/

7 militaristiske milliarder danske kroner ud ad vinduet

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Krigsminister – undskyld – Troels Lund Poulsen (V) meddelte den 14. december 2023, at Danmark nu giver sin hidtil største militære donation til Ukraine. Den er på 7 milliarder. Jeg ved ikke lige hvilken pris, man kalkulerede, da Danmark gav størstedelen af sit flyvåbenmed væk med leverancen af F-16 til det krigshærgede land, men det er jo også ret formålsløst at graduere det sikkerhedspolitiske vanvid og den skændig emotionalisme, der i årevis har foregået i danskernes navn.

Nu mangler vi så kun at det officielle Danmark opdager at Ukraine allerede har tabt denne krig og rollen som NATOs stedfortræder, at USA og NATO har droppet landet og det medlemsskab – samt at der nu kun er en forhandlingsløsning tilbage.

I praksis leverede statsminister Frederiksen disse gavmilde militaristiske gaver for at trække skæbnedatoen ud for sin erkendelsen af, at det hele var en fejltagelse. Man kan ligesom høre dét i hendes ord:

– Vi er et kritisk sted i krigen, og vi er nødt til at sikre, at Ukraine har det, de har brug for, for at fortsætte deres kamp. Det gælder i dag, i morgen og i de kommende år. Det er derfor vi arbejder tæt sammen med allierede for at sikre en langvarig sikkerhedsindsats.

– Putin er nødt til at vide, at han ikke kan vinde den her krig, lød det fra Mette Frederiksen på pressemødet.

Det er svært at tage disse besværgelser alvorligt. Og stakkels Zelenskyj, der må vide at han er blevet vejet og nu fundet for let – omend ikke af den danske statsminister.

Interesting too?  📌 Grønland i Danmarks amerikanske marionetteater

Sjældent om nogensinde har en dansk statsleder haft en tilsvarende foragt for virkeligheden og dens kompleksitet. Og hun fortsætter uden at ryste på hånden med at placere Danmark på den ganske gale side af samtidshistorien. Nogen vil betale en pris “efterfølgende.”

Så noget fredsinitiativ skal vi næppe regne med fra Danmark. Det ville kræve realitetssans, kompleks analyse, nytænkning, andre prioriteter og intellekt over emotionalisme. Det ville kræve en humanistisk tilgang hvis højeste prioritet var at skåne menneskeliv så hurtigt som muligt. Men det er heller ikke tilgangen i Gaza.

Det er aldrig militarismens tilgang. Så enkelt er dét.

Disse 7 milliarder kroner vil udelukkende øge antallet af ofre og forsinke Ukraines genopbygning. Og formentlig være en gave til dem, der kommer efter Zelenskyj. Jeg mener, de kan jo altid sælge de hér ting på det globale våbenmarked og øge Ukraine legendariske korruption endnu mere.

Danmarks største investeringer er nu i krig – ikke i social og økonomisk udvikling eller andre områder, der kunne løse de virkelige globale problemer.

Hoved-kontoret har lukket.

Den ganske gale side af verdenshistorien. Udenfor Vesten tænkes der lidt mere langsigtigt, fredeligt og begavet.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

1 Comment

  1. Her findes en perspektivering af det underbelyste magtspil, korruptionen, løgnen og folkemordet internt i Ukraine :
    .
    https:/***/www.nedersteetage.com/agent-z/
    .
    og her en perspektivering af det ukrainske folks historie :
    .
    https:/***/www.nedersteetage.com/ukraine-sort-muld-gennembloedt-af-arbejdets-sved-og-lidelsers-blod/
    .
    ( fjern *** så har du det fulde link )

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

The UN Human Rights Declaration turns 75 today

Next Story

The TFF Statement on the Genocide in Gaza

Latest from Dansk udenrigspolitik

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading