Globaliseringens skind bedrager

21 August, 2004

Eller man skal aldrig skue hunden pĂĄ hĂĄrene

August 2004

Sidder pĂĄ KLM til Amsterdam, pĂĄ vej videre til Nairobi og Bujumbura, Burundi – pĂĄ mission efter den frygtelige massakre i Burundi i sidste uge.

Jeg falder i snak med en snakkesalig englænder – tror jeg pĂĄ grund af hans impeccable English language and manners. Han viser sig dog at være hollænder. Vi sludrer om verden og deler punkt-for-punkt synspunkter om internationale forhold: Irak, Bush og amerikanske udenrigspolitiks totale mangel pĂĄ respekt for andre mennesker, kulturer og virkeligheden, globaliseringens velsignelser, krigsmageres dĂĄrskab, materialismens tomhed, Mandela, Afrikas kalamiteter, glæden over mangfoldigheden i Indien…og hvad man nu ellers udveksler sĂĄdan lidt skøjtende men gensidigt bekræftende. Det er den dĂ©r glæde over at træffe en soul brother.

Hvis det ikke var for hans elegant påklædning og eksklusive ur kunne han have været NGO-leder eller intellektuel, kald det gerne skabelontænkning eller fordomme, men vi navigerer jo det meste af tiden på intuition. Nær landingen tænker jeg at det kunne jo være morsomt at vide hvad han egentlig er for en.

“Du har ret,” siger han, “jeg har rejst meget. Jeg arbejdede i mange ĂĄr for Philips og nu ejer jeg dele af en række virksomheder, der server fast food-kæder rent teknisk, du ved IT, transport, lastbiler, vi fĂĄr det rundt i verden, som skal til for at du kan fĂĄ det du bestiller pĂĄ McDonalds, der forresten er vores eneste kunde. SĂĄ jeg er i København to gang om mĂĄneden og holder meget af Danmark.”

Man skal ikke skue hunden pĂĄ hĂĄrene og man skal ikke undervurdere hvor udbredte det, vi ofte kalder “alternative synspunkter” er.

• •

“Velkommen,” siger han, “slĂĄ dig ned her ved siden af mig, vi skal jo alligevel spendere godt otte timer sammen.” Han har stolen ved siden af mig pĂĄ Kenya Airways/KLM fra A’dam til Nairobi. Han er sort, har knappet sin præstekrave opp og der hviler et temmeligt stort guldkors pĂĄ hans runde mave. Han er hjerteligheden selv, Afrikas afslappede menneskelighed. Han spørger om jeg skal til Nairobi eller videre og jeg siger Burundi. “Ă…h, var det ikke dĂ©r, den frygtelige massakre fandt sted?” Jeg svarer bekræftende og sĂĄ siger han: “Du ved, jeg har altid sat pris pĂĄ Gandhis vise ord om at hvis vi bruger princippet om et øje for et øje, sĂĄ vil verden en dag blive helt blind.”

Jeg bliver naturligvis rørt. Inden for to minutter efter mødet med en fremmed er vi pĂĄ gandhiansk bølgelængde. Samtalen meandrer tvangfrit over en perlekæde af politik, religion, kulturforskelle, psykologi, forsoningens kunst og, og … han tager en gin & tonic, jeg en whisky, vi nyder middagen mens vi fører denne udforskende dialog og sĂĄ døser vi begge hen sĂĄdan over Syditalien.

Jeg vågner op hér og dér f.eks. over Sudan og så er vi fremme og siger god morgen og udveksler visitkort. Han kender en tysk forsoningsekspert som arbejder i Store Sø-regionen og ham vil han absolute sende mig en reference til.

En sag, der lĂĄ varmt om hans hjerte var empati, at tage “den anden” ind i sin verden.

Hvis vi afviser den anden, de andre, hvis vi er os selv nok kan vi ikke blive andet end arrogant, ufølsomme og meget ensomme. Det er jo kun i mødet med den anden at vi bliver os selv, lærer nyt og udvikles.

Han fortalte mig en masse om Kenya, faktuelt og gennem sin personlighed. Og jeg svarede pĂĄ alle spørgsmĂĄl om Schweitz – vel nej Sverige. Han var uddannet i Dallas i USA i mediekundskab, var derefter begyndt hjemme i Kenya pĂĄ teologi og var siden blevet udnævnt til katolsk biskop.

Hvor er verden og dens mennesker dog interessante – særligt de “fremmede” -“den anden” der gennem dialogen ĂĄbner nye verdener uden for vores egen. DĂ©t er globalisering, tanken om enhed i mangfoldighed. Hans visitkort har hans egenhændigt designede emblem: fire hænder i hver sin farve, der griber om hinandens hĂĄndled og bærer sammen.

Gudskelov har jeg 6 timers ventetid i Nairobi – nu jeg ikke fik læst alt det jeg (som sædvanlig) havde troet jeg skulle nĂĄ pĂĄ flyet ud i natten. (20-21. august 2004).

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Montenegro og EU

Next Story

Hvad er fred? Opsummering af 35 ĂĄrs tanker og praksis

Latest from Diverse

Redesigned home

I redesigned and updated this virtual home today, March 12, 2015. There is a new header image, a new larger font, fewer colours (links

Don't Miss