Videoinspelning av Jan Öbergs föredrag i Stockholm februari 2017 Inspelningen är uppdelad i två delar: Del 1: Vittnesrapport från Aleppo60 min. Del 2: Debatt och vägar till fred i Syrien45 min. Bakgrund10-14:e december 2016 vistades Jan Öberg i Aleppo. Med sin unika erfarenhet från staden ifrågasätter han den gängse massmediarapporteringen, argumenterar för ett nytt sätt att se på konflikter på och ger förslag till den … Continue reading “Vittnesrapport från Aleppo, en annorlunda konfliktanalys och vägar till fred i Syrien”
En “meta”-kommentar i Arbejderen til den dødfødte måde man diskuterer konflikter på, især Syrien. Diskursen kommer aldrig frem til at sige noget væsentligt om fred – og den gavner ingen i Syrien, mindst af alt de uskyldige, der lider frygteligt i disse år. Man kan faktisk snakke om tingene på en anden måde. Se hér! (Kommentar i Arbejderen, 28. februar 2017). Continue reading Snak om Syrien på en måde der fremmer fred!
TFF PressInfo # 405 Lund, Sweden – February 24, 2017Failed conflict analysis To analyse a conflict is as necessary as the diagnosis for the doctor: You either get to a solution/treatment or you don’t. If the diagnosis is deficient, you don’t. You instead risk killing the patient. And it’s deficient of you stare only at “evil” cells and blame the patient for a life … Continue reading Keep focus on Aleppo and global dimensions of Syria
Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og krævede sagkundskab
Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker Jørgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev bøger om international politik.
Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.
Sådan er det ikke idag.
Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken på at kunne noget om disse ting. Og det behøves måske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra på disse områder.
Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan – som man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside – kun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.
Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.
Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.
Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.
For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.
Den nye russiske cyber trussel
EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”
Indledningsvis kan man lige notere at artiklen er én blandt tonsvis af medieindslag, der lider af den omsiggribende praksis at journalister bruger andre journalister (oftest i eget hus) som eksperter i stedet for at henvende sig til folk, der véd noget på et specialområde – i dette tilfælde ville det blandt andet være medieforskere.
Fourth photo story from Aleppo: “Faces of Aleppo. Just out of 4,5 years of occupation hell” January 25, 2017 Unique photos from Eastern Aleppo in Syria when it was finally liberated on December 11-12, 2016. The people you see here have just come out to freedom from 4,5 years of the occupation by what can be called RIOTs – Rebels-Insurgents-Opposition-Terrorists – mostly the latter. And most … Continue reading Faces of Aleppo
Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.
Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.
Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.
Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.
Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.
Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.
At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.
At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.
At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.
Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.
Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.
Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede fremtil dialoger om fredens muligheder.
Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.
Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.
Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.
Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.
• • •
Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.
Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.
Den nye humanitære industri
Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”
Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.
Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.
Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?
Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.
I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.
M for Markedsføring – og USAs valg
Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.
Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være.
New year’s night, January 1, 2017 This girl had come out of Eastern Aleppo after four dark years of occupation by Western-backed terrorists – too many to name. People who for no reason had destroyed her home, her part of that beautiful city. Perhaps half of her life living in fear, perhaps having lost family members. I do not know. I met her on December 14 … Continue reading The little girl from Eastern Aleppo
The old years went – in as little a time as it takes to turn around and see who is tapping you on your shoulder. And it is the new, the next year.
I hope it will pass too – in as little time as it takes for me to turn my head and look forward again – because the face of 2017 doesn’t look good or kind to me.
Neither do the next ten or so years.
Beyond that the world will become a better place. If, that is, if we survive and don’t destroy it all.
The thing that has too pass – or pass away – is the United States Empire.
In a few years it will go the way Rome and all the rest plus the Ottoman, British and Soviet empires did. No empire lasts forever.
But before we go for it – a video from Beirut, December 2016:
Some indicators of Empire dissolution
The indicators, the cracks, in the Empire are there for all to see – the Americans and other Westernes will be the last and remain in denial for some time until the discrepancy between the self-image and the reality, the self-delusion, has grown too big. Like East Germany or Russia at in the early 1980s.
The rest of the world, the non-West sees some of these cracks quite clearly:
Have just published the second of a series of photo stories from Syria – “Humans in liberated Aleppo”. You can subscribe to this page for photo stories which ensures that you’ll get an email as soon as they are posted on my Exposure page. I’d be most grateful if you’d share this link too. And here is a little background to this photo story: Unique photos … Continue reading Humans in liberated Aleppo
Den 29. november fortæller Danmarks Radio på sin hjemmeside at det var et antal sammenfaldende og beklagelige menneskelige fejl, der forårsagede at danske F-16 fly i september var medvirkende til at dræbe mellem 60 og 80 syriske soldater – eller “mindst 15” som den amerikanske rapport herom angiveligt udtrykker det – og såre over 100. Hvilke menneskelige fejl? Hvor? I Danmark, USA … Continue reading Udefinerede menneskelig fejl da danske F-16 var med til at dræbe snesevis af syriske soldater. Ikke andet?
I forbindelse med en debat på “Vi Ses Hos Clement” på Facebook blev jeg inddraget og på et tidspunkt spurgt af Clement-redaktionen – da jeg erkendte at jeg “optræder” af og til på Russia Today:
Vi ses hos Clement: “Tak for din kommentar, Jan Oberg. Har du, i forbindelse med dine optrædender på RT, undersøgt hvordan stationen er finansieret?
Hele miséren havde at gøre med et – i mine øjne – komplet horribelt udsagn fra journalist og forfatter Jakob Sheik, der blev interviewet af Clement Kjersgaard. Han siger blandt andet:
“Bashar al-Assad er i gang med systematisk at udrense sit eget folk, og det har vi dokumentation for. Alligevel er medierne berøringsangste.”
Og “Vi bliver for forhippede på at høre begge sider af en sag.”
Han mener at det ikke er mediernes opgave at lytte til og rapportere begge eller alle sider i konflikten men at skære igennem, holde sig til “fakta” og han virker fortørnet over at al-Assad er blevet citeret i danske medier.
Se uddraget hér. Jeg har ikke set hele udsendelsen; det handler kun om denne korte sekvens som altså også giver anledning til megen debat på Facebook.
Danmark er blandt 38 lande, der har stemt nej til at der skal forhandles en traktat i FN, der forbyder atomvåben. Det skriver blandt andre Jyllands-Posten. Danmark ønsker altså at atomvåbnene fortsat skal true hele menneskehedens eksistens – våben som allerede i 1996, for tyve år siden, blev erklæret i strid med folkeretten af FNs Internationale Domstol i Haag. Hver gang den danske … Continue reading Ja til atomvåben! Flot, Danmark og DR!
Den nuværende periode i menneskehedens historie vil blive svær at forklare for fremtidens historikere – hvis der da findes nogle.
Hvordan kunne det gå så skridt så hurtigt og på alle fronter for dén Vestverden, der efter 2. verdenskrig stod med alle kortene på hånden?
Hvordan kunne det amerikanske imperium, der byggede på frihed og demokrati, overhovedet styrte sammen dér tilbage i 2026?
Den vestlige NATO-baserede verden kunne ånde lettet op da Sovjetunionen og Warszawapagten var blevet opløst i 1989. Den havde vundet ideologisk – ingen ville siden have sovjetkommunisme – og økonomisk – Rusland producerede ingen attraktive forbrugsvarer – og militært. Ruslands militærudgifter var bare 8% af NATOs mod Warszawapagtens 75% af NATO førhen.
Den Kolde krig forsvandt lykkeligt nok uden Varm Krig eller atomvåbenbrug. En ny verden blev mulig. Ondskabens imperium, som præsident Reagan havde kaldt Kreml-systemet, var borte. Alle talte om fredens ”dividende”.
Men kun godt 25 år senere var verden gennemsyret af angst, terror, konfrontation, had, racisme, miljøkatastrofer, flygtningestrømme, markeds-økonomisme, militarisme og ting som ufatteligt dybe indkomstkløfter, mindskende velfærd og en vigende tro på demokratiet – samt indskrænkelser hele vejen rundt af den frihed, som netop denne ’frie verden’ stod for.
For Gud véd hvilken gang vælger man på DR’s internetudgave at interviewe en militærekspert om en formodet fejl begået af samme militær. Journalistpraktikant Rune Stürup Hansen interviewer professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Center for Militære Studier. Centret “leverer myndighedsbetjening” og arbejder tæt sammen med Forsvaret og politikerne, som det fremgår af hjemmesiden. Resultatet er klokkerent mikrofonholderi for dansk militær: • Der interviewes kun en … Continue reading DR’s mikrofonholderi for militæret
Hvor er den officielle danske beklagelse og undskyldning til ofrene? Det vågne, skadereducerende diplomati lige nu?
Er påstanden om at det blot var en fejltagelse den mest bekvemme?
Har Pentagon ladet Danmark udføre et beskidt arbejde uden at vore piloter vidste det?
Hvor stor er splittelsen i den amerikanske udenrigsadministration og var det måske derfor ikke en fejltagelse?
Hvorfor mon vælger forsvarsminister Peter Christensen en så dum forhalingsstrategi og lader som om han ikke ved hvad der er sket? Og i stedet rakker ned på russerne, der fik dette vanvid stoppet med bedre efterretninger?
Kun et meget naivt menneske tror på officielle forklaringer fra krigsførende landes regeringer, uanset hvilket.
Og hvis det er en fejltagelse hvorfor sker den så – dybest set? Og er der noget at lære af den?
Kort sagt, en rigtig møgsag som følge af en møgpolitik.
For mediefolk, der ikke bare er mikrofonholdere, turde der være nok at grave i.
På en stille søndag aften kommer den tragiske nyhed at Danmarks F-16 fly har været med at “fejlbombe” i Syrien.
Midt under en skrøbelig våbenhvile har den USA-ledte koalition bombet “de forkerte”, nemlig syriske regeringsstyrker istedet for Islamist Stat. er er ifølge forskellige kilder Det hér bør blive en meget meget interessant politisk historie for Danmarks stats-, udenrigs- og forsvarsminister. Gad vide hvilken (medie)strategi man vil vælge for at forklare og forsvare sig?
Tekniske spørgsmål
Hvorfra får danskerne sine oplysninger og koordinater for bombetogter? Hvor mange efterretninger samler det danske militær selv ind? Tør man stå imod med egne oplysninger hvis de ikke stemmer overens med dem, man får fra USA og andre?
Hvem fortæller Danmark hvor de skal bombe og hvorfor? Kan de sige nej til en ordre fra Pentagon? Eller går man ombord i hvad som helst for at se seje ud i His Master’s Voice’s øjne?
Hvordan vil man beklage tabet og forklare at Danmark samtidig støtter fuld op om våbenhvilen?
Danmarks Radios stjernerapporter, Steffen Gram, har naturligvis hurtigt den for USA og Danmark mindst dårlige forklaring nemlig at der er dårlig kommunikation og at Danmark har fået forkerte efterretninger. Man “har blot fløjet efter amerikanske instrukser.” Hvordan i alverden man blot sådan gør dét undlader han dog – researchfrit – at fortælle os.
Forsvarsministerens forhalingsstrategi – han har dårlig samvittighed
Forsvarsminister Peter Christensens strategi virker dum: forhalingens “lad os nu vente og se hvad der er sket – hvad der er op og ned i denne sag.”
Angrebet fandt sted den 17. september og allerede samme aften gik den amerikanske CENTCOM ud med en pressemeddelelse, der mere end antyder at der er sket en fejl, at russerne informerede amerikanerne herom – tænk hvis man i timevis havde fortsat og slået endnu mange flere ihjel? – og at man stoppede angrebeneefter at have fået informationen fra russerne.
Arbejderen er Danmarks eneste avis, der giver udenrigs- og globalpolitik en rimelig stor dækning i forhold til andre stofområder og samtidig forholder sig kritisk til de dele af dansk udenrigspolitik, der går voldens vej. Derfor har jeg det fint med at være columnist på Arbejderen. Og den seneste klumme skrev jeg på min rundrejse i Iran og den handler om min vision af Iran og hvorfor billedet af Iran … Continue reading Klummer i “Arbejderen”
Here is my take on the July 15 coup in Turkey – why it happened the way it did and what is the least unlikely hypothesis – followed by some examples of regional and international consequences this coup is bound to have. And it ends: NATO comes across as a very tired alliance that should have been closed down or re-invented itself 25 years ago … Continue reading Turkey’s coup – Another example of the West’s disintegration
See this 24 min documentary on Al-Jazeera. Here is an example of what it tells you: “Like 10,500 other French Muslims, Halim has a “Fiche S”, or S-Card, attached to his police record. This designates him as a person “representing a threat to the security of the state”. I wonder what long-term consequences this sort of thing will have? Hardly any good … Continue reading The French eye-for-an-eye policy
Tænk om Danmark havde tænkt og tænkt ligesådan – men måske kendte man til risikoen for afpresning hvis man ikke købte netop F-35, som danske virksomheder har været med til at udvikle?
Arbejdspladsargumentet er, trods dette, et elendigt argument da civile investeringer altid giver flere arbejdspladser per krone end militære. Men der er mere at være bekymret for…
(Photo: ROSLAN RAHMAN, AFP/Getty Images)
Denne artikel – om de groteske priser på våben i en ellers begrænset verden – fortæller at F-35 oprindeligt blev budgetteret til US $ 35 millioner og nu koster over US $ 200 millioner.
Og at pilotens hjelm alene koster US $ 400.000 (2,7 milioner kroner)!
Published on July 8, 2016, the day of the NATO Summit in Warsaw. It’s the 5th in the TFF Series “The New Cold War” Russia and NATO have offensive capacities and MIMACs (Military-Industrial-Media-Academic Complex) but NATO’s is a much larger potential threat to Russia than the other way around Why does an alliance with such an overwhelming superiority shout and scream and see ghosts on … Continue reading Fearology and militarism – But the real enemy is us
The third article in the TFF series on The New Cold War
We are witnessing a remarkable increase in tension between the US/NATO and Russia these years – and it can not only be explained by whatever we choose to think happened in Ukraine and Crimea. We find a totally new effort on both sides to use social and other media to tell how dangerous “they” are to “us”. There is a clear tendency to “fearology” – to instill fear in the citizens on both sides about the capabilities and intentions of the other side.
We find deeply concerned articles about the possibility of war between the two parties – a quarter of a century after the Berlin Wall tumbled.
Why is the new tension rising in Europe between US/NATO and Russia so manifestly dangerous and – with the exception of the Cuban Missile Crisis worse than during the First Cold War?
On a series of indicators, the political Western world – US/NATO/EU and Christian (Orthodox, Protestant, Catholic with sects) – is becoming weak relative to other players in the global society.
The West has engaged in a series of wars that turned into very costly fiascos – from what followed from Sykes-Picot which turned 100 in May 2016 over Vietnam to the destruction of Afghanistan, Iraq, Libya and Syria.
The West is still the largest economic bloc and the 28 NATO members cover about 70% of the world’s mind-boggling US $ 1700 billion military expenditures. Africa as a continent, BRICS countries – China in particular – are making progress, also in fields where the West has failed; for instance, China has lifted 400 million Chinese out of poverty in a couple of decades. The wealthy West has done nothing of the sort over centuries but produced a grotesquely, perversely unequal income distribution.
Politikens Breaking News fortæller at tre såkaldt danske krige skal udredes af en historiker og en politolog; det har et folketingsflertal lige besluttet. Avisen fortæller også at der er meget store forskelle på denne udredning og den nedlagte Irak-kommission. Og det har den helt ret i. 17 år efter NATO’s ødelæggelse af Serbien skal Kosovo-krigen altså udredes! Men man skal ikke forsøge at bedømme forholdet mellem … Continue reading Sovjetisk udredning om Danmarks krigsdeltagelse
Hvad får vi egentlig at vide om det nordiske topmøde i Washington?
Svar: Andedamsjournalistik om middagen, salen, musikken, underholdningen og Lars Løkke Rasmussens morsomme (?) tale. Det er politik som et show – eller dække. Benovelsen over at blive modtaget med pomp og pragt i Washington er til at tage og føle på. Og sådan er det hele vejen på tværs af dansk medier inklusive Ritzaus Bureau.
Hvad savner vi i alle ledende medier – også Public Service-DR?
En analyse af (og lænke til) det omfattende, detaljerede og exceptionelt lange fællesdokument, der viljesløst binder landene til USAs udenrigs- og militærpolitik og gør dette møde til alt andet end en festlig begivenhed for Danmark og de andre nordiske lande.
Der er faktisk tale om totalt knæfald for imperiets præmisser – langt hen ad vejen i strid med hensynet til de nordiske landes egne sikkerhedsinteresser. Og de nordisk ledere gør det med smil, stolthed og intetanende hvad dette kan indebære ad åre – men da vil de selv være borte.
Er en skeptisk vinkel på dette overhovedet tilladt i det stadigt mere homogeniserede og research-frie mediebillede?
Tilsyneladende ikke – altså må andre gøre opmærksom på den større sammenhæng og udføre public service og folkeoplysning.
I en tid hvor spændingen øger mellem Rusland og NATO er der brug for alt andet end den ganging-up, militær ekspansion, konfrontation og polarisering mod Rusland – og hårdt pres på f.eks. Sverige og Finland for at blive ikke bare de facto men også de jure medlemmer af NATO – som USA/NATO kører på i disse år med henvisning til Ruslands aggressive politik og annekteringen af Krim.
Ruslands militære udgifter er 11% af USAs og 8% af NATO ifølge SIPRIs statistik. Der findes ikke én NATO general, der hellere ville være ansat i det russiske forsvar.
På pressekonferencen igår påpegede forsvarsminister Peter Christensen på at man kan være tryg ved at F35 endnu ikke er færdigudviklet fordi den amerikanske kongres løbende får rapporter om dette udviklingsarbejde:
“- Men det er et meget transparent udviklingsprojekt, der gør, at Kongressen i USA også hele tiden får rapporter om, hvor langt vi er nået, hvor de nuværende problemer er, og hvad de har tænkt sig at gøre ved dem. Så i fremtiden vil vi også høre om ting, som man ikke har færdigudviklet, og som giver problemer.”
Gad vide hvad han så mener om – og vil kunne gøre ved – den seneste rapport udfærdiget af GAO, General Accountability Office – USA’s højeste revisionsmyndighed? Ifølge det berømte businesstidsskrift Fortune siger rapporten at flyets Autonomiske Logistik Informations System (ALIS) er så mangelfuldt at flyet i værst fald kan komme til at blive stående på jorden og at det ikke vil kunne operere med andre dele af militæret når det befinder sig i visse områder.
Rapporten er helt ny, fra 18. april i år. Kendte forsvarsministeren til den på pressekonferencen?
Hvis han gjorde ville han og hans forhåbentlig objektive analytikere vide at hvis disse problemer skal løses vil der blive tale om et meget dyrere fly inden de vil blive leveret til Danmark i 2021?
Artiklen taler om en ekstraomkostning på US $ 20-100 milliarder for bare at få dette ALIS system – ét af utallige problemer med dette fly, der kaldes en “kalkun” i fagkredse – til at fungere.
Man må også spørge om forsvarsministeren kendte til f.eks. denne artikel – også i Fortune og fra 18. marts 2015 – der fortæller at en af versionerne af F35 skulle have været operabelt i 2012, er enestående i forsvarsindustrien både hvad gælder mængden af problemer – listen er lang i denne artikel og det er ikke små ting – og prisstigninger.
