Dagens DR kalkun…

Nej nej, det skal ikke blive et tema hver dag. Men det kan n√¶sten blive det: Public service DR’s lave standard hvad g√¶lder udenrigs- og sikkerhedspolitisk journalistik.

Her en rigtigt fin illustration af Anne Sofie Elles√łe om spioner i det Sverige, jeg bor i. Fremstillingen bygger helt p√• en artikel, der ligger p√• det svenske TV’s hjemmeside; der er ingen research eller egne vinkler.

Den eneste kilde eller ekspertviden er milit√¶r suppleret med en kommentar fra den svenske forsvarsminister, der er kendt som en rolig/besindig alarmist.

Hverken den svenske eller den danske journalist har t√¶nkt p√• eller gidet konsultere ikke-milit√¶r, uvildig ekspertise men forlader sig helt p√• en partsinteresse som eneste kilde til hvad der i mine √łjne stort set m√• betegnes som en ikke-historie.

dr

Når den så alligevel bliver en historie er det naturligvis fordi det anti-russiske narrativ er så gangbart i begge landes medieverden.

Man m√• formode at det er p√• grund af manglende kundskaber om sikkerhedspolitik i almindelighed og Sverige i s√¶rdeleshed at der ikke g√łres mindste reference til den konfliktformation – eller ramme – som Sverige og disse aktiviteter er en del af. Det ville jo nemlig kr√¶ve et minimum af viden at s√¶tte tingene ind i en sammenh√¶ng og give brugerne en baggrund og dermed v√¶gte forskellige fakta og skrive proportion√©rligt.

Det falder ikke de to journalister ind at Sverige de sidste tyve √•r har n√¶rmet sig USA og NATO p√• en m√•de det svenske samfund aldrig f√łr har gjort.

At der for kort tid siden er blevet indgået en værtslandsaftale, der sikrer NATO adgang til svensk territorium i en krisesituation og som har vakt betydelig debat fordi landet ikke er medlem af NATO.

Det falder ikke journalisterne ind at NATO i flere √•r har k√łrt meget omfattende milit√¶r√łvelser i de omr√•der, artiklen taler om og at den svenske udenrigsminister, Margot Wallstr√∂m, er det moderne Sveriges mest russofobiske og gang p√• gang siden sin tiltr√¶delse har spyttet galde ud over Rusland over b√•de dit og dat (og forfalsket baggrunden til Ukraine-krisen i sine artikler i svensk presse).

Det falder dem overhovedet ikke ind at der m√• v√¶re mindst to til at deltage i en konflikt og at Sverige, der for √•r tilbage ogs√• oph√¶vede sin neutrale status p√• en historisk unik m√•de, deltager p√• den amerikanske side, p√• NATOs side – og deltager i NATO-operation hist og pist ude i verden uden at v√¶re medlem.

For √•r tilbage var det umuligt at bare n√¶vne svensk medlemsskab af NATO. Nu er det en helt comme il faut diskussion i brede kredse, takket v√¶re d√©t mange debatt√łrer og jeg selv kalder “smyganslutningen” – de facto, praktisk skridt-for-skridt -tilslutning til alliancen bag ryggen p√• det svenske folk og med den bevidste strategi at om dette skal der v√¶re mindst mulig debat i det svenske samfund.

Een offentlig formulering er at Sverige nu har været forlovet sålænge med NATO at det er naturligt at de to bliver gift.

Kort sagt, det er i hovedsagen USA/NATO, der har skudt sine positioner frem i de n√¶vnte omr√•der og Rusland, der – som en helt naturlig reaktion – interesserer sig mere for disse omr√•der og Sverige idag end f√łrhen.

Naturlig?

Ja, enhver stat ville, n√•r den officielle fjende s√•ledes skyder sine positioner frem og kommer n√¶rmere gr√¶nserne, √łge sin egen efterretnings- og anden aktivitet. S√•dan er spillet og hvis det var USA, der l√• d√©r hvor Rusland ligger ville det, stillet over for en s√•dan ekspansion, have gjort det samme.

Det véd den kyndige også godt hvis han eller hun ikke er fanget af propaganda eller må og skal skrive på en bestemt måde.

Men er det ikke russerne selv, der har begyndt det hér?

Nej, det er det ikke. Sovjetunionen og dets Warszawapagt br√łd sammen for godt 25 √•r siden og landet har siden da v√¶ret p√• kn√¶ p√• b√•de den ene og den anden m√•de.

NATO har – istedet for logisk at nedl√¶gge sig selv da det skete – ekspanderet NATO siden Sovjetunionen br√łd sammen, hele vejen rundt om Rusland – fra Tblisi i Georgien til det nordlige Norden. Og f√łrt krige i lande, der var vigtige for Rusland, f.eks. Jugoslavien.

Hvad du aldrig h√łrer er det faktum at Rusland er √©t land, NATO 28 (nu med m√¶ngder af tidligere Warszawa-lande) og at Rusland milit√¶re udgifter er 8% af NATOs.

At Rusland med andre ord er en dv√¶rg i spillet med NATO og at kun en suicidal eller sindssyg russisk pr√¶sident, vel vidende dette, ville fors√łge sig med et angreb p√• et NATO-land.

Finland skubbes ogs√• i retning af NATO-medlemsskab. Begge var f√łr i tiden meget vigtige “st√łdpuder” og neutrale zoner, som partner i √ėst og Vest vidste at de ikke skulle (mis)bruge til egne form√•l. De var begge sp√¶ndingsreducerende.

“Gruppet√¶nkning” i mediekredse og symbiosen med politikere medf√łrer at alleh√•nde negativ information om Rusland – og Rusland som en fjende – spredes mest muligt under d√¶kke af objektiv nyhedsjournalistik.

Journalisterne aner det formentlig ikke selv; men vi der har nogle årtiers erfaring i branchen ser det ganske og aldeles klart.

Naturligvis er det ikke bevidst at Anne Sofie Elles√łe skriver hvad der med rimelighed m√• betegnes som propaganda eller st√¶rkt ensidig d√¶kning af et vigtigt emne. Jeg vil antage at hun bare ikke har nogen kundskab p√• det sikkerhedspolitiske omr√•de og derfor tror at dette er sensationelt eller p√• anden m√•de v√¶rdig en historie.

Og at DR ikke mener at sikkerhedspolitik b√łr h√•ndteres af mennesker, der har blot nogen ekspertise – som man mener at √łkonomistof, mad, sport og indenrigspolitik fortjener.

Artiklen om spionvirksomhed i Sverige er groft ensidig journalistik med politisk h√¶ldning og ikke en nyhedsv√¶rdig historie – medmindre den er et f√łrste indspil i en serie om hvad der er sket med svensk sikkerhedspolitik i de senere √•r og de n√¶ste artikler vil handle om Sveriges omorientering og om USAs og NATOs historiske indflydelse, p√•virkningspolitik, kr√¶nkelser af svensk territorium, tilstedev√¶relse p√• dets territorium og amerikanske diplomaters pres for NATO medlemsskab p√• svenske politiske partier.

Alts√• at den vil blive fulgt op af artikler, der kan balancere og skabe fair medied√¶kning af et tema, der har mange akt√łrer og mange mulige indfaldsvinkler. Men mon d√©t vil ske?

Desv√¶rre handler det nok snarere om at b√•de SVT og DR klare sig s√• fint med at skrive kalkunartikler, der svarer til at kommentere en fodboldskamp og kun omtale det ene hold.

Men, se, d√©t ville man ikke slippe afsted med p√• sportsredaktionen…

2 thoughts on “Dagens DR kalkun…

  1. Ja, det er ganske frustrerende at opleve vores egne mediers manglende forst√•else for deres egen position i den informationskrig, som hersker mellem Rusland og vesten. P√• den russiske statsejede nyhedskanal RT er der et ekspliciteret overordnet m√•l og om at skabe en modpol til den vestlige journalistik eller et alternativt narrativ. Fordelen ved den tilgang er, at et narrativ s√• skal forsvares med henvisninger til present empiri eller historisk viden/fortolkningsramme. Det kan desv√¶rre ikke siges at g√¶lde en stor del af vores egne medier, hvor det er underforst√•et, at det er noget godt og noget ondt, noget sandt og noget falskt og at vi er p√• den rigtige side. Og hvis skurken er identificeret og kategoriseret som Rusland personificeret gennem Putin, s√• forhindrer det en dybere analyse af problematikken fra vores egne mediers side. Det er ikke godt s√¶rligt betragtet ud fra et demokratisk synspunkt. Jeg faldt forleden over en stor forsideartikel i Politikens kultursektion fredag d. 23 september med titlen “Misinformation”, der med et stort i√łjenfaldende skr√¶mmende billede af de ber√łmte t√•rne fra den r√łde plads der sender signaler ud til sine omgivelser (soldater i formationer og omgivende samfund). Det p√•peges i artiklen, at et v√¶sentligt form√•l med de russiske medier i almindelighed er at forvr√¶nge og influere folks holdning i vesten ved at forvirre og skabe usikkerhed om, hvad der er rigtigt og forkert. Artiklen bygger bl.a. p√• den svenske forsvarsministers Peter Hultqvist fortolkning af, at det for russerne handler om, at “s√• tvivl og mistillid i de vestlige befolkninger, s√• alle sandheder bliver forvandlet til standpunkter”. De eksempler der gives p√• misinformation er meget lidt subtile og virker fuldst√¶ndig ved siden af den vestligt kritiske diskurs, der er at finde p√• fx RT. Udover den svenske forsvarsminister, som jo er en part/interessent i sagen og ikke en uvildig ekspert bygger artiklen p√• den Putin- og Ruslandskritiske polsk amerikanske Anne Applebaum, og vi pr√¶senteres ikke for alternative positioner og perspektiver. Den ukritiske l√¶ser bliver alts√• automatisk f√łrt ind i en russisk-kritisk position, hvor der absolut ikke er plads til nogen form for selvrefleksion og ingen historisk horisont. Jeg kan i√łvrigt anbefale at se denne debat https://www.youtube.com/watch?v=rX_HuMiP8v8 omhandlende, hvordan Vesten b√łr forholde sig til Rusland. Her deltager Applebaum ogs√• p√• den ene side.

    Kl√ł p√• Jan!

  2. Hjerteligt tak, vi lever i en propaganda-tid hvor kundskab mere eller mindre presses ud. På alle sider. Tak for dine ord!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.