2. april 2020

Læs lige hvad udenrigsminister Kofod den 1. aril 2020 siger til Danmarks Radio

Kofod afviser at hjælpe Spanien og Italien, men kalder EU-samarbejde ‘vigtigt’

Flere partier har ellers efterlyst europæisk solidaritet hos regeringen.

Italien for få dage siden med op til 900 døde per dag og 13 000 døde hidtil

I de sidste godt 20 år har Danmark stillet op for diverse amerikanske forudsigelige-fiasko krige, deltaget aktivt i bombninger, død og ødelæggelser.

Har vi nogensinde hørt at Danmark måske ikke havde pengene, resourcerne, piloterne, soldaterne, reservedelene og drivmidlerne til at kunne hjælpe?

Nej, DK sagde omgående “ja” – regering, udenrigsnævn, ministererne, militæret, krigseksperterne.

Men når det gælder virkelig sikkerhed – menneskelig sikkerhed og om at gøre noget godt for – og sammen med – andre?

Hvor er det hér dog sølle!

Hvis ikke folk sad og kukkelurede hjemme i denne tid burde der være massedemonstrationer over hele landet over den u-menneskelige sikkerhedspolitik, Danmark har ført og fører.

Til skam for alle danskere.

Hér ser du resultatet – et Danmark fuldt og helt uforberedt på en pandemi og ude af stand til at hjælpe brødre og søstre i Europa, som lider meget mere end danskerne.

Men besætte, bombe og dræbe … dér har Danmark spidskapacitet.

Jeg blir så vred. Gør du?

#coronaersikkerhedspolitik
#coronaissecuritypolitics

PS Du kan følge diskussionen om denne artikel på min Facebook-profil

Hvis du synes det er vigtigt at dette perspektiv på coronaen kommer frem, så vis det gerne hér

8 comments

  1. Det er et lavpunkt, jeg ikke troede at skulle opleve. Det er ikke kun et moralsk lavpunkt. Det er et politisk lavpunkt, der vidner om, at regeringerne i EU-landene ikke aner, hvad de skal gøre. Husk på at der har været SARS, Zika, Ebola, MERS og fugleinfluenza. Alt imens har EU-landene nedrustet deres beredskab mod epidemier og oprustet militært.

  2. Kære Jan. Det er, som sædvanlig, en opløftende oplevelse, at læse dine kommentarer – også den i dag.
    Den rige vestlige verden opruster og Danmark følger med som en logrende hund, mens mennesker vi burde hjælpe, dør omkring os. Hele denne pandemi kommer til at koste, på sigt, ikke kun i menneskeliv, men også politisk., det var måske på tide, at danskerne begyndte at tænke sig om og spørge sig selv om, hvad formålet egentligt er med EU, hvis ikke det er meningen at netop EU skulle være solidarisk med resten af verden

  3. Viktig og konkret påminnelse om hvilke absurde prioriteringer som anses som selvsagte “verdi”valg. Takk, Jan.

  4. Hej Jan,
    Du har jo selv skrevet dybt om de bagvedliggende dynamikker i, ‘At udvikle sikkerhed og sikre udvikling’.

    Derfor:

    Den danske udenrigspolitik stikker langt dybere end NATO og Corona… Vestens politikere tænker og reagerer efter 1700-talsmodeller, som i dag er stærkt forældede. Så forældede, at de snarere end at skabe sikkerhed og udvikling skaber kriser. Kriser der efterhånden er så mange, og hver især så store og dybe, at jeg ser dem som én krise – de løber så at sige sammen og forstærker hinanden. Det er det mønster, jeg ser…

    Hvad hviler vestens politikeres tænkning så på? Mange paradigmefigurer, ideer, begreber og sproglige udtryk om, hvordan verden ser ud, og hvilke trusler der er ‘derude’?

