15. september 2019 50 års jubilar-tale holdt på Aarhus Katedralskole den 28. juni 2019 Kære studenter og øvrige elever – nuværende og tidligere lærere – kære rektor, jubilarer og alle andre! Tak fordi jeg må komme tilbage til vores skole idag og sige lidt om verdens fremtid. Man skal jo spå, især om fremtiden. Jeg gør det med udgangspunkt i mit virke som freds- og … Continue reading Verdens gang de sidste 50 år og de næste 50 år
September 3, 2019 Its all so easy…so very easy… perhaps so easy that only criminals get it? And get away with it? About rape at different levels – and how we relate to them Kurds violently carve out their own state on sovereign Syria’s territory. Turkey hates Kurds and is itself a main destroyer of Syria (Aleppo in particular) and serve as an important training … Continue reading The West has done a Jeffrey Epstein on Syria – and it continues…
The North Atlantic Treaty Organisation, NATO, celebrated its 70th Anniversary on April 4, 2019. Some of us don’t see anything worth celebrating about an incredibly expensive, dangerous and harmful alliance which should have been closed down exactly 30 years ago. Why 30 years ago? Because in 1989, the First Cold War in the Western sphere – Europe – between the Warsaw Pact and NATO came … Continue reading NATO at 70: An unlawful organisation with serious psychological problems
3. april 2019 DR næsten ikke til at bære # 23 På denne måde dækker Deadline jubilæet den 2. april, 2019. Det går galt allerede i det første minut; det er ren propaganda om forsvarsalliancen, der må stå op mod det stadigt mere offensivt Rusland. Træt, rutinemæssig, uopfindsom, tendentiøs, ensidighed – kort sagt, politisk korrekt og derfor blottet for journalistisk kvalitet. Begge indkaldte eksperter – … Continue reading Hvor er NATO altså bare flot og uproblematisk. Tillykke med de 70, Deadline!
4. marts 2019 Hvis man skal bruge kun én målestok på et lands militære styrke, så er militærudgifterne (”forsvarsudgifterne”) den bedste. De siger jo hvor meget regeringer er parate til at afsætte og hvordan de prioriterer. Militærudgifterne (Milex) er nogenlunde lette at sammenligne og institutter som SIPRI i Stockholm og IISS i London lave indekser hvor de er omregnet til faste, sammenlignelige dollarpriser. Det er … Continue reading Fjollede militære tal dækker over virkeligheden: At Rusland ikke er en trussel
And why I am switching balances from the most noble and important – but momentarily meaningless – job to something more rewarding… February 1, 2019 Just yesterday, I posted this extremely important and modest appeal – the Basel Appeal – on our foundation’s homepage, The Transnational, here. It was disseminated to social media, among others, my FB profile, TFF’s and my public figure page. Facebook … Continue reading Peace illiteracy
5. januar 2019 To samtaler med Frederikshavns Lokalradio, der ledes af den utrætteligt, snart 80-årige Arne Hansen, en af Danmarks vigtigste mediemennesker, der ser verden fra det lokale til det globale og altid har et dybt humanistisk perspektiv. Lyt her. Continue reading Mørke og lyse perspektiver ved indgangen til 2019
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udgav den 27. november 2018 en slags analyse af Flemming Splidsboel Hansen med titlen “Russisk desinformation på skærmen. Benægt. Afled. Giv andre skylden.” Om den skrev jeg på min facebook profilside følgende kommentar: “Vi er mange, der nu venter spændt på en lignende analyse af USA’s og andre NATO-medlemmers tilsvarende måde at “Benægte, Aflede og Give andre skylden.” Eller … Continue reading DIIS Information – om russisk og dansk desinformation
Og hvorfor sidder justitsminister Pape Poulsen der egentig stadigvæk? Den 14. november 2018 kunne man i Berlingske Tidende om forslaget til den såkaldte påvirkningslov læse at “Regeringen trækker i land: Danskerne skal straffes for at »samarbejde« med fremmede efterretningstjenester” – men altså ikke, som det oprindeligt var tanken, for på sociale medier at poste noget, der senere kunne bevises at være russisk propaganda-materiale. Nå, det … Continue reading Påvirkningsloven – mig skal de nu ikke forsøge at påvirke
Udenrigsudvalget have den 6. juni indkaldt to personer til at diskutere den så kontroversielle Magnitzky-lov om sanktioner mod russiske enkeltpersoner, der menes at have tjent penge i forbindelse med forbrydelser mod menneskerettigehderne. Det har DR skrevet om blandt andet den 13. marts 2018, der indledes sådan: “For at ramme Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal man gå efter hans venner og allierede i form af rige … Continue reading Blev Udenrigsudvalget orienteret af et par kriminelle og/eller CIA?
Man kunne kalde det Russofobism for burhøns: DR’s mest sofistikerede og balancerede kender af Rusland, Anna Libak – fhv chefredaktør på Berlingerne – for fuld udblæsning med hvad man i andre sammenhænge ville havde kaldt konspirationsteori.
DR’s journalist på emnet er Astrid Ildor. Hun er tidligere “journalist på Berlingske mest om det nære – fra privatøkonomi til skønhedstrends” (og tillige romance scams…). En del tyder på at hun ikke er belastet af tung viden om international politik. Kun guderne må derfor formodes at vide hvorfor hun så får en så vigtig opgave som den at skrive om Vesten, Rusland og situationen vedrørende atomvåben og fred i de to Koreaer.
Since marketing, omitted and fake news have – to a worrying extent – replaced knowledge and ethics, why not celebrate that the media have omitted every mention of Hiroshima Day today?
Does the U.S. have anything constructive and benign to offer the world anymore?In this comment on PressTV I list a series of arguments against these new sanctions which were passed by the US Senate two days later. Continue reading New sanctions on Russia, Iran and North Korea
Frederikhavns Lokalradio ved den utrættelige, humanistiske Arne Hansen: Hør den erfarne fredsforsker Jan Øbergs råd til alle interesseret i at skabe fred og afspænding. Stormagterne har kompromitteret sig mht. Syrien historisk og aktuelt. Også derfor må vi i stedet styrke FN til at indsætte hundrede til halvanden hundrede tusind mand til neutralt at afvæbne alle der har våben og så må FN tage initiativ til … Continue reading Konfliktanalyse og fred i Syrien
This is TFF Live on Facebook – the live broadcast I do now and then because live broadcasts have a much larger dissemination than articles, images, texts and Youtube videos. You may find more here. I argue why I believe NATO belongs to the past and should have been dissolved when the Soviet Union and the Warsaw Pact dissolved in 1989. I also say a … Continue reading NATO should be dissolved – 8 arguments
Försvarsminister Peter Hultqvist och ÖB Micael Bydén skriver på DN Debatt om “Risk för desinformation om militärövningen Aurora” Och det är då just vad de själva sysslar med. Inte ett ord om att det krävs två till att konflikta med varandra. Inte ett ord om NATO:s expansion stick i stäv med givna löften till Gorbachev. Inte ett ord om den USA-drivna regimförändring i Kiev, relaterad … Continue reading Svenska försvarsmaktens desinformation
Videoinspelning av Jan Öbergs föredrag i Stockholm februari 2017 Inspelningen är uppdelad i två delar: Del 1: Vittnesrapport från Aleppo60 min. Del 2: Debatt och vägar till fred i Syrien45 min. Bakgrund10-14:e december 2016 vistades Jan Öberg i Aleppo. Med sin unika erfarenhet från staden ifrågasätter han den gängse massmediarapporteringen, argumenterar för ett nytt sätt att se på konflikter på och ger förslag till den … Continue reading “Vittnesrapport från Aleppo, en annorlunda konfliktanalys och vägar till fred i Syrien”
Der var en gang sikkerhedspolitik var vigtigt og krævede sagkundskab
Jeg er gammel nok til at huske danske politikere, der have kundskab om forsvar, sikkerhed og fred som f.eks. Lasse Budtz, Kjeld Olesen, Gert Petersen, Bilgrav-Nielsen, Jytte Hilden, Poul Hartling, Anker Jørgensen, Preben Wilhjelm. Nogle af dem skrev bøger om international politik.
Jeg kendte flere af dem, sad i Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, SNU, igennem 1980erne hvor der foregik en sober omend ikke revolutionerende debat baseret på kundskaber. Ingen nævnte nogensinde at Danmark burde deltage i krig.
Sådan er det ikke idag.
Hverken i politikken eller medierne bliver man noget ved musikken på at kunne noget om disse ting. Og det behøves måske heller ikke? Danmark lader sig jo helt underdanigt styre udefra på disse områder.
Forsvarsminister Hjort Frederiksen kan – som man har set for nylig i Clement og i dag på Danmarks Radios hjemmeside – kun gengive hvad hans embedsmænd har fortalt ham at han skal sige. Sådan ser det i alle tilfælde ud.
Denne artikel tager udgangspunkt i to artikler på Danmarks Radios hjemmeside dr.dk. De er spontant valgte og naturligvis er der andre artikler, der er udtryk for mere vellykket nyhedsjournalistik.
Alligevel føler jeg som daglig læser af public service-mediet at de er nok så repræsentative for det, der produceres vedrørende den påståede russiske trussel – herunder stærkt selektiv udvælgelse af materialer og ekspertise, indforstået militær-civil elitetænkning, meget begrænset research og en påfaldende mængde af udeladelser af relevant information, der måtte være nødvendig for alsidig folkeoplysning og lødig opinionsdannelse.
Den, der vil læse nedenstående som omhandlende kun disse to artikler og vil se dem som “smuttere,” er lige så velkomne at gøre dét som dem, der anser at der er tale om eksempler på symptomer på en subjektivt meningsdannende journalistik, som er nok så bekymringsvækkende for såvel folkeoplysning som opinionsdannelse.
For vi vil jo ikke have at fake-believe begynder at erstatte nyhedsjournalistikken.
Den nye russiske cyber trussel
EU tager kampen op mod Ruslands falske nyheder – fortæller DR online i en artikel forfattet af Maya Nissen. Der lægges til at “Russisk indblanding kan komme til at skabe yderligere ustabilitet i Europa – og det er netop formålet, fortæller DR’s EU-korrespondent.”
Indledningsvis kan man lige notere at artiklen er én blandt tonsvis af medieindslag, der lider af den omsiggribende praksis at journalister bruger andre journalister (oftest i eget hus) som eksperter i stedet for at henvende sig til folk, der véd noget på et specialområde – i dette tilfælde ville det blandt andet være medieforskere.
Som det fremgår i en kommentar under denne artikel blev både MS’ forkvinde, Helle Munk Ravnborg og generalsekretær, Tim Whyte, kede af min udlægning omkring MS “markedsføring” og holdning til Syrien. Naturligt nok.
Mit indlæg var skarpt formuleret – der skal af og til sparkes i løgsovsen også for den gode sag som MS i sig selv jo er. Men de valgte alligevel til min store glæde at invitere mig til en snak.
Det møde havde vi så i dag den 7. februar over deres kaffe og min medbragte mazarintærte.
Jeg indledte med at undskylde at der i min artikel (som står herunder som den blev skrevet) findes et par formuleringer, der kunne tolkes af de to som et personangreb; det var ikke tilsigtet og jeg mener jo som alle andre fornuftige mennesker – oh, Gandhi! – at man skal gå efter bolden og ikke spilleren.
Vi havde 90 minutters sober snak og gensidig lytten, udforskning af vigtige temaer. Man kan sige at min konfrontation ledte til dialog og endog nogle konstruktive idéer til fremtiden.
Jeg lærte at det er svært at balancere når man – de såvel som jeg – bliver vred over den lidelse vi ser uskyldige udsættes for. Og at man let kommer til at tage parti i kampens hede for den ene eller den anden part i stedet for måske at tage afstand fra alles vold.
At det kan være svært at have alle fakta på plads (og at vide hvad der er empirisk holdbart og hvad der er fordrejning) inden man tager stilling og mobiliserer opinion. Aktivisme går jo gerne gå lidt hurtigere end det dér 5-10 årige forskningsprojekt.
At MS ikke – som jeg havde fået indtrykket af – har et markedførings-firma, der hjælper dem med den stil, de har på hjemmesiden, på blogger og i taler; det er deres egne folks måde at gøre det på.
At de er dybt bekymrede over at mennesker føler så stor magtesløshed og at det vigtigt at organisationer som MS forsøger at skabe møder, pladser og forløb hvor denne magtesløshed – der er så farlig for demokratiet – kan erstattes af fællesskaber og konstruktiv aktivitet.
Og at MS så at sige arbejder med sig selv og har en løbende intern debat om både form og indhold i kampagner.
Jeg følte både åbenhed og respekt og det er jeg glad for.
Derfor delte jeg også lidt af min erfaring med hensyn til hvordan man kan analysere de underliggende konflikter, som volden er symptomer. Jeg mener at symptom-diskussioner let leder til golde debatter om skyld. Det ville være bedre at fokusere mere på konflikternes karakter over tid end på “hvem der er værst” til at bruge vold – fordi symptom- og skylddiskussioner ikke kan lede fremtil dialoger om fredens muligheder.
