Tyrkiet viser, hvordan de vestlige landes verden er i opbrud

22. juli 2016, publiceret i Ræson

NATO er en gennemtr√¶t alliance. Og den konfliktfyldte fremtid for den store allierede Tyrkiet √łger problemerne b√•de for NATO og EU, n√•r det g√¶lder flygtningene og krigen mod IS.

Kommentar af Jan √ėberg

Kuppet i Tyrkiet er noget af en gåde, en begivenhed fuld af paradokser. Det vil have enorm indflydelse på mange ting.

Var det bare en gruppe amat√łrer i det tyrkiske milit√¶r, der troede at de vidste hvordan man laver et kup? Var hjernen bag kupfors√łget den 75-√•rige G√ľlen, i eksil i Pennsylvania, der som Erdogan h√¶vder er terrorist med mange f√łlgere i Tyrkiet? Var det m√•ske USA? State Department og CIA, der var blevet tr√¶tte af Erdogans politik i forhold til ISIS og Rusland?

Der er mange mere eller mindre sandsynlige og konspiratoriske hypoteser. Selv hælder jeg Рuden mindste ekspertise eller adgang til efterretningsinformation Рtil den teori at det hele var iscenesat af Erdogan selv. Det er af flere grunde den mindst usandsynlige hypotese. Hvorfor?

1. I et halvtimelangt interview Erdogan gav Aljazeera er hans egen fremstilling distanceret, usammenhængende og lidet troværdigt for en mand, der efter sigende var objekt for både et kup og et mordkomplot.

2. Kupfors√łget var for dilettantisk til at v√¶re udf√łrt af USA/CIA‚Äô. Ogs√• m√¶rkeligt at sikkerhedsapparatet ikke har opsnappet kupmagernes planer.

3. G√ľlen tror jeg ikke p√•. Selvom han skulle v√¶re en ulv i f√•rekl√¶der – hans gerninger og skrifter er udpr√¶get moderate og nok s√• fredsommelige – sidder man ikke s√• langt borte s√• l√¶nge og har check nok p√• de indre forhold i Tyrkiet.

4. Dem, der i nogle f√• timer, tog magten viste sig aldrig p√• radio og TV. Det er ellers det f√łrste kupmagere g√łr.

5. Erdogans flyejse hjem til en tilsyneladende velplanlagt pressekonference virker usandsynlig og alt for risikofuld med virkelige kupmagere ved magten

6. De lynhurtige udrensninger af hele grupper af professionelle Р50.000-60.000 på bare 5 dage Рsamt omorganisering af et helt statsapparat er noget, der kræver lang tids planlægning

7. USAs officielle st√łtte til Erdogan – gennem John Kerry forst√•ende udtalelser om udrensningerne – kunne tyde p√• at USA var informeret og/eller at Erdogan handlede i USAs interesse (til forskel fra EUs noget mere kritiske holdning)

Hvorom alting er s√• er Tyrkiet nu sat p√• skinner mod diktatur, enmandsv√¶lde. Sultanen er Erdogan, dog uden denne traditionelle tyrkiske titel. Det sker paradoksalt nok med st√łtte fra omkring halvdelen af befolkningen – og takket v√¶re Erdogans brug af sin mobiltelefons Facetime, et af de sociale medier han ellers hader. Dette er galt nok for et land, der i hvert fald hidtil har √łnsket EU-medlemsskab, og frygteligt for alle dem, det vil g√• ud over i de kommende √•r i Tyrkiet.

Og i retf√¶rdighedens navn kan EU jo s√• sp√łrge sig selv om man ikke skulle have v√¶ret mere √•ben over Tyrkiet mens tid var. Frankrig fik som bekendt forpurret Tyrkiets EU medlemsskab under Sarkozy.

Hvis det ikke er et selviscenesat kup kan vi regne med store sp√¶ndinger, meget mere terror, m√•ske borgerkrig – hvad som helst i retning af den ber√łmte skrue uden ende. Erdogan er indiskutabelt problemet, ikke l√łsningen.

Hér er nogle centrale internationale forhold, der påvirkes:

1. Syrien, ISIS etc. De vestlige, hovedl√łse og vedvarende bombninger (ogs√• Danmarks) udf√łres fra flybasen Incirlik, som Tyrkiet nu har demonstreret at man bare kan lukke for elektriciteten for. Vil koalitionen se sig om efter andre partnere til at forts√¶tte bombningerne i Irak og Syrien? Og i s√• fald: Hvem?

2. P√• Incirlikbasen ligger omkring 50 atomv√•ben. Det har hele tiden v√¶ret vanvittigt uansvarligt at de l√• s√• t√¶t p√• en stor krigsskueplads, men nu m√• man sp√łrge: Hvem kontrollerer dem de facto? Kan de falde i Tyrkiets h√¶nder? Eller i ISIS‚Äô?

3. EUs har som bekendt indg√•et en skaml√łs aftale med Tyrkiet om flygtninge. Hvordan vil disse flygtninge f√• det i et s√• ustabilt, voldsorienteret samfund? Hvis EU siger nej til Tyrkiet som fremtidigt EU-medlem p√• grund af indf√łrelsen af d√łdsstraf (ja, den kommer sikkert) s√• kan Tyrkiet hoppe ud af denne aftale – og s√• har EU et nyt helvede, bare v√¶rre end f√łrhen, p√• sin agenda.

4. Tyrkiet har NATOs n√¶stst√łrste milit√¶r. Det m√• v√¶re en enorm belastning for NATO som alliance at dets n√¶stst√łrste medlem nu er et diktatur med risiko for voksende ustabilitet og et land, der m√•ske vender sig v√¶k fra europ√¶isk NATO og allierer sig n√¶rmere med USA og (Brexit- England).

Hvordan kan man i NATOs hovedkvarter påstå at alliancen forsvarer frihed, demokrati og alt det dér med sådan en belastning? Vil Tyrkiet forlade NATO efter at have vendt også EU ryggen? Vil landet alliere sig nærmere med Rusland (herunder samarbejde om olie- og gasledninger mm)? Tendenserne er der.
Vi har ikke h√łrt nogen tale om sanktioner mod Tyrkiet eller suspension fra NATO‚Ķ

5. Iran var vistnok det f√łrste land, der fredag morgen gik ud med sin st√łtte til Erdogan. Det skyldes at de bilaterale relationer er v√¶ldigt vigtige for begge lande, der til geng√¶ld er som hund og kat hvad ang√•r en r√¶kke emner, is√¶r Syrien og Israel (sidstn√¶vnte er Tyrkiet p√• det seneste blevet mere positivt stemt overfor)

6. Ingen véd med sikkerhed i dag hvordan en Trump eller en Clinton i Det Hvide Hus vil forholde sig til Tyrkiet og Erdogan. Trump har på den ene side sagt at USA ikke under ham vil blive ved med at betale så meget til NATO, på den anden side har han dels udtrykt sympati for Erdogan’s håndtering af kuppet.

Clintons umiddelbare reaktion var helt uforpligtende og vag og siden den nat har man ikke h√łrt noget fra hende (men G√ľlens bev√¶gelse i USA har tilsyneladende givet hundredtusindvis af dollars til hendes kampagne).

Det er klart at kupfors√łget – eller hvad det nu var – i Tyrkiet er endnu et tegn p√• at ting og sager er ved at falde fra hinanden for den vestlige verden. EU‚Äôs overlevelse er ikke garanteret.

USAs dumdristige regimeforandring i Ukraine har skabt enorm usikkerhed for hele Europa. NATO brydes med en konfrontationspolitik, der vækker tyske protester РBulgarien vil ikke være med i en ny Sorthavsflåde; Englands stilling i alliancen er efter Brexit usikker to say the least; Frankrigs præsident Hollande siger at NATO ikke skal bestemme hans lands relationer til Rusland; og ingen har råd til mere oprustning uanset mantraet herom.

NATO er en gennemtræt alliance.

Og nu dette autoritære kaos og ustabilitet hos en uhyre vigtig og strategisk placeret allieret. Vi lever i interessante Рog farlige Рtider.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.