///////

En helt anden tilgang til NATO/Ruslands-konflikten om Ukraine

Gæsteskribent Claus Kold

Claus Kold

Claus er god gammel ven – soul brother – gennem mer end 30 √•r. Han er ogs√• TFF Associate og, nok s√• vigtigt, sociolog, PhD, seniorforsker og leder af NGO‚Äôen TurningPoints. Han har tidligere forsket ved Rehabiliterings- og forskningscenter for torturofre i K√łbenhavn, Danmark. F√łr denne forskning var Claus Kold ansat i Forsvarsakademiet, hvor han arbejdede med milit√¶r ledelse og organisation. Hans forskningsinteresser i dag er konflikter, forebyggelse, statsdannelse og udvikling, fred, b√¶redygtighed og lokal√łkonomi. Tidligere har han hovedsagelig haft sit forskningsm√¶ssige fokus p√• soldaters opf√łrsel i krigs- og fredsoperationer, PTSD, milit√¶r ledelse og organisation og √¶ndring af form√•lene for milit√¶re operationer i retning af fredsoperationer.

Krig eller mægling? 

I konflikter er det m√¶glerens rolle at forholde sig lyttende og ikke selv finde p√• historier om, hvad der foreg√•r mellem konfliktens parter. Hvis m√¶gleren frems√¶tter egne teorier om, hvad som foreg√•r, vil det med stor sandsynlighed medf√łre at m√¶gleren bliver en del af konflikten, og dermed mister parternes tillid, og dermed sit mandat og muligheden for at bidrage.

Det er mæglerens opgave at facilitere processen Рdvs. samtalen mellem parterne. Denne samtales fokus vil være parternes dybere behov og interesser.

Når FN’s ledere eller EU’s politikere, som kunne være mæglere, så går ud med meldinger, hvor de formulerer, at ansvaret for konflikten og nu krigen mellem Rusland og Ukraine ensidigt ligger hos Rusland, så mister de deres mulighed for at kunne mægle i konflikten og krigen.

EU‚Äôs mulighed for besindigt at agere m√¶gler, besv√¶rligg√łres af at landene samtidig er medlem af NATO, som ikke kan siges at v√¶re en neutral part i konflikten. NATO er ikke en del af krigen, men NATO ser ud til at v√¶re en del af konflikten.

I m√¶glingsprocesser bestr√¶ber m√¶gleren sig endvidere p√• at vende parternes opm√¶rksomhed mod de l√łsninger og den fremtid, som de dybere behov og interesser rummer. Det indeb√¶rer at der skal v√¶re et godt kendskab til parternes respektive fortid (ideer, historie og politikker). Kortl√¶gning af nutidens eksakte situation. Men is√¶r vil m√¶glingen fokusere p√• fremtiden og l√łsningsmuligheder. Det er her h√•bet og h√•bets energi gemmer sig.

Så la os se på fortid, nutid og fremtid.

Fortid

Selv om jeg nu forbryder mig mod det, jeg skrev ovenfor, nemlig at lave historier om, hvad en af parterne t√¶nker, vil jeg alligevel kort ridse nogle tr√¶k op, som ser ud til at blive glemt i den nuv√¶rende situation. Samtidig vil jeg skynde mig at sige, at der er myriader af udl√¶gninger af denne udvikling, men det jeg vil tr√¶kke frem, er et fors√łg p√• at g√łre nogle historiske dynamikker tydeligere.

Om 2. verdenskrig kan man sige, at England gav tid, at USA gav penge og at Rusland gav blod.

Rusland har mere end noget land i Europa og Europas udkant oplevet krigens konsekvenser. En del af selvfort√¶llingen og dermed selvforst√•elsen er, at Rusland ofte og regelm√¶ssigt er blevet angrebet vestfra. I 1709 var det s√•ledes svenskerne der med Karl XII, k√¶mpede med russerne ved Poltava i Ukraine, som p√• den tid var under russisk kontrol. Senere, i 1812, blev Rusland angrebet af Napoleons milit√¶r, som n√•ede helt til Moskva. Under 1. verdenskrig i 1916 strakte krigen sig p√• √łstfronten fra Baltikum til Sortehavet. I 1941 br√łd Tyskland ikke-angrebspagten med Sovjetunionen, og startede krigshandlinger, der kom til at omfatte store dele af Sovjetunionen. Prisen var ca. 29 millioner d√łde. Efter 2. verdenskrig var den sovjetiske dybt p√•virket af disse tab. Mange led af PTSD, hvilket tyngede den √łkonomiske udvikling. Sandsynligvis under indtryk af en vaklende √łkonomi og den politiske kontrol, arbejdede    Mikhail Gorbatjov op gennem 1980erne med ideen om, at bygge et F√¶lleseurop√¶isk Hus som alternativ til et Europa adskilt af den kolde krig. Politiske kr√¶fter s√• dog ikke ud til at ville lukke et ikke-kommunistisk Rusland ind i EF. 10 √•r efter Sovjetunionens kollaps blev ideerne om et f√¶lles Europ√¶isk Hus efterh√•nden opgivet, mens EU samtidig blev udvidet √łstover i flere omgange, s√• det kom til at omfatte mange af de lande, der f√łr var del af Sovjetunionen.

Interesting too?  ‚Ėļ ‚Ėļ Why Arming Kiev Is a Really, Really Bad Idea

P√• NATO- og EU-siden blev tiden efter 1989 fulgt op af b√•de sikkerhedspolitisk og √łkonomisk ekspansion. Perioden kendetegnedes samtidig af en stor stigning i antallet af fredsoperationer. Flere af disse fredsoperationer havde dog ikke i begyndelsen FNs Sikkerhedsr√•ds mandat og opbakning. Og de fleste af dem blev oplevet og udviklede sig til lavintense krige. P√• den √łkonomiske side var dagsordenen nye markeder og globalisering efter den neoliberale model, der blev introduceret i 1971 af Nixon. Denne periode blev afbrudt i 2001 med angrebet d. 11 september. Asymmetriske krigslignende handlinger kom til at udg√łre dagsordenen under overskriften ‚Äėterror‚Äô.

Der blev ikke formuleret nogen sammenh√¶ng mellem den f√łrte sikkerhedspolitik og den √łkonomiske politik og s√• modstanden i form af terror – som paven p√• et tidspunkt kaldte 3. verdenskrig.

Den globale √łkonomiske ulighed voksede voldsomt, fredsoperationer fik karakter af krige uden at noget klart m√•l blev formuleret hovedsagelig af FN. I samme periode er demokratierne globalt g√•et tilbage. Og b√•de militarisme og terrorisme er vokset. 

Der er ikke blevet formuleret nogle overordnede værdier og mål i rækken af militære interventioner. USA, NATO og Rusland hopper fra militærintervention til militærintervention uden nogen klar formulering af, hvad sigtet er, og hvilke værdier de hviler på.

Libyen er eksempel. Et usympatisk styre ville nedk√¶mpe demokratiske kr√¶fter, og blev derfor bombet s√łnder og sammen af NATO og USA. I dag er landet et √łdelagt omr√•de domineret af voldelige grupperinger, og civilbefolkningen lever i stor usikkerhed. Krigen producerede mere destruktion end konstruktion, retf√¶rdighed, udvikling og fred. 

Det arabiske forår i det nordafrikanske område bredte sig til Syrien, hvor USA og Rusland trådte ind på hver side. En slags stedfortræderkrig.

En del af USAs politiske retorik blev derfor rettet mod Rusland. Men USA brugte nogenlunde samme retorik mod Kina. En del af resultatet er, at Rusland og Kina er kommet tættere på hinanden.

I lyset af det, ser det ud til at Putin og Kreml oplever sig s√• styrkede, at Rusland nu vil s√¶tte en stopper for USAs, NATOs og EUs ekspansion mod √łst.

Når vi ser på situationen i Ukraine skal vi huske, at Rusland kun har et militærbudget på 8 % af NATO’s og at Ruslands BNP er mindre end Italiens. Men det er militært meget oprustet, og har en selvforståelse af at være en supermagt. Og har en selvfortælling om mange blodige invasioner, som det vil forsvare sig mod.

Nu er verden s√• p√• randen af en st√łrre krig. I en situation, hvor parterne har a-v√•ben.¬†

Nutid – Krig

Hvad ved vi om krig? Krig er handlingsdimensionen p√• de dybereliggende konflikter, der kan handle om identitet, √łkonomi, fysisk sikkerhed m.fl. F√łr krigen bryder ud g√•r der dermed et forl√łb af forskellige konflikter, der ikke er blevet l√łst, og som har forskellige dimensioner, der omfatter noget og meget mere af det, jeg har ridset op ovenfor. 

Interesting too?  Hvor har vores krige virket?

Krig er ikke enkeltpersoners handlinger. Det er staters- og st√łrre organisationers handlinger. Krige handler om retten til at definere grundv√¶rdier og historie, etablere retssystemer og √łkonomiske systemer i et geografisk omr√•de. Et grundliggende princip i folkeretten er adskillelsen mellem civile og milit√¶re.

Krig er af Clausewitz blevet observeret til at have en indre dynamik mod eskalation. De er derfor kendetegnet ved at v√¶re ustyrlige, og derfor ikke handlingsformer, der holder sig indenfor intern stats-, international folkeret eller menneskerettigheder. I krig er endvidere angrebet kendetegnet ved at v√¶re forsvaret underlegent. Vi vil derfor sandsynligvis kunne forvente at se f√łrst en symmetrisk nedk√¶mpelse af Ukrainsk milit√¶r, men derefter vil krigen forts√¶tte sandsynligvis i form af guerillaoperationer og folkelig modstand. 

Omkring afslutningen af den kolde krig, kom de f√łrste observationer – bl.a. fra Jugoslavien, at krigens form havde √¶ndret sig. Den √¶ndring er senere blevet beskrevet som overgangen fra symmetrisk krig til ‚Äėnye krige‚Äô. Det er vigtigt, fordi man tidligere kunne h√¶vde, at krige skaber stater og stater f√łrer krig. Med de nye krige kunne man ikke l√¶ngere pege p√• efterf√łlgende at der der opstod stabile stater. T√¶nk f.eks. p√• Libyen, Syrien, Irak, osv.

S√• billedet i dag er, at symmetriske krige nok kan startes, men at de med sikkerhed vil glide over i ‚Äėnye krige‚Äô, som ikke kan stoppes, og som forts√¶tter som lavintense volds- og krigshandlinger. Disse nye krige vil ‚Äėsmitte‚Äô og sprede sig.

Fremtid

Ukraine vil tabe de f√łrste symmetriske kamphandlinger. Disse vil dog blive fulgt op af ‘ny krig’ – dvs. lavintens modstandskamp. Husk at forsvaret er angrebet overlegent. Vi f√•r derfor sandsynligvis et landomr√•de i Europa, som vil have tr√¶k, der svarer til andre omr√•der med lavintense krige. 

Man ved ogs√•, at krige ‚Äėsmitter‚Äô – dvs. at de lavintense krigshandlinger – m√•ske i form af symbolske terrorhandlinger – vil sprede sig til resten af Europa. Det vil producere sikkehedspolitiske sp√¶ndinger og √łkonomisk usikkerhed i resten af Europa.

I samme periode vil den diskursive kamp styrkes, og vi vil opleve at den fjerde statsmagt – pressen – p√• begge sider vil fremstille stadig mere ensidige beskrivelser af konflikten. Putin vil blive d√¶moniseret og beskrevet som sindssyg. Han vil sandsynligvis blive skrevet ind i r√¶kken af andre ledere: Gaddafi, Saddam Hussain, osv. uanset hvad hans og styrets bev√¶ggrunde har v√¶ret og er. Derved mister vi imidlertid det fokus, som kunne rumme de behov og interesser, der kunne l√łse denne konflikt.

Hvem vil kunne gribe ind og dæmpe voldshandlingerne i fremtiden? EU og NATO kan ikke mægle Рtilliden er der ikke. Måske kan FN? Og måske kan Japan?

Men med a-våben med i spillet, er det vigtigt at parterne besinder sig. Med andre ord: hvad er de dybere interesser og behov på Russisk side og på NATO, EU side?

Et andet aspekt er, at dette (voldsom oprustning, krig og måske brug af a-våben) vil forværre klima- og biodiversitetskrisen, som med sikkerhed kommer, hvis vi ikke vælger fredens- og nedrustningens vej.

Elsker vi vores b√łrn?, som Sting spurgte i 1986 i sin sang, ‚ÄėRussians’‚Ķ

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

En samtale med Radio 4 om Ukraine, NATO’s “defensivitet” – og en del andet

Next Story

Anmeldelse i Ny Tid: En karikatur av Kina

Latest from Cold Wars - Kold Krig

%d bloggers like this: