Skønt Fredsakademiets hjemmeside har mange besøgende hver dag er der nok en del af mine læsere, der ville blive overrasket over at Danmark har et sĂĄdant – hvad uendeligt mange andre lande ikke har. Akademiets endog meget omfattende produktion over godt 25 ĂĄr er heller ikke noget, du har set referencer til i DR, Politiken eller andre mainstream-medier. I dagens verden kan det meget vel betyde, at Fredsakademiets enorme digitale arkiv og dokumentation af fredens historie er vigtigt og vil vise sig at have lang holdbarhed.
Sådan præsenteres Akademiet på dets hjemmeside:
Fredsakademiet som er etableret i år 2000, er et instrument som formidler vigtige informationer om krig (herunder retfærdige), fred, folkeret og pacifisme, med det primære formål, at gøre akademiets flere tusinde daglige brugere i stand til at skelne mellem propaganda og korrekte oplysninger om, hvordan krig opstår og freden vindes.
Fredsakademiet tænker og formidler fredskultur som drivkraft – en dynamisk proces, der har til formĂĄl at udvikle sikkerhed og sikre udvikling for det hele menneske og alle mennesker.
Det danske Fredsakademi bidrager dermed til skabelsen af en civiliseret verden. Krig er ikke blot den største menneskeskabte katastrofe, den er også fravær af civilisation, ikke alene ved dens gennemførelse, men også i dens planlægningsfase. For krig, uanset om den føres med sten eller de mest sofistikerede præcisionsvåben, er udtryk for barbari.
Mange gæve danskere har i årenes løb bidraget meget, men den daglige inspirator, leder, arbejder og ildsjæl har hele tiden været bibliotekar Holger Terp. Vi har stødt på hinanden på fredsmøder af og til og skrevet e-mails til hinanden, men jeg kan ikke sige, at jeg kender ham. Men jeg véd, at hans liv har været ubeskriveligt svært, og at hans livsværk er blevet til mod alle odds, inklusive at han er næsten blind, førtidspensioneret, har haft svære hjerteproblemer, mistet sin elskede kone og i dag ikke kan så meget selv. Han har heller ingen familie, der kan tage hånd om det, han en skønne dag vil efterlade.
Han selvbiografi hedder “Danmark pĂĄ Bunden,” og dĂ©r har Holger været hele livet. Gudskelov har han den gave at kunne beskrive meget af det med tør humor og ironisk distance.
Jeg vĂ©d at Holger hellere taler om sit godt 25-ĂĄrige arbejde med Fredsakademiet end om sig selv. Alligevel mĂĄ det fremhæves, at han i høj grad har fungeret som bibliotekar, historiker, arkivar, redaktør og webmaster pĂĄ Ă©n gang. Han er uddannet bibliotekar og har siden 1980’erne været aktiv i fredsbevægelsen. Han var samvittighedsnægter, deltog i en række fredsorganisationer og var blandt initiativtagerne til fredswebstedet “Peace on the Net” i 1996 samt medstifter af Fredsakademiet i 2000.
Det fuldstændigt utrolige er jo, at Fredsakademiet er langt mere end en almindeligt omfattende personlig hjemmeside; det er en enmands-institution. Det rummer historiske kilder om dansk og international fredsbevægelse, omfattende bibliografier, biografiske opslag, materialer om Gandhi, ikkevold og civilt modstandsarbejde, fredssange og fredskultur, undervisningsmateriale, digitaliserede tekster, artikler og bøger, store historiske arbejder om dansk fredshistorie og meget mere.
På trods af sit stærkt nedsatte syn har Holger Terp selv skrevet og redigeret stort set hele dette materiale, blandt andet omfattende studier af dansk fredshistorie og bibliografiske værker om freds- og sikkerhedslitteratur. Han er belæst som få på sit område og en sjælden dokumentarist. Uden hans indsats ville så meget af den danske og andre fredsbevægelsers historie være gået tabt eller glemt.
Meget fremsynet har han fra begyndelsen lagt det hele pĂĄ nettet, sĂĄ det vil kunne overleve i fremtiden. Mangen en dygtig bibliotekar ville mĂĄske have registreret en masse dokumenter, men ikke lagt selve dokumenterne pĂĄ nettet til – gratis – nytte for enhver interesseret i ind- og udland.
Der er faktisk så mange indfaldsvinkler, store og små temaer, lange tekster, billeder og pdf-er at man er tilbøjelig til at tro, at Holger Terp ikke har ment at han fortjente at også sove lidt af og til.
Historikere i almindelighed og fredsaktive og -interesserede bør være Holger Terp uendeligt taknemmelige. Han hører til blandt de meget få, der kan kunsten at skabe noget stort og vigtigt på baggrund af – eller på trods af – personlige problemer, som ville have fået de fleste andre til at give op eller aldrig at begynde.
Holger sendte mig for nogen tid siden to meget omfattende PDF’er, over 800 sider tilsammen. Den første er pĂĄ dansk, den anden pĂĄ engelsk. Jeg lægger dem herunder til dig at studere nærmere og vende tilbage til.
Og sĂĄ skal du altsĂĄ gĂĄ ind pĂĄ Det danske Fredsakademis hjemmeside og se alt det andet – og sprede det for alle vinde: Et sjældent livsværk. Et stykke dansk historie, ogsĂĄ arkivhistorie. Et sejt menneskes vedholdenhed og urokkelig tro pĂĄ fred. Et stykke fredskultur. Et centralt redskab i fredsundervisning. Folkeoplysning af den gedigne gamle slags, som i regi af et forskningsinstitut ville have kostet millioner. Holger er der ingen, der har betalt.
Men som Albert Camus’ myteomspundne Sisyfos mĂĄ man dog nok forstĂĄ Holger som et lykkeligt menneske. Han kan i det mindste være meget stolt.
Jeg hĂĄber, at Holger selv og hans bestyrelse allerede har fundet et sted, hvor denne hjemmeside kan leve mange, mange ĂĄr fremover; at den ogsĂĄ har et antal sikre, permanente backups, ligger pĂĄ en cloud, som militarismens venner ikke kan bryde ind i eller nedlægge samt at den ogsĂĄ kan leve som arkiv-hjemmeside nĂĄr den en dag ikke længere udvikles og opdateres.Â
Helt sikkert er, at der ikke er nogen, der vil kunne gøre, hvad Holger Terp har gjort. Men man kan sikre, at hjemmesiden aldrig bliver utilgængelig eller forsvinder. Et så betydeligt stykke fredshistorie og unikt personligt arkiv i fredens tjeneste må ganske enkelt aldrig gå til grunde.
Som fredsforsker kan jeg bare takke Holger Terp af hele mit hjerte.
Og det være hermed gjort.