I den ene fjendes fly leverer den anden fjende bistand til et land, der har købt sig fattig i krig i stedet for at beskytte sin befolkning.

8. april 2020#coronaissecuritypolitics

Russerne kommer!!

Det har vi hørt i vel omkring 70 år – den konstruede fjende, der skulle legitimere oprustning, Danmarks krigsdeltagelse, flykøb, koldkrigsretorik og USA/NATO-politik.

Men ikke på noget tidspunkt udgjorde en realistisk trussel – altså det modsatte af “realpolitik.” Hvis en trussel ikke bliver til noget i 70 år så har den næppe været særlig realistik?

Og ja det gjorde de så, de lumske, ekspansionistiske russere – der i forvejen har så lille et territorium at de bare må have mere: Legoland, Bornholm, Gotland, Eifeltårnet…

Endelig fik de sikkerhedspolitisk eksperter, ministre, folketingsmedlemmer og statsligt finansierede forskere ret: Russerne kom!

Det er bare det at de kom i form af verdens vistnok største transportfly. Se klippet idag fra Kastrup Lufthavn her.

Og hvilke våben havde de så med til invasionen? Åh, jo såmænd værnemidler produceret i “diktaturstaten” Kina – vort andet fjendeland.

Kastrup – 8. april 2020 – russerne og kineserne kommer…

Når Danmark så kortsigtet og kynisk har brugt sine midler til at i de sidste 20 år føre krig for USA/NATO, til kampfly og meget andet, der intet har med sikkerhed at gøre, så er det da en guds lykke at Danmarks to største fjender nu kan hjælpe med det mest basale.

Det er dét Danmark i hvilket regering efter regering gav fanden i at føre en ordentlig menneskelig sikkerhedspolitik, der kunne beskytte sine egne borgere, og heller ikke selv har produceret værnemidler (selvforsyning) endsige lagt nogen på lager til brug i hvad der må betegnes som en helt forusigelig situation som en epidemi eller pandemi.

Den rent militære og militaristiske (monumenter, flagdag, militærindustri, landesorg for Danmarks egne men ikke for dem, danskerne har dræbt – og hele pivetøjet) sikkerhedspolitik har hele tiden forudsat at man konstruerede trusselsbilleder, der passede til denne militarisering.

Fjendebilleder har altid været efter-konstruktioner i dette spil. Deres formål er at skabe tilstrækkelig frygt hos borgerne så de gladeligt via skatten betaler for oprustningen og krigene – men desværre ikke bliver beskyttet for deres egne penge.

Coronaen er truslen man ikke planlagde for – fordi den ikke kunne mødes med militære midler. De realistiske civile trusler “glemte” man. Sikkerhedspolitikken var militær. Danmarks forsvar, sagde man, begyndte i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien…

Jo, Danmarks har skam nedrustet. På to måder: a) Intellektuelt og etisk – samt b) vedrørende forsvaret mod alle civile trusler – ingen lagre, ingen selvforsyning, intet ikkevoldsforsvar for det tilfælde at Danmark skulle blive besat, stort set intet økonomisk forsvar eller civilt forsvar.

For når bare Danmark ‘forsvarede’ sig (mest ved at slå andre ihjel) i Helmand-provinsen eller Bagdad så ville den hjemlige andedams idyl automatisk blive forsvaret.

Dén tænkning hang aldrig sammen. Den var udtryk for større loyalitet med USA end med danskernes ve og vel.

Men forskere, medier og oppositionspolitikere klarede ikke intellektuelt at stille spørgsmål ved den. Eller – for forskningens vedkommende – at udvikle alternativer. Forskere skal jo også have smør på brødet til osten og vinen – og tilbagebetale lånene.

Det er hele denne problematik, Coronavirussen mere end noget andet illustrerer: Coronaen er historien om sikkerhedspolitikken fallit. #coronaissecuritypolitics

Hvis man i denne tid kunne samles på gader og torve burde folk i titusindvis demonstrere over hele landet mod denne bevidste og totalt forfejlede politik med krav om en omlægning fra den militære til en i hovedsagen civil sikkerhedspolitik. Og aktiv fredelig udenrigspolitik.

Dét kaldes menneskelig sikkerhed og rækker fra det enkelt menneske til det globale samfund. Og det kaldes fælles sikkerhed – samarbejde og tiltag, der gør det muligt for os at leve i fred med og ikke mod “de andre.” I atomalderen er der ikke andre alternativer.

Og det kaldes konfliktløsning i stedet for krig.

Danmark må komme ud af sit intellektuelle og moralske mørke siden bombningen af Serbien i 1999. 21 år bør være tid nok til at indse at man kører på galt spor.

Og kan man ikke se det nu med Coronaen så bliver man tvunget når USAs imperium er gået ned og NATO opløst. Og hvor forberedt er Danmark på dét og hvad vil Danmark så vælge at gøre?

