Sex har altid været noget, der kunne pirre lidt og sælge meget. MeToo ved alle hvad er. MeOnly vil jeg gerne introducere som betegnelse for den omsiggribende identitetspolitik, der fokuserer på visse individers skelsættende identiteter, selfie-journalistik, krænkethedsfølelser og er udtryk for mangel på solidaritet med den store verden.
Begge kan bruges til at give det mediale massageapparat en omdrejning eller to til.
Mærkeligt nok er det public service DR.dk, der er gået forrest i begge henseender og formeligt vælter sig unges deling af nøgenbilleder, popdronninger i læder og lak eller ingenting, endeløse beskrivelser af hænder på lår for år tilbage, serier som Mig og Min Fisse/Pik, en DR-vært der deler sine nøgenbilleder, film og musik der er ”intime”. Og hvem der kysser i Bagedysten. (Et eksempel fra idag…)
DR’s nyhedsafdeling svigter i dén grad proportionssansen, folkeoplysningen og loven, DR skal følge. MeToo og det identitetspolitiske MeOnly sætter alt i skyggen. Og Folketinget sover.
Begge trender lokker husarerne til. Det kræver ingen journalistisk kunnen at bare lade et offer tale. Gerningsmanden ”udskammes” uden research på hvad der skete før og efter krænkelsen. Medier blir den hadefulde folkedomstol. Sort og hvidt om skyld og uskyld, et fortærsket narrativ der som regel har lidt med virkeligheden at skaffe.
(Jeg tvivler ikke på at bunker af mænd har opført sig som svin, misbrugt sin magt i mandlige magtstrukturer. Men jeg stiller spørgsmålstegn ved måden det hér problemer behandles på).
• • •
Og mainstream-medierne selv? Sexisme handler om at (mis)bruge kvinder og deres krop. Er det ikke hvad stribevis af redaktioner i årtier har gjort i valget af historier og især billeder? Og kvinderne dér selv har ladet sig misbruge til?
Er det ikke de samme medier, der har svælget i Jørgen Leths lumre udgydelser om sit kolonialismeagtige knepperi med sin koks 17-årige sorte datter?
Medieverdene synes gennemsyret af sexisme indadtil og udadtil. Masser af hænder på dobbeltmoralens fede lår.
• • •
Menneskeheden – herunder Danmark – står over for et hidtil uset sammenfaldende af problemer – miljøet, militarismen, fattigdommen, demokratiets udhuling, populisme og nationalisme, USAs og NATOs nedtur og nye kolde krige med Rusland og nu også Kina. Læg dertil Coronaen og dens psykologiske, politiske og økonomiske følgevirkninger.
Som eskapismens flokdyr synes politikken og medierne at Morten Østergaards og Frank Jensens adfærd (hvor uacceptabel den vitterligt ser ud til at være) er det vigtigste, der sker under himlen.
• • •
Forestil dig at Østergaard, Jensen og alle de andre havde truffet beslutning om at Danmark skulle i krig og bombe og dræbe uskyldige.
Det ville ikke have forårsaget et eneste journalistspørgsmål eller forsideartikel, bekendelse, grådkvalt pressekonference, partikrise eller afgang fra nogen post.
Nypuritanismen blir a-moral.
Tænk på Bill Clinton, der begyndte ekspansionen af NATO helt op under Ruslands trusser, og bombede Afghanistan, Sudan, Kroatien, Bosnien, Kosovo-Serbien og opretholdt sanktionerne mod Irak efter at en halv million uskyldige civile var døde.
Men kravet om rigsretssag mod denne serieforbryder rejstes først med Monica Lewinskys blowjob.
• • •
Patriarkatet og dets sexisme forsvinder ikke ved at udstille den enkelte mands uacceptable adfærd – så lidt som terrorismen forsvinder ved at bekæmpe enkeltterrorister. Heller ikke ved at give verdensligegyldig, navleblind identitetspolitik frit løb.
Det er mediernes og politikens magtstrukturer hvori kvindeforagten er indlejret, der skal rives ned.
Elendighederne vil derfor desværre fortsætte trods – eller ligefrem med – MeToo og MeOnly.
Klumme publiceret i Arbejderen 21. oktober 2020
Addendum 22. oktober, 2020
Jeg er først idag blevet opmærksom på sognepræst Kristian Ditlev Jensens indlæg i Kristeligt Dagblad den 15. oktober 2020 og siger nu: Tak til sognepræst Kristian Ditlev Jensen. Af forståelige grunde ugens mest læste artikel i Kristeligt Dagblad. Mærkeligt at dét ikke blev sagt med det samme af stribevis af kvinder. Den seneste tids mediedrive må være enormt krænkende for kvinder, der har været udsat for ting som dem, Jensen nævner.
Addendum 26. oktober, 2020
Jeg tror man skal lytte ordentligt til hvad Åsa Linderborg taler om hér. Og hun véd hvad hun taler om både i største almindelighed og i denne konkrete sag.
