Fremtids- og visionsl√łshedens forbandelse

16. juni 2020Ny klumme i …

Som bekendt indeholder det kinesiske tegn for krise to elementer – fare og mulighed.

Men desv√¶rre er det s√•dan at 95% af menneskeheden bruger 100% af sin energi p√• at kritisere verdens gang og hinanden og dermed ser p√• fortiden og nuet mens h√łjst 5% arbejder med fokus p√• mulighederne, p√• positive visioner og l√łsninger – p√• fremtiden.

Hvis vi ikke får ændret Рnærmest byttet om Рpå disse procenter er der ikke meget håb.

Selv dygtige og respekterede kritikere har sj√¶ldent noget interessant at sige om den √łnskv√¶rdige fremtid og hvordan vi kommer frem til den. Som en l√¶ge, der kun kan diagnosticere og prognosticere at vi snart skal d√ł men ikke har har noget at sige om mulige behandlinger.

Og hvis du sp√łrger en dansk politiker eller hvilken som helst vestlig statsleder: Hvordan ser din vision for dit land og for verden i 2050 ud? – ja, s√• kan i hvert fald jeg ikke komme p√• nogen, som jeg tror det ville give et interessant og bare nogenlunde sammenh√¶ngende svar.

Fremtidien ligger uden for boksen

Hvis vi ikke kan t√¶nke om fremtiden – hvad styrer s√•? Jo, det g√łr systemerne, mekanismerne, ‚ÄĚrealismen‚ÄĚ, pragmatikken og alt det d√©r inden for boksen. Men fremtiden ligger uden for boksen.

Det ligger nok s√• meget under den aktuelle danske debat at vi s√• hurtigt som muligt skal frem til normalen igen – nemlig den f√łr Coronaen. Fortiden. Men den normal var jo netop problemet. Der savnes i d√©n grad nogle tanker i b√•de politik og debat om den den n√łdvendige nye normal, vi m√• skabe for at overleve – i Danmark, i EU, i Vest- og hele verden.

Fremtids- og visionsl√łshed d√¶kker naturligvis over eskapisme og manglende kreativitet. Og intellektuel dovenskab: det er let at kritisere noget eller nogen end selv at komme p√• noget bedre.

S√•dan var det imidlertid ikke f√łrhen. Jeg husker hvordan der udkom m√¶ngder af b√łger og skrifter om fremtiden i f.eks. 1960-1970erne.

Hvor er gåpåmodet?

Debatten skabtes af folk, der skrev kundskabsrigt og kreativt om den √łnskv√¶rdige udvikling, om det gode samfund. Dengang fandtes der en fremtidsoptimisme og g√•-p√• mod: Vi skal og vi kan √¶ndre verden! Der fandtes et makro-perspektiv – de store linjers.

Meget af debatten fandt sted i Politikens kronik- og debatspalter – folk som fremtidst√¶nkeren og h√łjskolemanden Arne S√łrensen, byplanl√¶ggeren (og meget mere) Kai Lemberg og Erik Kaufmann.

Niels Munk Plum skrev om ‚ÄĚHvad er det vi vil?‚ÄĚ og om ekstraparlamentarisme. Der kom Perspektivplaner og kulturminister, ‚ÄĚunge‚ÄĚ gamle Kresten Helveg Petersen, baksede i Kulturbet√¶nkning 517 (1969) med velf√¶rdsstatens fremtidsproblem: N√•r et samfund f√łrst er blevet materielt velst√•ende, hvad er s√• n√¶ste skridt i udviklingen?

Det var ogs√• et tema der l√• i hele debatten om velf√¶rdsstaten. Hvordan ser det gode samfund ud? Den banebrydende ‚ÄĚOpr√łr fra midten‚ÄĚ (1978) af samme Helveg, Villy S√łrensen og Niels I Meyer skabte mere vision√¶r samfundsdebat end vel nogen anden.

I samme periode kom alle Romklubbens studier Рmest kendt nok Grænser for Vækst Рom verdens fremtid.

I Danmark var det ofte kulturens folk som Klaus Rifbjerg, Villy S√łrensen, Fjord Jensen, Anders Bodelsen etc. der direkte og indirekte f√łrte samtaler med politikere – politikere, der syntes at id√©- og fremtids-debatter var livsn√łdvendige.

Det er sv√¶rt at f√• √łje p√• noget lignende idag. Endog at forestille sig det.

Det er snarere pragmatismen, anti-intellektualisme, identitetspolitik, national navlebeskuelse, krænkethed, nypuritanisme og fortidens synder, der præger dagens debat: Altså krisen som fare og diskussion om hvem der er skyld i faren. Ikke krisen som mulighed.

Sp√łrgsm√•let er vel om det samfund, der ikke t√¶nker og debatterer mulige og √łnskv√¶rdige fremtider, har en?

Hvis du synes om det du lige har l√¶st, s√• vis det gerne h√©r…enkelt, hurtigt og sikkert. Mange tak!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.