Danske F16 til Ukraine: Krigspolitikkens løgne og selvbedrageri vil gøre Danmark mere usikkert end Rusland nogensinde vil være istand til (a)

Denne artikel findes også på engelsk her.

Enigheden er lige så bastant som farlig i sine konsekvenser. Ingen dansk politiker, diplomat, forsker eller journalist tør påtage sig rollen som den lille dreng i H C Andersens eventyr Kejserens Nye Klæder. Ikke engang for at få en debat igang. Om Danmarks Ukraine/Rusland/NATO-politik.

Regering, folketingets partier og medier lider af ekstrem gruppetænkning – et kendt socialpsykologisk begreb. Gruppetænkning afviser enhver alternativ ekspertise, information og tolkning, og overbeviser successivt beslutningtagerne om, at de er på den eneste rette kurs – og at alle andre er uinformerede, dumme eller hér “Putinister.”

Gruppetænkning leder over tid til overmodige og katatrofale beslutninger, fordi virkeligheden alt for længe er blevet holdt udenfor gruppens mure af ufejlbarlighed, moralsk overlegenhed og vi-alene-vide.

Der er altså kun ét narrativ hér: Alt er Ruslands/Putins skyld og vi NATO-lande har aldrig gjort selv det mindste forkert, der kunne bidrage til at forklare hvorfor vi er i den farligste situation for verden siden 1945 – endog trods den defensive, fredsskabende NATO-alliances virke siden 1949.

Det gælder også alle andre USA/NATO-krige. De var jo rigtige og var de ikke det, så tales der ikke om og sammenlignes ikke med dem. For kakistokrater, der foragter kompleks kundskab, er der ikke noget at komme efter. Ruslands begrænsede krig mod Ukraine er svær at sammenligne med NATOs – USA’s og også Danmarks) barbari i Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien, Yemen, etc.

Hendes Majestæt og det miltær-uniformerede monarki, der aldrig har sagt ordet “fred” spiste ikke frokost med repræsentanter for ofrene for nogle af disse ødelagte lande og forudsigelige amerikanske fiasko-krige – ikke én vundet, ikke ét sted bedre end før krigen.

På Danmarks offentlige bygninger og virksomheder hejstes ingen flag eller belystes facader i solidaritet med ofrene for dem, USA/NATO har massemyrdet – 4-5 millioner i Mellemøsten siden 9/11 iflg amerikanske universitetsforskning.

Showet er kun for dem, der er ofre for Ruslands invasion. Og at sige dét er naturligvis “whataboutism” og Putinisme, og så er man gudskelov befriet fra at tænke længere.

Dét er det intellektuelle og – værre – moralske bundniveau.

Og det er desuden løgn, fordi intet er så enkelt i international (sikkerheds)politik; og der findes ingen konflikt i hvilken alle de onde er på den ene side og alle de gode er på den anden.

Der skal mindst to til at konflikte. Men hér er NATO den uskyldige villaejer, der til stadighed bliver udsat for ubehageligheder og trusler fra den russiske gadedreng uden for lågen. Selvransagelse behøves derfor ikke.

Hvad der kunne være dele af en større forklaring i tid – de sidste 30 år siden Muren faldt – og rum – USAs vigende magt, NATO’s løftebrydende ekspansion, den permanente kolde krig mod Rusland og nu især Kina, militære svar på alt inklusive trusler, der ikke har militære svar, atomvåbnen og meget andet – er irrelevant for Danmarks magthavere, der ikke magter kompleksiteten – eller måske gør men skal skjule den for at bevare USA’s anerkendelse (oh A4 ark!) og NATO’s eksistens – dét provokative NATO, der burde være afviklet da dets raison d’etre brød sammen og forsvandt – nemlig Sovjetunionen og Warszawapagten.

Alle vigtige ledere i Vest lovede Gorbatjov, at NATO ikke ville ekspandere “én tomme.” Skønt beviserne for disse løfter ligger i arkiver, står i gamle medier og i mindst én 550-siders forskningsrapport hævdes det – løgnagtigt – på både NATOs og EUs hjemmeside at sådanne løfter aldrig blev givet.

