Det spĂžrgsmĂ„l tager Arbejderen op pĂ„ torsdag den 14. oktober – naturligvis som den eneste i dansk presse – og det skal avisen sĂžrme have en stor og varm tak for:
Emnet er enormt vigtigt i en tid hvor USA vender sig mod Kina i stedet for Europa – hvilket for sĂ„ vidt bare viser hvorfor NATO eksisterer og ledes af USA: for USAs skyld, ikke for europĂŠernes. Dem ignorer man nĂ„r andet ser vigtigere ud. Det lyder nu fra mange sider at Europa mĂ„ “gĂžre mere for sig selv” og det eneste alternativ man kan komme op med i vĂ„r anti-intellektuelle og anti-freds-tid er – ja naturligvis: Et EU-militĂŠr, en Europa-hĂŠr – forsvar betyder vĂ„benmagt.
Vi vĂ©d fra NATO’s virke siden 1949 at der ikke bliver fred gennem vĂ„benmagt, afskrĂŠkkelse og selvopfundne fjendebilleder, men kritiske stemmer lukkes idag sustematisk ude af det MilitĂŠr-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks, MIMAK.
At freden skulle kunne sikres pĂ„ andre mĂ„der end med stadig flere og dyre vĂ„ben, at man skulle kunne lave et nyt sikkerhedssystem i Europa med begavet konflikthĂ„ndtering i centrum og militĂŠr som den absolut sidste udvej helt i pagt med FN-ErklĂŠringens Artikel 1 – nej, det diskuteres hverken i politik, forskning eller medier. Heller ikke pĂ„ dĂ©t punkt har EU nogen vision.
Det er for intellektuelt, urealistisk eller blĂ„Ăžjet – eller hvad nu dagens “realister” bruger af ord fordi de ikke magter nytĂŠnkning – alternativer.
Militarismens velfinancierede interesseer har kvalt fredens diskurs de sidste 20-30 Ă„r. Folkene og freden betaler priser hver eneste dag.
Jeg har derfor gjort arrangĂžrerne opmĂŠrksom pĂ„ at jeg for 16 Ă„r siden, i 2005, skrev en lĂŠngere enmandsudredning – eller lille bog – om EU som freds- eller krigsskaber. Den er vistnok stadig den eneste af slagsen.
Der er selvsagt sket meget vedrÞrerne EU og sikkerhedspolitikken siden da, men den indeholdt sÄ mange principielle analyser baseret pÄ teori og praksis i fredsforskningen at den, der ikke bare vil snakk dagsaktuelle tiltag, vil kunne have en vis glÊde af den. Du kan lÊse om den hér:
Fremmer EU freden?
Analyse, kritik og alternativer
Den blev udgivet af Ny Agenda i 2005 og kan ogsĂ„ downloades som PDF. Nok sĂ„ nyttig for studiekredse og anden – lidt bredere – reflektion om begreber, principper og alternativer forud for den kommende debat mod EU’s fortsatte militarisering – mod “Forsvars-Unionen”.
Selv stĂ„r jeg dĂ©r at det hele er galt tĂŠnkt og at hvis det var rigtigt tĂŠnkt sĂ„ skal man heller ikke have et fĂŠlles militĂŠr hvis man ikke magter at have en fĂŠlles politik. Og det har EU kun haft pĂ„ Ă©t vigtigt punkt i Ă„rtier: Da det i strid med folkeretten anerkendte Slovenien og Kroatien som selvstĂŠndige stater, dermed formelt oplĂžste Jugoslavien uden at have Ă©n tanke om Rest-Jugoslaviens fremtid – og dermed gjorde krigen i Bosnien-Hercegovina uundgĂ„elig…
Dette var sÄ hvad der kom ud af det. Ikke meget om EU og endnu mindre om reelle alternativer. Ak ja.
