En venlig sjÊl pÄ Facebook sender mig disse skÊrmbilleder og spÞrger mig om det, der stÄr hér, virkeligt er sandt:
BemĂŠrk at Casper Wichmann, koordinator pĂ„ KĂžbenhavns Universitets Institut for TvĂŠrkulturelle og Regionale Studier, ikke skriver at han nok gad vide om jeg fĂ„r penge fra Rusland og Kina – men kun hvor meget.
SÄdan kan en forsker ved KÞbenhavns Universitet opfÞre sig anno 2022. Formentlig uden at det fÄr nogle fÞlger.
Wichmann har heller aldrig spurgt mig. Han mÄ have et formÄl med injurierne, som jeg ikke fatter. Og hvis jeg gad kunne jeg til enhver tid bringe ham en injuriesag pÄ halsen.
Jeg fik ellers et sympatisk indtryk af hans mainstream-indlĂŠg for ikke sĂ„ lĂŠnge siden ved en paneldebat arrangeret af Dansk Industri. Men man tager jo af og til fejl…
Den slags primitiv bagvaskelse har jeg vĂŠret ude for fĂžr.
Det slĂ„r ingen – heller ikke vore medier – at det ville vĂŠre relevant at spĂžrge danske statsligt ansatte forskere, der fĂ„r sin lĂžn i NATO-landet Danmark, om de pĂ„ nogen mĂ„de er pĂ„virket i deres forskning – emnevalg, strukturering, ansĂžgningsudforming og konklusioner – af at de er dĂ©t. Myten om den frie forskning lever i bedste velgĂ„ende.
âą
Jeg har til den venlige sjĂŠls og lĂŠsernes orientering aldrig levet af min forskning.
Alt arbejde i og med TFF siden 1986 er uaflÞnnet. Jeg tror jeg er den eneste forsker med dansk pas, der er sÄ uafhÊngig og har en sÄdan integritet. Vores stiftelse modtager som princip ikke penge fra nogen stat eller nogen virksomhed. We are people-financed only.
Videre har jeg aldrig fĂ„et en krone eller anden aflĂžnning fra Russia Today, PressTV eller noget andet media – f.eks. i USA eller Indien eller Vietnam – for af og til at give kommentarer. Og hvad jeg skriver i kinesiske medier har de sagt, at de vil honorere med cirka 100 USD per artikel, men indtil idag har jeg ikke set en krone. Jeg skriver ikke for penge og har ikke bedt om honorar.
PÄ den berÞmte anden side ser jeg ikke hvorfor jeg skulle afstÄ fra et honorar sÄ lÊnge jeg leverer et stykke kvalificeret arbejde baseret pÄ 45 Ärs akademiske og praktiske erfaringer med fred og sikkerhed rundt om i verden.
Disse fakta kan enhver, der Þnsker, se alt om hér: https://transnational.live/about/organisation/
og her: https://janoberg.me/2022/04/13/columns-at-china-daily-other-chinese-media/
SĂ„ enkelt at checke, alt er Ă„bent tilgĂŠngeligt.
Men det gider forsker Wichmann ikke.
I Wichmanns verden er det helt OK – uden mindste dokumentation eller research – at svine mig til for at vĂŠre kĂžbt, for at vĂŠre uinteressant for medier – der burde fĂ„ rĂžde Ăžrer over at de overhovedet har talt med mig – for at vĂŠre “anti-amerikansk” hvad jeg aldrig har vĂŠret, for at vĂŠre usaglig og skrive som en kinesisk diplomat og tale Kina efter munden.
Han har naturligvis aldrig lĂŠst noget, jeg har skrevet – for eksempel i Ă„rtier mod NATO og for alternativer til den, eksakt som jeg skriver det i kinesiske medier – altsĂ„ pĂ„ ingen mĂ„de tilpasset Kina. MĂ„ske den unge mand ikke har fĂ„et tankenb at man kan vĂŠre kritisk til en organisation som NATO?
Han aner ikke hvad den akademiske disciplin, freds- og konfliktforskning, er. Han véd ikke at TFF arbejder i pagt med FN-ErklÊringens norm om at fred skal skabes med fredelige midler (Artikel 1).
Og sĂ„ endelig dette plumpe Wichmannske crescendo: “Lige nu pakker han det ind i et ĂŠrinde at vĂŠre fredsforsker og sĂ„ med noget pseudo-journalistisk og pseudo-forskning, men han ignorerer bare store dele af virkeligheden.”
âą
Til Wichmanns og andres orientering hĂ©r sĂ„ har jeg en PhD fra 1981 i sociologi, desuden en docentur i freds- og konfliktforskning, var leder af Lunds Universitets Institut for Freds- og Konfliktforskning 1983-1989, har vĂŠret gĂŠsteprofessor over et antal Ă„r i Japan, Ăstrig, Italien, Schweiz og Burundi, ĂŠresdoktor ved det budhistiske Soka Universitetet i Japan, indstillet i Ă„revis til Nobels fredspris. Og arbejdet i en snes konfliktzoner med konfliktanalyse og som mĂŠgler.
Og Wichmann selv?
Han har ingen akademisk titel ved KĂžbenhavn Universitet men er “koordinator” af ThinkChina og ifĂžlge hans Linkedin profil har han en MA fra KĂžbenhavn Universitet i 2012 og et Graduate Diploma in International Business fra Copenhagen Business School. Han er ogsĂ„ medinitiativtager til et nyhedsbrev, Sinolytica, der drives af “Casper og Mads pĂ„ Twitter.”
Med al respekt for hans arbejde afstÄr jeg fra sige noget om dét eller ham selv. Jeg har intet Þnske om at hÊvne mig.
Men mĂ„ske Casper Wichmann med sin relativt begrĂŠnsede uddannelse, akademiske titel og produktion – burde tĂŠnke to gange fĂžr han mistĂŠnkeliggĂžr min baggrund og mere end antyder at jeg er en fake-pseudo forsker.
Han selv mÄ vÊre enten en skabs-propagandist med et opdrag eller en sÊrdeles inkompetent forsker, nÄr han ikke har gjort nogen research, men blot lyver om bÄde min person og forskning og de vÊrdier, jeg stÄr for.
Eller mÄske er han begge dele?
Wichmanns adfÊrd er nemlig endnu mere lurvet pÄ den specielle mÄde at hans smÊdefulde post og diskussionen pÄ Facebook ikke er offentligt tilgÊngelig for mig men kun for visse brugere. Wichmann og jeg ser ofte hinanden pÄ Linkedin, men han vÊlger at lÞfte mine Linkedin-poster over i en gruppe pÄ Facebook sÄ jeg ikke skal kunne se eller imÞdegÄ/forsvare mig dér. PÄ Facebook er vi ikke venner hvilket mÄske er Ärsagen til at jeg ikke kan se hans poster.
Den, der siger at andre gÄr nogens Êrinde, gÞr det ofte selv.
SĂ„dan tĂŠnker en specialist pĂ„ sociale medier naturligtvis meget smart om sin inkvisitoriske propaganda. Han havde blot ikke lige tĂŠnkt pĂ„ den venlige sjĂŠl…
Det er meget tragisk hvordan mennesker og relationer kompromitteres. Men dette er den sande historie om hvordan menneskelig forskellighed behandles generelt – den forskellighed som kunne berige alle, pĂ„ tilsvarende mĂ„de som artsdiversiteten i naturen gĂžr det. Det stĂ„r i grelt modsĂŠtningsforhold til H.C.Andersens historie ” Kejserens Nye KlĂŠder”. HCAÂŽs historie er, set i dette lys, en romantisk illusion.
Jeg lĂŠrte om disse destruktive gruppemekanismer, hykleriet, den manglende empati og den ulmende angst i folk, som de er flest, som undlader at leve, da de dybest set har en dĂždsoplevelse ved tanken om ikke at tilhĂžre majoriteten/gruppen/klubben, banden – og de er, bevidst eller ej, parat til at ofre selve virkelighedskontakten og den iboende unikke personlighed, drĂžm/vision og omfattende evne til kĂŠrlig, konstruktiv, kritisk og selvstĂŠndig tĂŠnkning.
Allerede fra 6Ă„rsalderen fortalte mine bedsteforĂŠldre mig om de tilsvarende fĂŠnomener ifm med deres virke i modstandsbevĂŠgelsen under 2. verdenskrig og den tyske besĂŠttelse i DK. Der var nĂŠrmest ingen der bakkede dem op, der var endda farlige stikkere – men efter krigen stod halvdelen af den danske befolkning frem og lĂžj Ă„benlyst om deres “frihedskamp”. Under krigen var der kun ca 2000 aktive modstandsfolk, foruden deres stĂžtter blandt familiemedlemmer, venner og bekendte. Jeg kan huske hvordan jeg som barn mĂŠrkede indvoldene vende sig over et sĂ„dant fuldkomment ryggeslĂžst hykleri og forrĂŠdderi af alle etiske vĂŠrdier og begreber. Jeg kendte dog ikke til den angst der mĂ„tte ligge bag folks uvĂŠrdige, uĂŠrlige og feje adfĂŠrd. Milgram pĂ„viste disse mekanismer i 60erne, hvor han kunne pĂ„vise at 2/3 af befolkningen blindt fĂžlger officielle lĂžgne og ukritisk udfĂžrer selv morderiske handlinger, der ofte koster uskyldige livet. Jeg nĂŠvner kun dette for at sĂŠtte det i relief hvor langt ude i bundlĂžst dynd og frisvĂžmmeri i uvidenhedens mudderpĂžl de pĂ„gĂŠldende er.
KĂŠre Omar
Hjerteligt tak for disse vigtige tanker.
Jeg nikker genkendende til dem i den modstandkamp, som kampen for fred i en militaristisk civilisation i dĂ©n grad er – mĂ„ vĂŠre.
[…] – Casper Wichmann og Mads Vesterager Nielsen – som har startet Sinolytica for at gĂžre Danmark klogere pĂ„ […]