Og at det er freden, der er MS’ historie eller essens og ligger både Tim Whyte og Helle Munch Ravnborg varmt om hjertet – ja det er der jo ingen tvivl om.
Jeg foreslog så nogle konkrete ting som jeg mener MS måske kunne tænke over og måske gøre fremover og at det er vigtigt at være for nogen eller noget snarere end at være imod – og de blev opfattet med stor interesse.
Så meget at vi blev enige om at mødes igen når jeg er hjemme fra næste rejse til Syrien.
Dét ser jeg meget frem til. Så tak for idag, kære venner.
• • •
Mellemfolkeligt Samvirkes nye stil og måden at håndtere Syrien på bør blive en parentes i organisationens liv. For der må være tale om enten uvidenhed eller uhæderlighed.
Mellemfolkeligt Samvirke er slået ind på den amerikansk inspirerede linje med professionel markedsføring, reklamesprog og iscenesat aktivisme samt – og ikke mindst – en bestemt politisk holdning vedrørende visse internationale spørgsmål.
Den nye humanitære industri
Det er muligvis en del af den nye humanitære industri hvor regeringer, humanitære og menneskerettigheds-organisationer samt medier gør fælles sag vedrørende krigszoner. Det indebærer selvsagt at “N” i NGO, Non-Governmental Organisations, kommer til at stå for “Near” og ikke “Non.”
Civilsamfundet tenderer at udhules og demokratisk dialog mellem folk og regering forsvinder. Langsomt men sikkert.
Organisationer som Læger Uden Grænser og Human Rights Watch påtager sig roller som både partiske medier i felt og politiske eksperter og gør det politisk korrekt i forhold til især vestlige militære interventioner.
Det er altsammen affødt af den kendte men tvivlsomme doktrin om humanitær intervention eller Responsibility to Protect (R2P) – hvor spørgsmålet i en begrænset verden er: Intervention hvor? Mod eller med hvem? Af hvem? Vil vi gøre mere skade end gavn? Og hvor gider vi ikke intervenere?
Svaret på det sidste er: dér hvor største menneskelig behov findes og hvor der samtidig ikke findes strategiske interesser eller mulighed for at bruge våben.
I dagens verden flyver de fleste landes humanisme F16. Også det officielle Danmarks. Ren humanisme, medmenneskelighed og ægte solidaritet er faldet ud af den politiske værktøjskasse.
M for Markedsføring – og USAs valg
Vælger man denne let smarte markedsføring-og-politik strategi i denne nye industri skal man være godt klædt på forinden.
Det findes der, som jeg ser det, to årsager til at MS ikke synes at være.
Den 29. november fortæller Danmarks Radio på sin hjemmeside at det var et antal sammenfaldende og beklagelige menneskelige fejl, der forårsagede at danske F-16 fly i september var medvirkende til at dræbe mellem 60 og 80 syriske soldater – eller “mindst 15” som den amerikanske rapport herom angiveligt udtrykker det – og såre over 100. Hvilke menneskelige fejl? Hvor? I Danmark, USA … Continue reading Udefinerede menneskelig fejl da danske F-16 var med til at dræbe snesevis af syriske soldater. Ikke andet?
Danmark er blandt 38 lande, der har stemt nej til at der skal forhandles en traktat i FN, der forbyder atomvåben. Det skriver blandt andre Jyllands-Posten. Danmark ønsker altså at atomvåbnene fortsat skal true hele menneskehedens eksistens – våben som allerede i 1996, for tyve år siden, blev erklæret i strid med folkeretten af FNs Internationale Domstol i Haag. Hver gang den danske … Continue reading Ja til atomvåben! Flot, Danmark og DR!
Den nuværende periode i menneskehedens historie vil blive svær at forklare for fremtidens historikere – hvis der da findes nogle.
Hvordan kunne det gå så skridt så hurtigt og på alle fronter for dén Vestverden, der efter 2. verdenskrig stod med alle kortene på hånden?
Hvordan kunne det amerikanske imperium, der byggede på frihed og demokrati, overhovedet styrte sammen dér tilbage i 2026?
Den vestlige NATO-baserede verden kunne ånde lettet op da Sovjetunionen og Warszawapagten var blevet opløst i 1989. Den havde vundet ideologisk – ingen ville siden have sovjetkommunisme – og økonomisk – Rusland producerede ingen attraktive forbrugsvarer – og militært. Ruslands militærudgifter var bare 8% af NATOs mod Warszawapagtens 75% af NATO førhen.
Den Kolde krig forsvandt lykkeligt nok uden Varm Krig eller atomvåbenbrug. En ny verden blev mulig. Ondskabens imperium, som præsident Reagan havde kaldt Kreml-systemet, var borte. Alle talte om fredens ”dividende”.
Men kun godt 25 år senere var verden gennemsyret af angst, terror, konfrontation, had, racisme, miljøkatastrofer, flygtningestrømme, markeds-økonomisme, militarisme og ting som ufatteligt dybe indkomstkløfter, mindskende velfærd og en vigende tro på demokratiet – samt indskrænkelser hele vejen rundt af den frihed, som netop denne ’frie verden’ stod for.
Nej nej, det skal ikke blive et tema hver dag. Men det kan næsten blive det: Public service DR’s lave standard hvad gælder udenrigs- og sikkerhedspolitisk journalistik.
Her en rigtigt fin illustration af Anne Sofie Ellesøe om spioner i det Sverige, jeg bor i. Fremstillingen bygger helt på en artikel, der ligger på det svenske TV’s hjemmeside; der er ingen research eller egne vinkler.
Den eneste kilde eller ekspertviden er militær suppleret med en kommentar fra den svenske forsvarsminister, der er kendt som en rolig/besindig alarmist.
Hverken den svenske eller den danske journalist har tænkt på eller gidet konsultere ikke-militær, uvildig ekspertise men forlader sig helt på en partsinteresse som eneste kilde til hvad der i mine øjne stort set må betegnes som en ikke-historie.
Når den så alligevel bliver en historie er det naturligvis fordi det anti-russiske narrativ er så gangbart i begge landes medieverden.
Man må formode at det er på grund af manglende kundskaber om sikkerhedspolitik i almindelighed og Sverige i særdeleshed at der ikke gøres mindste reference til den konfliktformation – eller ramme – som Sverige og disse aktiviteter er en del af. Det ville jo nemlig kræve et minimum af viden at sætte tingene ind i en sammenhæng og give brugerne en baggrund og dermed vægte forskellige fakta og skrive proportionérligt.
Hvor er den officielle danske beklagelse og undskyldning til ofrene? Det vågne, skadereducerende diplomati lige nu?
Er påstanden om at det blot var en fejltagelse den mest bekvemme?
Har Pentagon ladet Danmark udføre et beskidt arbejde uden at vore piloter vidste det?
Hvor stor er splittelsen i den amerikanske udenrigsadministration og var det måske derfor ikke en fejltagelse?
Hvorfor mon vælger forsvarsminister Peter Christensen en så dum forhalingsstrategi og lader som om han ikke ved hvad der er sket? Og i stedet rakker ned på russerne, der fik dette vanvid stoppet med bedre efterretninger?
Kun et meget naivt menneske tror på officielle forklaringer fra krigsførende landes regeringer, uanset hvilket.
Og hvis det er en fejltagelse hvorfor sker den så – dybest set? Og er der noget at lære af den?
Kort sagt, en rigtig møgsag som følge af en møgpolitik.
For mediefolk, der ikke bare er mikrofonholdere, turde der være nok at grave i.
På en stille søndag aften kommer den tragiske nyhed at Danmarks F-16 fly har været med at “fejlbombe” i Syrien.
Midt under en skrøbelig våbenhvile har den USA-ledte koalition bombet “de forkerte”, nemlig syriske regeringsstyrker istedet for Islamist Stat. er er ifølge forskellige kilder Det hér bør blive en meget meget interessant politisk historie for Danmarks stats-, udenrigs- og forsvarsminister. Gad vide hvilken (medie)strategi man vil vælge for at forklare og forsvare sig?
Tekniske spørgsmål
Hvorfra får danskerne sine oplysninger og koordinater for bombetogter? Hvor mange efterretninger samler det danske militær selv ind? Tør man stå imod med egne oplysninger hvis de ikke stemmer overens med dem, man får fra USA og andre?
Hvem fortæller Danmark hvor de skal bombe og hvorfor? Kan de sige nej til en ordre fra Pentagon? Eller går man ombord i hvad som helst for at se seje ud i His Master’s Voice’s øjne?
Hvordan vil man beklage tabet og forklare at Danmark samtidig støtter fuld op om våbenhvilen?
Danmarks Radios stjernerapporter, Steffen Gram, har naturligvis hurtigt den for USA og Danmark mindst dårlige forklaring nemlig at der er dårlig kommunikation og at Danmark har fået forkerte efterretninger. Man “har blot fløjet efter amerikanske instrukser.” Hvordan i alverden man blot sådan gør dét undlader han dog – researchfrit – at fortælle os.
Forsvarsministerens forhalingsstrategi – han har dårlig samvittighed
Forsvarsminister Peter Christensens strategi virker dum: forhalingens “lad os nu vente og se hvad der er sket – hvad der er op og ned i denne sag.”
Angrebet fandt sted den 17. september og allerede samme aften gik den amerikanske CENTCOM ud med en pressemeddelelse, der mere end antyder at der er sket en fejl, at russerne informerede amerikanerne herom – tænk hvis man i timevis havde fortsat og slået endnu mange flere ihjel? – og at man stoppede angrebeneefter at have fået informationen fra russerne.
Arbejderen er Danmarks eneste avis, der giver udenrigs- og globalpolitik en rimelig stor dækning i forhold til andre stofområder og samtidig forholder sig kritisk til de dele af dansk udenrigspolitik, der går voldens vej. Derfor har jeg det fint med at være columnist på Arbejderen. Og den seneste klumme skrev jeg på min rundrejse i Iran og den handler om min vision af Iran og hvorfor billedet af Iran … Continue reading Klummer i “Arbejderen”
Here is my take on the July 15 coup in Turkey – why it happened the way it did and what is the least unlikely hypothesis – followed by some examples of regional and international consequences this coup is bound to have. And it ends: NATO comes across as a very tired alliance that should have been closed down or re-invented itself 25 years ago … Continue reading Turkey’s coup – Another example of the West’s disintegration
NATO er en gennemtræt alliance. Og den konfliktfyldte fremtid for den store allierede Tyrkiet øger problemerne både for NATO og EU, når det gælder flygtningene og krigen mod IS.
Kommentar af Jan Øberg
Kuppet i Tyrkiet er noget af en gåde, en begivenhed fuld af paradokser. Det vil have enorm indflydelse på mange ting.
Var det bare en gruppe amatører i det tyrkiske militær, der troede at de vidste hvordan man laver et kup? Var hjernen bag kupforsøget den 75-årige Gülen, i eksil i Pennsylvania, der som Erdogan hævder er terrorist med mange følgere i Tyrkiet? Var det måske USA? State Department og CIA, der var blevet trætte af Erdogans politik i forhold til ISIS og Rusland? Der er mange mere eller mindre sandsynlige og konspiratoriske hypoteser. Selv hælder jeg – uden mindste ekspertise eller adgang til efterretningsinformation – til den teori at det hele var iscenesat af Erdogan selv. Det er af flere grunde den mindst usandsynlige hypotese. Hvorfor?
1. I et halvtimelangt interview Erdogan gav Aljazeera er hans egen fremstilling distanceret, usammenhængende og lidet troværdigt for en mand, der efter sigende var objekt for både et kup og et mordkomplot.
2. Kupforsøget var for dilettantisk til at være udført af USA/CIA’. Også mærkeligt at sikkerhedsapparatet ikke har opsnappet kupmagernes planer. 3. Gülen tror jeg ikke på. Selvom han skulle være en ulv i fåreklæder – hans gerninger og skrifter er udpræget moderate og nok så fredsommelige – sidder man ikke så langt borte så længe og har check nok på de indre forhold i Tyrkiet.
4. Dem, der i nogle få timer, tog magten viste sig aldrig på radio og TV. Det er ellers det første kupmagere gør.
Published on July 8, 2016, the day of the NATO Summit in Warsaw. It’s the 5th in the TFF Series “The New Cold War” Russia and NATO have offensive capacities and MIMACs (Military-Industrial-Media-Academic Complex) but NATO’s is a much larger potential threat to Russia than the other way around Why does an alliance with such an overwhelming superiority shout and scream and see ghosts on … Continue reading Fearology and militarism – But the real enemy is us
The third article in the TFF series on The New Cold War
We are witnessing a remarkable increase in tension between the US/NATO and Russia these years – and it can not only be explained by whatever we choose to think happened in Ukraine and Crimea. We find a totally new effort on both sides to use social and other media to tell how dangerous “they” are to “us”. There is a clear tendency to “fearology” – to instill fear in the citizens on both sides about the capabilities and intentions of the other side.
We find deeply concerned articles about the possibility of war between the two parties – a quarter of a century after the Berlin Wall tumbled.
Why is the new tension rising in Europe between US/NATO and Russia so manifestly dangerous and – with the exception of the Cuban Missile Crisis worse than during the First Cold War?
On a series of indicators, the political Western world – US/NATO/EU and Christian (Orthodox, Protestant, Catholic with sects) – is becoming weak relative to other players in the global society.
The West has engaged in a series of wars that turned into very costly fiascos – from what followed from Sykes-Picot which turned 100 in May 2016 over Vietnam to the destruction of Afghanistan, Iraq, Libya and Syria.
The West is still the largest economic bloc and the 28 NATO members cover about 70% of the world’s mind-boggling US $ 1700 billion military expenditures. Africa as a continent, BRICS countries – China in particular – are making progress, also in fields where the West has failed; for instance, China has lifted 400 million Chinese out of poverty in a couple of decades. The wealthy West has done nothing of the sort over centuries but produced a grotesquely, perversely unequal income distribution.
Politikens Breaking News fortæller at tre såkaldt danske krige skal udredes af en historiker og en politolog; det har et folketingsflertal lige besluttet. Avisen fortæller også at der er meget store forskelle på denne udredning og den nedlagte Irak-kommission. Og det har den helt ret i. 17 år efter NATO’s ødelæggelse af Serbien skal Kosovo-krigen altså udredes! Men man skal ikke forsøge at bedømme forholdet mellem … Continue reading Sovjetisk udredning om Danmarks krigsdeltagelse
Hvad får vi egentlig at vide om det nordiske topmøde i Washington?
Svar: Andedamsjournalistik om middagen, salen, musikken, underholdningen og Lars Løkke Rasmussens morsomme (?) tale. Det er politik som et show – eller dække. Benovelsen over at blive modtaget med pomp og pragt i Washington er til at tage og føle på. Og sådan er det hele vejen på tværs af dansk medier inklusive Ritzaus Bureau.
Hvad savner vi i alle ledende medier – også Public Service-DR?
En analyse af (og lænke til) det omfattende, detaljerede og exceptionelt lange fællesdokument, der viljesløst binder landene til USAs udenrigs- og militærpolitik og gør dette møde til alt andet end en festlig begivenhed for Danmark og de andre nordiske lande.
Der er faktisk tale om totalt knæfald for imperiets præmisser – langt hen ad vejen i strid med hensynet til de nordiske landes egne sikkerhedsinteresser. Og de nordisk ledere gør det med smil, stolthed og intetanende hvad dette kan indebære ad åre – men da vil de selv være borte.
Er en skeptisk vinkel på dette overhovedet tilladt i det stadigt mere homogeniserede og research-frie mediebillede?
Tilsyneladende ikke – altså må andre gøre opmærksom på den større sammenhæng og udføre public service og folkeoplysning.
I en tid hvor spændingen øger mellem Rusland og NATO er der brug for alt andet end den ganging-up, militær ekspansion, konfrontation og polarisering mod Rusland – og hårdt pres på f.eks. Sverige og Finland for at blive ikke bare de facto men også de jure medlemmer af NATO – som USA/NATO kører på i disse år med henvisning til Ruslands aggressive politik og annekteringen af Krim.
Ruslands militære udgifter er 11% af USAs og 8% af NATO ifølge SIPRIs statistik. Der findes ikke én NATO general, der hellere ville være ansat i det russiske forsvar.
Den 7. maj offentliggjorde dagbladet Information dette interview lavet på fremragende vis af Line Vaaben. Det tager udgangspunkt i Taksøe-Jensens udredning om danske udenrigs- og sikkerhedspolitik – men lander omkring lidt mere personlige aspekter. Continue reading Vi har en verden, der skaber frygt
Politiko.dk fortæller torsdag den 21. april at det står sløjt til med befolkningens støtte til nye kampfly til en anslået indkøbspris på 30 milliarder kroner – eller 5,300 kroner per mand, kvinde og barn i vort land. Opinionsundersøgelsen, foretaget af Wilke for Jyllands-Posten, viser 53% imod, 31% for og 16%, der ikke véd hvad de skal mene. Selv med en antaget stor fejlmargen er der altså ingen … Continue reading Danskerne vil ikke have nye kampfly!