DanmarKina – en forening og et magasin, der giver dig balanceret baggrund til forskel fra medierne

DanmarKina Nummer 116 udkommet for nogle måneder siden. Vi er nogle stykker, der altid glæder os til et nyt nummer af det righoldigt informative og smukt redigerede magasin fra Foreningen Danmark-Kina. Og tilgiv mig at jeg først orienterer dig om det nu – Kina har optaget det meste af min sommer og mit efterår.

Jeg er slet ikke objektiv, for foreningens forkvinde siden 1998 er Julie Brink, og vi har været venner lige siden hun ledte en dansk kulturdelegation rundt i Kina i 1983, som jeg var et – meget lykkeligt – medlem af. Hun er også magasinets ansvarhavende sammen med sin mand og præst Torben Brink og Hans Jørgen Hinrup. Desuden har jeg skrevet to af de længere artikler i dette nummer – om holdbarheden i den amerikanske anklage om at Kina gennemfører et folkemord i Xinjiang samt en boganmeldelse.

Jeg vil opfordre enhver med den mindste interesse for Kina og dansk-kinesiske relationer – og de er mangfoldige siden Niels Bohrs dage – at blive medlem af foreningen og på den måde få tilsendt det fornemme trykte magasin.

Der er så afsindig megen propaganda og ensidighed om Kina i vore medier i disse tider, og du gør dig selv en tjeneste ved at blive medlem og læse magasinets kundskabsrige og ikke-holdningspåvirkende artikler. Foreningen står nemlig helt og aldeles frit og bygger på at kyndige mennesker bringer sin viden – om og også ofte fra Kina – videre til netop dig, læseren.

Nedenfor har du så hele Nummer 116 på næsten 50 sider og fine illustrationer. Jeg snyder altså lidt og giver dig det hele gratis. For den gode sags skyld.

Når du har læst det og føler du bare ikke kan klare dig uden at blive medlem af DanmarKina fremover, så siger du således også “tak” for gratislæsningen. Enhver forening koster jo penge at drive og et så fremragende trykt tidsskrift er bestemt heller ikke gratis. Her er foreningens hjemmeside til selvstudium.

Og hvorfor skulle du ikke dét?

I det hér nummer får du konkret viden om f.eks. Coronaen i Beijing og om hvordan det er at undervise på det ene universitet i Kina hvor man kan lære dansk. Og om Kina-Taiwan – og dén konflikt er er bare blevet endnu mere aktuel og faretruende – siden artiklen blev skrevet. Og du får indblik i mængder af kinesisk litteratur og filosofi oversat til dansk. Og om den historiske baggrund til Menneskerettighedserklæringen og hvordan Kina og Vesten ser temmelig forskelligt på implementeringen af dem.

Og så er der en gennemgang 10 forskellige teer fra Kina – og til allersidst en analyse af den japansk udførte massakre på menneskene i Nanjing for 85 år siden hvor dødstallet varierer fra 60 000 til 300 000 afhængig af øjnene, der ser. I vest har vi af gode grunde altid haft fokus på Hiroshima og Nagasaki, og godt er det, men Japan selv begik også frygtelige forbrydelser og var ikke kun et offer.

Kina taler jo om de 100 års ydmygelse fra Opiumskrigene op til landets etablering i 1949 og dét perspektiv er nok værd en tanke og lidt empati i vest inden man kalder Kina “aggressivt.” Dets filosofi er jo stort set “Aldrig igen!” og at man skal kunne forsvare sig mod angreb fra alla verdenshjørner uden at bygge nogen form for imperium, som vestlige stormagter altid har gjort.