Min klumme i Arbejderen den 1. marts 2023
DR kørte på etårsdagen af Ruslands folkeretsstridige og uetiske invasion et langt program med bl a krigsfotograf Grarups billeder, folk fra Forsvarsakademiet med uniform på både yder- og indersiden, Ruslandskendere/hadere, sine egne korrespondenter og statsministeren. Man savnede dronningen, der mener at Putins øjne er de koldeste, hun nogensinde har set.
Krigen begyndte ikke for et år siden, den begyndte i 2014 med den af USA-orkestrerede regimeforandring i Kiev, NATO-landenes oprustning af Ukraine, så det kunne gennemføre en borgerkrig i 8 år med 14 000 dræbte.
På DR véd de det ikke.
Konflikten begyndte for cirka 30 år siden, da den gamle kolde krig ophørte og ekspansion blev NATO’s eneste eksistensberettigelse. I over 20 år har NATO været aktiv i Ukraine for at få Ukraine ind i NATO. Samtlige russiske ledere siden Gorbatjov har protesteret mod at land efter land blev NATO-medlem i strid trods alle vestlige lederes veldokumenterede løfter til ham om, at NATO ikke ville ekspandere ”en tomme” hvis blot han acceptere det forenede Tyskland i NATO.
På DR véd de det ikke.
Der skal to til at konflikte. Der findes ingen krig – ingen vold – uden at der ligger nogle konflikter mellem parterne, som de ikke har kunne løse. Nøglerne til fred ligger i at forstå konflikterne og kreativt pege på mulige fremtider, som alle parter kan leve med. Freden ligger aldrig på slagmarken. Og at den ene gør noget galt betyder aldrig, at alt hvad den anden gør derfor er rigtigt.
På DR véd de det ikke.
Stribevis af amerikanske og andre sikkerheds- og Ruslandseksperter, tidligere ambassadører samt den nuværende CIA-chef William Burns, som var ambassadør i Moskva, har advaret mod at gøre netop Ukraine til NATO-medlem. Dér gik den rødeste linje. Putin sagde det i 2007. Rusland har fremsat forslag til kompromis flere gange før invasionen. Afvist. NATO besluttede i 2008 at Ukraine skulle blive NATO-medlem trods det faktum, at der før invasionen aldrig var majoritet i Ukraine for NATO. USA indgik sidst i 2021 en strategisk militæraftale med Kiev.
På DR véd de det ikke.
DR’s Caroline Vendelbo Sørensen, der ikke har nogen uddannelse i international politik, har begået en ”Forstå Sagen: Hvorfor invaderede Putin Ukraine?” – der er fuld af faktafejl, fordrejninger og fortielser. Kvalitetskontrol? Nej, bare det er anti-russisk og de samme statsligt betalte eksperter gentager sine halve sandheder og fortier NATOs historiske medansvar. DR næsten ikke til at holde ud.
På DR véd de det ikke.
Danske medier og politikere – fra højre til venstre – har ikke i de snart 50 år, jeg har været med, været så intellektuelt nedrustede og støttet krig så ensrettet. Som lemminge mod afgrunden. Professionel deformering. Gruppetænkning. Orkestreret?
Se kun på Putins kolde øjne, så véd du at vi er uskyldige. Militæret, Industrien, Politiken, Medierne og Akademikerne elsker Putin og russerne. Krigen mod Rusland – som sælges som en krig for Ukraine, der sandsynligvis vil blive smadret helt – holder det synkende Vest sammen. Men efter den skal regningerne betales. Da vil Vesten have militariseret sig ihjel og blive en periferi i verden.
Erhvervslivet, kongehuset, Christiansborg, broerne, Udenrigsministeriet, banker, turistobjekter, flag, spadserdragter, nåle og slips i gult og blåt, blip-båt – og gud, hvor går det godt…
Vi så aldrig Afghanistans, Iraks, Somalias, Serbiens, Bosniens, Libyens, Syriens og Jemens farver. Millioner døde dérude, 350 000 alene i Syrien. Men under 10 000 hidtil i Ukraine, vort kristne nærområde. Forskellen? Dette er Ruslands krig, ikke USAs, NATOs og EUs.
På DR véd de det godt.
Og ingen i Folketinget griber ind mod den statslige DR-agitationspropaganda og brud på loven om DRs virke. Begge støtter krigen for de evner ikke freden.
Og det er naturligvis ikke kun DR, der ikke klarer den komplekse situation. Her er blot ét billede af Politikens dækning.
Kommentar til artiklens billede:
Nutid : en væmmelse så enorm at jeg må dreje blikket bort for ikke at blive besmittet af dets “indhold”
– ser jeg for længe på det går det galt: jeg bliver tvunget til enten at acceptere eller opponere … og inden jeg har set mig om, fyldes jeg af enten “for/imod” og bortledes fra alt det liv og bevidsthed jeg ellers kan være, ud fra hvilket jeg kan interagere bedst muligt med omgivelserne
Fortid: havde billedet vist 2 drenge i deres eget børneværelse i færd med at lege med dere krigslegetøj, ville det allerede have voldt mig lede. Efter sigende legede også en tidligere Minimal- og Slyngelstatsminister tilsvarende lege i sit børneværelse.
Før fortid: i de oprindelige samfund har drenge og mænds leg og virke været i balance med omgivelserne, udadtil jagt og natur scv – indadtil kvinder, børn, mad, varme, fællesskab og indimellem forsvar mod ydre fjender, eller udadrettet aggression på samme baggrund
Nær Fremtid: selvopfyldende kaos og risiko for yderligere katastrofer – uden selverkendelse, situationsfornemmelse eller forståelse for virkelighedens kompleksitet
( et andet billede: katten der får øje på “katten” i spejlet, men ikke genkender sig selv og angriber illusionen om “den anden” ):
https://external-preview.redd.it/9htN1reQgXnLlC7JnSwwbkPT1F16y5A5EmRa9vDF9Xw.gif?width=392&height=205.235602094&s=3a52c9f353e6d7bbda86b67bfb338117b610f107
…. indtil den dag – i fremtiden – hvor de involverede parter ikke længere kan unddrage sig for at stå ansigt til ansigt med de lidelser og død de påfører sig selv og hinanden, den dag hvor de uskyldige ofre og deres pårørende lidelser skrig og smerte er kommet så tæt på dem selv og deres egne nære at det er moderen, hustruen og deres egne børn der trygler og beder dem om at stoppe …. eller forlader dem, enten i live eller med døden som udgang … senest den dag vågner drenge fra børneværelset med krigslegetøj langt om længe op … og ser lige ind i den rædsel og ødelæggelse som ligger bag deres infantile illusioner …
… og så er vi tilbage ved udgangspuntet : der er andre veje og muligheder …. fredens vej med kontrolleret dialog om forskellighed, 80% fredelig og 20% besværlig …
( i forlængelse af forrige kommentar )
– supleret af sport, som også udtryk for en forædling/civliseret udlægning af den oprindelige/naturlige symbiotiske jæger/samler-kultur samt periodisk medfølgende strid omkring formering, mad/ressourcer og territorier.