Uffe Geertsen døde, 89 år gammel, tilbage i marts men først i går opdagede jeg det og vil skrive dette om ham og vort meget gode samarbejde – omend det er længe siden.
Uffe arbejdede dengang på Mellemfolkeligt Samvirke, MS. Mens han er mest kendt som folkeoplyser i den bedste humanistiske højskoletradition og for sit livslange engagement for vedvarande energi og miljøspørgsmål – ja, så var han også stærkt optaget af fred, antimilitarisme og anti-nuklearisme.
Tidligt i 1981 forsvarede jeg min doktorafhandling på Sociologiska Institutionen ved Lunds Universitet; den hed “Myter om Vor Sikkerhed. En kritik af dansk forsvarspolitik i et udviklingsperspektiv” og var netop blevet udgivet i sin helhed af MS.
Uffe havde været den flittige, årvågne korrekturlæser og for så vidt medredaktør for stakkels mig, der allerede dengang havde fået mit sprog forurenet af svenska språket i og med at jeg var flyttet til Lund i 1971.
Og det gav resultat. Bogen blev faktisk en bestseller med godt 7000 solgte eksemplarer. Jeg har aldrig undersøgt det, men kan ikke tænke mig at der findes mange andre doktorafhandlinger ved Lunds Universitet, der har solgt i så mange eksemplarer – og vel at mærke i sin oprindelige form. Der er jo mange afhandlinger, der først kommer ud i deres mere eller mindre ubegribelige og indforståede fagsprog for derefter at skrives om og komme ud “til folket.”
Og jeg kan godt huske et par forskere, der ikke havde læst bogen, men mente at hvis den havde solgt så godt så måtte det være en ret dårlig afhandling. Jeg smiler stadig – det er jo dog skatteyderne, der betaler vores uddannelse og forskning, så hvis et ordentligt fagligt indhold kan skrives på en måde, som også kan læses af ikke-akademikere burde det vel være i sin orden?
Nok om det. Det var sådan et godt samarbejde med Uffe. Vi sad i timevis sammen og gik igennem teksten og diskuterede afsnit, inddelinger og overskrifter. Som en af Danmarks fineste folkeoplysere var hans interesse naturligvis at indholdet blev så pædagogisk over overskueligt som muligt. Og dét bliver det kun hvis man også forstår indholdet – og dét gjorde Uffe.
Den respektfulde, hjælpende indsats er jeg ham uendeligt taknemmelig for. Hvad vi vel ikke vidste dér i 1980 var at bogen skulle blive en slags bibel for frsernes fredsbevægelse. Og det var den da sikkert heller ikke blevet uden Uffes kærlige behandling til glæde for såvel alle læsere som for mig selv.
Det næste projekt blev MS’s endog meget brede oplysningsskrift, “Ressourcer og Økonomisk Magt”, som Uffe redigerede sammen med Poul Lasen og Kirsten Thomsen. Den havde den supplerende titel Udviklingsproblemer i tekst, kort og tal. Det var jo en tid uden Internet, bøger måtte trykkes i netop tekst, kort og tal – og risikere at hurtigt blive forældet.
Jeg skrev kapitel 11 om Den Militære Verdensorden og atter blev det klart i hvor høj grad Uffe engagerede sig. Hvis der var blot den mindste formulering, der kunne gøre en pointe klarere – ja, så ringede han over til Lund og spurgte – “hvad ville du sige til hvis vi ændrede det til…?” Og så et sagligt argument for forandringen og respekt for forfatteren og med både seler og livrem ville han være helt sikkert på at det ikke var ham, der havde misforstået og ville komme til at rette noget rigtigt til noget forkert.
Da jeg i 1980erne også var såkaldte “generalsekretær” for Fredsfonden stak vi også af og til hovederne sammen, men siden da gled relationen ud, som det ofte gør når mennesker engagerer sig i stadig nye projekter og ingen af dem er fælles.
Men venskabet – som jeg tror jeg godt tør kalde det – hørte aldrig op, ja fortsatte på sin vis, omend sporadisk.
I 2006 publicerede jeg tre artikler af Uffe på TFF – Den Transnationale Stiftelses – hjemmeside – om “Irak, Danmark, Mærsk og Medierne”.
Og det skete af og til at Uffe, der i alle år fik TFF’s PressInfo, skrev en kommentar med påskønnelse af vort arbejde og dyb bekymring over verdens gang.
Der er sørgeligt få af din humanistiske, gedigne saglig- og faglighedskaliber i dagens Danmark. Danmark, folkeoplysningen og demokratiet skylder dig uendeligt meget.
Og jeg siger dig mange mange tak, Uffe.
