DR næsten ikke til at bære # 31.
Idag den 11. februar markerer Den Islamiske Republik Iran og dets 85 millioner mennesker 41-års jubilæum.
DR markerer det på sin helt egen måde med en artikel, der med lidt tekst omkring indeholder en 4 minutters video, som udtrykkeligt skal gøre os klogere på konflikten mellem USA og Iran. Se begge hér.
I navnet af public service får du:
• en fremstilling, der kun ser det hele fra USAs perspektiv og dermed formidler en amerikansk sandhed som sandheden
• en personhistorie, der intet har at gøre med konfliktanalyse eller at forstå konflikten (hvorfor vi ikke bliver klogere)
• udeladelse af alt hvad der kunne bidrage til mindste sympati med Iran og dets befolkning
• fejl vedrørende kendsgerninger
• direkte løgn – som at Iran har angrebet USA og dets allierede mange gange hvad der gjorde at USA blev træt og myrdede ham Soleimani
• intet om rammeværket, Mellemøsten, andre landes holdninger (f.eks. Israels og Saudi-Arabien og andre USA-allierede) altså den meget større konflikt som det hele retteligt indgår i
Videoen bærer den tendentiøse overskrift – med et billede af den nyligt dræbte Nr 2-mand i Iran, General Soleimani – “Hvorfor skulle han dø?”. Tendentiøs både at det skulle han jo ligesom… og fordi den hænger sammen med teksten i filmens begyndelse: “Hvorfor mente USA at han skulle dø?”
Der køres altså med en personhistorie, set fra USA’s vinkel – ikke med en konfliktanalyse – hvad det handler om mellem de to – set fra begge sider.
Eller hvad med denne: “USA kan imidlertid ikke sige sig fri for selv at have haft en finger med i spillet i konflikten mellem de to lande.”
Sød lille finger for et land, der har gennemført et kup mod en demokratisk valgt leder i 1953, har CIA-folk over det hele, baser hele vejen rundt, gennemfører kollektiv afstraffelse af en sagesløs civilbefolkning, myrder leder og har truet med at bombe landet tilbage til stenalderen – nej ikke sig sig fri for bare lidt af skylden for balladen…
Vi hører straks at Shahen havde gode relationer med USA og at det var CIA, der stod bag kuppet mod “hans rival, premierministeren Mossadegh.” Vel, rival er et sjovt ord med tanke på at det var Shahen, der som monark havde udpeget Mossadegh i 1951, og kuppet mod Mossadegh fandt sted i 1953.
Ikke et ord om hvorfor Shahen blev tvunget ud af Iran, hans vestligt dominerede Hvide Revolution, hans hadede SAVAK, torturkamre eller hans enorme appetit på – vestlige – våben. Og på atomkraft.
Han var jo USA’s mand.
Derfor er gidselsdramaet med de mange amerikanere i 444 dage også det næste tema: det var jo synd for USA og forklarer hvorfor man stadig er sure på Iran, ikke?
Men intet om f.eks. det iranske civile passagerfly, der blev skudt ned i 1988 af det amerikanske militær og dræbte 290 ombordværende – hvorefter de ansvarlige fik medaljer hjemme i USA.
Du skal ikke forstå Iran, have sympati for det eller vide hvordan Iran ser på USA. Trods at det er en stærkt a-symmetrisk konflikt og trods det faktum at Irans modstanderes militærudgifter er godt 40 gange større end Irans.
Nej Iran er en trussel mod hele verden og Gud være lovet at vi har USA.
Næste tema er krigen mellem Irak og Iran – men kun at Soleimani deltog i den og der blev en våbenhvile i 1988. Ikke et ord om at det var USAs ven (på den tid) nemlig Irak’s Saddam, der angreb Iran. Ikke et ord om Irans lidelser og tab eller Saddams brug af kemiske våben, han havde fået i Vest.
Soleimanis bliver chef for Quds-styrken men – siges det – det er “ikke det eneste, USA frygter, for i starten af nullerne mistænker USA Iran for at udvikle atomvåben.” Og der vises klip af George W. Bush, der siger at Iran er en del af “Ondskabens Akse”.
Ikke skygge af bevis, ikke nogen baggrund for påstanden – eller Israels medvirken – eller om drabene på iranske teknikere.
Derefter får vi at vide at der særligt var to faciliteter, Natanz og Arak, der gjorde at USA havde mistanker og derpå indførte sanktioner. Et eller andet udfinérligt “koger over” og Obama indfører de skrappeste sanktioner mod Iran.
Altså – skal vi forstå – fordi Iran nok pønsede på at anskaffe atomvåben og true os alle.
Da det er “kogt over”, må man formode, kommer så atomaftalen (JCPOA) i 2015. Men så kommer Trump til magten. Og han trækker USA ud af aftalen – dog uden at vi hører at dét var et alvorligt brud på folkeretten og at aftalen ikke giver nogen part ret til at forlade den.
Så får vi så lige en tabel, der viser at Irans BNP er faldet drastisk siden – men intet om den iranske befolknings lidelser eller om at sanktionerne og embargoen også omfatter humanitær bistand eller at USA tvinger alle andre til heller ikke at have noget samarbejde med Iran – dvs. at USAs lovgivning på dette område også gælder på f.eks. dansk territorium. og en bank som Nordea, der ikke har nogen relation med Iran.
Der siges intet om at Iran er den eneste part i aftalen, der har fulgt aftalens bestemmelser til punkt og prikke – eller om at EU også har lagt sig fladt ned for USA konomiske, politiske og psykologiske kvælertag på Iran.
Og nuuuu kommer så DR’s helt egen verdensnyhed!!
Speakeren fortæller at “Iran angriber USA og de allierede flere gange som som svar på sanktionerne” – ledsaget af billeder, der viser nogle mænd, der sætter ild til et lille amerikansk flag.
Hvornår har Iran angrebet USA? Landet USA?
Det er forbigået min opmærksomhed og jeg kan ikke forstå at jeg ikke skulle have hørt om disse nok så opsigtvækkende angreb.
Spændingen stiger – indtil Soleimani så myrdes. Vi må af sekvensen forstå at han bliver dræbt af USA fordi Iran altså har angrebet “USA og allierede” flere gange.
Og det er så hvad DR netop nu beviser. Speakeren siger at “drabet kan ses som et modsvar fra USA, der er træt af alle Irans angreb” – hvilket så bakkes op af en sekvens hvor USAs udenrigsminister Pompeo fortæller at det var rigtigt at dræbe Soleimani.
Det hævdes som afslutning at Soleimani er en slags symbol på hele konflikten mellem de to lande – men der siges intet om Irans meget begrænsede respons på drabet, nemlig bombningen af amerikanske baser i Irak hvor Iran drog omsorg for at ingen amerikaner blev dræbt.
Og der afsluttes med at “Iraneksperterne” er ikke i tvivl om at en ny general står parat til at overtage hans plads. Ja, det er nok så naturligt i et militær at der findes reserver, kan man sige – men derudover vil man have sagt at de dér “iranere” sikkert vil blive ved med at provokere og angribe USA og dermed at konflikten slet ikke er overstået.
Hvem har skrevet den korte tekst hvori videoen ligger øverst?
Hun hedder Sofie Høyer Steenbruch. Om hun også har lavet videon eller lægger tekst og speakerstemme til vides ikke.
Om hende kan man læse på Linkedin at hun så sendt som i 2018 var ansat på kaffesalonen Barista, senere blev studentmedhjælper på BT og for 7 måneder siden blev ansat som praktikant på Danmarks Radio med en Master-grad fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Hun har ifølge dette altså ingen fagkompetence eller erfaring på det udenrigspolitiske område. En hurtig søgning på nettet giver som resultat at hun også har en nok så begrænset journalistisk produktion bag sig – dog en artikel om krokodiller i Indonesien.
Ikke et ondt ord om Sofie Høyer Steenbruch. Hun har sikkert gjort sit bedste ud fra det tilrettelagte materiale, hun formodentlig er blevet stukket i hånden. Jo mindre en medarbejder kan, jo mindre bøvl får redaktionen jo med den politiske manipulation, der skal gennemsyre alt, der publiceres på dette område.
En veluddannet, klassisk, researchende journalist med en vis professionel erfaring ville ikke nedværdige sig til at producere en artikel og video som denne.
Men denne skolestil, disse fordrejninger, disse faktafejl og løgn er åbenbart kvalitativt godt nok for Danmark Radio – og for danske politikere, der synes at det enten er helt fint med amerikansk propaganda i DR eller ikke aner noget om de forpligtelser, DR har at leve op til hvad angår public service, kildkritik, folkeoplysning, alsidighed og slige ting. Læs hér, ikke mindst kapitel 3.
Kan det gøres anderledes? Hvad er forskellen på dette gøgemøg og andre medier?
Hér bare ét eksempel fra en respekteret amerikanske blog – Informed Comment – på denne dag.
Hvis du synes denne artikel siger noget vigtigt om et vigtigt emne…
Det er også tankevækkende hvor få korrespondenter som er i Teheran. Man ønsker åbenlyst ikke at undersøge forholdene i landet. Derfor bliver meget vestlig journalistik ren kopiering fra amerikanske medier.
Det har du ret i, John, men – og – i USA har du medier, også mainstream, i hvilke der er langt højere til loftet intellektuelt end der er i danske og europæiske medier.
Kritik af USA i netop amerikanske medier og med amerikanske eksperter er mere mulig og frekvent. Du har politikere som Tulsi Gabbard, der kan sit stof og går stærkt imod alle USA interventionskrige. Den slags ser du ikke i Danmark – hverken på medie- eller politiksiden og slet ikke på sammen kundskabniveau og med samme passion.
Den generelle danske fladhed i medier, politik og forskning omkring krig/fred og USAs politik – selvcensuren og styringen – er bedøvende. Jeg har aldrig oplevet niveauet som så lavt i de cirka 40 år jeg har været aktiv på området.
Tak fordi du, til forskel fra så mange andre, har fattet at det er hér under artiklen, debatten skal foregå og ikke på Facebook, som er et andet element i det amerikanske imperium. Hvis FB får monopol på al debat så bliver der intet demokrati og ingen dialog tilbage i resten af samfundet og alt kan styres centralt. Det vil det aldrig kunne med milliarder af blogge og siter. Tak!
Det er et beskæmmende lavmål, DR præsterer. Det er smart at lade nybegyndere lave den slags “skolestile”, da de ikke har en chance for at tage kritisk stilling, der bremser propagandaen. Efter den kendte redaktørdevise: det skal ikke være rigtigt, det skal være færdigt!
Danmark er ingen marionetdukke for USA… Vi danser helt frivilligt med! Nyttige idioter er vi. Glemsomme og drevet af emotioner. Et klassisk greb i et drama er at opildne andre til at begå forbrydelser på et fejlagtigt grundlag. Sådan regerer de onde de dumme. Vi fortjener ikke en bedre verden end den vi har.