1081 – Fru Frederiksens foragt for fred fallerer forudsigeligt

28 October, 2026

Se lige først dette lille interview med statsministeren. Det vil gå over i Danmarkshistorien.

Statsministeren er her ĂĄbenbart rystet over Stubbs & Støres samtale med Putin den 27. oktober 2026. De er begge statschefer i NATO-lande – og indser (forhĂĄbentlig), at alt de har sagt og gjort hidtil har været mere end normalt kortsigtet og resultatløst. At de indser, at man ikke kan vinde over Rusland gennem oprustning af Ukraine og fortsætte med at lade Ukraines befolkning dø i hundredtusindvis.

MĂĄ vi hĂĄbe.

Grunden skrider nu af flere grunde under den skrĂĄsikre Frederiksen. Hun vil, at “vi” skal tale med Ă©n stemme og stĂĄ sammen – vel at mærke om at fortsætte krigen.

Sveriges statsminister Kristersson citeres samtidig for at sige, at hvis samtale kan lede til fred, så er samtale godt. Samtidig med at han også, dumt nok, siger at en fremtidig fred skal være på Ukraines præmisser.

Statsminister Frederiksens ĂĄrelange, banal-blinde militaristiske politik, som har skadet Danmark og Europa, gĂĄr nu mod sit endeligt.

Hun synes faktisk at stĂĄ isoleret i Norden med sin anti-diplomati og pro-krigspolitik

Det hedder dialektik – en tendens til at et begreb eller en politik over tid gĂĄr over i sin egen negation og fĂĄr den modsatte virkning end tiltænkt fordi den hvilede pĂĄ uløselige konflikter, psykologiske reflekser og jeg-alene-vide. Eller at tryk avler modtryk.

Hun indser ikke hvad Trump’s omorientering væk fra Ukraine betyder. Hun indser ikke – vil eller kan ikke indse – at Ukraine ikke kan holde ud til i det uendelig at være NATOs spydspids i det – hĂĄbløse – forsøg at fĂĄ Rusland ned pĂĄ knæ.

Hun indser ikke at Zelenskyi var i Oslo, at vinteren står for døren, at EU økonomisk vil styrte sammen og blive en periferi i verden hvis dette fortsætter.

Hun indser ikke at Putin, Xi og Trump mødes i Shenzhen, Kina, i næste mĂĄned – formentlig efter at Trump – “USrael” – har dummet sig igen med en ny bombning af Iran og at ingen af dem gider det dĂ©r med Ukraine længere. De har ganske enkelt andet end at lave end at redde NATO fra de forudsigelige /forudsagte konsekvenser af sin tĂĄbelige hubris-ekspansion – af den dumme udnyttelse af at Rusland var pĂĄ knæ.

Hun indser ikke at hendes udenrigsminister sidder i samme mørke boks som hun selv, nĂĄr han forleden sagde, at det ikke ændrede ved noget at USA trækker sig ud af Ukraine-projektet og at han skam vil kræve mange flere penge til Ukraine-krigen i den kommende Finanslov. I øvrigt var han stolt over at EU havde besluttet om sin – 137. mĂĄ det vel være) – sanktionspakke nu de tidligere ikke har haft den formodede effekt).

Hun fremturede for nylig med at danskerne mĂĄ være parat til at dø – undskyld, men for hendes eller Putins eller hvems politik?

Danmark er kommet meget, meget langt ud – ned af den intellektuelle og etiske slidske.

Hun ser det ikke. Hun bliver i stedet forarget. Tænk at nogen taler med en anden stemme end hendes – ja, tænk at nogen mener at samtale og diplomati kan være et værktøj i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

En norsk avisredaktør skrev at Mette Frederiksen burde holde kæft. Det kan man kun være enig i. Og lægge til, at hun måske i sin tavshed burde prøve med lidt rational analyse og selvransagelse.

Og sĂĄ har hun lige været med til at sælge Grønland hvorefter Trump svigter hende – og det øvrige Europa – ved at tage direkte kontakt med Putin, lave diesel-handel med ham, etc. Hans seneste udsagn er nok sĂĄ talende for den, der vil høre: Det er den bedste ejendomshandel, jeg nogensinde har lavet – og vi ved at han mener han har fĂĄet Grønland gratis. Medmindre der findes en serie hemmeligholdte aftaler, sĂĄ har han ret.

Hverken hun eller hendes medarbejdere – der alle mĂĄ tilhøre en lukket kreds inde i den mørke gruppetænknings-box – har set de her ting komme og ingen har sagt: Lad os lige standse op et øjeblik, gøre status over de gangne 4 ĂĄr og undersøge hvad der taler imod de antagelser og forudsigelser vi sĂĄdan gĂĄr og laver sammen uden mindste debat, uden at nogen stiller det mest relevante sikkerhedspolitiske spørgsmĂĄl: Hvad nu hvis!

Hvad nu hvis vi lige gjorde det tankeeksperiment at vi kunne tage fel – at vi mĂĄske har taget fejl og at vi mĂĄ korrigere vores kurs? Hvad nu hvis et antal faktorer og udviklinger fremover vil ændre pĂĄ grundlaget i vores politik? Hvad hvis krigstrætheden efterhĂĄnden er blevet til at føle pĂĄ? Hvad hvis Ukraine styrter sammen – og hvad hvis Europa ikke kan holde sammen og ikke kan betale for alle vore panikbeslutninger?

Og hvad nu hvis der dukker europæiske, endog nordiske ledere, op, der – endelig – har indset at man ikke kan løse problemer uden at snakke med hinanden og ikke bedrive udenrigs- og sikkerhedspolitik befriet fra analyse og diplomati? Und so weiter…

Den kloge ræv har to udgange. Statsminister Frederiksen er ikke klog, ingen fleksibel planlægger af forskellige, mulige scenarier og hun har ingen gode udgange idag – hvis hun nogensinde har tænkt tanken…

Ikke engang hendes nordiske kolleger synes at ville have hende med pĂĄ trĂĄden – selvom de givetvis, modsat hvad hun siger, har informeret de andre NATO/EU-ledere inden de – helt fornuftigt – løftede knoglen til det hadobjekt, de har været sĂĄ glade for at have og bruge til ethvert – tĂĄbeligt – oprustningsformĂĄl, NATO-medlemsskab og over 40 amerikanske baser anskaffet bag ryggen pĂĄ deres respektive befolkninger.

Jeg mener at hun meget snart må afgå på grund af håndteringen af NATO/Ruslands-konflikten & Ukraine-krigen og den skade hendes regering og politik har påført alle berørte parter, inklusive danskerne.

Ruslands invasion af Ukraine er uacceptabel, ja – men det var NATO’s løftebrydende ekspansion og provokation af Rusland ogsĂĄ. Hun har stĂĄet last og brast og ikke tænkt Ă©n selvstændig tanke omkring disse ting. Ingen statskvindekløgt.

Hvis folk i Danmark – herunder medierne – kunne, mĂĄtte og ville se det sĂĄ er det klart at hvad hun har gjort i denne sag er langt værre end minkene og Covid-nedlukningen tilsammen.

Og til sidst: De medier og kommentatorer, der nu siger, at Støres og Stubbs initiativ er en gevinst for Putin – at de har bøjet sig og at det lige er hvad han gerne vil, nemlig at splitte Europa – bør modtage de FremstĂĄende TĂĄbers Diplom. Det er de samme som aldrig har turdet stille spørgsmĂĄl ved statsministerens gentagne, grundløse pĂĄstande om at “russerne kommer og dem skal vi bare ikke tale med.”

Tanken forudsætter at Putin på en eller anden måde har fået de to herrer til at ringe til sig og dermed splitte Europa.

I narrativets og propagandaens tidehverv er der åbenbart ingen intellektuelt bundgrænse. En DIIS-ekspert, som DR konstant bruger, mener at Putin og Rusland gnider sig i hænderne:

“- Det er jo den store leder, præsidenten, som har gjort det godt, og nu kommer de (Norge og Finland, red.) og beder om en samtale med Putin, siger seniorforskeren.

Rent politisk vil man fra russisk side tale om, at der endelig er nogen, der har “set skriften pĂĄ væggen”, og at regeringsledere fra Europa har erkendt, at krigen i Ukraine er tabt, forudser Splidsboel.

– Det vil være den russiske vinkel, og det forventer jeg, at man vil køre ret hĂĄrdt pĂĄ, siger han.

Public service, der aldrig interviewer andre end statsfinansierede, politisk korrekte eksperter, vil at vi skal forstĂĄ, at enhver der vil, at konfliktens parter anvender diplomati og taler med hinanden, gĂĄr Putins ærinde. Der mangler kun at eksperten kalder Støre og Stubb for “Putinister.”

PS Norges Støre sige, at de allierede var blevet orienteret om de tos telefonsamtale med Putin. I klippet ovenfor siger Frederiksen at “det er ikke koordineret med nogen af os andre.” SĂĄ hvem lyver? Og hvem har mest interesse i at lyve om dette?

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

1 Comment

  1. Personligt hælder jeg til den vurdering, at Støre og Stubbs henvendelse til Putin er en fælde for at få EU med i de forslåede forhandlinger mellem USA, Rusland og Kiev-regimet.

    Mette Krigeriksens forargelse over, at Norge og Finland forsøger at reetablere diplomatisk kontakt til Rusland, er i sĂĄ fald enten “3D skal” eller uendelig stupiditet og misforstĂĄet karrierepleje. Da der er tale om Mette Krigeriksen, er jeg 100% overbevist om, at sidstnævnte forklaring er den rigtige.

    I et demokratisk land, ville der efter krigsafslutningen følge et retsopgør og en udredning af de reelle beslutningsprocesser. Men i Danmark skal en sĂĄdan proces besluttes af Folketingets medlemmer, der alle som en stolt har støttet galskaben. SĂĄ…

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

1080 – Fred er mere moralsk, billigere og smartere. AI ser det, MI ser det ikke

Next Story

1082 – TFF’s portfolio for ægte fred i Ukraine nu pĂĄ dansk

Latest from Dansk udenrigspolitik