Krig i Georgien: Det måtte jo bare ske

I 1994 deltog jeg i en TFF fact-finding mission til Georgien, Sydossetien og Abkhasien. At 8. august-krigen i år skulle finde sted var forudsigeligt, om end ikke lige præcis hvornår den ville komme. Min tid i denne korte artikel er 20 år, mit rum er globalt og mit tema er konflikterne, ikke krigen som sådan.

Lad mig derfor begynde med opl√łsningen af den skr√¶kkelige Sovjetunion under det vision√¶re lederskab af en mand, vi alle stadig er stor tak skyldig, nemlig Mikhael Sergejevitsj Gorbatjov.

РGorbatjov trak Sovjetunionen ud af Afghanistan og satte Sakharov på fri fod. Ingen reaktion i Vest. Hele hans forandringsfilosofi fratog Vesten dets elskede fjende.

– Gorbatjov foresl√•r en helt ny sikkerhedsstruktur, et ‚ÄĚEurop√¶isk Hus‚ÄĚ med OSCE og FN som centrale organisationer. Det triumfalistiske Vest viser ingen interesse.

– Gorbatjov beder Vesten om √łkonomisk hj√¶lp til Perestroika og Glasnost, en proces, der kunne have skabt et √•bent samfund med socialdemokratiske fortegn. G8-landene beslutter i London at sige nej og spiller senere p√• Boris Jeltsin, en populist uden nogen visioner.

– Vesten √łnsker ‚Äď forst√•eligt nok ‚Äď at de to tysklande forenes, men det er den store udfordring eller trussel set med russernes historiske √łjne. Man lover derfor Rusland at NATO ikke skal ekspandere.

– Warszawa-Pagten opl√łses, NATO best√•r og begynder sin systematiske udvidelse. NATO opretholder ogs√• sin ret til at v√¶re f√łrst til at bruge k√¶rnev√•ben.

– Clinton-administrationen begynder et meget omfattende milit√¶rt program i 1992; rundt om Rusland bygges der baser, i forsvarsministerierne stationeres r√•dgivere og folk fra private amerikanske milit√¶re firmaer, milit√¶re oprustningsprogrammer indledes rundt om i Ruslands ‚ÄĚn√¶re udland‚ÄĚ. Enhver russisk bekymring og protest tilsides√¶ttes.

– Serbere bliver tildelt rollen som de eneste skurke i det jugoslaviske drama, som russere i den Kolde Krigs-skabelon; de er farlige og ekspansionistiske mens folk som Kroatiens Franjo Tudjman, Bosniens Alija Izetbegovic og Kosovos Agim Ceku spiller rollen som frihedselskende, demokratiske akt√łrer. NATO bomber Serbien og Kosovo i strid med al folkeret og uden Sikkerhedsr√•dets mandat. Ruslands synspunkter og forslag om en forhandlingsl√łsning overh√łres.

– Det Ballistiske Missil Forsvar, BMD ‚Äď der ikke er det mindste defensivt men udg√łr en vital del af den amerikanske k√¶rnev√•bendoktrin der skal beskytte USA mod geng√¶ldelse n√•r og hvis USA har indledt et atomangreb p√• en anden stat ‚Äď udvikles i hastigt tempo som om verden slet ikke har forandret sig. Rusland synes det er en afsindigt d√•rlig id√©, liges√• d√•rlig som amerikanerne ville se p√• det hvis Rusland opstillede et s√•dant system lige over gr√¶nsen i Mexico. For at vise sin respekt for demokratiet, undertegner USA og Polen en aftale herom vel vidende at 90% af polakkerne er inderligt imod BMD p√• deres territorium. Russernes protester tilbagevises: T√¶nk at de ikke kan fatte at systemet slet ikke er rettet imod dem men imod ‚Äď vel, imod Iran og andre fantasi-fjender.

Interesting too?  Tyrkiet forbryder sig mod FN og folkeretten

– USA og EU-landene beslutter ‚Äď igen i strid med folkeretten og Sikkerhedsr√•ds-resolutioner ‚Äď at anerkende Kosovo som selvst√¶ndig stat. Det bokses igennem trods Ruslands (og mange andres) saglige argumenter imod ensidig, p√•tvunget l√łsrivelse og dets p√•pegning af at det vil skabe uro i andre separatist-regioner.

– Vestlige medier og politikere pr√¶senterer i stigende omfang Rusland som en ny trussel, som NATO skal samle sig imod. Faktum er at dets milit√¶re udgifter kun er 5% af NATOs, 7% af USA‚Äôs og 13% af EU‚Äôs. Noget vestligt fors√łg p√• ogs√• at tage lignende positive skridt for at reducere militarismen p√• sin egen side findes ikke igennem de sidste 20 √•r.

Hvad med Georgien selv i alt dette?

Allerede i 1994, p√• det amerikanske kontor i Tblisi, fik jeg at vide at Georgien var et centralt land i USAs strategi og politik for hele regionen ‚Äď og georgiske embedsm√¶nd fortalte mig om den lyse fremtid Georgien gik i m√łde n√•r bare de store olie- og gasledninger ville g√• over deres land. S√• ville det blive et land at regne med.

Pentagon har gennemf√łrt flere omfattende milit√¶rprogrammer i og med Georgien; amerikanske specialtropper og USAs marine har v√¶ret der l√¶nge sammen med mange r√•dgivere. I 2004 blev Georgien medlem af NATOs Partnerskab for Fred. Een interessant dimension som medierne overser er at Israel er st√¶rkt involveret og at Georgiens forsvarsminister, Davit Kezerashvili, er tidligere israeler.

Her er hvad Instituttet for Krigs- og Freds-Rapportering, IWPR, fortalte i midten af 2007:

I juni forh√łjede den georgiske regering forsvarsbudgettet p√• 315 millioner dollars med yderligere 260 millioner. If√łlge Stockholms International Fredsforskningsinstitut, SIPRI, er Georgien det land i verden, der har haft den hurtigste v√¶kst i sine milit√¶rudgifter. En del uafh√¶ngige eksperter er urolige over at udgifterne ikke rapporteres i deres helhed, mens andre mener at de kan underminere fredsprocessen vis-a-vis de separatistiske territorier Abkashien og Syd-Ossetien.

Georgiens milit√¶re budget voksede 50 gange mellem 2002 (18 millioner dollars) og 2008 hvor det er 900 millioner dollars, hvilket udg√łr 9% af landets bruttonationalprodukt.

Interesting too?  Samtale om mulighederne for fred i Ukraine

Interessant nok er Georgien den tredjest√łrste bes√¶ttelsesmagt i Irak. Det har ogs√• soldater i Afghanistan og har v√¶ret i Kosovo. I mangt og meget har det v√¶ret superloyalt med USA i det krig mod terror. Det er yderst naivt at tro at Saakashvili ikke har sikret sig gr√łnt lys i Washington f√łr han angreb Syd-Ossetien.

Regionen er mindst lige s√• kompliceret som det tidligere Jugoslavien: historie, traumer, etnisk rensning, minoriteter inden i minoriteter, √łkonomisk og konstitutionelle kriser, alle typer af korruption og dobbeltspil blander sig til en ganske farlig cocktail.

Fremtiden ser m√łrk ud for os alle ‚Äď det vil sige, indtil nogen stopper op et √łjeblik og begynder at t√¶nke i stedet for bare at reagere og legitimere sin egen deltagelse i militarismens og magtpolitikkens brutale spil.

Så hvad er der nu brug for for at mildne konflikten og kontrollere at den ikke bare trappes yderligere op?

For det f√łrste, lidt hensyn til historien.

For det andet, lidt indlevelse i andre perspektiver end USAs og EUs.

For det tredje, en erkendelse af at Vestens egne handlinger ikke altid har så ædle intentioner eller positive konsekvenser.

For det fjerde, en forståelse for militarismens yderst modproduktive rolle og dens psyko-politiske effekter på dem, den retter sig imod.

For det femte, en p√•mindelse om det faktum at forhandlinger er meget bedre for alle parter end trusler og ‚ÄĚfrygt-ologi‚ÄĚ .

Russerne har nu sagt: Hertil og ikke et skridt længere. Det ville være klogt af Vesten at lytte nu. Det er ikke i Vestens egen interesse at fortsætte med at provokere og ydmyge Rusland, givet dets historie, værdighed og resurserigdom.

Og m√•ske m√• det v√¶re mig tilladt at till√¶gge at det ville v√¶re en stor hj√¶lp hvis vestlige mainstream medier ville oph√łre med at a) genbruge det gamle koldkrigsbillede af det enest√•ende aggressive Rusland, der intet har med dagens virkelighed at g√łre, og b) bare gentage, i v√¶rste Pravda-stil, hvad vestlige militaristiske eliter siger.

Kunsten at l√¶se og stille begavede, kritiske sp√łrgsm√•l b√łr atter introduceres i international og dansk journalistik og i udenrigsrapporteringen ‚Äď hvilket vil befri branchen fra medskyld i den n√¶ste – m√•ske meget v√¶rre – krig.

J√ė # 1217

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.