En venlig sjæl på Facebook sender mig disse skærmbilleder og spørger mig om det, der står hér, virkeligt er sandt:
Bemærk at Casper Wichmann, koordinator på Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, ikke skriver at han nok gad vide om jeg får penge fra Rusland og Kina – men kun hvor meget.
Sådan kan en forsker ved Københavns Universitet opføre sig anno 2022. Formentlig uden at det får nogle følger.
Wichmann har heller aldrig spurgt mig. Han må have et formål med injurierne, som jeg ikke fatter. Og hvis jeg gad kunne jeg til enhver tid bringe ham en injuriesag på halsen.
Jeg fik ellers et sympatisk indtryk af hans mainstream-indlæg for ikke så længe siden ved en paneldebat arrangeret af Dansk Industri. Men man tager jo af og til fejl…
Den slags primitiv bagvaskelse har jeg været ude for før.
Det slår ingen – heller ikke vore medier – at det ville være relevant at spørge danske statsligt ansatte forskere, der får sin løn i NATO-landet Danmark, om de på nogen måde er påvirket i deres forskning – emnevalg, strukturering, ansøgningsudforming og konklusioner – af at de er dét. Myten om den frie forskning lever i bedste velgående.
•
Jeg har til den venlige sjæls og læsernes orientering aldrig levet af min forskning.
Alt arbejde i og med TFF siden 1986 er uaflønnet. Jeg tror jeg er den eneste forsker med dansk pas, der er så uafhængig og har en sådan integritet. Vores stiftelse modtager som princip ikke penge fra nogen stat eller nogen virksomhed. We are people-financed only.
Videre har jeg aldrig fået en krone eller anden aflønning fra Russia Today, PressTV eller noget andet media – f.eks. i USA eller Indien eller Vietnam – for af og til at give kommentarer. Og hvad jeg skriver i kinesiske medier har de sagt, at de vil honorere med cirka 100 USD per artikel, men indtil idag har jeg ikke set en krone. Jeg skriver ikke for penge og har ikke bedt om honorar.
På den berømte anden side ser jeg ikke hvorfor jeg skulle afstå fra et honorar så længe jeg leverer et stykke kvalificeret arbejde baseret på 45 års akademiske og praktiske erfaringer med fred og sikkerhed rundt om i verden.
Disse fakta kan enhver, der ønsker, se alt om hér: https://transnational.live/about/organisation/
og her: https://janoberg.me/2022/04/13/columns-at-china-daily-other-chinese-media/
Så enkelt at checke, alt er åbent tilgængeligt.
Men det gider forsker Wichmann ikke.
I Wichmanns verden er det helt OK – uden mindste dokumentation eller research – at svine mig til for at være købt, for at være uinteressant for medier – der burde få røde ører over at de overhovedet har talt med mig – for at være “anti-amerikansk” hvad jeg aldrig har været, for at være usaglig og skrive som en kinesisk diplomat og tale Kina efter munden.
Han har naturligvis aldrig læst noget, jeg har skrevet – for eksempel i årtier mod NATO og for alternativer til den, eksakt som jeg skriver det i kinesiske medier – altså på ingen måde tilpasset Kina. Måske den unge mand ikke har fået tankenb at man kan være kritisk til en organisation som NATO?
Han aner ikke hvad den akademiske disciplin, freds- og konfliktforskning, er. Han véd ikke at TFF arbejder i pagt med FN-Erklæringens norm om at fred skal skabes med fredelige midler (Artikel 1).
Og så endelig dette plumpe Wichmannske crescendo: “Lige nu pakker han det ind i et ærinde at være fredsforsker og så med noget pseudo-journalistisk og pseudo-forskning, men han ignorerer bare store dele af virkeligheden.”
•
Til Wichmanns og andres orientering hér så har jeg en PhD fra 1981 i sociologi, desuden en docentur i freds- og konfliktforskning, var leder af Lunds Universitets Institut for Freds- og Konfliktforskning 1983-1989, har været gæsteprofessor over et antal år i Japan, Østrig, Italien, Schweiz og Burundi, æresdoktor ved det budhistiske Soka Universitetet i Japan, indstillet i årevis til Nobels fredspris. Og arbejdet i en snes konfliktzoner med konfliktanalyse og som mægler.
Og Wichmann selv?
Han har ingen akademisk titel ved København Universitet men er “koordinator” af ThinkChina og ifølge hans Linkedin profil har han en MA fra København Universitet i 2012 og et Graduate Diploma in International Business fra Copenhagen Business School. Han er også medinitiativtager til et nyhedsbrev, Sinolytica, der drives af “Casper og Mads på Twitter.”
Med al respekt for hans arbejde afstår jeg fra sige noget om dét eller ham selv. Jeg har intet ønske om at hævne mig.
Men måske Casper Wichmann med sin relativt begrænsede uddannelse, akademiske titel og produktion – burde tænke to gange før han mistænkeliggør min baggrund og mere end antyder at jeg er en fake-pseudo forsker.
Han selv må være enten en skabs-propagandist med et opdrag eller en særdeles inkompetent forsker, når han ikke har gjort nogen research, men blot lyver om både min person og forskning og de værdier, jeg står for.
Eller måske er han begge dele?
Wichmanns adfærd er nemlig endnu mere lurvet på den specielle måde at hans smædefulde post og diskussionen på Facebook ikke er offentligt tilgængelig for mig men kun for visse brugere. Wichmann og jeg ser ofte hinanden på Linkedin, men han vælger at løfte mine Linkedin-poster over i en gruppe på Facebook så jeg ikke skal kunne se eller imødegå/forsvare mig dér. På Facebook er vi ikke venner hvilket måske er årsagen til at jeg ikke kan se hans poster.
Den, der siger at andre går nogens ærinde, gør det ofte selv.
Sådan tænker en specialist på sociale medier naturligtvis meget smart om sin inkvisitoriske propaganda. Han havde blot ikke lige tænkt på den venlige sjæl…
Det er meget tragisk hvordan mennesker og relationer kompromitteres. Men dette er den sande historie om hvordan menneskelig forskellighed behandles generelt – den forskellighed som kunne berige alle, på tilsvarende måde som artsdiversiteten i naturen gør det. Det står i grelt modsætningsforhold til H.C.Andersens historie ” Kejserens Nye Klæder”. HCA´s historie er, set i dette lys, en romantisk illusion.
Jeg lærte om disse destruktive gruppemekanismer, hykleriet, den manglende empati og den ulmende angst i folk, som de er flest, som undlader at leve, da de dybest set har en dødsoplevelse ved tanken om ikke at tilhøre majoriteten/gruppen/klubben, banden – og de er, bevidst eller ej, parat til at ofre selve virkelighedskontakten og den iboende unikke personlighed, drøm/vision og omfattende evne til kærlig, konstruktiv, kritisk og selvstændig tænkning.
Allerede fra 6årsalderen fortalte mine bedsteforældre mig om de tilsvarende fænomener ifm med deres virke i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og den tyske besættelse i DK. Der var nærmest ingen der bakkede dem op, der var endda farlige stikkere – men efter krigen stod halvdelen af den danske befolkning frem og løj åbenlyst om deres “frihedskamp”. Under krigen var der kun ca 2000 aktive modstandsfolk, foruden deres støtter blandt familiemedlemmer, venner og bekendte. Jeg kan huske hvordan jeg som barn mærkede indvoldene vende sig over et sådant fuldkomment ryggesløst hykleri og forrædderi af alle etiske værdier og begreber. Jeg kendte dog ikke til den angst der måtte ligge bag folks uværdige, uærlige og feje adfærd. Milgram påviste disse mekanismer i 60erne, hvor han kunne påvise at 2/3 af befolkningen blindt følger officielle løgne og ukritisk udfører selv morderiske handlinger, der ofte koster uskyldige livet. Jeg nævner kun dette for at sætte det i relief hvor langt ude i bundløst dynd og frisvømmeri i uvidenhedens mudderpøl de pågældende er.
Kære Omar
Hjerteligt tak for disse vigtige tanker.
Jeg nikker genkendende til dem i den modstandkamp, som kampen for fred i en militaristisk civilisation i dén grad er – må være.
[…] – Casper Wichmann og Mads Vesterager Nielsen – som har startet Sinolytica for at gøre Danmark klogere på […]