Globaliseringens skind bedrager

Eller man skal aldrig skue hunden på hårene

August 2004

Sidder på KLM til Amsterdam, på vej videre til Nairobi og Bujumbura, Burundi – på mission efter den frygtelige massakre i Burundi i sidste uge.

Jeg falder i snak med en snakkesalig englænder – tror jeg på grund af hans impeccable English language and manners. Han viser sig dog at være hollænder. Vi sludrer om verden og deler punkt-for-punkt synspunkter om internationale forhold: Irak, Bush og amerikanske udenrigspolitiks totale mangel på respekt for andre mennesker, kulturer og virkeligheden, globaliseringens velsignelser, krigsmageres dårskab, materialismens tomhed, Mandela, Afrikas kalamiteter, glæden over mangfoldigheden i Indien…og hvad man nu ellers udveksler sådan lidt skøjtende men gensidigt bekræftende. Det er den dér glæde over at træffe en soul brother.

Hvis det ikke var for hans elegant påklædning og eksklusive ur kunne han have været NGO-leder eller intellektuel, kald det gerne skabelontænkning eller fordomme, men vi navigerer jo det meste af tiden på intuition. Nær landingen tænker jeg at det kunne jo være morsomt at vide hvad han egentlig er for en.

“Du har ret,” siger han, “jeg har rejst meget. Jeg arbejdede i mange år for Philips og nu ejer jeg dele af en række virksomheder, der server fast food-kæder rent teknisk, du ved IT, transport, lastbiler, vi får det rundt i verden, som skal til for at du kan få det du bestiller på McDonalds, der forresten er vores eneste kunde. Så jeg er i København to gang om måneden og holder meget af Danmark.”

Man skal ikke skue hunden på hårene og man skal ikke undervurdere hvor udbredte det, vi ofte kalder “alternative synspunkter” er.

Interesting too?  Hvad er fred? Opsummering af 35 års tanker og praksis

• •

Velkommen,” siger han, “slå dig ned her ved siden af mig, vi skal jo alligevel spendere godt otte timer sammen.” Han har stolen ved siden af mig på Kenya Airways/KLM fra A’dam til Nairobi. Han er sort, har knappet sin præstekrave opp og der hviler et temmeligt stort guldkors på hans runde mave. Han er hjerteligheden selv, Afrikas afslappede menneskelighed. Han spørger om jeg skal til Nairobi eller videre og jeg siger Burundi. “Åh, var det ikke dér, den frygtelige massakre fandt sted?” Jeg svarer bekræftende og så siger han: “Du ved, jeg har altid sat pris på Gandhis vise ord om at hvis vi bruger princippet om et øje for et øje, så vil verden en dag blive helt blind.”

Jeg bliver naturligvis rørt. Inden for to minutter efter mødet med en fremmed er vi på gandhiansk bølgelængde. Samtalen meandrer tvangfrit over en perlekæde af politik, religion, kulturforskelle, psykologi, forsoningens kunst og, og … han tager en gin & tonic, jeg en whisky, vi nyder middagen mens vi fører denne udforskende dialog og så døser vi begge hen sådan over Syditalien.

Jeg vågner op hér og dér f.eks. over Sudan og så er vi fremme og siger god morgen og udveksler visitkort. Han kender en tysk forsoningsekspert som arbejder i Store Sø-regionen og ham vil han absolute sende mig en reference til.

En sag, der lå varmt om hans hjerte var empati, at tage “den anden” ind i sin verden.

Hvis vi afviser den anden, de andre, hvis vi er os selv nok kan vi ikke blive andet end arrogant, ufølsomme og meget ensomme. Det er jo kun i mødet med den anden at vi bliver os selv, lærer nyt og udvikles.

Interesting too?  Redesigned home

Han fortalte mig en masse om Kenya, faktuelt og gennem sin personlighed. Og jeg svarede på alle spørgsmål om Schweitz – vel nej Sverige. Han var uddannet i Dallas i USA i mediekundskab, var derefter begyndt hjemme i Kenya på teologi og var siden blevet udnævnt til katolsk biskop.

Hvor er verden og dens mennesker dog interessante – særligt de “fremmede” -“den anden” der gennem dialogen åbner nye verdener uden for vores egen. Dét er globalisering, tanken om enhed i mangfoldighed. Hans visitkort har hans egenhændigt designede emblem: fire hænder i hver sin farve, der griber om hinandens håndled og bærer sammen.

Gudskelov har jeg 6 timers ventetid i Nairobi – nu jeg ikke fik læst alt det jeg (som sædvanlig) havde troet jeg skulle nå på flyet ud i natten. (20-21. august 2004).

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.