Politiko.dk fortæller torsdag den 21. april at det står sløjt til med befolkningens støtte til nye kampfly til en anslået indkøbspris på 30 milliarder kroner – eller 5,300 kroner per mand, kvinde og barn i vort land. Opinionsundersøgelsen, foretaget af Wilke for Jyllands-Posten, viser 53% imod, 31% for og 16%, der ikke véd hvad de skal mene. Selv med en antaget stor fejlmargen er der altså ingen … Continue reading Danskerne vil ikke have nye kampfly!
Udsendt til 1600+ modtagere i Danmark og Sverige inklusive 330 mediefolk i Danmark
18. april 2016
Og det er på tide at tage alvorlige ting alvorligt
Efter alt at dømme beslutter et flertal i Folketinget sig tirsdag den 19. april for at sende Danmark i krig for 6. gang.
Det vil blive endnu en forudsigelig fiasko.
Beslutningen bør betegnes som landsskadelig for Danmark selv, idet en sådan indsats med fly og specialstyrker er i klar strid med folkerettens ånd og bogstav og øger risikoen for terror mod Danmark.
Det er absurd at beslutte herom netop nu naar der for første gang er en våbenhvile og forhandlinger foregår i Geneve.
Forsvarsministeren har udtalt at civile kan dræbes hvis den militære “nødvendighed” tilsiger det – men der findes ikke nogen nødvendighed i at Danmark overhovedet skal føre krig i Syrien – der forresten ikke har truet eller angrebet Danmark eller bedt om vores hjælp.
Folkeretten som figenblad for kriminel aktivitet.
Nej, Danmark skal kunbombefordi USA har bedt os om det og fordi vi har cirka den samme udenrigspolitiske selvstændighed i forhold til Washington – His Master’s Voice – som Østtyskland havde til Moskva op til 1989.
At være mere loyal med fremmed magt end med den dansk befolknings sikkerhedsbehov er ogsaa landsskadelig virksomhed.
•
For hver dræbt terrorist dernede vil der stille 5-10 nye, der er parate til at ofre deres liv. Men intet vestligt land er rede til at risikere kamptroppers liv for alle de flotte idealer Vesten har. Imidlertid kan højteknologisk overlegenhed ikke kompensere for den moralske byrde for massemord og ødelæggelse af hele lande og kulturer.
Der vil blive mere had til Vesten, boomerang-terror mod Europa, herunder Danmark. Og mængder af nye flygtninge – fordi der bag enhver flygtning staar en vaabenhandler og en militaristisk regering.
•
Det er blevet alt for let for danske ministre, folketingsmedlemmer, medier og store dele af befolkningen at gå i krig.
Den 19. april 2016 havde Folketinget 2. behandling af forslaget om også at bombe og indsætte specialstyrker i Syrien.
Jeg mener at sagen er fundamentalt vigtig for Danmark, danskerne og vor fremtidige rolle og ‘image’ ude i verden.
Desuden finder jeg at beslutningsgrundlaget, mediedækningen og den offentlige debat giver anledning til den største bekymring.
At gå i krig er den vigtigste beslutning en regering kan tage og en befolkning bakke op om. Men det er som om dette at deltage i krig stort set rager både ministre, folketingsmedlemmer, journalister og befolkning en forårsblomst.
Med en vis fortvivlelse skrev jeg derfor 6 artikler med forskellige temaer og producerede en video, der også foreslår hvad vi kunne gøre i stedet.
Jeg ville have disse ting sagt og spredt inden beslutningen blev taget.
Herunder findes de én for én som jeg har skrevet dem med en lille kommentar til publiceringsprocessen, som også i et vist omfang vidner – for mig i hvert fald – om mærkelige prioriteringer hvad angår tidspunkt og længde.
Alt andet lige bliver redaktionerne ikke oversvømmet af kvalificerede, kritiske og konstruktive artikler af denne type – men det er dog kun meget korte ting, man kan få ind. Om overhovedet…
1. Dansk krigsdeltagelse i Syrien vil være landsskadelig
Politiken 16. april 2016. Problemfri publicering.
Den 19. april skal folketinget have 2. behandling af forslaget om at Danmark skal deltage i krigen over Syrien og endog have specialstyrker på landjorden.
Det vil i så fald være sjette krigsdeltagelse siden 1999 – Serbien, Afghanistan, Irak 2003-2007, Libyen, Irak igen.
Så skete det igen og mediedækningen valgte – som i de 15 onde år siden 9/11 – de politisk korrekte vinkler på hvem, der gjorde det, hvordan de gjorde og hvor – ikke på hovedspørgsmålet: Hvorfor?
Det samme skete i 2015 med de to politiske mord i København; i TV-debatten fra Christiansborg nægte samtlige partiledere uden undtagelse at diskutere hvorfor det skete. Og uden årsager/diagnose kan man ikke komme frem til en relevant løsning/behandling.
Det eneste, der er værre end terroren er vores egen ‘krig mod terroren.”
Det ville være vidunderligt hvis vi kunne hoppe af voldsspiralen siden 9/11 hvor vi startede krig mod noget, der var en apokalyptisk kriminel handling men ikke krig. Men intet tyder herpå. Europa mangler i den grad informeret politik, humanisme og lederskab.
Hvadder i Europa slapt kaldes en flygtningekrise er en kombi-krise med helt andre elementer: Islamofobi, managementkrise, manglende folkeretsrespekt og human vilje. 1,2 millioner er kommet ind til en befolkning på 508 millioner – altså 0,2%. Og vi klarer det bare ikke.
Something is rotten in the State of Denmark and the world will increasingly see it. It’s an unpleasant combination of Islamophobia, militarism and a peculiar ethical and intellectual self-destructive obedience to US/NATO all wrapped up in a pseudo-humanitarian flag. It’s important that intellectuals criticise the policies of their native country and not only and politically correctly criticise that of others. In the case of Danish … Continue reading Denmark to attack in Syria – too
Så skal Danmark i bombe krig for 6. gang siden 1999. Det er i hvert fald hvad DR varsler her. Først var der Jugoslavien – to nætter i 1999, så Afghanistan, derpå Iraq 2003-2007 og fra 2014; så pulveriseringen af Libyen langt uden for FN’s Sikkerhedsråds mandat og nu skal dette udvides til Syrien. Sådan som den er blevet udkæmpet skaber krigen mod terroren kun … Continue reading Danmark skal ikke også i krig i Syrien!
Er public service og fri presse = frihed til at være så propagandistisk som man lyster?
DR2 udsendte fredag den 26. februar 2016 kl 00:15 en time-langt fransk dokumentarfilm”Iran – “Iran – A-Bombe for enhver pris.” Fra 2011! Underteksten: “Et af Vestens vigtigste forsvarsmål lige nu er at sætte en stopper for Irans atomprogram, og…”
Man må spørge i hvilken verden DR2’s programredaktører befinder sig. Et 5 år gammelt program, der naturligvis intet siger om den atomaftale, Iran indgik i 2015.
Et program, der er tendentiøst, foreholder seerne visse vigtige fakta og farer med usandhed på flere punkter samt benytter tvivlsomme kilder; et program som er markant pro-vestligt, pro-israelsk (det afsluttes med en sekvens om det truede Israel) og i hvilket kun én iransk ekspert – i eksil i USA – kommer til orde.
Ingen der så dette program kunne få andet indtryk end at Iran er et gennemkriminelt land, der som det hedder i den direkte løgnagtige filmtitel for enhver pris ville have et atomvåben.
Intet om alt det, der kunne tale imod at dette var et våbenprogram. Ingen interview med en anerkendt ekspert og forfatter som f.eks. Gareth Porter – intet om andre landes atomvåben etc.
Filmen igennem gøres der ikke forskel på atomprogram (til energiformål) og atomvåbenprogram.
Og det er velkendt at Frankrig har modarbejdet Iran på dette område og repræsenterede Israels interesser ved de forhandlinger, der afsluttedes sidste år.
Commenting on NATO S-G Jens Stoltenberg’s wish for dialogue with Russia – a bit odd after all the other provocative initiatives he has spearheaded the last good year or so. I felt like saying something more general about this outdated paradigm – and why it is dangerous for us all – referring also to the Russell-Einstein Manifesto of 1955. You may also see it as … Continue reading NATO outdated – Abolish war
It was a few days ago when Swedish Army chief, Major-General Anders Brännström stated in a (leaked) internal document that ‘Sweden could be at war within a few years.’ This is, of course, nothing but ‘fearology’ and very bad judgement. He may be a great soldier but a victim of his own system’s bizarre threat perceptions – always pointing as they do to the Russians. … Continue reading Sweden soon at war? Yes, perhaps, if in NATO
Here media hysteria goes again. This is BBC. It is very difficult to know what has happened. The media and many governments around the world immediately condemn this test. The EU says it is against UN Security Council resolutions – a council consisting exclusively of much stronger, nuclear powers. Before we get carried away, it should be pointed out that North Korea’s military expenditures (US$ 7-10 … Continue reading North Korea’s bomb test hysteria
Danmarks stadigt mere triste retning i verdens øjne: • Muhammetegningerne og afvisningen af diplomatisk samtale • Bombninger, krig, besættelse – fra Jugoslavien i 1999 til Irak 2 x, Libyen • Beredvilligheden at bombe Syrien • Medansvar for ISIS gennem besættelsen af Irak • Generel fremmedfjendtlighed – to say the least • Håndtering af terrorangreb, der ikke var det – … Continue reading Kunne Danmark også gøre noget godt for verden?
Min klumme i ‘Arbejderen’ den 26. august 2015. At definere ”vores forsvar” som kun et spørgsmål om våben er og har altid været en grundsten i militarismen, oprustningen og den voldelige konfliktløsning. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) skriver på TV2 om hvorfor Danmark skal have ny krigsfly. Under overskriften ”Hvad vil vi egentlig med vores forsvar?” indleder han med, at “Vi bakker op om kampfly”, … Continue reading Nye krigsfly? Boykot dem eller brug folkefinanciering
Udenrigs- og sikkerhedspolitik burde være en del af valgkampen.* I en globaliseret verden bestemmes mere og mere af Danmarks fremtid af hvordan verden omkring Danmark udvikler sig. Det er dér rammebetingelserne skabes for dansk politik. Udenrigspolitik handler om at påvirke verden på en for os selv og verden god måde.
I globaliseringens tid er der to grupper, der har forstået at fremtiden er regional og global og at nationalstaten er på vej ned; det er erhvervslivet og militæret, der begge ser verden som ét system. Derimod hænger den politiske sfære uhjælpeligt fast i en forældet opfattelse af at nationalstaten og national demokrati er altafgørende. Faktisk bliver det mindre og mindre betydningsfuldt hvad vi stemmer på til Folketinget fordi de vigtige rammebetingelser afstikkes i Bruxelles, New York, Moskva, Beijing, i BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), i Valutafonden, NATO etc.
Den politiske sfære halter altså efter den økonomiske og militære. Vi kan stadigvæk ikke stemme om hvilke danskere, der skal repræsentere os i f.eks. FN og NATO og andre inter-nationale fora. Endnu mindre har vi globale styremekanismer – ingen høringer eller folkeforsamling i FN, ingen folkeforsamling tilknyttet de store organisationer. Og hvor fremragende og uundværligt FN end er sidder 5 stater, der idag på ingen måde er repræsentative for verden – men tegner sig for 85% af verdens våbenhandel – som en anakronisme og forsøger at bestemme verdens gang.
This is how pressure is put on other countries and a rare glimpse by media into processes presumably meant to be semi-official and basically hidden to the public. And of course, it is up to sovereign Sweden to decide what to do – but, however, not joining NATO will have a price. See below the ambassador’s formulation and hint at Ukraine’s situation. The truth is … Continue reading US ambassador to Sweden: Join NATO
