Gandhi 139 år: Ikkevold det mest livskraftige og…

…det mest ignorerede princip

Den 2. oktober 2008 er Gandhis 139 års fødselsdag. Ikkevold – eller fred med fredelige midler – er det mest livskraftige alternative princip til løsning af de problemer, vor verden står overfor. Det er også det mest ignorerede – i medier, politik, økonomi og den offentlige debat.

Gandhi sagde at ”ikkevold i politik er det nye våben i den evolutionære proces. Dets enorme potentiale er stadig uudforsket.” Hvorfor er det sådan? Jeg tror at ét svar er: Fordi en lille minoritet ville føle sig truet hvis det blev udforsket.

Magtens mennesker vil gerne have at vi andre tror på TINA – There Is No Alternative – at der ikke er alternativer til den eksisterende udvikling. Men en del af os vedbliver, ja fremturer, med en tro på TANVA – There Are Non-Violent Alternatives – altså at der findes flere muligheder og at ikkevold er en vigtig mulighed i alle livets forhold.

MIMAK – Det Militær-Industrielle-Media-Akademiske Kompleks – fortsætter med at reducere menneskehedens muligheder for at overleve på lang sigt. Men ikke engang i disse ’BailOut’ dage høre vi nogen tale om det indlysende, nemlig at MIMAK, krigene, baserne – produktion for destruktion – er en hovedårsag til denne systemkrise om ikke for andet så fordi det er så ubegribeligt stort. MIMAK koster årligt mere end hele BailOut-pakken på omkring 700 milliarder dollar, hvis man medregner afbetalingerne på de lån, USA må optage for at opretholde sit militaristiske imperium.

Her kommer nu en fundamentalistisk pointe: Enhver der ikke studerer ikkevold i politik, konfliktløsning, økonomi, etc. er ikke seriøst interesseret i at skabe forandring i vor verden. Ikkevold løser naturligvis ikke alle problemer, og vold vil givetvis findes hér og dér. Vi forventer såmænd heller ikke at den medicinske videnskab skal udrydde alle sygdomme. Men jeg tror ikke på at vi vil overleve globalt medmindre der sker en radikal reduktion i verdens voldsudøvelse og i legitimeringen af volden – mod andre mennesker, mod andre kulturer og mod naturen.

Videnskaben har altid været meget mere på voldens end på ikkevoldens side. Selv fredsforskningen fokuserer mere på krige og våben end på studiet af fred, fredens betingelser/årsager og på fremsættelsen af forslag til løsninger af verdens konflikter med fredelige midler. I vedtægterne for SIPRI, Stockholms Internationale Fredsforsknings-Institut, står der at forskning udføres ”med det formål at bidrage til en forståelse af betingelserne for fredelige løsninger på internationale konflikter og for stabil fred.” Men med få undtagelser handler alle dets projekter gennem årtier snarere om sikkerhed og forsvar, og titlerne på snart sagt alle dets bøger indeholder ordene ”våben” og ”militær” og dermed beslægtede ord.

Internationalt vil jeg tro at forskningen i ikkevold til sin rådighed har omkring 1/100 af en promille (1/1000) af de midler, der bruges på militær forskning og udvikling. Selv i det fredelige Norden findes der ikke en eneste kilde, hvor man kan søge om midler til at studere ikkevoldens teori og praksis. Alle forskningsprojekter på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, vedrørende sikkerhed og forsvar finansieres udelukkende af Forsvarsministeriet. Sådan ville det næppe være hvis man på højere sted – eller forskerne selv – ønskede størst mulig mangfoldighed i tilgange og valg af forskningsemner.

Det er altså ret åbenbart at der rundt om i verden findes nogle små eliter, der er ekstremt bange for at flere end nogle få specialinteresserede borgere skulle opdage det enorme potentiale, Gandhi taler om. Er det dog ikke mærkeligt i en verden hvor vi kan gætte på at 99,9 % af alle mennesker – hvis de da blev spurgt – ville sige at de personligt afskyr vold og krig, at de bliver deprimeret over at se hvor meget vold der er rundt om i verden og at krig og atomtrusler er noget vi burde lægge bag os?

Hvis der var ligelige chancer for forskning, kundskabsspredning og debat/folkeoplysning om ikkevold som om vold ville verden ”risikere” at have færre krige, døde og lemlæstede, færre totalt meningsløse mega-resourceslugere som Missil-”Skjoldet”, meget færre fattige og langt færre end 100.000 der, som i dag, dør unødvendigt som følge af mangel på det mest basale i verden.

Vi ville sikkert også ”risikere” at de globale udviklingsmål kunne opnås på kort tid. Måske vi endog ville kunne have undgået ting som den verdensomspændende økonomiske krise, som nu truer med at gøre resten af verden til en serie dominoer? Men, ak, hvor truende ville alle disse ting ikke være for alle TINA-advokaterne – hvis fysiske magt synes omvendt proportional med deres intellektuelle og etiske magt?

Gandhi mente at kujonen skulle bruge vold, fordi ikkevold kræver meget mod; det er jo modigere at være villig til at dø end at dræbe. Jeg vil tillægge at det intellektuelt dovne og etisk ubetænksomme menneske foreslår voldsanvendelse førend han eller hun overhovedet har tænkt på ikkevoldens muligheder.

Nå men hvordan det nu end forholder sig med disse ting, så er vi altså en hel del, der glæder os over Gandhi og en mængde andre ikkevolds-filosoffer og -praktikere, TANVA-tilhængere. TFF er stolt over at have en del av dem som TFF Associerede. I dag retter vi projektørerne på dem og håber Du vil blive lidt inspireret. TANVA er fremtiden – og dét uanset hvor svagt ikkevolden må forekomme mange.

Og vi begynder listen med Glenn D. Paige bevægende tale i to videoer om behovet for en ny videnskab og en ny politik for en Ikke-Dræbende Verden.

Glenn Paige -Video
Nonkilling: A Better Way + Nonkilling For A Better World

Johan Galtung – TFF Video Channel
50 Years With Peace Studies

Glenn Paige – Video
Nonkilling Society

Jonathan Power
The dreadful simplicity of today’s warmongers

Jan Oberg
So much peace knowledge, so little implementation: Thoughts at the new prestigious Encyclopaedia of Violence, Peace and Conflict

Transcend’s Freds-Universitet, TPU

Richard Falk
Horizons of a grand theory of peace

TFF’s 10-Punkt Plan for Fred I og Med Irak

TFF Associeredes artikler om ikkevold – mange dimensioner af TANVA

TFF Lænkebibliotek om ikkevold

[JØ 1229]

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s