Danmark er blandt 38 lande, der har stemt nej til at der skal forhandles en traktat i FN, der forbyder atomvåben. Det skriver blandt andre Jyllands-Posten.
 
Danmark ønsker altså at atomvåbnene fortsat skal true hele menneskehedens eksistens – våben som allerede i 1996, for tyve år siden, blev erklæret i strid med folkeretten af FNs Internationale Domstol i Haag.
 
Hver gang den danske udenrigspolitiske ledelse kan gå i gal retning lykkes den med det! 
 
Og den forklaring som Danmark ifølge Jyllands-Posten giver er naturligvis helt hen i vejret: Eftersom alle atomstaterne ikke er med på at afskaffe atomvåbnene er det omsonst at arbejde for at afskaffe dem.
 
Altså: Hvis ikke alle tyve vil være med til at kriminalisere tyveri, hvis ikke alle mordere synes at mord skal gøres strafbart – ja, så bliver der ingen lovgivning.
 
 
OK-atombombe.jpg
Har vi intet lært siden 1945? Hvilket politisk mål kan retfærdiggøre brugen af disse helvedesvåben, Kristian Jensen?
 
 
Det er så dumt at det skulle kunne være blevet en stor politisk sag i Danmark – men nu handler det bare om atomvåben, så hvem bekymrer sig om det? Dansk Folkepartis brug af EU-midler er vigtigere og den sag kan vi forstå omfang og skyld i.
 
Dette danske “nej” er en tifold vigtigere sag for os selv og verden end det meste andet danske medier beskæftiger sig med.
 
Er det blevet en mediesag?
Er de ansvarlige blevet stillet kritiske spørgsmål?
Har man talt om ministerens afgang fordi han stiller sig på atomvåbenmagternes side og ikke på menneskehedens?
 
Søger man på DR.dk kommer der intet op om denne afstemning!
 
Hér er listen over dem der ønsker at atomvåbnene skal fortsætte med at true menneskehedens eksistens – herunder naturligvis atomstater (dog ikke Kina, Indien og Pakistan, der kun afstod) og dem som NATO-lande har tyret til at stemme nej:
 
Albanien, Andora, Belgien, Bosnien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Island, Israel, Italien, Japan, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Mikronesien, Monaco, Montenegro, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Storbritannien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sydkorea, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.
 
 

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

2 Comments

  1. Man kan ikke “forbyde” atomvåben. Det er en smuk naiv men også tåbelig tanke: hvordan skal et forbud håndhæves mod eksempelvis Nordkorea? Ved at FN-tropper går ind i landet og fjerner dem? Ved sanktioner der kun udsulter civilbefolkningen? Fredsforskeren burde forholde sig til virkeligheden og komme med et bud på hvordan Atomvåben mængden kan nedbringes rent praktisk, og hvordan man forhindre bananrepublikker i at anskaffe sig A-våben!

  2. Hej Nikolaj Grøn – tak for spørgsmålet. Hvad der er “virkeligheden” bliver vi nok ikke enige om og det er OK for mig.
    Ville du have sagt det samme om det absolutte monarki, slaveriet, børnearbejdet eller pædofili: At eftersom der er nogen, der vil overtræde loven og den kan være svær at håndhæve, som du rigtigt påpeger, ja så er det en smuk, naiv og tåbelig tanke?
    Der er jo noget, der hedder normativitet. Noget med de værdier vi tilskriver visse fænomener, diskussionen om etik og hvad der er rigtigt og forkert rent moralsk – som de værdier, der er nedfældet i FN-Erklæringen. I dén sammenhæng kan det være endog meget nyttigt at få fastlagt hvem der er på den rigtige og den forkerte side af folkeretten – og i dette tilfælde er det iøvrigt meget meget klart at et stort flertal af lande og befolkninger ønsker en verden uden atomvåben. Det er derfor der kun er 38 (stort set NATO-lande), der ud af FN 193 medlemsstater ønsker denne traktat, der er et skridt mod atomfrihed, men ikke den endelige løsning.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

“Shadow World” – on your tax money

Next Story

Imagine a Middle East with no weapons!

Latest from Atomvåben

Nej till NATO!

“Nej till NATO” är en svensk folkrörelse, som du bör känna till om du har det

%d bloggers like this: