Uffe Geertsen døde, 89 år gammel, tilbage i marts men først i går opdagede jeg det og vil skrive dette om ham og vort meget gode samarbejde – omend det er længe siden.
Uffe arbejdede dengang på Mellemfolkeligt Samvirke, MS. Mens han er mest kendt som folkeoplyser i den bedste humanistiske højskoletradition og for sit livslange engagement for vedvarande energi og miljøspørgsmål – ja, så var han også stærkt optaget af fred, antimilitarisme og anti-nuklearisme.
Tidligt i 1981 forsvarede jeg min doktorafhandling på Sociologiska Institutionen ved Lunds Universitet; den hed “Myter om Vor Sikkerhed. En kritik af dansk forsvarspolitik i et udviklingsperspektiv” og var netop blevet udgivet i sin helhed af MS.
Uffe havde været den flittige, årvågne korrekturlæser og for så vidt medredaktør for stakkels mig, der allerede dengang havde fået mit sprog forurenet af svenska språket i og med at jeg var flyttet til Lund i 1971.
Og det gav resultat. Bogen blev faktisk en bestseller med godt 7000 solgte eksemplarer. Jeg har aldrig undersøgt det, men kan ikke tænke mig at der findes mange andre doktorafhandlinger ved Lunds Universitet, der har solgt i så mange eksemplarer – og vel at mærke i sin oprindelige form. Der er jo mange afhandlinger, der først kommer ud i deres mere eller mindre ubegribelige og indforståede fagsprog for derefter at skrives om og komme ud “til folket.”
Og jeg kan godt huske et par forskere, der ikke havde læst bogen, men mente at hvis den havde solgt så godt så måtte det være en ret dårlig afhandling. Jeg smiler stadig – det er jo dog skatteyderne, der betaler vores uddannelse og forskning, så hvis et ordentligt fagligt indhold kan skrives på en måde, som også kan læses af ikke-akademikere burde det vel være i sin orden?
Nok om det. Det var sådan et godt samarbejde med Uffe. Vi sad i timevis sammen og gik igennem teksten og diskuterede afsnit, inddelinger og overskrifter. Som en af Danmarks fineste folkeoplysere var hans interesse naturligvis at indholdet blev så pædagogisk over overskueligt som muligt. Og dét bliver det kun hvis man også forstår indholdet – og dét gjorde Uffe.
Og igen på terroristernes side Ved sin nøje tilrettelagte Syrien-demonstration på Rådhuspladsen den 25. februar 2018 støtter Mellemfolkeligt Samvirke igen: • systematisk brud på folkeretten – herunder splittelsen af en stat med voldelige midler – international våbenhandel og vestlig interventionism og regeringsforandring; • terroristgrupper som med udenlandsk militær og politisk støtte i årevis har bidraget til usigelig ødelæggelse over store dele af Syrien; • politiske … Continue reading Mellemfolkeligt Samvirke deltager i krigen i Syrien
Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.
Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.
Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.
Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.
Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.
Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.
At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.
At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.
At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.
Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.
Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.
Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede fremtil dialoger om fredens muligheder.
Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.
Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.
Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.
Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.
• • •
Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.
Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.
Den nye humanitære industri
Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”
Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.
Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.
Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?
Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.
I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.
M for Markedsføring – og USAs valg
Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.
Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være.
