28. april 2020*
Coronavirussen afslører historiens største sikkerhedspolitisk bedrageri, men siger statsminister Frederiksen noget?
Den vigtigste lære af Coronavirussen er denne: Alt hvad der hidtil er blevet kaldt forsvars- og sikkerhedspolitik har været ét gigantisk bedrageri af borgerne. Nogen må stilles til ansvar og politikken lægges grundlæggende om.
Regeringer – ikke mindst bombestaten Danmark – fører krig tusinder af kilometer borte og skaber død og ødelæggelse. De satser alt på de dyreste kampfly, på soldater, elektronisk overvågning, efterretningstjenester, cyber- og propagandakrig. De leger med atomvåben og menneskehedens udslettelse. Betaler millioner af forskere for at skabe nye og endnu mere bestialske våben og for at optræde som ”sikkerhedspolitiske” eksperter der legitimere denne globale militarismevirus.
Våbenproducenterne og dødens købmænd – våbeneksportørerne – profiterer gigantisk.

der tør problematisere militær sikkerhed
Ubeskyttede borgere
Verden spilder henved 2000 milliarder dollar på dét hvert år.
Det eneste de ikke kan er at beskytte os borgere!
Havde de kunnet dét havde man lagret tonsvis af ansigtmasker, disinficeringmidler, pandetermometre, beskyttelsesdragter og testudstyr. Samt basisvarer, reservedele, energiressourcer etc. for det tilfælde landet skulle blive udsat for global økonomisk krise eller sanktioner. Alle lande havde været nogenlunde selvforsynende med basale fødevarer. Og der havde været et veludviklet civilt forsvar og et ikkevoldsforsvar for det tilfælde at man blev besat.
Hvad er årsagerne til den skammelig situation, som MIMAK – det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks – har skabt og som hundredtusindvis nu dør af?
1) At man bevidst aldrig lavede en ordentlig trusselsanalyse men opfandt ”trusler”, der kun maksimerer nytten af det allerede eksisterende militær – Rusland, Irak, terrorismen, Iran. Medierne (”M”) stillede aldrig spørgsmål.
2) At man bevidst ignorerede civile trusler – som f.eks. en pandemi. Mod dem kunne våben jo ikke bruges.
3) At velfærdsstaten blev demoleret. Den ekstremistiske neoliberalisme satsede alt på markedet og ansigtmasker var ikke ”økonomiske”.
4) MIMAK fik alt: Kør en udenrigspolitik, der prioriterer deltagelse i den ene forudsigelige fiasko-krig for USA og definér truslen sådan at alle skatteydernes penge går til F-16 eller 35 og alt hvad de behøver. Det militære beredskab var fint. Piloter, reservedele, benzin, sportsbehåer, underbukser – lagret i overflod…
F16 kunne være på vingerne omgående når Washington havde ringet.
Milliarder af mennesker har ingen sikkerhed! Har aldrig haft det! Hvis ikke koronaen viser dét kan kun atomkrigen.
Alle regeringer burde falde så snart denne krise er ovre.
Skab menneskelig sikkerhed
Millioner af ansatte i sundhedssektoren risikerer nu livet fordi militarismen tog hvad de skulle have haft. Og folk dør. Men regeringsledere beder om at vi skal have tillid, stå sammen og hylde heltene!
Ikke én af dem har sagt: Min regering og jeg beder Jer om tilgivelse for vor uansvarige sikkerhedspolitik. Vi har svigtet Jer. Vi skal ændre hele sikkerhedspolitikken snarest.
Hvis ikke der var social afstand og folk sad indlåst i de fængsler, man før kaldte hjem, skulle verdens folk nu gå i protestmarch og kræve at regeringer drager én konklusion: Vi nedruster alt militær, stopper alle krige og skaber menneskelig sikkerhed, fælles global sikkerhed samt lærer at håndtere konflikter uden brug af militæret.
Kan man lukke demokratiet ned og sætte kapitalismen i stå på få dage kan man beslutte at skabe en ny sikkerhedspolitik på få timer.
Fru Frederiksen – har du moral nok til at blive den første i verden, der lover at Danmark skal satse på en ny hovedsageligt civil sikkerhedspolitik og aldrig mere deltage i krig uden for Danmarks grænser?
*) Stod at læse som min kommentar i Arbejderen 22. april 2020 – hvor du også under den kan se hvorledes én person kan afspore debatten og få den til at handle om – ja, vel mest ham selv. Debatkultur er, som man også ser på især Facebook, blevet overhalet af personangreb, perfidi og selv-promovering. Men der er da nogle få, der forholder sig til hvad jeg skriver og det skal man være taknemmelig for nu om dage.