Symbolikken i dagens landing på Kastrup turde være nok så klar.

I den ene fjendes fly leverer den anden fjende bistand til et land, der har købt sig fattig i krig i stedet for at beskytte sin befolkning.

“Diktaturstaten” Kina har tænkt på at beskytte sin befolkning – og har desuden kunnet hjælpe 89 andre lande med hvad de selv burde have været smarte nok til at inkludere i deres sikkerhedpolitik. Kina har Coronaen under kontrol – i USA, EU, NATO, Danmark og Sveriges fumles der. Fordi man – til forskel fra Kina – førte krig overalt i verden i stedet for at tænke i menneskelig sikkerhed.

Så kort og godt: I Kina og Orienten som helhed går den ny verden op. I USA, EU og den øvrige Vestverden – i Danmark – går den gamle verden ned.

#coronaissecuritypolitics

Efterskrift ad absurdum

Man har hørt eksperter og myndigheder sige at de ikke troede på ansigtmasker. Det er en nok så holdbar psykologisk hypotese at dét mente de fordi de vidste at der ikke fandtes nogen. Den hypotese gælder også for Sverige.

Den 3. april meddelte Rigshospitalet at “Med en bevilling på fem mio. kr. fra Salling Fondene vil en gruppe forskere fra fire hospitaler i Region Hovedstaden nu systematisk undersøge, om mundbindene reducerer risikoen for corona-smitte.”

Whaaattttt?

Man må næsten håbe at den var dateret 3 dage for sent: Det er jo ubegribeligt at man ikke har forsket i dét før.

Det er utroligt at man ikke bare, i denne dybt alvorlige situation, kan bruge andres erfaring. I stort set alle lande i Asien bæres man ansigtmasker i disse tider (i Japan går enhver med lidt snue med dem til hver en tid) og land efter land i Vest indfører dem nu. I takt med at de flyves ind fra Kina så tror flere og flere pludselig på dem.

Note

Det mere akademisk-teoretiske grundlag for denne debatartikel kan du finde på The Transnational – serien “The Corona – An opportunity to replace militarist security with common and human security. Part 1 og flere der vil følge.

3 comments

  1. HOLD HOVEDET KLART:
    Alle der tester negativt, skal ku’ gå på arbejde udenfor hjemmet.
    Det gælder dem, der er på arbejde nu og dem, der bliver lukket op for.
    Vi skal ha et samfund, hvor ikke-smittebærere kan færdes frit.. 
    og hvor dem, der er smittebærere er i karantæne ie isoleret.

  2. Kære Bente, mit hoved er – vil jeg helst tro 🙂 – nok så klart og jeg er ganske enig i det, du skriver. Men artiklen handler ikke om Coronavirussen på dén led men om pandemien i et sikkerheds-politisk og delvist internationalt perspektiv. Jeg tror du vil være enig i at DK har ofret alt for meget på militæret og alt for lidt på at beskytte befolkningen – og at trusselbilledet har fungeret som legitimering af det militære i stedet for at se på virkeligheden.

  3. Hvorfor starte for 21 år siden med angrebet på Kosovo?
    Det spørgsmål vil mange stille sig. Hvorfor var NATOs krig mod Kosovo i 1999 særlig slemt? Som den autoritære karakter siger: Krige vil der altid være. Lad os forberede os på den næste…
    Men jeg giver Jan ret. Det særligt grelle ved den indgriben med krigsmagt har været, at det ikke kun var andre værns chefer, der påstod at have kontrol over situationen (som en leder jo altid skal påstå). Nej, det er dokumenteret i detaljerne, at OSCEs observatører vitterlig havde situationen på landjorden under kontrol. En tysk brigadegeneral, Heinz Loquai, der fik daglige rapporter fra de udstationerede OSCE-folk sendt til sin central i Wien, har i slutningen af 1999 allerede skrevet om det i et godt blad, der hedder Blätter für deutsche und internationale Politik (nr.9/1999). Året efter udgav han en bog på 183 sider om det med titlen: Der Kosovo-Konflikt- Wege in einen vermeidbaren Krieg (en krig der kunne have været undgået). Dermed havde han positivt besvaret det han spurgte om i tidsskriftet. Artiklen hed: Die OSZE-Mission im Kosovo – eine ungenutzte Friedenschance? – Dem har der jo været så mange af, men i dette tilfælde synes jeg, det er tydeligt, at militæret kommer ind i billedet med tilbud, man ikke kan sige nej til. Eller rettere: ikke skal sige nej til, sålænge det er små magtcirkler, der bestemmer i verdenssystemet. Og så er vi vistnok vidne til, hvrodan dette system krakellerer. Det åbner handlingschancer…

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: