Det er 9. april i dag.
Danmarks Radio fortæller i dag om hvordan landets krigsmuseer er blevet “tilløbsstykker” hvor folk stĂĄr i kø for at komme ind og gĂĄ pĂĄ rundvisninger og billetsalget boomer.
Det falder naturligvis ingen ind at spørge hvorfor Danmarks og sĂĄ mange lande er sĂĄ optaget af krig – monumenter, mærkedage, museer, har sĂĄ mange boghandlere med mængder af bøger om krig, krigshistorie, vĂĄben, uniformer – bruger mode med militærinspiration eller kører i city jeeps og andre moderne biler, der ser ud som panserkøretøjer. Og slet ikke hvorfor der ikke findes de samme ting med fredens fortegn – fredsmonumenter, fredsmuseer, boghandlere med fredsbøger…
Svaret er for sĂĄ vidt enkelt nok. Vesten som kultur, som social kosmologi og kollektiv mĂĄde at tænke og gebærde sig pĂĄ, er et frygteligt voldsbaseret apparat med verdenskrige, oprustning, kolonialisme, imperialisme, besættelser, folkemord, atomvĂĄben, globale baser og interkontinentale missiler – you name it.
Det er en “civilisation” sĂĄ gennemsyret af vold – politisk, økonomisk, strukturel, køns, kultur, underholdnings, psykologisk, racistiskt – at de fleste tager det for naturligt og end ikke ser i hvor stort et omfang, vi er en volds- og ikke en fredskultur.
Hvis den danske regering og folketinget havde været for fred ville de i en sĂĄdan kultur have forĂĄrsaget et ramaskrig og heftig samfundsdebat. Men i en krigskultur er de helt politisk korrekte – og danskerne ser ikke alternativer, fordi politiken, medierne og forskningen/eksperterne er pĂĄ samme krigslinje. Samme dødsensfarige grupptænkning – et begreb, der netop indebærer at man ikke tænker men følger flokken i bevidsthed om, at man selv har ret og alle andre er galt afmarcheret.
Danmark har ikke et MIMAK – et Militær-Industrielt-Media-Akademisk Kompleks. Danmark er et MIMAK, og det skal sælges til skattebetalerne pĂĄ alle mulige – og etisk umulige – mĂĄder. Dansk erhvervsliv skal strømlinjeforme og designe fremtidens militarisme, se blot hĂ©r hvordan A. P. Møller Mærsk stĂĄr i spidsen for et ministerielt udvalg, der skal gøre dansk militær – jeg nægter at kalde det “forsvar” – “veldrevet.”
Pikant nok er der kun Ă©t udvalgsmedlem, der har relevant ekspertise, resten aner – mĂĄ man formode – intet specielt om international politik, forsvarsteorier, doktriner, teorier om sikkerhed, trusselsanalyse etc., og jeg er ganske og aldeles sikker pĂĄ at ingen af dem kan stave til ordet “fred.”
Det behøver de heller ikke. Idag er fred = evnen til at afskrække, hade, at se trusler rundt om ethvert hjørne, at opruste uden mĂĄlsætning men som en %-andel af BNP, at kriges – verbalt (diplomati findes ikke længere) og fysisk. Vi har Mette Frederiksens ord for at fred kan være farligere end krig.
•
IgĂĄr – den 8. april – fortæller Sveriges Television, SVT, at statsminister Kristersson vil indkalde alle de svenska rigsdagspartier til samtaler i næste uge. Ă…rsagen er denne – “Regeringen kallar nu till nya partiledarsamtal om den fortsatta upprustningen av det svenska försvaret. Bakgrunden är det förslag till lĂĄnefinansierad upprustning pĂĄ 300 miljarder kronor, som regeringen och Sverigedemokraterna har aviserat.”
Man vil gĂĄ ud og lĂĄne 300 milliarder svenske kroner for at financiere Sveriges fremtidige oprustning – hvilket kommer oveni en oprustning, der giver sig udtryk i at Sverige brugte 45 milliarder til sit “forsvar” for ti ĂĄr siden og idag bruger 143, altsĂĄ en forøgelse pĂĄ 318%. Flere detaljer pĂĄ Regeringskansliets side – der viser denne udvikling:
Sverige skal opruste for at tilfredsstille den absurde, anti-intellektuelle og irrelevante mĂĄlestok: militærudgifter som procentandel af BNP som jeg har kritiseret sønder og sammen hĂ©r. Den planlagte oprustning har ingen – ingen – relation til nogen seriøs, kvalificeret analyse af sandsynlige civile og militære trusler mod Sverige i de næste ĂĄrtier. Det rækker med at sige at Putin er ditten eller datten.