•

Så dér står de så, Danmarks formelle topledere, på landingsbanen i Skrydstrup som statister i USA/NATO’s og skuespiller Zelensky’s khaki-klædte skuespil à la absurd teater. Man møder ikke sin ven og kollega (med den elegante tabloidpresse-fotoopportune førstedame ved sin side) på en civil men på en militær flyveplads, fordi dét er en del af den militarisme, der idag er dansk politiks fundament og som forhindrer selv den mindste lille tvivl om egen tolkning og fortræffelige uskyld samt anser at enhver tanke om ordentlig analyse, mægling, fredsskapelse, forhandlinger og andre sider af civil konflikløsning skulle have nogen som helst relevans.

Enhver idiot kan starte et slagsmål på en pub, men det kræver både kundskab, menneskelig erfaring og mod at stoppe det og hjælpe konfliktparterne til at forsones igen.

Gruppetænkerne har ikke nogen sans for konsekvenserne af deres gerninger på bare 6-12 måneders sigt. Det er nuet, der tæller for det er dét, mediekameraerne registrerer og f.eks. DR’s kommentatorer fokuserer på: Hvor er det dog flot og stort med den donation, og med den kommer krigslykken at vende…

Det er populistisk medieshow med infantile indslag à la Volodymyr og Mette som benovet leende børn oppe i det til lejligheden udstillede F16-fly. Det er politisk sport som opium for et folk, der er blevet frataget retten til en mere kompleks fortælling takket være en mystisk orkestreret mediekampagne – His Master’s Voice fra Washington.

Kort og elendigt: Krig, oprustning og F16-fly er fred.

Og dét er også løgn.

•

Statsministeren har endog mage at påstå, at hun véd at hele det danske folk står bag hende og Ukraine. Det er løgn i den præcise forstand, at vi er nogle danskere – ganske vist numerisk få, indtil videre – der har taget klart afstand både fra Ruslands invasion og NATO’s/EU’s ubegavede, uigennemtænkte og selvdestruktive svar på denne invasion.

Vi er nogle – og ikke helt blottet for viden og erfaring – der i årevis har argumenteret for, at det ville gå rivende galt hvis man insisterede på at også få Ukraine – netop Ukraine – ind i NATO. Vi indgår i en skare af internationale Ruslands- og andre eksperter, men medierne tier inden for sine selvcensurerende mure.

Vi tillader os endog at mene, at kun en forhandlingsløsning og ikke kun oprustning af Ukraine som NATOs stedfortræder i kampen mod Rusland (hvis militær koster 8% af NATOs) kan redde parterne fra noget, der er langt-langt værre, nemlig storkrig i Europa, muligvis med brug af atomvåben.

Vi mener – helt ude i hampen – at når man lever sammen i et lille stykke land, der hedder Europa, så er det sund fornuft at tage hensyn til andre og hvordan de ser på hvad vi selv gør. Det hedder fælles sikkerhed og er et 40 år gammelt begreb.

Danmarks politikere har aldrig hørt om det. De kan kun sige “afskrækkelse” og om dette begrebs egentlige definition, eventuelt gode og problematiske sider ville ingen af dem kunne tale 2 sammenhængende minutter. De véd kun at det er dét begreb, USA/NATO bruger – forresten ligeså lemfældigt.

Hver gang Danmark og andre blinde NATO-lande tager os all et lille skridt nærmere afgrunden, så vil det statsligt betalte præsteskab af forskere på statsligt financierede institutioner som DIIS og Forsvarsakademiet fortælle os, at det hér kan russerne naturligvis brokke sig over og kalde røde linjer, men i sig selv øger netop dette skridt ikke risikoen for en større krig i fremtiden – lidt som ham, der kaster sig ud fra 67. etage og ud for den 5. tænker, Gud hvor går det godt…)

Det er de samme forskere, som i årtier har fortalt os, at Rusland var Danmarks/NATOs største trussel, som vi måtte gardere os imod. De kan ikke få øje på hvorledes Ruslands interesser er blevet ignoreret af NATO i tre årtier – dét Rusland, der var helt på knæene og i hvilket hver eneste præsident fra og med Gorbatjov har ønsket at blive NATO-medlem eller skabe en fælles sikkerhedsordning i Europa.

