Politikens medarbejder siden 1994, Flemming Ytzen, slår til lyd for indførelsen af en krigsskat. Han skriver i dag i sin avis under overskriften “Jeg skal nok finde på et bedre navn. Men hvorfor har vi ikke en krigsskat? Ja tak til krigsskat, der betaler flygtninge, droner og digitale offensiver, skriver Flemming Ytzen i denne klumme.”
Det sker under en illustration – ligeså smagløs som dele af teksten – hvor Putin ligger og sparker bold med kloden som Charlie Chaplin gjorde det i “Diktatoren.”
Det lille daglige bidrag til russerhadets politik…
Et afsnit lyder sådan: “I dag handler suverænitetsdebatten om kontinentets overlevelse: om strategisk sikkerhed i skyggen af kanonløb og til lyden af skurrende larvefødder og buldrende kampfly. Forsikringspolicerne ligger i Bruxelles og Washington. Tænker vi også klimatruslen ind, ligger der en tredje police i Beijing.”
I et andet skriver Ytzen at “USA har verdens største militærmaskine. Læg hertil en nedslidt infrastruktur, kolossal gæld og risikoen for en ny Trump. Rusland har putinisme, et aggressivt militær og uendelige mængder fossil energi.”
Det er i den situation, Europa – Danmark – behøver en krigsskat til at financiere mere oprustning og resultaterne af denne oprustning, herunder flygtninge. Og tænk – han har ikke engang tænkt på at en forsikring er noget, der betales ud når skaden er sket. Han ser NATO og USA som en forsikring for at skaden ikke vil ske.
Der er naturligvis kun lidt, der forundrer mig i disse hysteriske, hadefulde ensidighedernes tider, hvor mere NATO-oprustning skal legitimeres. Men den hér fandt jeg dog anledning til at skrive en kommentar under:
“Kære Flemming Ytzen – det undrer mig at du stiller op i hylekoret. NATO har hidtil brugt 12 gange mere end Rusland på oprustning. Nu skal det blive endnu meget mere – og Tyskland fordobler: 20 x mere end Rusland? Hvornår er nok nok?
Nu skulle der så iflg din tankemåde indføres en krigsskat til finansieringen. Skat er noget, der betales af skatteydere – borgere.
Er de blevet mere sikre i Europa af al denne oprustning?
Enhver kan se at ingen er blevet tryggere i Europa eftersom vi idag – med et NATO og en spænding med først Warsawapagten og derefter Rusland – står med den alvorligste sikkerhedskrise siden 1945.
Men skatteyderne, der altså ikke har fået den vare, der skulle leveres, skal nu ifølge din – og Politikens? – tænkning yde endnu mere og blive endnu mindre sikre.
Åh, du vil sikkert mene at alt er Putins skyld.
Ja, invasionen var tåbelig og krigen uacceptabel både folkeretsligt og moralsk (ungefär som mange gange flere NATO-landes krige…), og der var alternativer. Men at frikende NATO som i den grad medansvarlig for dagens helvede er bare for anti-intellektuelt, for hysterisk og for militaristisk.
Hvad med en skat på våben og oprustning og krig?
Hvad med en erkendelse af at jo mere våben og jo mere opdigtede fjendebilleder, jo mindre sikkerhed?
Og så bruge dén skat til at finansiere løsningen af menneskehedens virkelige problemer – klimaet, fattigdommen, infrastrukturen, etc:
Er det virkeligt for meget at begære, at der i et demokrati kan diskuteres andet end stadig mere militært spild, krigsrisici og bevidstløs militarisme? Åbenbart.
Og du legitimere denne tankens fattigdom.
Militarismens problem kan ikke løses med mere militarisme. Men dét tåler dagens vestlige verden ikke at høre, fordi den opfører sig som en narkoman: Nok er aldrig nok!
Og det bliver også Vestens nedgang og snare fald.”
jeg går faktisk ind for en krigsskat, en skat målrettet financieringen af militæret, og lige som kirkeskatten en skat man kan fravælge hvis man ikke ønsker at bidrage til militarismen, fordi man ikke tror på at den giver mening, ville da være helt ok hvis man ikke var tvunget til at bidrage til de militære trusler som vi i dag alle skal betale til selv om vi ved at resultatet kun kan blive mere krig.
Tak, Jan – Jo, det ville jo være passende at borgerne kunne fravælge finansieringen af den del af skatten, som går til krig i s f sikkerhed og fred. Men det er, som du også selv angtyder, ikke hvad Ytzen er ude på. Der findes – eller fandtes – flere organisationer rundt om i verden, der arbejder på at fradrag den del af skatten, som skulle gå til militæret- og sætte dem ind i en fond for gode formål – noget i retning af Skattebetalere for Fred.
Det er en interessant vej.
Udover hvad du har kommenteret er det en slags standard på politikeres håndtering af alskens problematillinger. Skatter og afgifter.
I dette tilfælde vil blot endnu flere skattepenge gå til militærindustrien.
Jo, det gælder hele Vestverden, synes jeg. Vi afsætter en masse penge, pumper dem ind i forældede dysfunktionelle og kortsigtede projekter og SÅ har vi gjort noget konstruktivt. I stedet burde vi diskutere reformer, langsigtede visioner og prioriteringer og SÅ allokere penge efter prioritet og folkelig opbakning.