Dagbog fra Burundi # 6 – Kulturelt brobyggeri

Bujumbura, Burundi
25. juli 2008

– I Japan skal man tage skoene af n√•r man kommer ind i et hjem eller hotelv√¶relse. I Sverige kan man g√• n√łgen rundt p√• en strand uden at nogen tilkalder politiet. P√• mange steder betyder dette at forme en cirkel med tommel- og pegefingeren ‚ÄĚ0‚ÄĚ, andre steder signalerer det ‚ÄĚsuper-duper‚ÄĚ, men i Sydamerika er det et meget vulg√¶rt tegn i kvinders √łjne.

I mange europ√¶iske lande kan man p√• en varm sommerdag g√• i shorts, men i Somalia er d√©t et tegn p√• at man skal ud og vande sine kameler ‚Äď og fors√łg dig ikke med shorts i Japan, ikke engang om du er ‚ÄĚgai-jin‚ÄĚ, fremmed, d√©r!

I Danmark er det st√¶rkt neds√¶ttende at r√•be ‚ÄĚhej Nigger‚ÄĚ efter nogen, men her i Burundi er det helt normalt at b√łrn og voksne r√•ber ‚ÄĚMuzungu‚ÄĚ til mig ‚Äď ‚ÄĚhvid mand‚ÄĚ. Og mens jeg ofte halvsidder med min bagdel p√• kanten af et bord n√•r jeg underviser h√©r og d√©r, s√• betragtes det som n√¶rmest urent at placere sig p√• den m√•de p√• et bord her i Burundi. Og s√•dan kan man forts√¶tte i det uendelige.

Sprog, ordsprog, kropssprog, bordetikette, m√•den byer er planlagt p√•, m√•den man hilser p√•, individets forhold til gud, opfattelsen af tid og rum ‚Äď alle er de eksempler p√• indikatorer p√• det, vi i bred almindelighed kalder kultur. Og ‚ÄĚkultur‚ÄĚ betyder som bekendt noget forskelligt for forskellige mennesker og fra kultur til kultur.

Selv med den bedste vilje, gode intentioner og en del kundskab vil vi uvægerligt komme til at begå fejl, når vi kommer ind i andre menneskers kulturelle rum.

Hvis vi kan tale om det og forklare hinanden hvad det handler om, s√• beh√łver der ikke at v√¶re noget st√łrre problem. Men det at v√¶re √•ben og artikulere forskelligheder og konflikter v√¶rds√¶ttes ikke i alle kulturer. Meget af d√©t, vi vestlige fredsforskere og tr√¶nere fors√łger at l√¶re vore kursusdeltagere om dialog, ikkevoldelig konfrontation, m√•der at sige p√• at ‚ÄĚher er jeg virkelig uenig med dig og vil gerne forklare dig hvordan jeg ser p√• det og f√łler lige nu‚ÄĚ ‚Äď m√łder ikke altid velvilje eller forst√•else i andre kulturer. Det kan snarere opfattes som provokerende eller respektl√łst eller som en kr√¶nkelse af integritet og privathed. Det er faktisk ikke overalt at det er helt fint at sige ‚ÄĚlad os snakke om det.‚ÄĚ

Jeg har ofte t√¶nkt p√• disse ting n√•r jeg befinder mig i Japan, hvor jeg har v√¶ret g√¶steprofessor flere gange, og n√•r jeg underviser p√• internationale, multi-etniske kurser i Europe. I Burundi, vor jeg sidder og skriver dette, bliver mennesker normalt tavse eller lader som ingenting hvis de er uenige i det, du siger og g√łr. Det er ofte meget vanskeligt at fornemme om alting er OK eller der er noget i g√¶re.

Mange burundier er bevidste om det, og n√•r man kan begynde at snakke sammen om det ‚Äď dvs. n√•r man har vundet en vis tillid og d√©t kan tage sig tid ‚Äď vil de fort√¶lle dig, m√•ske paradoksalt, at de som kultur ikke er √•bne hvad ang√•r uenighed, ja at de ligefrem er u√¶rlige og lader som om alting er helt fint selvom det bestemt ikke er tilf√¶ldet.

Tag som eksempel dette med at overholde aftalt tid. Med min nordiske baggrund er jeg vant til at en aftalt tid er en aftalt tid, f.eks. klokken 15 om eftermiddagen. OK, man kan v√¶re nogle f√• minutter forsinket og undskylder det i s√• fald med en forh√•bentlig sandf√¶rdig forklaring. Og hvis det er mere end det ringer man p√• mobilen og siger hvor meget forsinket man regner med at blive og beklager. P√• den m√•de giver vi den anden en mulighed for at g√łre noget andet og ikke ‚ÄĚspilde‚ÄĚ sin tid; vi viser hende eller ham respekt og ogs√• respekt for den oprindelige aftale om klokken 15. Det er d√©t hele det vestlige tidsbegreb handler om, og det er industrielt og mekanisk, m√•les med et ur. Stressede som vi er, fylder vi kalendere med planer og aftaler, stykker den line√¶re tid op i enheder s√• vi kan v√¶re ‚ÄĚproduktive‚ÄĚ o ‚ÄĚeffektive‚ÄĚ. ‚ÄĚTid er penge‚ÄĚ!

S√•dan er det ikke i Burundi. Det er helt normalt at komme sent, for sent, meget for sent. Det er normalt ikke at ringe og sige det ‚Äď ogs√• n√•r man, som v√¶ldig mange i hovedstaden, har en mobiltelefon. F√• vil sige undskyld n√•r de endelig dukker op. De f√łrste mange gange jeg oplevede dette blev jeg gal i skralden, dog uden at vise det. Jeg syntes det var respektl√łst over for mig. Jeg f√łlte at selv mine venner stjal min tid.

S√• en dag snakkede vi om det. Jeg sagde til dem at jeg var sikker p√• at de syntes at det er forkert at stj√¶le pege ‚Äď alle enige. Og at det ogs√• er forkert at stj√¶le tid, lade en vente i det uendelige ‚Äď alle enige igen. I morgen skulle de alle v√¶re der til tiden ‚Äď og det samme skete naturligvis. Jeg gik fra forundring og surhed til at blive vred; det gav jeg udtryk for og s√• blev de vrede: Hvem troede jeg at jeg var, hvid man fra langt borte, der kommer her og fort√¶ller dem hvordan de burde opf√łre sig i deres eget land?!

Jeg havde troet at de ikke har et begreb for tid og/eller bare var hensynsl√łse. Men for nu at f√• l√łst op for de her problemer blev vi enige om at have et kultur-seminar over to dage og f√• snakket det hele igennem i et mere generelt perspektiv og ikke bare snakke om den konkret problemstilling. Vi bev√¶gede os fra det personlige og den specifikke case til det socio-kulturelle og mere generelle og principielle. D√©r l√¶rte jeg at de skam har et tidsbegreb s√• godt som noget ‚Äď blot at det er helt anderledes fra mit.

For folk i Burundi er tiden intimt forbundet med det sociale samv√¶r. Hvis du p√• vej til et aftalt m√łde men s√• st√łder p√• en god ven s√• er d√©t m√łde lige nu vigtigere; vigtigt at f√• de sidste nyheder og h√łre hvordan familien har det, vigtigere lige at forbinde sig med hinanden, opdateres. Ofte ser folk jo ikke hinanden i lange tider og s√• m√• man h√łre nyt n√•r der gives en chance. Den jeg skal m√łde rundt om hj√łrnet kan bedre vente.

Tiden opfattes ogs√• som langt mere organisk her. Mens jeg synes at klokken 5 om eftermiddagen er en ret s√• utvetydig st√łrrelse, s√• kan det meget vel for en burundier betyde noget i retning af ‚ÄĚn√•r k√łerne er ved at g√• hjem og man kan se at solen snart skal g√• ned‚ÄĚ ‚Äď og da kan vi s√¶tte os ned og drikke en √łl og snakke sammen. Og s√• kan klokken for s√• vidt godt v√¶re b√•de 5 og 7 eller senere.

Tid og pr√¶cision h√¶nger ogs√• p√• anden m√•de sammen med sociale relationer. Man respekterer en tid mere med en, man har etableret et tillidsfuldt forhold til som n√¶re venner, familie, eller autoriteter. Familiens rangordning er afg√łrende ‚Äď hvis storebror ringer og siger at man skal komme s√• ryger den d√©r aftale helt automatisk p√• stedet. Og ‚Äď hvilket man hurtigt l√¶rer ‚Äď for en bes√łgende, en udl√¶nding som jeg, tager d√©t en god lang tid inden man bev√¶ger sig op ad den sociale rangstige.

Og mens vi er ved det ‚Äď personlige relationer er afg√łrende. Du kommer ingen vegne og du f√•r intet gjort h√©r uden dem. I Vest har vi ofte projekter og opgaver med folk, vi ikke kender s√¶rligt godt eller har noget n√¶rmere forhold til; samarbejdet kan lede til at vi bliver venner men det er ikke en foruds√¶tning. S√•dan er det ikke hernede.

Her er det n√łdvendigt at m√łdes mange gange, tale om v√¶rdier og familie, drikke nogle √łller eller kaffe, socialisere sig, vise interesse og m√•ske efterh√•nden komme til at kende den andens livshistorie, eller brudstykker af den, inden nogen kaster sig ud i st√łrre f√¶lles opgaver. Det er faktisk p√• en lidt anden m√•de akkurat som i Japan ‚Äď hvad enhver forretningsmand m/k ved, der har fors√łgt at f√• aftaler og ordre i hus i dette land, der i √łvrigt p√• alle m√•der er Burundis diametrale mods√¶tning.

Et eller andet sted, synes jeg faktisk det er et fint princip. Og det er nok sandt at n√•r vi f√łrst er kommet s√• langt p√• det personlige plan s√• vil f√¶rre projekter kuldsejle, for inden vi begynder er vi er jo n√¶sten i familie med hinanden!

Jeg har lært at man skal være meget forsigtig med at afsige domme, selv indeni sig selv, om andre. Du kan sige til dig selv at disse mennesker ikke har et begreb om tid. Galt! Deres tid er bare helt forskellig fra vestlig, mekanisk, lineær tid. Du kan også tænke at din kultur er trods alt bedre og mere avanceret. Det er den slags Fogh Rasmussen og Dansk Folkeparti excellerer i. Galt igen! De kan ikke sammenlignes, så lidt som æblers og bildæks kvaliteter kan sammenlignes.

Du kan f√łle at folk i Afrika har brug for uddannelse s√• de bedre kan komme ind i ‚ÄĚden moderne verden‚ÄĚ og bedre kan navigere i globaliseringens tid. Muligvis! Men du kan ikke p√•dutte dem det. Det opleves som kr√¶nkende og kulturblindt, som dit og ikke deres behov. Og hvorfor, m√• man ogs√• sp√łrge, skal de blive som vi? Det er liges√• ejendommelig en p√•stand eller hypotese som det omvendte kan opleves af os: At vi skulle blive som de og leve som dem.

Uddannelse og tr√¶ning kan f√łrst f√• effekt n√•r motivationen er der, n√•r nysgerrigheden p√• den store verden derude er br√¶ndende og n√•r indholdet af dette m√łde (som al undervisning jo er) passer som fod i hose til deres behov.

Det er jo sagt f√łr men jeg siger det gerne alligevel: Vi kommer kun videre i denne verden hvis vi lytter og dialogiserer. I praksis er det af og til h……. sv√¶rt. Jeg arbejder i dag i Burundi p√• en helt anden m√•de end f√łr. Jeg stiller mig selv om n√•r jeg lander, tager tidsspilde med et smil, planl√¶gger den som en del af min dag og bliver ikke det fjerneste sur. Og jeg har f√•et mange venner, rigtige venner tror jeg at jeg t√łr sige, ved at stille mig om og lade uret ligge derhjemme. Og jeg har l√¶rt lige s√• meget p√• vore seminarer og sm√• caf√©bes√łg sammen som de har, det er helt sikkert. Jeg er faktisk begyndt at tro at det er os, der har brug for i-landsbistand, i hvert fald p√• det punkt.

Samtidig vil jeg sige at det er klogt at forberede sig lidt, og √©n m√•de er at l√¶se b√łger ‚Äď om kulturelt brobyggeri i almindeligt og, naturligvis, om den kultur du er p√• vej til. Hold udkig med de indikatorer, jeg n√¶vnte i indledningen. Hvis du ikke lige kan finde en liste af ‚ÄĚg√łre/ikke g√łre‚ÄĚ ‚Äď s√• pr√łv at greje ud fra deres historie og udviklingsfilosofi, deres religion etc. hvilke kulturelle v√¶rdier de s√¶tter h√łjt p√• stedet. Og sp√łrg dig frem ‚Äď spil et h√łfligt rollespil med dem du m√łder. Og fort√¶l om dig selv og din kultur. Hvor er det interessant at I g√łr det s√•dan her…vil du h√łre hvordan vi g√łr det hjemme hos mig? Og s√• g√• snakken OG vi l√¶rer hinanden at kende p√• det personlige plan ogs√•.

Undervejs har jeg fundet et par nyttige b√łger men der er mange mange flere end disse: Larry A. Samovar & Richard E. Porter, Intercultural Communication. A Reader. 10th Edition, Thomso & Wadsworth, California 2003. Den anden er Michelle LeBaron, Bridging Cultural Conflicts. A New Approach for a Changing World, Jossey-Bass, San Francisco 2003. Og de er meget forskellige men gode b√•de hvad ang√•r teori og tonsvis af konkrete eksempler fra rundt om i verden. Den f√łrste mest en systematisk l√¶rebog, den anden en mere udforskende, personlig og kreativ fremstilling. De supplerer hinanden p√• glimrende vis. Begge b√łger vil hj√¶lpe dig at fokusere og v√¶re opm√¶rksom p√• dimensionerne i alt det her ‚Äď og de er flere end man tror ‚Äď og p√• en m√•de kan der v√¶re h√•b om at l√¶seren derefter beg√•r f√¶rre br√łlere ude i ‚ÄĚdet fremmede‚ÄĚ.

Dern√¶st er det bare at udforske og huske at sige sorry n√•r det alligevel g√•r galt. Men ogs√• ‚Äď og det skal siges klart ‚Äď at sige til n√•r du f√łler dig kr√¶nket fordi dine kulturelle indikatorer bliver kr√¶nket.

Selv er jeg lidt tr√¶t af at blive objekt for stereotypisering p√• grund af hudfarve og oplever det som en omvendt kolonialisme og kulturimperialisme: Han er hvid og det betyder at han har en masse penge: det betyder at han kan finansiere vore projekter og vi lader ham ogs√• altid betale n√•r vi ude, for os alle ‚Äď ogs√• selvom han er g√¶st i vort land. Hvis han gentagne gange kan komme helt herned fra Sverige s√• m√• hans organisation ogs√• have en masse penge. Det m√• vi udnytte til egen fordel ‚Äď lad os behandle ham godt s√•…Eller ogs√• t√¶nkes der i den hvide mand sikkert bare er ude p√• selv at f√• noget ud af det, f√• status ved at bes√łge os eller have det sjovt langt v√¶k hjemmefra.

I de situationer er det vigtigt at sige stop ‚Äď dog mindst muligt personligt og f√łlelsesm√¶ssig og mest muligt p√• det principielle plan. Den slags antagelser kan i heldigste fald blive indgange til netop at bygge broer og udveksle kulturelle antagelser.

Som de fleste andre her i verden vil jeg helst bed√łmmes p√• hvad jeg g√łr og hvordan jeg g√łr det og p√• min personlige egenskaber. Jeg vil ikke sl√•s i hartkorn med alle mulige kolonialister eller, for den sags skyld, med alle mulige andre som tilf√¶ldigvis ogs√• er vesterl√¶ndinge men ikke s√¶rligt popul√¶re rundt om i verden. Stereotyper er til for at blive nedbrudt ‚Äď begge veje. Det samme g√¶lder skyld gennem associering.

Egentlig vil jeg helst tro at dette er universalt. Jeg vil helst tro at vi også kan udforske os selv og andre ved at se hvor vi er ligedan og ikke kun opretholde vores identitet ved kun at se på det, der adskiller hver af os fra enhver anden. I de fleste sammenhænge har jeg over tid kunnet konstatere at det er det vi har tilfælles, der bygger broer over de steder hvor vi er forskellige. Og dem skal vi bestemt ikke udslette dem, vi skal kende og bruge dem.

Gandhi har naturligvis allerede sagt det på en realistisk og en smuk måde:

Jeg √łnsker ikke at der skal v√¶re tykke mure omkring mit hus
eller at der skal være skodder for mine vinduer.
Jeg vil at kulturer fra alle lande frit kan blæse
omkring mit hus, så frit som muligt.
Men jeg nægter samtidig at lade mig blæse omkuld
af nogen af dem

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.