Det ekstremt provokative NATO ejer jo ikke eksistensberettigelse hvis der ikke er nogle, man kan indbilde sig selv og andre er fjender – virkelige, selvskabte eller indbildte.

Trods denne trussel er det så at Danmark lige pludselig kan “donere” 19 F16-fly. Nogle mener det er alle dem, der kan flyve idag; andre mener at det kan måske 30. I praksis har Danmark altså nu ikke et flyvevåben.

Det har altså været løgn hele tiden, at Danmark var truet og måtte opruste til ditten og datten tåbeligt anti-intellektuelle procentsatser af BNP (militæret skal ikke reguleres efter økonomiens udvikling men efter en seriøs trusselsanalyse). For hvordan kan man ellers beslutte at give 19 fly væk, mens der er krig i Europa og danskerne hver dag tvinges til at sluge propagandaen om at Rusland truer dem – at efter Ukraine, så tager Putin dette og hint land? Hvad skal Danmark forsvare sig med, når russerne/Putin flyver ind for at besætte deres land?

Og hvordan er beslutningen om 19 stk blevet taget?

Tilsyneladende ikke i Folketinget; den slags klarer man helt demokratisk direkte med USA. For at være længst fremme i cockpittet, når det gælder om at vise Danmarks dumsmarte mod med hånden på militarismens kogeplade.

Det spiller jo for så vidt heller ingen rolle: Alle folketingets partier mener jo det samme, fra højre til venstre, som statsministeren understreger. Fred, mener de alle, skal skabes gennem krig – år eller årtier af krig og en total, vedvarende deling af Europa i generationer fremover.

Militarismen har aldrig kunnet bruge demokrati til noget som helst!

•

Og selvbedrageriet i alt dette?

Jo, den udadvendt stålsatte og moralsk bekvemmelige tro på, at når bare vi i NATO/EU står sammen lidt til, så vinder vi og Ukraine over “de onde.” Mens man spiller spillet om Rusland som den store trussel, håber og tror man i NATO-statisternes kreds, at der ikke er en pris, der skal betales i fremtiden.

Vesten har givet Ukraine våben og ammunition for langt over 100 milliarder dollar. NATOs våbenlagre tømmes, våbenindustrien kører 24/7. Alligevel har Ukraines modoffensiv været en eksemplarisk – nok så forudsigelig – militær fiasko. Landets korruptionshærgede økonomi er i bund – var det allerede før krigen. Millioner er flygtet til det Europa, der ikke i 2015 kunne klare 1,5 millioner muslimer, der flygtede fra USA/NATO’s krige. Over 20% af Ukraines territorium kontrolleres af Rusland. Antallet civile og militære døde siden invasionen varierer mellem titusindvis og hundredtusinder. Dertil kommer mentalt og fysisk sårede, fordrevne samt folk, der har begået selvmord.

Unge ukrainske mænd bliver taget rundt om i samfundet og sendt til fronten. En generation forsvinder.

Det er kun 18 måneder siden krigen begyndte. F16 skal i bedste fald kunne bruges om 12-15 måneder. Og dér siger de militære og militante civile eksperter (de eneste de største danske medier bruger) at F16 er vanvittigt stort og vigtigt … og sikkert vil vende krigslykken.

Vi har lige set mange droner slå ned i Moskva – vent blot til Zelensky (hvis han lever og er ved roret til den tid) eller folkene bag ham beslutter sig for at bruge de dansk-ukrainske F16 over Rusland. Hvordan skulle Danmark eller USA vel kunne forhindre det i en langt mere desperat situation?

Moskva vil huske hvor de oprindeligt kom fra. Og det er slet ikke så lidt.

Donationen sker også samtidig med at NATO opruster yderligere og Polen bliver en større spiller på “vores” side og Belarus på “deres” side. Risikoen for en spredning vokser. Finland vil bygge amerikanske baser tæt på grænsen til Rusland…et nyt Ukraine ad åre?

Men den slags bekymrer de danske NATO-statister sig en høstblomst om. Vi skal bare vinde, stå med Ukraine sålænge som der er brug for det (og de facto bekæmpe Rusland, som vi har dummet os overfor med NATOs hovedløse Ukraine-politik, til den sidste ukrainier).

Det hér er en NATO-Rusland konflikt, som aktørerne siden Clinton har forårsaget, herunder også den USA-dirigerede og-financierede regimeforandring i Kiev i 2014, der ledte til Ruslands annektering af Krim og gav fuldt støtte til borgerkrigen, der kostede 15 000 i hovedsagen russisktalende ukraineres liv. Derimod er krigen Ruslands ansvar.

Politikere, der ikke kan eller vil forstå hvorledes krige vokser ud af konflikter er til fare for sit land og for fred i bred forstand. For konflikten er altid nøglen til en løsning, aldrig optrapning af volden.

Gad forresten vide hvorfor dem, der elskede at tale om etnisk rensning i Jugoslavien-dagene, ikke én eneste gang har nævnt ordene ‘etnisk rensning’ i forbindelse med Ukraine?

Vel, der naturligvis fordi en kombineret løgn og selvbedrageri består i at Ukraine kæmper for vore værdier – ukrainernes frihed er vor frihed, Ukraines demokrati er vort demokrari – og lignende populismepladder.

Kort fortalt står det sådan hér til med demokratiet i dagens Ukraine:

Frem til invasionen fandtes der ikke én eneste opinionundersøgelse i Ukraine, der viste at ukrainerne ønskede NATO-medlemsskab. Højst 15% var for. Langt flere ønskede en aftale med Rusland og 60-70% ønskede spørgsmålet afgjort ved en folkeafstemning. Men den fik de aldrig, fordi regimeforandringen gave den nye pro-vestlige leder, chokoladekongen Poroshenko, fuld støtte til at opbygge det ukraniske militær og til at han deklarede i parlamentet, at det ganske enkelt skulle skrives ind i landets grundlov at Ukraine skulle blive NATO-medlem.

Dén diktatoriske, af Vesten fremprovokerede, politik mødte sit Waterloo dels da alle i NATO/EU gav fanden i Minsk-aftalerne for at snyde Rusland – dels i Vilnius hvor NATO for nogle uger siden med Biden i spidsen forkyndte til en slukøret Zelensky’s åbne fortrydelse, at han godt kunne glemme alt om NATO-medlemsskab. NATO har ellers lovet Ukraine medlemsskab siden 2008.

Men – sagde Biden og derfor også fru Frederiksen – vil vil støtte din militære kamp mod Rusland, vores fælles fjende, og lade dig og dit folk forbløde fuldstændigt i din ædle kamp for vore fælles værdier og dit imponerende demokratis kamp mod den diktatoriske aggressor…

Og selvbedrageriet i dette?

At Ukraine er et de facto præsidentstyre, der har lukket alle oppositionsmedier og oppositionspartier. At pacifister forfølges. At intet europæisk land har et vigtigere element af nynazisme. At folket, som jeg netop nævnte, ikke frem til invasionen ønskede NATO-medlemsskab. At folk som undertegnede står på det ukrainske sikkerhedsråds liste over eksperter, der skal stilles for en militær domstol – i mit tilfælde for at have taget krystalklar afstand fra Ruslands invasion men formastet mig til at være imod oprustningen af Ukraine og for en forhandlingsløsning.

At Ukraine har afskaffet russisk som officielt sprog, fjerner alt såsom statuer, der kan minde folket om Rusland og forandrer gadenavne for at hædre gamle nazister og follk som Stepan Bandera.

