Udenrigsudvalget have den 6. juni indkaldt to personer til at diskutere den sÄ kontroversielle Magnitzky-lov om sanktioner mod russiske enkeltpersoner, der menes at have tjent penge i forbindelse med forbrydelser mod menneskerettigehderne. Det har DR skrevet om blandt andet den 13. marts 2018, der indledes sÄdan:
“For at ramme Ruslands prĂŠsident, Vladimir Putin, skal man gĂ„ efter hans venner og allierede i form af rige russiske forretningsmĂŠnd og oligarker. SĂ„dan lyder det fra en rĂŠkke af Folketingets stĂžrre partier. Og i forlĂŠngelse af giftangrebet pĂ„ den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter Julia i den engelske by Salisbury, som Storbritannien beskylder Rusland for at stĂ„ bag, bĂžr Danmark netop indfĂžre sanktioner mod sĂŠrligt udvalgte russere tĂŠt pĂ„ Putin.”
Det er altsÄ Skripal-sagen, der har sat isÊr Venstre igang. Skripal-sagen forsvandt pludseig fra medier skÞnt to i princippet dÞdsdÞmte pludseligt rejste sig fra sygesengen og placeredes sÄ de ikke kunne tale med medier. En sag hvori beviser for hvem gerningsmanden/landet var, nemlig Rusland, ikke er blevet fremlagt.
Beviset for forbrydelsen synes derimod at ligge implicit i selve afstraffelsen – udvisning af mĂŠngder af ansatte ved russiske ambassader. I disse tider er det nok nĂ„r bare en ledende politiker siger at det er sĂ„dan og sĂ„dan; research er irrelevant – og mĂ„ske uvelkommen. Eftersom man mente midlet var russisk fremstillet sĂ„ mĂ„tte det vĂŠre Rusland, der stod bag forgiftningen. Lidt som at hvis han drikker Coca Cola sĂ„ mĂ„ han vĂŠre amerikaner.
Der er simpelthen for meget, der ikke stemmer og forgiftningen kan meget vel vÊre arrangeret. Den slags sker i politikkens underverden, nok sÄ frekvent.
Resultat? Udelukkende mere Kold Krigs-stemning og Ăžget risiko over tid for den kolde krig bliver til en varm krig.
Og det er sÄ dette helt igennem mystiske forlÞb, der nu kÞrer videre i udenrigsudvalget under Nick HÊkkerups og Naser Khaders ledelse.
De to problemer, jeg skal tage op hér er:
1. D R nĂŠsten ikke til at bĂŠre at der ikke gĂžres nogen research og at journalisten, der skriver historien, fremstiller de to hovedpersoner i udvalgets hĂžring som en slags moralske helte.
2. Og hvem de personer mÄske er, der bruges til at pÄvirke dansk lovgivning?

1. DRs rapportering
Den 6. juni har DR denne baggrund til Udenrigsudvalgets hĂžring. Da det er regeringspartiet Venstre, der synes at have taget initiativet til hĂžringen er det partiets udenrigspolitiske ordfĂžrer, Michael Aastrup Jensen, der udtaler sig:
– Vi har oplevet et meget aggressivt Rusland, som udfĂžrer angreb mod Vesten â for eksempel hackerangreb mod Danmark, og vi har haft giftangrebet i Storbritannien (mod en tidligere russisk spion og hans datter, red.), siger han.” Han mener ogsĂ„ at Danmark er “nĂždsaget til” at indfĂžre en sĂ„dan lov.
DR interviewer derefter en ekspert, der som det nu er sÊdvane pÄ DR udtaler sig til fordel for den til enhver tid fÞrte eller pÄtÊnkte politik. Fra et institut der er statsligt financieret, delvist af Forsvarsministeriet, og ledes af en akademiker med baggrund dér og i NATO. NÊppe et sted man vil finde en grundlÊggende kritisk holdning til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik sÄdan som den fÞres i disse Är.
Som utallige gange fĂžrhen problematiseres det udsagn ikke at Rusland er aggressivt – og, vigtigere, der foretages ikke nogen form for sammenligning med USA/NATO. PĂ„ DR findes der ikke noget, der hedder aktion-reaktion, og ikke to parter i en konflikt. Der er kun aktion fra en aktĂžrs side. Intellektuelt er det ikke sĂŠrligt imponerende – men den form for nyhedsjournalistik er idag ligesĂ„ konform som politisk korrekt. Og oprustningvenlig. Krigslegitimerende.
