂžre.
    Det betyder at Dragsted og hans fÊller lige sÄ stille fortsÊtter med at skrive sig ud af den stolte historie de ellers har vÊret en del af.
    For os andre – ihvertfald for mig – slĂ„r det fast at vi mĂ„ forfĂžlge andre kamppladser. Men mĂ„ske er der stadig hĂ„b for at mennesker, der reelt er interesserede i at opbygge en fredelig verden, hvor mennesker sammen med hinanden arbejder for frihed, lighed og broderskab, ogsĂ„ bruger parlamentarismen som kampplads. Men hvis ikke, sĂ„ klarer vi os nok foruden.

  2. Egentlig sĂŠrt (- og MEGET forstemmende), at folk som Jacob Mchangama og Pelle Dragsted ikke bemĂŠrker ligheden mellem deres frĂ„dende angreb pĂ„ Jan Øberg – og Sovjet-systemets behandling af – – –
    dissidenter.

  3. Ligesom Putin, ligesom Milosevic, ligesom Assad, der alle fĂžler sig ’misforstĂ„et’, sĂ„ vil Jan Øberg tigge om sympati som en stakkels offer for censur, Øberg har fĂ„et 2 siders mikrofonholderi i Politiken, interview i Kristelig Dagblad, osv osv. Øbergs Ăžnske om ’forstĂ„else’ for Putin og for russernes projekt er i stĂŠrkt kontrast til hans vedvarende fordĂžmmelse af alt med Vesten og Nato. Selve Putins brutale invasion af Ukraine er Ă„benbart Nato’s skyld. Please! Øberg har Ă„benbart overset at det ikke er Nato der har invaderet Ukraine, ikke Nato der har bombet Mariupol, Kharkiv, og Kiev. Det er ikke Nato der har drĂŠbt hundredevis af ukrainer og skabt millioner af flygtninge. Det er ikke Nato der drĂŠber ukrainerne. Det er Putin. Putin har besluttet at gĂžre det. Putin er een og alene ansvarlig for denne death and destruction. Han kunne har ageret anderledes. FĂŠlles for alle de ledere som Øberg vil have os til at ’forstÄ’ – Putin, Milosevic, Assad, Kina, osv – er ikke bare at de fĂžler sig misforsĂ„et. Øberg nĂŠvner aldrig at disse autoritĂŠre ledere har ogsĂ„ en ting til fĂŠlles: at de har ogsĂ„ fĂžrt krig mod deres egne befolkning! Som autoritĂŠre diktators har de terroriseret deres egne lande fĂžrst langt fĂžr de begyndte at invadere andre lande og undertrykke andre folk. Det er ikke NATO eller Vesten der har fĂ„et Putin til at undertrykke den russiske civil samfund, at lukke al fri media, at sĂŠtte Navalny i fĂŠngsel at forsĂžge at drĂŠbe oppositionspolitikere. Det er Putin og hans regime. ’Foreign policy begins at home’. Putin agerer i Ukraine som han har ageret i Rusland. SĂ„dan er det med de alle de diktatorer som Øberg vil have at vi skal ’forstÄ’. Trods Øbergs fordĂžmmelse af Vesten og Nato, er NATO og Rusland ikke lige skyldig i Ukraines tragedie. NATO har naturlig lavet mange forkert strategiske fejltagelser. Men NATO har ikke ’ekspanderet’ som en imperie. TvĂŠrtimod har flere ex-Sovjet lande, der med gode grund var bange for Rusland, Ăžnsket de sikkerhedsgarantier som Nato kunne give dem. Balterne, rumĂŠnerne, polakkerne har alle deres egne tragiske historie med Rusland. Øberg skal holde op med at leje offer, og erkender at det hĂŠftige debat i Danmark, noget som vi har i en demokratiske lande med en fri presse hvor selve Jan Øberg kan fĂ„ spalteplads i aviserne, har intet at gĂžre med hvad Putin og andre autoritĂŠre styre gĂžre mod dem der stille kritiske spĂžrgsmĂ„l. At Øberg synes at det er helt OK at tale pĂ„ RT eller kinesisk media, media der bevist stĂžtter disse to autoritĂŠre styre, ja, det giver stof til eftertanke. En russisk Jan Øberg type would not last 5 minutes i Putins Rusland.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Kan NATO aldrig fÄ nok?

Next Story

Jyllands-Postens redaktionelle balancenummer omkring Ukraine-interview

Latest from AtomvÄben

Nej till NATO!

“Nej till NATO” Ă€r en svensk folkrörelse, som du bör kĂ€nna till om du har det

%d bloggers like this: