Vi lever i en ekstraordinært mørk tid præget af emotionalisme, irrationalitet og mangel på fundamental viden om sikkerhed, fred, krig og psykologien omkring mulig atomvåbenbrug.
En tid, der mangler selvbeherskelse, dybere overvejelser og bremsemekanismer, der kan give tid og plads for langsigtede overvejelser. En tid af Groupthink, hvor alle parter blot søger selvbekræftelse, ikke forståelse af modstanderen.
Ingen periode har været så farlig siden 1945. Måske skriver jeg dette i en førkrigstid?
Jeg får indtrykket af at de fleste enten fortrænger det eller ikke aner hvor farlig situationen er med de tiltag, der nu er sat på skinner. En slags chicken game, der let kan ende med en voldsom kollision.
•
For kort tid siden publicerede den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, som jeg er chef for, en slags opråb om behovet for en ny fællesnordisk tilgang til sikkerhed og fred – ikke mindst i lyset af NATO-Ruslands konflikten, som nu udspiller sig så tragisk i Ukraine og som sandsynligvis vil vare endog meget længe.
Ukraine er nu navnet på det sted hvor Rusland skal reduceres til en politisk, militær og økonomisk småstat, omend en med atomvåben.
Du kan læse opråbet hér – A Nordic Initiative for Peace in Ukraine and Lasting World Peace. Naturligvis er der en del såkaldt almindelige mennesker, der har reageret positivt på den direkte til os og på vore sociale medier. Men som sædvanlig har ikke ét medie – af tusinder, der modtager vore skrifter – fundet det ulejligheden værd at nævne det.
Der bliver ligesom ikke plads til den slags mellem den ensidige krigsrapportering, præsident Zelenskys skærmoptræden og NATO/EU propagandaens ulideligt selvforherligende sort-hvide billeder.
•
For et par dage siden satte jeg mig for at se nærmere på svensk presses dækning af NATO-spørgsmålet nu Sverige jo har til hensigt at søge om optagelse i alliancen – som jeg nægter at kalde “forsvars” eller defensiv. Det gør kun dem, der ikke aner hvordan offensivitet og defensivitet bør definieres, eller har en opgave med at fremme NATO.
Jeg koncentrerede mig på den store liberale Dagens Nyheter (DN), ejet af Bonnier-koncernen og en pendant til Politiken.
Jeg blev chokeret – ok, der er ikke så meget, der længere kan chokere mig men…
Her ser du et par minutter med eksperter – ikke freds- og sikkerhedspolitiske eksperter som sådan men DN:s egne medarbejdere, der i den grad er positive til NATO. Specielt Mikael Holmström har i årevis været USA:s talerør i Sverige.
Og hér har du Dagens Nyheters flagskib af en “explainer.”
Hele fremstillingen minder om den slags grundfakta, man som skoleelev sommetider blev bedt om at finde frem og organisere. Men som en gedigen avis’ mangesidede folkeoplysning er det helt til rotterne.
Ikke et ord om NATO’s egen traktat fra 1949, der er en kopi av FN-Erklæringen eller om hvordan NATO for længe siden er holdt op med at følge sin egen fundats. Ikke et ord om NATOs bombinger af Jugoslavien, Libyen etc. i strid med folkeretten – kun at bombningerne i førstnævnte gjordes med det noble formål at “stoppe krigen i Kosovo”… !
Ikke et ord om USA, der som leder af NATO konstant har ført krig – helt præcist i 225 af 243 år siden 1776 – eller om den fallerede krig mod terror siden 9/11, som har ramt 35-50 millioner i Mellemøsten samtidig med at terrorismens ofre i dag er mange gange højere end i 2001.
Det faktum diskuteres end ikke at der stadig ikke frem til idag er flertal blandt svenskerne for NATO-medlemsskab – og slet ikke noget i retning af f.eks. 75%, der ville være rimeligt for en så stor og bindende forandring i svensk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Hvordan skulle Sverige overhovedet kunne gå med i NATO med bare 48% for, 28% imod og 24% ved ikke?
Og så kommer tidslinjen. Det er helt og aldeles uklart hvad kriterierne har været for det, der nævnes i dette elendige forsøg på at skrive historie. Den udmærker sig mest ved det, den ikke nævner – f.eks. løfterne, der blev givet til Gorbatjov om, at NATO ikke ville ekspandere “én tomme;” forsøgene siden 1994 at få Ukraine med i NATO imod alle eksperters advarsler; det USA-orkestrede regimeskifte i Kiev i 2014, der ledte til Donbas-problemet og Ruslands annektering af Krim – som DN kalder “invasion” til trods for folkeafstemningens resultat dér (der blev aldrig holdt en folkeafstemning i Kosovo eller Serbien); Georgien, der indledte krigen i 2008 og derpå fik klø af Rusland beskrives som at “Rusland sender tropper ind i Georgien.”
Videre – USAs og andre NATO-landes krige i f.eks. Afghanistan, Libyen, Syrien og Yemen nævnes end ikke. Måske de har præget Rusland beslutninger? Og ikke et ord om USA/CIAs og andre NATO-landes oprustning af Ukraine mellem 2014 og 2022, NATOs beslutning om at Ukraine skal blive medlem fra 2008. Putin’s meget velbegrundede tale på München-konferencen i 2007 kaldes for “anklager” mod NATO, og det nævnes heller ikke at Putin forsøgte at få Rusland optaget i NATO både overfor Clinton og den daværende NATO Generalsekretær Robertson.
Enten er DN’s medarbejdere komplet uvidende om sammenhænge, internationale relationer og årsag-virknings-samspil eller også er disse udeladelser gjort helt bevidst for at være pro-NATO, pro-USA og stille Rusland i et dårligt lys.
Det er opinionsjournalstik under dække af folkeoplysning.
Uanset hvad er ingen af delene værdige for en af Sveriges ældste og velrenommerede medier, som svenskere danner sit verdensbillede ved at læse – i troen på at de får pålidelig information. Det forhindrer dog ikke DN i under alle sine artikler at skrive “Så här jobbar DN med kvalitetsjournalistik: uppgifter som publiceras ska vara sanna och relevanta. Rykten räcker inte. Vi strävar efter förstahandskällor och att vara på plats där det händer. Trovärdighet och opartiskhet är centrala värden för vår nyhetsjournalistik.”
Enten tror DN på sin selvforherligende PR – eller også tror avisen at læserne er underbegavde.
Er det så mærkeligt at folk flygter fra mainstream – malstrøm – medierne, når de ser hvad det er, de skal betale høje abonnementspriser for? Masser af mennesker er faktisk både interesserede og vidende, de har adgang til mængde af forskellige medier på nettet. Selv ville jeg ikke drømme om at læse DN for at få konkret og pålidelg viden om verdens gang; jeg gør det for at se hvad det er, der formidles og i et vist omfang præger menneskers verdensbillede. Og politikernes beslutninger.
De fleste mennesker har aldrig været i Rusland; de har næppe nogle dybere kundskaber om landet og dets kultur – ja, de har måske aldrig mødt en livslevende russer. Men idag véd en stor majoritet af danskerne og andre europæere at russere dét er nogen man bør hade.
Hvem om ikke medier og politikere står for dette bedrageri? Denne historieforfalskning? Den der ikke har set med egne øjne er et let bytte.
Selv har jeg aldrig været i noget konfliktområde og kunnet genkende virkeligheden dér med den mediale virkelighed, jeg rejste afsted med. Ikke ét eneste sted.
I refærdighedens navn så har DN også haft NATO-kritiske stemmer. Således f.eks. denne samtale med Daniel Ellsberg, der opfordrer Sverige til at holde sig udenfor NATO, som han kalder en selvmordspagt. Den bragtes på DNs forside den 12. maj 2022.
Men avisens overvejende holdning i nyhedsdækningen, leder- og kulturartikler samt på debatten er nok så klar: Sverige bør gå med, Rusland er årsagen til al ballade og skal straffes og hades, og der er hverken tid eller behov for at tænke længere. Sverige har ingen alternativer til NATO.
Og jeg tror ikke Dagens Nyheder er speciel. Sådan ser de fleste vestlige medier ud, grosso modo. Om balanceret kvalitetsjournalistik er der ikke længere tale på de områder, jeg kan bedømme. Og naturligvis kommer nyhederne udelukkende fra vestlige nyhedsbureauer – Associated Press, Agence France Presse, Reuters, BBC, The Guardian, New York Times, CNN. That’s it. Echo chamber pro-American, pro-militær, pro-NATO.
•
Idag besluttede Finland at ansøge om NATO-medlemsskab. Eftre det svenske socialdemokratis møde i weekenden vil Sverige givetvis gøre det samme i begyndelsen af næste uge.
Derfor skrev jeg tidligere på dagen “It is foolish for Finland and Sweden to join NATO and ignore both the real causes and consequences.” Den skal snarest komme på svensk.
Jeg tror det er en af mine bedre – og vigtigere – artikler. Undervjes tænkte jeg: Hvad er der dog sket når jeg må skrive dette? Er der nogen ende på panikken, emotionalismen og tankeløsheden om morgendagen?
12. maj 2022. En tung dag – endnu lidt nærmere en polariseret og hadefuld verden hvor vi kan skabe stadig mere vold men ikke fred.
Og måske derfor lever i en førkrigstid.
Hjerteligt tak for din støtte hvis du synes det er vigtigt for freden og den demokratiske debat at ovenstående blir sagt.
man kommer til at tænke på Leonard Cohens “the future” med linierne “i have seen the future, brother, it is murder” og man begynder at overveje om talen om “de sidste tider” (armageddon) faktisk er profetiske.
Det er en skændsel for os alle i skandinavien.
Danmark, Færøerne,Grønland,Island,Norge,Svalbard,Sverige og Finland
medlemmer af “Arctic Council” og “Nordic Council” (Nordisk Råd),
den samlede skandinaviske indfødte befolkning, samer,eskimoer osv.
Det er en skændsel, at Sverige og Finland efter se 200 års neutralitet
og ekstrem vigtige og globalt værdsatte roller som fredsmediatorer i UN
og udenfor, under og siden 2. verdenskrig som ingen andre kan erstatte,
for skandinaviens befolkning med samer og eskimoer osv, så meget
som tænker på at søge medlemskab af NATO og derved umuliggøre
skandinavisk fredsmediation i fremtiden – samt – dermed kun skaber
yderligere og total usikkerhed for hele skandinavien med total afhæn
gighed af den angelsachsiske befolkning i UK og USA.
Skandinavien burde istedet beskæftige sig med skabelse af en ny
UN sikkerhedstruktur omfattende hele verden – og – burde optræde
som fredsmæglere i den opståede konflikt mellem Ukraine og Rusland.
Fra en dansk statsborger og pacifist.
Vekselvirkning mellem “pandemier” og “krige” tjener det formål, at krigen medfører den optrapning af millitær tilstedeværelse i den civile hverdag, som skal understøtte efterfølgende mere aggressive pandemier, således at et forøget og stærkere millitær kan holde styr på folk under stadig mere voldsomme sanktioner – det virker helt velovervejet, som systematisk og kynisk kalkuleret genocide – intet mindre.
Omar din teori forudsætter at man laver pandemier med vilje, så den køber jeg absolut ikke,
militærs rolle er kun at give magthaverne mulighed for at starte krige, og selvfølgelig kunne true andre lande,
men der ligger da også en latent trussel imod landenes egne befolkninger,
i tilfælde af at magthaverne bliver for grådige og for diktatoriske så der udbryder et oprør, så er det helt sikkert også militærets rolle at slå oprørt ned , hvis den latente trussel i sig selv ikke forhindrer at det opstår,
at du ser en sammenkobling handler vist om at du ikke har fattet, at modstanden imod de tiltag som var indført for at begrænse pandemien mest muligt, ikke er et oprør imod undertrykkelse,
men snarere et oprør imod forpligtelsen til at tage hensyn til andre end sig selv,
hvis alle villigt fulgte alle anbefalinger ville der jo slet ingen grund være til at indføre pligt, til feks. at bære ansigtsmaske, holde afstand osv,
problemet er at nogen folk slet ikke tænker på samfundet og andre mennesker, men kun på deres egne behov, kampen imod corona-restriktionerne er med andre ord en kamp for den totale egoisme.
Kære Jan Weber Fritsbøger,-
Nej – teorien forudsætter forudsigelighed/regelmæssighed. I dette tilfælde hidrørende fra naturgivne sæssoner eller menneskeskabte associerede begivenheder, eller kombinationen heraf. Din opfattelse af at forudsætningen for min fremsatte tese er at det skal være menneskeskabt, er forhastet og utilstrækkelig, og kan ikke rumme hvad der tales om. Hvorvidt en såkaldt “pandemi” opstår den af ene eller anden baggrund er underordnet for den sammenhæng med krig/millitarisering, som jeg påpeger.
I 2009 ændrede WHO definitionen på “pandemi” ved stort set at sætte lighedstegn mellem “pandemi” og almindelig influenza/epidemi. Ved denne nivellering tilpasses “pandemi” den fornødne forudsigelighed/sæssonbestemte regelmæssighed, altså de årligt gentagne influenzaepidemier i vinterhalvåret. Ændringen af definitionen udvisker reelt en mulig skelnen mellem normal influenza/epidemi og “sensationelle og eksotiske” begivenheder, som den forgangne “corona”-krise. Det kan bruges og misbruges. Ændringen af definitionen af “pandemi” var ikke fagligt begrundet – folk der måtte forsvare definitionsændringen taler mod bedrevidende ( søg bl.a. Wolfgang Wodarg ) – WHO´s beslutning om definitionsændring må søges andetsteds, udenfor det saglige, faglige og rationelle – og hvad har vi dér ? : det politiske/strategiske/økonomiske/mediemæssige osv. Det som denne hjemmesides vært, Jan Øberg, kalder for MIMAK – det millitær industrielle medie akademiske kompleks.
Men ikke nok med det : hele identifikationen af et nyt virus, det såkaldte “Sars-Cov-2”, opfylder ikke Robert Kochs 4 kriterier, hvorved det saglige, faglige og videnskabelige grundlag for at sammenholde en given virus med en given sygdom undermineres, eller er slet ikke tilstede. De såkaldte “vacciner” indeholder et spikeprotein, foruden ca 70 adjudanter, som skulle være identisk med en sekvens i det vilde, naturligt forekommende virus – igen : hvordan skal man så kunne skelne mellem årsag/kilde til symptomer/sygdom og behandling på lang sigt ? Det er fuldstændig kaotisk, og uoverskueligt pga interaktion/krydsfænomener og -symptomer. Statistisk håbløst, metodisk ubrugeligt jfr Kary Mullis, som opfandt PCR-test .. and the merry goes round … Ak, ja, hvem ved hvor vidtgående konsekvenserne heraf er ?
Uanset hvilken virus man interesserer sig for, har de det fælles træk at de følger den velkendte årlige høj- og lavsæsson for forkølelse/influenza/epidemi ( og nu også “pandemi” ) – gennem hele menneskehedens og alt andet livs historie.
*
Den teori du selv efterfølgende taler ud fra, om ting der måske ligger i kanten af hovedsigtet med min kommentar, fører til vidtgående og uunderstøttede konklusioner, og kommer til at ligne den officielle fortælling om corona-krisen, samt flere officielle personers ensidige fordømmelse og stigmatisering af folk der er af en anden opfattelse. Hvorfor ser du ikke tilsvarende kritisk/analytisk/kildekritisk på den officielle fremstilling af corona-krisen ? Hvorfor gør myndighederne i ca 200 lande det tilsyneladende heller ikke ? Hvorfor døde i påfaldende høj grad de statsledere i de få lande, der anlagde en anden opfattelse af situationen ? Hvorfor er det internationale videnskabelige samfund dødeligt såret, invalideret og forstummet, og præsenteres nu som et enslydende kor i medierne ved at udelukke de videnskabsfolk der er af en anden opfattelse end den officielt programsatte ? ( prøv at sammenhold dette med hvad vor gode vært, Jan Øberg, ofte giver udtryk for i anden sammenhæng ) Hvorfor kommer de fagligt redelige og evidensbaserede videnskabelige arbejder hovedsagelig fra frie og uafhængige forskere, ofte pensionerede emeritusér – men langt sjældnere, hvis overhovedet, fra karriere/sponsorerede forskere, som ofte er direkte associerede med firmaer og kræfter der nyder den umiddelbare gevinst/profit ved disse “sensationelle og eksotiske” verdensbegivenheder ?. Hvor blev de neutrale, afbalancerede og objektive journalistiske dyder af ? Hvorfor er retorikken blevet så polariseret, hadefuld, ensidig og primitiv ? Hvorfor går disse spørgsmål og problemstillinger igen indenfor det global-klimatiske fænomen ? – samt indenfor lægelig behandling og medicinering – samt indenfor det økonomiske system og indenfor data/digital ID/sikkerhed ??? Samme supercentralistisk styrede struktur i alle nævnte tilfælde. Samme struktur som i den romersk-katolske kirke, førte til oprør/reformation for 500 år siden.
Hvorfor millitarisering af EU ? Er et verdensomspændende Nato – Full Spectrum Dominance – ikke nok ? Hvad andet handler det forestående danske valg om ? Det handler netop vor gode værts hjemmeside om, med fredsskabende processer for øje. Jeg påpeger blot hvordan flere ting, indenfor flere områder som normalt behandles hver for sig, spiller sammen, og kan skabe escallering af konflikter/kriser/katastrofer, som bringer mange menneskers liv i overhængende fare. De fleste fænomener omkring os bærer en sådan kompleksitet i sig, og vil man nogenlunde dække og forstå dem, og evt forudsige en fortløbende udvikling, må man enten selv beherske et passende antal faglige discipliner, eller samarbejde med repræsentanter indenfor flere fagligt specifikke discipliner. Niels Bohrs videnskabelige frontforskningsarbejde udsprang netop af denne tilgang. På hans våbenskjold står “ contraria sunt comlementa” – modsætningerne kompletterer hinanden – supleret af et yin-yan-symbol.
I mit arbejde med at tilgå omverdens fænomener må jeg benytte mig af adskillige videnskabelige og faglige discipliner, ved enten selv at tilegne mig dem eller trække på mit netværk af fagkompetente folk. Det tager tid hvis det skal gøres samvittighedsfuldt og fagligt tilfredsstillende. Det er vilkårene/betingelserne hvis man vil være fortrolig med et hvilket som helst fænomen, fagligt virke, håndværk eller andet. Hvor lang tid tager det ? Svaret, uanset hvad man har i tankerne er stort set altid : Det tager hele livet. For at opnå tilstrækkelig indsigt bliver vi nødt til at se på fagopdelinger og læreprocesser – de skal ændres drastisk og videreudvikles, så viden hurtigere i højere kvalitet og større volumener kan tilegnes, således at “kritisk masse” opnåes, og udløser “enlightment”. Det er der også folk der praktiserer. Det betyder arbejde 16 timer i døgnet, livet igennem, uden udsigt til pension !
Uvidenhed kan i bedste fald give midlertidig lindring, men fører via yderligere lidelse til mere sygdom, eller død. Viden må også bæres med lidelse, men kan føre til helbredelse, liv.
“ The truth hurts – but the lie kills “
*
Husk derfor på betydningen af naturen, pausen, mellemrummet, legen, kunsten, kærlighed, improvisationen, indskydelsen, intuitionen, impulsen osv
*
“ VOV AT VÆRE VIIS “ ( gammelt dansk ordsprog )
– visdom, indsigt, erkendelse kræver mod – ikke kun følelsesmæssig integritet, intellekt og faglige kvalifikationer. Det oplevede Galileo og mange pionérer gennem historien,
Vi må støtte, opmuntre og ægge hinanden, til at være åbne, nysgerrige, sande, modige og kærlige – og til at være parat til at fussionere vor viden konstruktivt til et stadig større og mere dækkende billede af den uendelig store og ekspanderende virkelighed der omslutter os alle.
O.I.
omar uanset din lange og detaljerede redegørelse, ændrer det ikke på at dit oprindelige postulat om at der er “en tilsigtet vekselvirkning med et formål” mellem epidemier som corona og så krige er lidt rigeligt paranoidt, og desuden faktuelt forkert, og jeg mener stadig der i postulatet ligger en ide om at corona pandemien er menneskeskabt,
for naturen skaber jo ikke nye virus med det formål at give magtmennesker legitimering, jeg er sådan set ikke uenig i dine betragtninger i udredningen, så måske handler det om at din første udtalelse var lidt for kort og lidt forhastet,
og tag ikke fejl jeg tror ikke ret meget på nogen af de forklaringer vi får serveret, hverken om hvorfor vi har brug for militarismen eller andre begrundelser for den efter min mening helt forkerte retning samfundets udvikling i øvrigt har, for eksempel er det løgn at der er brug for vækst, det der er brug for er omfordeling, så overfloden for de få elimineres og ingen længere skal mangle basale fornødenheder, og det er nødvendigt at alt overflødigt og skadeligt forbrug ophører, og der er militær nok både det mest overflødige og skadelige vi bruger resurser på.
jeg tror på en bedre fremtid, og i det perfekte samfund har alle indflydelse men ingen har magt, og derfor bør vi stræbe i den retning, vi bør undgå at underkaste os magten og ikke selv stræbe efter den, men stadig lytte til fornuften.
Det er svært at få alle nuancer og betydninger med på skrift, og sikre sig mod misforståelser. Det er et fælles vilkår som skinner igennem uanset hvem der fører pennen. Også i nærværende dialog. Det er ikke kun parterne i en dialog der “har et problem/udfordring” heri, men også selve skrift- og fjernkommunikationsmediet Jeg har indtryk af, at vi bør tro lidt mere på hinanden i den virkelige verden – men igen, vi kender jo ikke hinanden når vi benytter dette “forum. I den levende samtale indgår meget andet og mere end ordene. Nu har vi da prøvet, og lidt flytter tingene sig. Måske nok til at eftertanken indfinder sig efterfølgende. Hvem ved ?
Hvis man for et øjeblik erkender at ledere har mulighed for at spekulere i en sammenhæng mellem krig og andre indgribende omstændigheder, ville en sådan handling i almindelige menneskers øjne være “paranoia”/angstpsykotisk, eller hvad man nu skal kalde det. Men selve observationen og beskrivelsen af det er det ikke, med mindre observanten/analytikeren bliver så påvirket af selve tankegangen at opfattelsen besmittes.
David Rockefeller, George Soros og lignende er eksempler på mennesker som både er i stand til at udtrykke hvordan de tænker, og selv er de levende beviser for hvor langt ud i paranoia/psykose spekulationer kan drives og omsættes i praksis i den virkelige verden. Skal man græde eller le over den slags individer, hvis materielle privilegier i manges øjne synes eftertragtelige (?) – dog ikke i mine. Machiavelli´s oprindelige intention med “ Il divo “ var at kortlægge magtens håndværk, til skræk og advarsel for andre, da han selv og familien oplevede de ødelæggende konsekvenser af Mediciernes bankdynasti i Norditalien. Bogen blev siden læst af “fjenden”, frem til idag hvor hans redegørelse for magtens tankesæt er ophøjet til et begreb, som i tredie afglans medfører at de fleste idag opfatter Machiavelli som talsmand for magtens kynisme. Det havde Machiavelli ikke fortjent, men hans pædagogik er muligvis en del af problemet – lidt som når en gammel farisær, Paulus, sætter sig for at formidle og forsvare sit primære offers budskab – Jesus´budskab. Her i historien pointen, ikke en evidensbaseret viden. Påmindelse om hvilke “arbejdsskader” der kan opstå ved formidlingsarbejde. Norman Finkelstein har ofte ifm sit arbejde med det historisk politiske udviklingsforløb for den israelske stat ift palestinenserne mødt den reaktion, at hvad hans beskrivelse og kritik af den israelske stat “ var sindssyg “ ( underforstået, at han efter interviewerens opfattelse selv måtte være det ). Til det har N.Finkelstein svaret : lad os for argumentets skyld sige at jeg er sindsyg, og lad os for argumentets skyld sige at Einstein var sindsyg. Hvis det jeg kan dokumentere er faktuelt korrekt, og hvis Einsteins relativitetsteori holder, eller hvis en anden sindsyg udtalte : 2 +2 = 4, så er sagens objektive substans uafhængig af ophavets helbredsmæssige/sindsmæssige tilstand. På linie hermed giver jeg udtryk for at der kan spekuleres i håndværksmæssige greb på ledelsesniveau når krig og “katastrofer” vekselvirker med hinanden, hvilket blot er eet af mange eksempler. Hungersnød/varemangel optræder ofte ifm med revolutioner, og igen, hungersnød kan udspringe af både naturgivne omstændigheder, eller menneskeskabte, eller kombinationen heraf, og følger ofte sæssonudsving gennem årets gang. De store bankdynastier, f.eks Rothchildts optræder ifm revolutioner fra 1789 og frem til idag – de er ofte repræsenteret gennem andre aktører, og lægger således sjældent navn og ansigt til historiske begivenheder selv. Men det skal man ikke lade spise af med. Jeg henviser til Bill Still, “the money masters”, samt til Catherine Austin-Fitts som er fhv bankanalytiker og tæt medarbejder i tidligere amerikanske presidenters administration. Hun lægger personligt afstand til disse metoder, men tror man ikke på hende kan man ty til handlingens mænd, folk som Kissinger, Brezinsky, Robert McNamara, Donald Rumsfeld, Dick Cheney, eller det danske makkerpar Anders Fogh R. / Per Stig Møller, Kurt Thorsen, Klaus Riskjær Petersen, Scavenius, Siboni… deres blakkede ry betvivler de færreste – ak ja, listen er lang af “durkdrevne forbrydere”, dømt eller ej, som både i tanke og handling mere end rigeligt bekræfter eksistensen af en skyggeverden af magtspil og paranoia og et bredt udsnit af mange interessante patologiske tilstande, lægeligt og psykologisk set.
Lars von Triers debutværk “ Forbrydelsens element “ handler om hvordan en detektiv under opklaring af en forbryders handlingsmønster, følger forbryderens vej i opklaringsarbejdet, og selv undervejs bliver “smittet af tankegangen. Fritz Langs “ Dr Mabuses testamente handler om hvordan en overlæge smittes af den geniale og gale Dr Mabuses tankegang, og drives ud i galloperende vanvid og sindsyge. Dr Mabuses testamente er en beskrivelse af den moderne verden, Fritz Langs beskrivelse, lagt i munden på en sindsyg. Retsforbundets valgprogram fra 1919 indeholder beskrivelser af politiske og samfundsmæssige forhold, som efter 100 år står mere brændende aktuelle end nogensinde – læs det – det virker nærmest “profetisk”, mens den vemodige sandhed er, at det er lykkedes at sætte udviklingen af det økonomiske system i stå i over 100 år ! Og med den blokade dermed også en social, videnskabelig, teknologisk udvikling – tragisk. Søg på disse ord, så finder du frem til de nødvendige kilder, som du naturligvis er i stand til også at forholde dig til kildekritisk, sagligt og fagligt redeligt 😉
JWF:
Jeg har megen sympati for dine ønsker om ikke kun eet, men flere bedre samfund. For det er ikke muligt at skabe “eet ( og kun eet ) perfekt samfund” med den diversitet der er tale om , alene indenfor menneskeheden afgrænsede (?) verden.
Det er kun naturen der indtil videre har været i stand til at skabe systemer ( eller biotoper eller samfund om du vil ) som både har indbygget et stabilt og langvarigt equillibrium, og samtidig bevarer dynamiske egenskaber til den af force majeure nødvendiggjorte evne til omstilling.
Indenfor “complexity theory” findes det klarest og bedst beskrevet, både for specifikke natur- og menneskeskabte systemer. Bernard Lietaer har sammenkoblet complexity theory med udvikling af økonomiske systemer. Han taler om “complementary currencies” og hvordan man indenfor en samfundsøkonomi ved at opsætte modsætningskoncepter succesrigt kan etablere i menneskesamfund mekanismer som kan producere tilsvarende vellykkede resultater, som naturen er kendt for at gøre det i sine systemer.
OI
Om ledelse siges det ofte : Verden har et problem, ledelse, som unødigt ødelægger livet for alt for mange.
Man kan også sige : Ledelse har et problem – verden -. som den hverken kan mærke, rumme eller magte.
Det ligner et systemisk forankret problem : for store centraliserede og magtkoncentrerede enheder – million-massesamfund – altså et størrelsesmæssigt problem – og en skala der ser sådan ud : når samfund nærmer sig milllioner/milliarder er der i praksis tale om diktaturer – når det nærmer sig individet er der i praksis tale om anarki – et sted imellem disse yderpunkter på skalaen må demokrati i en menneskelig genkendelig form befinde sig. De oprindelige grupper og stammer udgjordes af 30-nogle få hundrede individer – de græske urdemokratier udgjordes af bystater med typisk 1-2000 indbyggere.
Nationale statsdannelser er en relativ ny opfindelse, unioner og imperiedannelser historisk ganske håbløse, bortset fra progressive forstadier, som f.eks den romerske republik før Cæcar, eller ca 1500 års udvikling under fredstid i Ægypten, det sted hvor der stadig idag findes flest kultur og kunstgenstande, som frugt af denne florisante periode.
Jeg burde også have nævnt Inka-imperiet som en relativ succes – og, lidt overraskende for mange, det kinesiske som har eksisteret længst … selvom mange helt naturligt har sine forbehold o.f. Kina, herunder også UT, så er der ikke desto mindre meget at lære …
verden er et samfund, at der findes underliggende samfund af forskellig observans, på godt og ondt, ændrer ikke ved at der er et verdenssamfund,
der er en stor forskel på dig og mig, og den handler om at jeg ikke bruger citater af andres tanker og teorier som opbakning til mine egne,
men jeg er selvfølgelig ikke en ø og mine tanker er selvfølgelig baseret på den viden jeg er i besiddelse af, og tag ikke fejl den er klart mere omfattende end en gennemsnits-danskers,
og uanset hvad andre har tænkt ment og skrevet så er jeg ikke i tvivl om at jeg er på sporet af visse sandheder,
for eksempel kan der ikke stilles spørgsmål ved om egoisme og grådighed påvirker verdenssamfundet negativt, og det giver derfor rigtig god mening at modarbejde de tendenser vi selv har til at være egoistiske og grådige,
for mig er det vigtigste ikke hvad andre gør men hvad jeg gør og hvordan mine handlinger påvirker verden, og nej at skabe et perfekt samfund er ikke muligt, hvad der til gengæld er muligt er at bevæge sig i den retning, og især undlade at gøre verden endnu værre,
og desværre er det det sidste menneskeheden har vældig travlt med for tiden.
Herfra skal kun lyde en hyldest til forskelligheden og mangfoldigheden – noget af den rigdom vi i fællesskab kan gøre erfaring og lære af, eller umiddelbart nyde frugten af.
Tilbage til fredsarbejdet – tak for værtens gæstfrihed på denne hjemmeside. Måtte det være andre til inspiration for gode tanker og handlinger.
O.I.