Fredens diskurs forsvandt for Ärtier siden.
Man kan indtil videre – indtil systemet falder sammen og kommer ud i dagens lys – kun gĂŠtte hvorfra den omsiggribende mangel pĂ„ research, kritik og alsidighed er orkestreret. Den er nu sĂ„ bastant at der mĂ„ vĂŠre tale om orkestrering og om en dirigent. Og med det skal man nok have det som Oscar Wilde: At man ikke tror pĂ„ konspirationer, med undtagelse af dem, der er sande.
2. Hvem bruges til en hĂžring om en ny dansk lov relateret til Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Der er altsÄ tale om en lov, der skal ramme Rusland for sin aggressive adfÊrd.
Til udenrigsudvalget er indkaldt – man mĂ„ formode som eksperter og for at gĂžre udvalgets medlemmer klogere pĂ„ de komplicerede spĂžrgsmĂ„l to – som det viser sig, endog meget specielle – personer, nemlig Vladimir Kara-Murza og William F. Browder.
Jeg mĂ„ tilstĂ„ at jeg ikke kendte til dem selv, sĂ„ jeg tĂŠnkte det kunne vĂŠre interessant at se hvad de var for nogen stĂžrrelser. Og man tĂžr vel formode at den gennemsnitlige bruger af DR’s hjemmeside heller ikke kan vide meget om dem. SĂ„ der kunne med rimelighed have vĂŠret en bredere prĂŠsentation af dem nĂ„r det nu kaldes public service. Og vist prĂŠsenteres de, men pĂ„ en udelukkende positiv mĂ„de, ingen problematisering pĂ„ den station.
Efter udvalgets hÞring lÊgger DR sagen sÄ stort op, faktisk Þverst pÄ DRs hjemmeside fra omkring midnat den 6-7. juni 2018.
DR’s journalist stiller ikke spĂžrgsmĂ„l til nogen, for eksempel udalgets formand, om hvorfor lige netop disse to er blevet inviteret til Udenrigsudvalget og af hvem. Hvilke andre, der eventuelt kunne have vĂŠret inviteret.
Det er Äbenlyst at Kara-Murza og Browder begge er ekstremt anti-Putin og det kan de da have gode grunde til personligt. Men personlige korsfarere er mÄske ikke de bedste informatÞrer?
Det krÊver vel lidt forskellige indfaldsvinkler at lÊgge grundlaget for et sÄ vigtigt stykke dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik som forholdet til Rusland? Og for at drÞfte love? Eller det gÞr det mÄske ikke?
Vladimir Kara-Murza kan man lÊse ret op og ned om pÄ Wikipedia. GÞr det!
Graver man lidt pĂ„ nettet viser det sig at han har tĂŠtte kontakter til de mest reaktionĂŠre, interventionistiske og russofobiske kredse i USA og er flittig skribent i World Affairs Journal udgivet af et institut, der ikke synes at have en hjemmeside – World Affairs Institute (WAI) og som ledes af James S. Denton, der har vĂŠret engageret i demokrati-fremme i Ăsteuropa og konsulent for anti-Milosevic grupper, Zoran Djindjic (der havde nĂŠre relationer til bĂ„de vestlige bombelande og til en fraktion i den serbiske mafia), Viktor Orban og andre interessante mennesker.
Kara-Murza har holdt foredrag ved eller pÄ anden mÄde samarbejdet med stribevis af hardline, anti-Rusland og anti-Putin think tanks, institutioner der ogsÄ har fostret interventionspolitikkens fortalere. En af dem er Heritage Foundation, en anden er NED, National Endowment for Democracy, om hvilken det er en offentligt hemmelighed at det har CIA-tilknytning.
Af netvĂŠrket og ordvalget at dĂžmme skulle man ikke kunne udelukke at CIA har vĂŠret eller er indblandet. Som det har vĂŠret i Ă„rtier nĂ„r det gĂŠlder pĂ„virkning af opionen og samfundsforandrende indsatser ikke mindst i Ăsteuropa og Rusland.
Den Open Russia organisation, som nÊvnes i Wikipedia-portrÊttet af Kara-Murza, er i stadig konflikt med russiske myndigheder og havde oprindeligt folk som Henry Kissinger og Lord David Rotschild i sin fÞrste bestyrelse. BÄde den gamle og den nye Open Russia er knyttet til Ruslands i sin tid rigeste mand, Mikhail Khordorkovsky, som Putin benÄede tidligt fra en 9 Ärs fÊngselsstraf.
Mon ikke det er rimeligt at antage at denne mand ikke selv har helt rene hĂŠnder?
Han kan pÄ ingen mÄde siges at vÊre en objektiv informatÞr om hverken lovgivning eller (udenrigs)politik. Det er endvidere temmelig sandsynligt at han ikke opererer alene men er strÄmand for amerikanske ÊrkereaktionÊre og konflikt- og krigslegitimerende kredse.
Hvis Udenrigsudvalget overhovedet undersĂžger baggrunden til dem, der indkalder, burde sund fornuft tilsige at han aldrig var blevet indbudt. Eller var blevet balanceret af anden ekspertise.
Ikke desto mindre fremstiller DR ham udelukkende som en slags menneskerettighedsforkÊmper og helt, der konstant véd at han lever i livsfare.
MĂŠrkeligt nok tĂžr han – dĂždsforagten skal man forstĂ„ – sĂŠtte sig liv pĂ„ spil blot for at informere det danske udenrigsudvalg. Jo, sĂ„dan set er det da imponerende. Eller ubegribelig naivt.
âą âą
Den anden hovedperson i udvalget hÞring er William F. Browder fra Hermitage Capital Management (DR staver bÄde hans navn og hans firma forkert, Bowder og Heritage).
LÊs lige det link selv inden du lÊser videre. Han er givetvis et fint menneske med en interessant baggrund! OgsÄ en gang en af de rigeste pÄ det russiske marked, Êndrede sit amerikanske medborgerskab for at undgÄ skat og stÄr til 9 Ärs fÊngsel i Rusland og betragtes dér som en sikkerhedsrisiko.
Hvis han har sagt hvad DR citerer ham for mĂ„ han betegnes som fanatiker, mester i populistisk forenkling og besat af had. En slags rolig hysteriker. Han holder ogsĂ„ foredrag om hvorfor han er “Putins Fjende Nummer 1” og synes at fĂžre en slags personlig hĂŠvn- og udenrigspolitik.
Der er mĂŠngder af kilder til ham pĂ„ Wikipedia-siden. Og der er flere interessante videoer, der ogsĂ„ viser hvorfor og hvorledes han har skabt sit private korstĂ„g mod Rusland og Putin. Dem kan du f.eks. finde pĂ„ CNN og pĂ„ Oxford University. Og hĂ©r kan du se hvad et russisk dokumentarprogram prĂŠsenterer om udvalgets indkaldte ekspert. Ikke sĂ„ smukt – men, kan du sĂ„ sige, givetvis lĂžgn det hele eftersom det er et russisk program.
En russisk filminstruktĂžr, Andrei Nekrasov, der har lavet den kritiske film om Magnitsky-sagen og den hĂ©r russofobiske bevĂŠgelse, “The Magnitsky Act â Behind the Scenes” fortĂŠller kort hĂ©r (2016) hvorledes blandt andet Browder har pĂ„virket – “truet” – vestlige lande til at forbyde filmforevisninger og at filmen tilsyneladende heller ikke har kunnet vises i Europa-Parlamentet.
Oh, frie verden og frie medier!
Pointen er ikke den, du mÄske tror
Man kan mene hvad man vil om disse personer, om Rusland og om Putin. Du behĂžver ikke have nogen sympati for nogen af dem.
Min pointe er at det er en skamplet pĂ„ dansk demokrati og en katastrofe for politikeres kundskabsopbygning forud for vigtige beslutninger at den slags personer overhovedet bliver indbudt – og at hvis de bliver det, sĂ„ bĂžr de balanceres af mennesker, der ikke har personlige interesser, ikke har en blakket fortid og ikke kan mistĂŠnkes for at arbejde for nogen udenlandsk regering. Og som har en bredere kundskab og kan bedĂžmme fordele og ulemper ved en bestemt lov og politik.
Hvis folketingsmedlemmer udsĂŠttes for denne type af informationgivere/eksperter er det overvejende sandsynligt at den politik, Danmark fremover kommer til at fĂžre, vil nĂŠrme sig de samme fanatiske, hadefulde hĂžjder som dem, MFerne her inspireres til. Man kan fĂ„ indtrykket af at det lige netop er dĂ©t, USA i disse tider efterstrĂŠber men i Danmark burde det vĂŠre danske og ikke amerikanske interesser, der prioriteres – nĂ„r de to er i konflikt.
Vil en dansk Magnitzky-lov betyde noget?
Ja!
Den vil gĂžre forholdet til Rusland endnu dĂ„rligere – som det er med de lande, der allerede har vedtaget en sĂ„dan lov. Ja, den dĂ„rligste, mest utilregnelige og til stadighed truende og krigsfĂžrende amerikanske administration vil klappe Danmark pĂ„ skulderen og udenrigsministeren vil sikkert blive inviteret endnu en gang i 20 minutter til det Hvide Hus. Og det er sĂ„ det.
Og hvorfor skulle den kun indfÞres mod Rusland? Der er mange andre lande i hvilke folk omkring ledelsen er medvirkende til drab, krig og menneskerettighedskrÊnkelser. Det er heller ingen hit at ét land skal udmÄle straf uden retskendelser af statsborgere i andre lande. Men folkeretten Danmark jo selv droppet sÄ alt er muligt.
Nej!
Russiske rigmÊnds Þkonomiske interesser i Danmark kan nok ligge pÄ et sÄ relativt lille sted eller vil hurtigt kunne flyttes. At Putins magt i sÄ hÞj grad som det pÄstÄs hér skulle vÊre relateret til rige mÊnd er noget vrÞvl. At de skulle kunne pÄvirke ham til at fÞre en anden politik fordi Danmark har lagt sanktioner pÄ dem er en hypotese for folk, der ikke lÊser bÞger udi hverken politik, psykologi eller Ruslandskundskab.
Det hele er endog meget selvmodsigende: Putin er verdens hersker, Rusland stadig det onde land. Nogle fÄ individer kan pludselig omvende Vladimir sÄ han bliver et bedre menneske og venlig overfor os. Oh yeah!
Nej!
Der findes tonsvis af bedre metoder til at pÄvirke Rusland og forbedre Danmarks forhold til Rusland. En af dem er at sÞge samarbejde, skabe tillid, lade vÊre med at deltage i konfrontationspolitik, lÊgge sig sÄdan politisk og militÊrt at Rusland ikke har grund til at se Danmark som USAs forlÊngede arm, diskutere nedrustning, fÊlles sikkerhed i Europa, satse pÄ civil konfliktlÞsning og kulturelt og mellemfolkeligt samarbejde.
Men dét er jo sÄ helvedes naivt i disse Är. Fredens diskurs er dÞd som en sild. Intellektuelt, politisk og mediemÊssigt.
Spot on Jan. Jeg har pĂ„ TV diskuteret bĂ„de Skripal og Magnitsky med bĂ„de politikere og chefredaktĂžrer. Krisja pojekhali, som russerne siger, taget er flĂžjet vĂŠk, det siger man om mennesker, der har mistet deres sunde fornuft. JĂžrgen RamshĂžj og Tom Jensen sagde direkte i Presselogen, at det ikke gjorde noget, at de ikke havde lavet research pĂ„ Skripal sagen, fordi det “lignede russerne at lave sĂ„dan noget”. I Ăžvrigt Kara-Murza er et kendt navn, selv hans egen far siger, at han har et dĂ„rligt helbred, det har intet med Putin at gĂžre. Men det er en ganske god forretning for russere at blive fremstillet som modige demokrati-forkĂŠmpere. Hvorfor vestlige politikere og journalister tillĂŠgger enhver der snakker sĂ„dan uendelige ĂŠdle egenskaber er mig en gĂ„de. Men Jan, argumenter har ingen vĂŠgt her, er jeg bange for. Der er stĂŠrke fĂžlelser pĂ„ spil, eller skal vi sige hysteri.
Hjerteligt tak, Jens JĂžrgen. NĂ„r det kommer fra en connoiseur og ordentligt menneske som du, luner det unĂŠgtelig – i denne kolde tid.
Yes Jens JĂžrgen Nielsen
Godt og grundigt indlĂŠg, Jan.
Fulgte linkene.
Det er ensidig krig mod Ruslan
Latterligt at foregive det vil ” hjĂŠlpe” mod Rusland. ( hr. Putin)
LĂžgnene fyres uafladeligt af og ingen dokumentation. Overhovedet, udover at straf i sig selv er dokumentation.
NÄr verdensbilledet snart viser sig Êndret, hvad vil de sÄ sige?
For det kommer.
Hvis ikke krig bryder ud fĂžrst.
Tak!! Jeg tror du har helt ret, en dag vil der dukke en bredere sandhed op. Det er det vi er mange, som arbejder pĂ„. Men kampen kĂŠmpes pĂ„ ret sĂ„ ulige vilkĂ„r đ