SĂĄledes lyver man og sĂĄledes øger man frygten i befolkningen. Frygten – frygtologi – er kendt som enormt effektiv til at fĂĄ folke til at tro pĂĄ eller gøre hvad som helst. For “vi” er truede!
Men bortset fra denne kakistokratiske tankegang hæfter jeg mig ved at statsminister Kristersson citeres for at sige dette:
“I allvarliga tider är det viktigt att vi hĂĄller ihop som land, säger statsminister Ulf Kristersson.”
Er han bange for at Sverige ikke skal holde sammen som land? Er han bange for at propaganda om at “Russerne kommer” skal blive gennemskuet? Er han bange for at Sverige ikke vil holde sammen, nĂĄr svenskerne opdager hvor destruktiv denne vanvittige militarisering – og lĂĄntagning til den – er for svenskerne i fremtiden? Er han bange for pĂĄ et eller andet tidspunkt at blive betragtet som fredstids-landsforædder fordi regeringen sĂĄ ĂĄbenbart er mere loyal med NATO og med USA (ogsĂĄ under Trump-regimet!) end med det folk, der har valgt ham?
Gad vide om der ligger noget – dybere – i den tanke, jeg formulerer i denne artikels overskrift?
Jeg frygter at der gør det – og at dĂ©t er et overbevisende tegn pĂĄ vestverdens forfald indefra – mens man legitimere den indre tomheds kaos gennem at se sig tosset pĂĄ ydre ikke-eksisterende trusler. Psykologer kalder den slags projektion nemlig at vælte sine egne mørke sider over pĂĄ modstanderen – jeg vil kalde det psyko-politisk projektion.
Vi har ganske enkelt ingen fremtidsvision at samles om, og da mĂĄ – den illusoriske og selvskabte – krig blive det, der fĂĄr os til at stĂĄ sammen og giver os mening.
En dødskult stræber efter den endelig løsning, bevidst eller ubevidst.
Ligeledes er dødskulten sig ikke bevidst om at forudsætningen, er hvad det levende af overskud har skabt. For uden det skabte, har dødskulten intet at destruere.
I dødskulten er man en sĂĄkaldte “helvedes karl/stor mand”, nĂĄr man bomber liv og det skabte i jorden ( hvorfra ogsĂĄ livet kommer ). ”
Det tager 250 ĂĄr at bygge Ă©n af middelalderens store katedraler – men kun et øjeblik at brænde dem/bombe dem til ruiner – i dødskulten er det lykkedes de indviede at overbevise sig selv om at “de destruktive og despotiske ødelæggere” er udtryk for noget “stærkt”, mens de manges fælles indsats gennem flere ĂĄrhundreder med at opbygge noget, skulle være udtryk for det modsatte.
Løgn og bedrag !
Lad den der bekender sig til en ødelæggende dødskult, den der bilder sig noget ind, sætte et blad på det mindste der er skabt, eller få et frø imellem hænderne til at spire, eller række hånden gribe og tælle sandkornene på stranden, eller række ud og tælle stjernerne.
Lad os tage disse forsøg pĂĄ at efterstræbe “den endelige løsning” pĂĄ ordet :
Den er endelig – og kan aldrig holde i længden.
Nihil ut Nihil ( Ingenting kommer af Ingenting ).
Tusind tak
Ja, det er en obskurant, volds- og dødskultur, vi lever i – hvilket ogsĂĄ reflekteres af klimaets tilstand.
Kære Jan, tak for den glimrende opsummering af militarismens evne til at fremkalde masse-hysteri. Den moderne militarisme er det mest syge udslag af den dominerende strømning i tiden: nihilismen.
Mere grundliggende – for at tænke ud af nihilismens svikmølle – mĂĄ man gĂĄ ud fra grundætningen “nihil ut nihil”, som Omar nævner. SĂĄ kan man spørge sig: ‘Kan ting blive til af intet og sĂĄ blive til intet efter nogen tid?’ SĂĄ godt som alle er enige om det: ‘Vi ser det jo hele tiden. Det er da indlysende, evident!’ Tænk nu over det: siger man ‘at blive til’ eller ‘vorden’ siger man, at ting pĂĄ et tidspunkt dukker op af intet og eksisterer da, altsĂĄ ‘er’, indtil de ikke er længere. Kan ting være til og ikke være til sĂĄdan pĂĄ skift? SĂĄ er ting i og for sig intet. Det er logisk nonsens. Men det afgørende er her, at mennesker tror helt fast pĂĄ, at de har magt til at fĂĄ ting til at blive til og tilintetgøre dem som de vil.
Men hvis det nu ikke forholdt sig sådan? Hvis det, at vi ser noget træde frem og siden forsvinde for os, netop ikke er det samme som, at noget bliver til og siden bliver til intet? Hvad så?
Men det fører for vidt. Tak for inspiration