/

Fremtids- og visionslĂžshedens forbandelse

16. juni 2020Ny klumme i …

Som bekendt indeholder det kinesiske tegn for krise to elementer – fare og mulighed.

Men desvĂŠrre er det sĂ„dan at 95% af menneskeheden bruger 100% af sin energi pĂ„ at kritisere verdens gang og hinanden og dermed ser pĂ„ fortiden og nuet mens hĂžjst 5% arbejder med fokus pĂ„ mulighederne, pĂ„ positive visioner og lĂžsninger – pĂ„ fremtiden.

Hvis vi ikke fĂ„r ĂŠndret – nĂŠrmest byttet om – pĂ„ disse procenter er der ikke meget hĂ„b.

Selv dygtige og respekterede kritikere har sjĂŠldent noget interessant at sige om den ĂžnskvĂŠrdige fremtid og hvordan vi kommer frem til den. Som en lĂŠge, der kun kan diagnosticere og prognosticere at vi snart skal dĂž men ikke har har noget at sige om mulige behandlinger.

Og hvis du spĂžrger en dansk politiker eller hvilken som helst vestlig statsleder: Hvordan ser din vision for dit land og for verden i 2050 ud? – ja, sĂ„ kan i hvert fald jeg ikke komme pĂ„ nogen, som jeg tror det ville give et interessant og bare nogenlunde sammenhĂŠngende svar.

Fremtidien ligger uden for boksen

Hvis vi ikke kan tĂŠnke om fremtiden – hvad styrer sĂ„? Jo, det gĂžr systemerne, mekanismerne, ”realismen”, pragmatikken og alt det dĂ©r inden for boksen. Men fremtiden ligger uden for boksen.

Det ligger nok sĂ„ meget under den aktuelle danske debat at vi sĂ„ hurtigt som muligt skal frem til normalen igen – nemlig den fĂžr Coronaen. Fortiden. Men den normal var jo netop problemet. Der savnes i dĂ©n grad nogle tanker i bĂ„de politik og debat om den den nĂždvendige nye normal, vi mĂ„ skabe for at overleve – i Danmark, i EU, i Vest- og hele verden.

Interesting too?  Slutspil - Vesten og Resten

Fremtids- og visionslÞshed dÊkker naturligvis over eskapisme og manglende kreativitet. Og intellektuel dovenskab: det er let at kritisere noget eller nogen end selv at komme pÄ noget bedre.

SĂ„dan var det imidlertid ikke fĂžrhen. Jeg husker hvordan der udkom mĂŠngder af bĂžger og skrifter om fremtiden i f.eks. 1960-1970erne.

Hvor er gÄpÄmodet?

Debatten skabtes af folk, der skrev kundskabsrigt og kreativt om den ĂžnskvĂŠrdige udvikling, om det gode samfund. Dengang fandtes der en fremtidsoptimisme og gĂ„-pĂ„ mod: Vi skal og vi kan ĂŠndre verden! Der fandtes et makro-perspektiv – de store linjers.

Meget af debatten fandt sted i Politikens kronik- og debatspalter – folk som fremtidstĂŠnkeren og hĂžjskolemanden Arne SĂžrensen, byplanlĂŠggeren (og meget mere) Kai Lemberg og Erik Kaufmann.

Niels Munk Plum skrev om ”Hvad er det vi vil?” og om ekstraparlamentarisme. Der kom Perspektivplaner og kulturminister, ”unge” gamle Kresten Helveg Petersen, baksede i KulturbetĂŠnkning 517 (1969) med velfĂŠrdsstatens fremtidsproblem: NĂ„r et samfund fĂžrst er blevet materielt velstĂ„ende, hvad er sĂ„ nĂŠste skridt i udviklingen?

Det var ogsĂ„ et tema der lĂ„ i hele debatten om velfĂŠrdsstaten. Hvordan ser det gode samfund ud? Den banebrydende ”OprĂžr fra midten” (1978) af samme Helveg, Villy SĂžrensen og Niels I Meyer skabte mere visionĂŠr samfundsdebat end vel nogen anden.

I samme periode kom alle Romklubbens studier – mest kendt nok GrĂŠnser for VĂŠkst – om verdens fremtid.

I Danmark var det ofte kulturens folk som Klaus Rifbjerg, Villy SĂžrensen, Fjord Jensen, Anders Bodelsen etc. der direkte og indirekte fĂžrte samtaler med politikere – politikere, der syntes at idĂ©- og fremtids-debatter var livsnĂždvendige.

Interesting too?  Jeg skriver fordi - I write because...

Det er svÊrt at fÄ Þje pÄ noget lignende idag. Endog at forestille sig det.

Det er snarere pragmatismen, anti-intellektualisme, identitetspolitik, national navlebeskuelse, krÊnkethed, nypuritanisme og fortidens synder, der prÊger dagens debat: AltsÄ krisen som fare og diskussion om hvem der er skyld i faren. Ikke krisen som mulighed.

SpÞrgsmÄlet er vel om det samfund, der ikke tÊnker og debatterer mulige og ÞnskvÊrdige fremtider, har en?

Hvis du synes om det du lige har lĂŠst, sĂ„ vis det gerne hĂ©r…enkelt, hurtigt og sikkert. Mange tak!

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

“I Öster stiger den nya vĂ€rlden upp, i VĂ€st gĂ„r den gamla ned


Next Story

Grib ind eller nedlĂŠg DR.dk’s nyhedsside – det er blevet ligegyldighedernes hvilehjem

Latest from Fremtidens verden

Nej till NATO!

“Nej till NATO” Ă€r en svensk folkrörelse, som du bör kĂ€nna till om du har det

%d