16. juni 2020 – Ny klumme i …

Som bekendt indeholder det kinesiske tegn for krise to elementer – fare og mulighed.

Men desværre er det sådan at 95% af menneskeheden bruger 100% af sin energi på at kritisere verdens gang og hinanden og dermed ser på fortiden og nuet mens højst 5% arbejder med fokus på mulighederne, på positive visioner og løsninger – på fremtiden.

Hvis vi ikke får ændret – nærmest byttet om – på disse procenter er der ikke meget håb.

Selv dygtige og respekterede kritikere har sjældent noget interessant at sige om den ønskværdige fremtid og hvordan vi kommer frem til den. Som en læge, der kun kan diagnosticere og prognosticere at vi snart skal dø men ikke har har noget at sige om mulige behandlinger.

Og hvis du spørger en dansk politiker eller hvilken som helst vestlig statsleder: Hvordan ser din vision for dit land og for verden i 2050 ud? – ja, så kan i hvert fald jeg ikke komme på nogen, som jeg tror det ville give et interessant og bare nogenlunde sammenhængende svar.

Fremtidien ligger uden for boksen

Hvis vi ikke kan tænke om fremtiden – hvad styrer så? Jo, det gør systemerne, mekanismerne, ”realismen”, pragmatikken og alt det dér inden for boksen. Men fremtiden ligger uden for boksen.