    Det følgende har jeg copy-pastet fra min egen hjemmeside, turningpoints.eu:

    “Den franske filosof, Rene Descartes, adskilte i sin filosofi krop og sind ved at sige “Jeg ved, at jeg har et sind, og jeg ved, at jeg har en krop. Og jeg ved, at de to er helt adskilte. Jeg er mit sind. Jeg har en krop.” Isaac Newton gjorde denne opdeling til grundlaget for sin nye fysik, som ekskluderede alt mentalt eller psykologisk fra de fysiske love i universet. Den efterfølgende mekaniske kultur, som denne fysik gav anledning til, er den kultur, der stadig dominerer tankegangen hos de fleste mennesker i occidenten i dag, og som bruger de newton’ske maskin-kategorier på anti-menneskelige organisationer. Derfor ser vores tænkning om politik, økonomi, ledelse og organisation ud, som den gør.

    Hvor Newton formulerede de grundlæggende love gældende for den fysiske virkelighed, håbede filosoferne og sociologerne i hans kølvand, at kunne opdage og formulere de grundlæggende aksiomer og love for det sociale liv. Newtons universelle urværksmaskine blev modellen, der blev brugt til at sammenligne staten med en præcis lovbestemt mekanisme og skildre mennesker som levende maskiner. Begge uden ‘indbygget’ etik og moral.

    De grundlæggende byggesten i Newtons nye fysik blev defineret som isolerede og uigennemtrængelige atomer, der bevægede sig rundt i det tomme rum, og her kolliderede med hinanden som små billard- kugler. De eneste aktører i Newtons rum-tidsdrama var disse partikler, og det var tiltrækkende eller frastødende kræfter, som virkede imellem dem.

    Tidens politiske filosoffer sammenlignede disse kolliderende atomer og deres interagerende kræfter med individers adfærd og interaktioner i samfundet, når de stødte ind i hinanden i forbindelse med, at de forfulgte deres egne interesser. I sin bog, ’Leviathan’ beskrev Thomas Hobbes menneskers handlinger som “…hvert menneskes krig mod hvert menneske.”

    Den dag i dag argumenterer økonomer og sociologer, som følger ‘Rational Choice’ teorien, med at enkeltpersoner altid vælger den handlingsrationalitet, som består i at forfølge deres egne interesser. At finde en måde at afbalancere alle disse modstridende interesser i samfundet, har været grundlaget for det stridende demokrati, og danner grund for den kendte konfronterende stil i de moderne politiske partier.

    Thomas Hobbes, Adam Smith, John Stuart Mill og endog John Locke brugte den nye mekaniske fysik som inspiration og eksempler i deres tænkning om stat og samfund. Locke beskrev sig som “a mere under-labourer to the incomparable Mr. Newton”. Adam Smith var meget imponeret over den nye mekaniske videnskab og byggede både sin frie markedsøkonomi og arbejdsdeling på Newtons metoder. Marx’s deterministiske historieopfattelse og Darwins mekaniske og reduktionistiske teori om evolution er begge afledt af samme kilde. Også krigsteoretikeren, Carl von Clausewitz anvendte de newtonske begreber i sin tænkning i bogen, ’Om Krig’, hvor han bruger begreber som “tyngdepunkt” (Schwerpunkt), “friktion”, osv. Dagens “realistiske skole” i Internationale Relationer betragter nationalstater som billardkugler, der støder ind i hinanden i et mekanisk mønster af aktion-reaktion, magt-balancer, og beskriver områder, hvor der ikke er nogen politisk magt, som et politisk ‘tom-rum’, et vakuum. Blandt de tidlige pionerer i den moderne sociologi tog Vilfredo Pareto også de mekaniske og termiske metaforer til sig, når han beskrev samfundets dynamikker. Og August Comte, der opfandt begrebet sociologi, kaldte i begyndelsen denne nye videnskab en ‘social fysik’.

    Selv den noget senere Sigmund Freud søgte efter “love og dynamik”, der styrede psyken og her insisterede han på, at menneskelig adfærd var fuldtud bestemt af sådanne love. I Freuds videnskabelige model af ‘selvet’ beskrev han det som et komplekst hydraulisk system (- på samme måde som økonomen, Samuelson, senere beskrev samfundets økonomi som et lukket hydraulisk system-). I sin teori om objektrelationer sagde Freud, at hver enkelt af os derfor er isoleret. Han opfattede selvets grænser som hårde og uigennemtrængelige. Du er ‘en genstand’ for mig, og jeg er en genstand for dig. Vi kan aldrig rigtig kende hinanden på nogen grundlæggende måde. Jeg skaber et billede af dig i mit eget sind, en projektion, og jeg relaterer kun til det. Kærlighed og intimitet er umulige. Budskabet om at elske din næste som dig selv, skrev Freud, er det mest umulige bud, der nogensinde er skrevet.”

    Så på den baggrund tror jeg ikke, vores politikere kan handle anderledes. Det hele er så viklet ind i hinanden – og så menneskeligt farligt og fattigt, at jeg mangler ord. Jeg tror desværre at vores politikere og vores økonomer er udenfor rækkevidde… ikke som privatpersoner, men som de roller de har.

    Jeg hørte dig engang i 1985 på Internationalt Fredsuniversitet, Århus Universitet sige:

    “Det forekommer mig, at vi måske må til at erkende, at de mennesker som i dag træffer beslutninger, der har vidtrækkende betydning for vores globale overlevelse er mennesker, der sandsynligvis ikke i en eller anden rimelig forstand kan nås med rationelle argumenter … “

    Jeg tror det samme gælder i dag – bare i meget højere grad…

  5. Ja, vred… og lidt forbavset… og lidt ked af, at vi som stat har en udenrigsminister, og regering, der ingen medlidenhed i ordets egentlige forstand har…vi har penge til hjælpepakker til industri osv… men kan ikke hjælpe Italien og Spanien… … som ovenikøbet er de lande Danskerne valfarter til, når de skal på ferie elle går på pension !!!!… … og så har nogle af medierne enda brokket sig over at Rusland og Kina hjælper… Italien… … … … SELVOPTAGET… SIG SELV NOK … andre betegnelser der kommer i mine tanker er ONDT..det er ondt… ikke at ville hjælpe… men sådan en indstilling giver bagslag… man for svar som man råber iskoven, det er som en boomerang… osv…. osv osv det er egentligt uforståeligt at vi DK kan sige nej i det her tilfælde !!!!

  6. Våra ledare är Nazguls med söta ansikten som vi väljer gång på gång.
    Våra medier är Uruk-Hai och vi läser och tittar om och om igen. Vi är upprörda, kanske kritiska men ändå, trots allt, tycks det oss värre att vara våra fiender.Vi är Mordors härar.
    NATO rules.

  7. Det er alt sammen godt. Du siger. at du bliver vred, du sammenligner en nødvendig humanitær aktion med de inhumane aktioner, som begås med vores militære magt. Men hvad du overser, er, at ingen står med militær magt ved vores dør. Derimod har vi stadig ikke set enden på Corona krisen her i landet.

    At sende udstyr og personer til Italien og Spanien mens vi selv kæmper mod Covid19, det ville være at sammenligne med at sende vores reserver ud af landet, mens krig raser på vores grænser.

    Desuden forudser jeg, at vi inden længe kommer til at hjælpe Sverige, der har en lemfældig omgang med deres virusberedskab. Sender vi alle reserverne ud i April for så at måtte trække dem tilbage i Maj, så har vi blot givet “fjenden” tid til at om-mobilisere og får dermed sværere ved at vinde.

  8. @ cghardington – Tak og tjah, det afhænger da vist lidt at hvordan man læser. Allerede i den første sætning tager jeg et 20-års perspektiv og sammmenligner med hvad der er brugt på militært og civil beredskab – på hvad Danmark kan på den ene og den anden side. Danmark burde have lagret rigeligt – både til eget forbrug ved en krise som denne og til at kunne hjælpe andre i nød, ikke mindst Danmark nærstående i EU.
    At man så ikke kan de i den aktuelle situation er jo bare pinligt.
    Må jeg iøvrigt gøre dig og andre interesserede opmærksomme på den første i en serie fra min hånd:
    https://transnational.live/2020/04/02/the-corona-an-opportunity-to-replace-militarist-security-with-common-and-human-security-part-1/

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: