Vidste forsvarsministeren dette om F35 på pressekonferencen?

På pressekonferencen igår påpegede forsvarsminister Peter Christensen på at man kan være tryg ved at F35 endnu ikke er færdigudviklet fordi den amerikanske kongres løbende får rapporter om dette udviklingsarbejde:

“- Men det er et meget transparent udviklingsprojekt, der gør, at Kongressen i USA også hele tiden får rapporter om, hvor langt vi er nået, hvor de nuværende problemer er, og hvad de har tænkt sig at gøre ved dem. Så i fremtiden vil vi også høre om ting, som man ikke har færdigudviklet, og som giver problemer.”

Gad vide hvad han så mener om – og vil kunne gøre ved – den seneste rapport udfærdiget af GAO, General Accountability Office – USA’s højeste revisionsmyndighed? Ifølge det berømte businesstidsskrift Fortune siger rapporten at flyets Autonomiske Logistik Informations System (ALIS) er så mangelfuldt at flyet i værst fald kan komme til at blive stående på jorden og at det ikke vil kunne operere med andre dele af militæret når det befinder sig i visse områder.

Rapporten er helt ny, fra 18. april i år. Kendte forsvarsministeren til den på pressekonferencen?

Hvis han gjorde ville han og hans forhåbentlig objektive analytikere vide at hvis disse problemer skal løses vil der blive tale om et meget dyrere fly inden de vil blive leveret til Danmark i 2021?

Artiklen taler om en ekstraomkostning på US $ 20-100 milliarder for bare at få dette ALIS system – ét af utallige problemer med dette fly, der kaldes en “kalkun” i fagkredse – til at fungere.

Man må også spørge om forsvarsministeren kendte til f.eks. denne artikel – også i Fortune og fra 18. marts 2015 – der fortæller at en af versionerne af F35 skulle have været operabelt i 2012, er enestående i forsvarsindustrien både hvad gælder mængden af problemer – listen er lang i denne artikel og det er ikke små ting – og prisstigninger.

Nu er prisstigninger ikke noget nyt for dette fly. Cost-overruns er – i det Militær-Industrielle Kompleks – det normale; det er indbygget og der findes intet stort og vigtigt system, der ikke er endt med at koste meget mere end beregnet.

Sådan er det med især amerikanske systemer fordi markedet er såkaldt monopsonistisk – der er kun én køber og denne en køber er staten. Når man først har tegnet sig for et system – f.eks. F35 – er der bare én vej frem: At betale en stadigt stigende pris for hvert eksemplar over tid – fordi man allerede har afsat enorme summer under udviklingsarbejdet, der ville være spildte hvis man hoppede af som køber.

Det er sælgers marked, helt og holdet. Dét vil Danmark også få at føle.

Det er derfor ekstremt naivt, selvbedrag eller bevidst vildledende når stats- og forsvarsministeren på pressekonferencen ifølge Altingets artikel taler om en pris på 20 milliarder for anskaffelsen af de 27 F35 fly og dertil 36,4 milliarder kroner for brugen over 20-30 år – læg mærke til kommaangivelsen, der giver et falsk indtryk af nøjagtighed.

Om dette aner de i dagens situation intet som helst sikkert. Og de véd heller ikke tilnærmelsesvis hvad de burde vide om dette flys flyve- og kampegenskaber når det ad åre – måske – kan flyve og vil blive leveret til Danmark.

Disse fly koster med den nuværende prisramme omkring 5000 kroner pr mand, kvinde og barn i Danmark at anskaffe. Læg dertil brug og vedligeholdelse over 20-30 år. Hvis hele projektets i sin livslængde havner på 100 milliarder danske kroner er der tale om ikke mindre end 17,000 kroner per mand, kvinde og barn.

Danskerne har krav på at der ikke skaltes og valtes ud i det blå med deres penge i den største investering nogensinde i Danmark. Og i mere end én forstand er valget af F35 det mest usikre af alle.

Hvorfor vælger regeringen det dyreste, det beviseligt mest problemfyldte og fremtidsusikre fly blandt kandidaterne? Det forekommer så ekstremt mærkeligt at man fristes til at spørge: Har man fra amerikansk side fået løfte om et eller andet til gengæld for at købe netop dette fly – noget som vi andre ikke kender til i dag?