CEPOS & CEVEA: Ideforladt – og national – idedebat

Deadline havde i sidste uge en debat mellem to tænketanke-chefer, nemlig Martin Ågerup fra CEPOS og Jens Jonathan Steen fra CEVEA. De skulle diskutere den aktuelle finanskrise. Tidstypisk nok blev det en idéforladt debat inde i kapitalismens boks.

Hovedsynspunktet fra den liberal-konservative CEPOS er at krisen bare viser at staten ikke skal regulere og at markedet klarer sig bedst selv. Helt forudsigeligt siger CEVEA’s direktør stort set det modsatte.

Ingen siger noget uden for boksen, den boks der hedder det kapitalistiske økonomiske system. Og så vidt jeg opfanger det hele – det var lidt søvndyssende må jeg indrømme – kommer ingen af dem med en eneste idé.

De to tænketanke skriver ellers på deres hjemmesider at de vil levere analyser og debatindlæg om værdier og at de har visioner. At vi behøver en idédebat herhjemme.

Idedebat vækker associationer i flæng, i det mindste hos mig, til folk som Arne Sørensen, til Helveg-Sørensen-Meyer’s “Oprør fra midten”, til f.eks. Arne Gårdmand, Løgstrup, Krarup (dengang!), Stig Møller (dengang!), Poul Bjerre – eller internationale som Herman Kahn, Alvin Toffler, Galbraith, Sorokin, Heilbroner, Jung (Robert), Romklubben, Næss, Capra, Galtung, Fukuyama, Fromm, Gandhi – you name them.

Ordet vækker associationer til fri fabulerende, kreativ tænkning, til det lidt ”vilde” som bl a fremtidsværksteder og brainstorms kan skabe. Tænkning uden for boksen. Grænseoverskridende. Viljen til at se nye kombinationer og tænke tanker som ikke er tænkt før. Tænkning om en bedre verden.

Sådan er det ikke anno 2008. Hér er det nok godt nok at mundhugges lidt inden for det etableredes præmisser, sælge eller markedsføre synspunkter og meninger i stedet for selv at tænke nyt og dermed bevare samfundet som det er. De to repræsentanter siger også noget om bredden og dybden i den ud(dannelse), samfundet idag giver unge mennesker: Færdigheder, teknikker – ikke skaberkraft og vision. For, ikke sandt, det går jo så godt i Danmark.

Interesting too?  Niels Meyer - visionær af den slags vi behøver 1000x flere af

I Danmark – ideer om en bedre verden?? Nix. På både CEPOS og CEVEA lyser Danmark og kun Danmark igenne, måske dog lige undtaget en sag om EU og en OECD-undersøgelser (der siger noet om Danmark).

I de godt 30 år jeg har været med, delsvis og i perioder som debattør, har jeg aldrig oplevet et lignende snæversyn som i disse år. Denne gyselige navlebeskuelse og gud-hvor-går-det-godt i Danmark. Og det er bestemt ikke begrænset til disse to såkaldte tænketanke. Det er en blindhed og en selvtilstrækkelighed der ikke hører hjemme anno 2008.

Hvis man altså tænker efter…

JØ # 1226

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

2 Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Väst måste sluta att spela översittare mot Ryssland

Next Story

Gandhi 139 år: Ikkevold det mest livskraftige og…

Latest from Danmark

%d bloggers like this: