Eller man skal aldrig skue hunden pÄ hÄrene
August 2004
Sidder pĂ„ KLM til Amsterdam, pĂ„ vej videre til Nairobi og Bujumbura, Burundi – pĂ„ mission efter den frygtelige massakre i Burundi i sidste uge.
Jeg falder i snak med en snakkesalig englĂŠnder – tror jeg pĂ„ grund af hans impeccable English language and manners. Han viser sig dog at vĂŠre hollĂŠnder. Vi sludrer om verden og deler punkt-for-punkt synspunkter om internationale forhold: Irak, Bush og amerikanske udenrigspolitiks totale mangel pĂ„ respekt for andre mennesker, kulturer og virkeligheden, globaliseringens velsignelser, krigsmageres dĂ„rskab, materialismens tomhed, Mandela, Afrikas kalamiteter, glĂŠden over mangfoldigheden i Indien…og hvad man nu ellers udveksler sĂ„dan lidt skĂžjtende men gensidigt bekrĂŠftende. Det er den dĂ©r glĂŠde over at trĂŠffe en soul brother.
Hvis det ikke var for hans elegant pÄklÊdning og eksklusive ur kunne han have vÊret NGO-leder eller intellektuel, kald det gerne skabelontÊnkning eller fordomme, men vi navigerer jo det meste af tiden pÄ intuition. NÊr landingen tÊnker jeg at det kunne jo vÊre morsomt at vide hvad han egentlig er for en.
“Du har ret,” siger han, “jeg har rejst meget. Jeg arbejdede i mange Ă„r for Philips og nu ejer jeg dele af en rĂŠkke virksomheder, der server fast food-kĂŠder rent teknisk, du ved IT, transport, lastbiler, vi fĂ„r det rundt i verden, som skal til for at du kan fĂ„ det du bestiller pĂ„ McDonalds, der forresten er vores eneste kunde. SĂ„ jeg er i KĂžbenhavn to gang om mĂ„neden og holder meget af Danmark.”
Man skal ikke skue hunden pĂ„ hĂ„rene og man skal ikke undervurdere hvor udbredte det, vi ofte kalder “alternative synspunkter” er.
âą âą
“Velkommen,” siger han, “slĂ„ dig ned her ved siden af mig, vi skal jo alligevel spendere godt otte timer sammen.” Han har stolen ved siden af mig pĂ„ Kenya Airways/KLM fra A’dam til Nairobi. Han er sort, har knappet sin prĂŠstekrave opp og der hviler et temmeligt stort guldkors pĂ„ hans runde mave. Han er hjerteligheden selv, Afrikas afslappede menneskelighed. Han spĂžrger om jeg skal til Nairobi eller videre og jeg siger Burundi. “Ă h, var det ikke dĂ©r, den frygtelige massakre fandt sted?” Jeg svarer bekrĂŠftende og sĂ„ siger han: “Du ved, jeg har altid sat pris pĂ„ Gandhis vise ord om at hvis vi bruger princippet om et Ăžje for et Ăžje, sĂ„ vil verden en dag blive helt blind.”
Jeg bliver naturligvis rĂžrt. Inden for to minutter efter mĂždet med en fremmed er vi pĂ„ gandhiansk bĂžlgelĂŠngde. Samtalen meandrer tvangfrit over en perlekĂŠde af politik, religion, kulturforskelle, psykologi, forsoningens kunst og, og … han tager en gin & tonic, jeg en whisky, vi nyder middagen mens vi fĂžrer denne udforskende dialog og sĂ„ dĂžser vi begge hen sĂ„dan over Syditalien.
Jeg vÄgner op hér og dér f.eks. over Sudan og sÄ er vi fremme og siger god morgen og udveksler visitkort. Han kender en tysk forsoningsekspert som arbejder i Store SÞ-regionen og ham vil han absolute sende mig en reference til.
En sag, der lĂ„ varmt om hans hjerte var empati, at tage “den anden” ind i sin verden.
Hvis vi afviser den anden, de andre, hvis vi er os selv nok kan vi ikke blive andet end arrogant, ufĂžlsomme og meget ensomme. Det er jo kun i mĂždet med den anden at vi bliver os selv, lĂŠrer nyt og udvikles.
Han fortalte mig en masse om Kenya, faktuelt og gennem sin personlighed. Og jeg svarede pĂ„ alle spĂžrgsmĂ„l om Schweitz – vel nej Sverige. Han var uddannet i Dallas i USA i mediekundskab, var derefter begyndt hjemme i Kenya pĂ„ teologi og var siden blevet udnĂŠvnt til katolsk biskop.
Hvor er verden og dens mennesker dog interessante – sĂŠrligt de “fremmede” -“den anden” der gennem dialogen Ă„bner nye verdener uden for vores egen. DĂ©t er globalisering, tanken om enhed i mangfoldighed. Hans visitkort har hans egenhĂŠndigt designede emblem: fire hĂŠnder i hver sin farve, der griber om hinandens hĂ„ndled og bĂŠrer sammen.
Gudskelov har jeg 6 timers ventetid i Nairobi – nu jeg ikke fik lĂŠst alt det jeg (som sĂŠdvanlig) havde troet jeg skulle nĂ„ pĂ„ flyet ud i natten. (20-21. august 2004).