Disse fakta er naturligvis bare klokkeklar Putinisme uden betydning for statisterne dér på Skrydstrups landingsbanes teaterscene. De beder sikkert hver aften til at Volodymyr vil sidde sikkert i sadlen i årtier fremover – hvad dem, der taber forsvarskrige netop ikke så ofte gør.

•

Danmark har idag en statsledelse under en socialdemokratisk statsminister, der er endog mere ansvarsløs end selv Fogh Rasmussens i sin tid. Hans folkeretsstridige med-besættelse af Irak 2003-2007 indebar i det mindste ingen risiko for storkrig med Rusland eller vestlig økonomisk krise og bidrog ejheller til Vestens globale selvisolering og økonomiske nedgang. Hans venner i Washington smadrede heller ikke noget, der ligner Nordstream idag.

Og F16 til Ukraine har kun én eneste effekt: At gøre afslutningen af denne tragiske krig endnu meget mere vanskelig. De ser det ikke, men de fly overdrages nu til en blødende tabernation og deres fravær gør Danmark selv mere usikkert – ifølge deres egen måde at tænke på, ikke min (jeg argumenterrede imod Danmarks anskaffelse af F16 i 1975).

Det hele gøres for at tækkes USA-imperiets og NATOs destruktive politik under begges nedgang og kommende fald. Danmark er nu sikkert placeret i den minoritet på max 15% af menneskeheden, som Resten hen ad vejen vil vende ryggen.

Vest er blevet så farlig for sig selv og Resten på grund af kombinationen af systematisk intellektuel og moralsk nedrustning og blind militaristisk oprustning som svar på alle problemer.

Dét vil have sin høje pris i en nær fremtid. For eksempel kommer hverken vore børn eller børnebørn til at leve i et fredeligt Europa med fælles forståelse og samarbejde. Rusland har vendt sig mod Øst og Syd. Statsministeren, der bl a er uddannet i Afrika-studier, bør kunne se hvor Afrika og BRICS-landene er på vej hen. Og at det er ikke til Vesten.

I den specielle betydning, jeg her har anvendt ordene løgn og selvbedrageri (se nedenfor igen), vil enhver sikkerheds- og udenrigspolitik, der bygger på dem istedet for på en kompleks forståelse og selvstændig tænkning før eller siden bryde sammen. Nemlig når virkeligheden slår ubønhørligt igennem gruppetænkningens mure og hverken selvbedrageriet eller løgnen længere fungerer som beskyttelsesdragt.

Med donationen af 19 F16-fly til Ukraine uden én eneste politik for en civil-diplomatisk konfliktløsning fører regeringen under Mette Frederiksens kontante ledelse Danmark dybere ned i militarismen og den vestlige verdens deraf følgende selvisolering.

Det er med andre ord ikke danskernes interesse, hendes regering varetager. Men derimod USAs, NATOs og det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks’ (MIMAK).

Der findes ord, også i fredstid, for politik, der prioriterer udenlandske interesser over nationens. I hvert fald sålænge der findes nationalstater og national sikkerhedspolitik.

Hvis du synes at denne artikel gav dig ny viden eller perspektiver er jeg dig taknemmelig for en lille støtte til min fortsatte virksomhed for FN-normen om at fred skal skabes med fredelige midler og ikke gennem oprustning og krig. Tak!

Det gør du hér

Note

a) Ordene løgn og selvbedrageri bruges hér ikke som karakteriserende for personlighederne i dette spil. Løgn bruges som empirisk usandt uanset motivet hos den, der fremmer eller udsiger løgnen. Ordet selvbedrageri handler om at gennem løgnen og mangelfuld kundskab eller fake eller propagandaeffekter have en verdens- og situationsopfattelser, der står i vejen for en rimeligt adekvat opfattelse virkeligheden og som vil overraske den, der således har bedraget sig selv, når der en skønne dag sker et reality-check.