En publikation, der hedder Frihedsbrevet, henvendte sig – gennem journalist Per Lysholt – og ville vide om jeg har fĂ„et betalt af Russia Today, nĂ„r jeg har givet dem ekspert-kommentarer. Jeg svarede ham, at det ville jeg gerne svare pĂ„ hvis jeg fĂžrst lige kunne fĂ„ at vide hvad mit svar slulle bruges til. Her er Lysholts svar:
“Hej Jan, tak for svar. Det kommer lidt an pĂ„ hvad svaret pĂ„ spĂžrgsmĂ„let er. Hvis du har fĂ„et penge for at medvirke i Russia Today, vil jeg gerne interviewe dig om det. mvh Per.”
Hertil svarede jeg:
“Hej Per
Det er interessant at det er den eneste gang, jeg er blevet kontaktet af Frihedsbrevet i mine Ă„rtier lange livsgerning for fred.
Det er heller ikke indholdet af hvad jeg mĂ„tte have sagt pĂ„ RT, der har Jeres interesse. Det er om jeg er “kĂžbt” i den forstand at jeg har fĂ„et honorar for min medvirken, ikke sandt.
Har Frihedsbrevet nogensinde spurgt danske forskere, der altid er forstÄende i forhold til USA, NATO, oprustning, krigsinterventioner og skriver i/udtaler sig til vestlige/amerikanske medier, om de har fÄet betalt for deres tjenester?
Hvis Frihedsbrevet og du selv er ordentlige mennesker med god moral, sĂ„ svarer du mig pĂ„ dĂ©t – evt. med henvisning til en artikel/interview herom.
Til din orientering har jeg aldrig modtaget nogen form for betaling fra RT.
OgsĂ„ til Jeres orientering – mĂ„ske skulle et Frihedsbrev interessere sig for at den vestlige verdens nedlukning af medier som RT strider imod mindst Ă©n konvention, nemlig The International Covenant on Civil and Political Rights fra 1966, isĂŠr Article 19.
Mvh
JAN”
Og dér sluttede sÄ den sag.
âą
Kort efter Jyllands-Postens lille lurvede trick i forbindelse med mit interview for dem, skrev journalisten, Morten Vestergaard: “KĂŠre Jan, Efter interviewet har jeg fĂ„et nogle henvendelser med pĂ„stande om, at du skulle modtage honorar for at optrĂŠde i russiske medier. FĂ„r du eller har du fĂ„et det? Bh Morten”
Jeg svarede pÄ samme mÄde som ovenfor:
“KĂŠre Morten Vestergaard
Jeg lover at besvare spĂžrgsmĂ„let men fĂžrst nĂ„r jeg har fĂ„et klarhed i fra dig hvad mit svar skal bruges til. Mvh Jan”
Og dér sluttede sÄ den sag.
Man fortĂŠller mig ikke hvad mit svar skal bruges til og det falder ikke journalisten ind at det er hans opgave at bede dem, der siger den slags, at dokumentere sine pĂ„stande eller droppe dem. Nej, mĂ„ske kan vi lige fĂ„ skovlen under ham Ăberg og “frame” ham som betalt af Moskva…
Og naturligvis har Jyllands-Posten aldrig spurgt sine danske militÊre eksperter pÄ Dansk Institut for International Studier, Forsvarsakademiet etc om hvilken stat, der financierer deres virke som forskere og kommentatorer. Eller om de har fÄet penge for at skrive i NATO-landes tidsskrifter.
Denne korrespondance – som ogsĂ„ den om selve interview-manipulationen – gik med kopi til Jyllands-Postens chefredaktĂžr, Jacob Nybroe. Han har heller ikke svaret.
PS:
Jeg rapporterer den slags manipulationer og framing, fordi brugere af vore medier ikke aner i hvor hÞj grad, der manipuleres pÄ mere eller mindre fine mÄder. De er jo ikke i kontakt med disse medier pÄ den mÄde, jeg af og til er det. Jeg rapporterer derimod ikke fordi disse manipulationer eller personangreb berÞrer mig eller for at indsamle sympati. Med Ärene har jeg fÄet nok sÄ hÄrd hud.
Men det er vigtigt at mennesker fĂ„r dokumentation for at de i hvert fald pĂ„ de globale, udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrĂ„der ikke kan stole pĂ„ mainstream-medierne, og at der foregĂ„r en slags “udskamning” – et ord jeg ikke ynder – af mennesker, der ikke fĂžlger enĂžjede, enfoldige – i modsĂŠtning til mangfoldige – narrativer. For Ă„r tilbage var det et fast princip i vore demokratier, at en sag kunne ses fra flere forskellige sider og forskellige stemmer blive hĂžrt. Det er jeg selv gammel nok til at huske. SĂ„dan er det ikke lĂŠngere. Jo svagere Vesten bliver, jo mindre tolerance vil dens magthavere, herunder ogsĂ„ medierne der tjener magten, acceptere.
En ordentlig videnskabelig debat er ideelt set uafhĂŠngig af hvem der betaler deltagernes morgen- havregrĂžd. NĂ„r nogen spĂžrger skyldes det, at de har en mistanke om, at den videnskabelige indsats ikke sĂžger “sandhed”. Gad vist om det er en erfaring alle kender fra sig selv. UndersĂžger ejerskab og afhĂŠngighed omkring medier og opdag, hvordan flĂžde pĂ„ morgengrĂžden i stedet for skummet mĂŠlk ofte hĂŠnger sammen med bestemte typer af holdninger eller med mental dovenskab og grĂ„dighed. Det ville vĂŠre mere seriĂžst at vurdere det faktiske indhold alsidigt, balanceret og rationelt med historisk metodiske instrumenter. Fx. hver gang du berĂžrer Ukraine sĂ„ ogsĂ„ lige berĂžre Iraq. Og nĂŠvne NATO efter 1990 sammen med Warszawa pagten: I Ăžvrigt generel regel: mere skepsis overfor det du fortĂŠller om vennerne end det du skriver om uvennerne. Brug aldrig skĂŠldsord og i hvert fald ikke mod dine uvenner. Og til sidst: hvis du stikker hĂŠnderne op under en kvindes skĂžrter sĂ„ forvent et klask pĂ„ hĂ„nden. Uden sammenligning naturligvis med adfĂŠrd i politik! hverken snĂŠvre militĂŠre volds/magt midler eller Ăžkonomiske magtmidler. Etc. etc.