22. juli 2016, publiceret i RĂŠson
NATO er en gennemtrÊt alliance. Og den konfliktfyldte fremtid for den store allierede Tyrkiet Þger problemerne bÄde for NATO og EU, nÄr det gÊlder flygtningene og krigen mod IS.
Kommentar af Jan Ăberg
Kuppet i Tyrkiet er noget af en gÄde, en begivenhed fuld af paradokser. Det vil have enorm indflydelse pÄ mange ting.
Var det bare en gruppe amatĂžrer i det tyrkiske militĂŠr, der troede at de vidste hvordan man laver et kup? Var hjernen bag kupforsĂžget den 75-Ă„rige GĂŒlen, i eksil i Pennsylvania, der som Erdogan hĂŠvder er terrorist med mange fĂžlgere i Tyrkiet? Var det mĂ„ske USA? State Department og CIA, der var blevet trĂŠtte af Erdogans politik i forhold til ISIS og Rusland?
Der er mange mere eller mindre sandsynlige og konspiratoriske hypoteser. Selv hĂŠlder jeg – uden mindste ekspertise eller adgang til efterretningsinformation – til den teori at det hele var iscenesat af Erdogan selv. Det er af flere grunde den mindst usandsynlige hypotese. Hvorfor?
1. I et halvtimelangt interview Erdogan gav Aljazeera er hans egen fremstilling distanceret, usammenhÊngende og lidet trovÊrdigt for en mand, der efter sigende var objekt for bÄde et kup og et mordkomplot.
2. KupforsĂžget var for dilettantisk til at vĂŠre udfĂžrt af USA/CIAâ. OgsĂ„ mĂŠrkeligt at sikkerhedsapparatet ikke har opsnappet kupmagernes planer.
3. GĂŒlen tror jeg ikke pĂ„. Selvom han skulle vĂŠre en ulv i fĂ„reklĂŠder – hans gerninger og skrifter er udprĂŠget moderate og nok sĂ„ fredsommelige – sidder man ikke sĂ„ langt borte sĂ„ lĂŠnge og har check nok pĂ„ de indre forhold i Tyrkiet.
4. Dem, der i nogle fÄ timer, tog magten viste sig aldrig pÄ radio og TV. Det er ellers det fÞrste kupmagere gÞr.
5. Erdogans flyejse hjem til en tilsyneladende velplanlagt pressekonference virker usandsynlig og alt for risikofuld med virkelige kupmagere ved magten
6. De lynhurtige udrensninger af hele grupper af professionelle – 50.000-60.000 pĂ„ bare 5 dage – samt omorganisering af et helt statsapparat er noget, der krĂŠver lang tids planlĂŠgning
7. USAs officielle stĂžtte til Erdogan – gennem John Kerry forstĂ„ende udtalelser om udrensningerne – kunne tyde pĂ„ at USA var informeret og/eller at Erdogan handlede i USAs interesse (til forskel fra EUs noget mere kritiske holdning)
Hvorom alting er sĂ„ er Tyrkiet nu sat pĂ„ skinner mod diktatur, enmandsvĂŠlde. Sultanen er Erdogan, dog uden denne traditionelle tyrkiske titel. Det sker paradoksalt nok med stĂžtte fra omkring halvdelen af befolkningen – og takket vĂŠre Erdogans brug af sin mobiltelefons Facetime, et af de sociale medier han ellers hader. Dette er galt nok for et land, der i hvert fald hidtil har Ăžnsket EU-medlemsskab, og frygteligt for alle dem, det vil gĂ„ ud over i de kommende Ă„r i Tyrkiet.
Og i retfÊrdighedens navn kan EU jo sÄ spÞrge sig selv om man ikke skulle have vÊret mere Äben over Tyrkiet mens tid var. Frankrig fik som bekendt forpurret Tyrkiets EU medlemsskab under Sarkozy.
Hvis det ikke er et selviscenesat kup kan vi regne med store spĂŠndinger, meget mere terror, mĂ„ske borgerkrig – hvad som helst i retning af den berĂžmte skrue uden ende. Erdogan er indiskutabelt problemet, ikke lĂžsningen.
Hér er nogle centrale internationale forhold, der pÄvirkes:
1. Syrien, ISIS etc. De vestlige, hovedlÞse og vedvarende bombninger (ogsÄ Danmarks) udfÞres fra flybasen Incirlik, som Tyrkiet nu har demonstreret at man bare kan lukke for elektriciteten for. Vil koalitionen se sig om efter andre partnere til at fortsÊtte bombningerne i Irak og Syrien? Og i sÄ fald: Hvem?
2. PĂ„ Incirlikbasen ligger omkring 50 atomvĂ„ben. Det har hele tiden vĂŠret vanvittigt uansvarligt at de lĂ„ sĂ„ tĂŠt pĂ„ en stor krigsskueplads, men nu mĂ„ man spĂžrge: Hvem kontrollerer dem de facto? Kan de falde i Tyrkiets hĂŠnder? Eller i ISISâ?
3. EUs har som bekendt indgĂ„et en skamlĂžs aftale med Tyrkiet om flygtninge. Hvordan vil disse flygtninge fĂ„ det i et sĂ„ ustabilt, voldsorienteret samfund? Hvis EU siger nej til Tyrkiet som fremtidigt EU-medlem pĂ„ grund af indfĂžrelsen af dĂždsstraf (ja, den kommer sikkert) sĂ„ kan Tyrkiet hoppe ud af denne aftale – og sĂ„ har EU et nyt helvede, bare vĂŠrre end fĂžrhen, pĂ„ sin agenda.
4. Tyrkiet har NATOs nÊststÞrste militÊr. Det mÄ vÊre en enorm belastning for NATO som alliance at dets nÊststÞrste medlem nu er et diktatur med risiko for voksende ustabilitet og et land, der mÄske vender sig vÊk fra europÊisk NATO og allierer sig nÊrmere med USA og (Brexit- England).
Hvordan kan man i NATOs hovedkvarter pÄstÄ at alliancen forsvarer frihed, demokrati og alt det dér med sÄdan en belastning? Vil Tyrkiet forlade NATO efter at have vendt ogsÄ EU ryggen? Vil landet alliere sig nÊrmere med Rusland (herunder samarbejde om olie- og gasledninger mm)? Tendenserne er der.
Vi har ikke hĂžrt nogen tale om sanktioner mod Tyrkiet eller suspension fra NATOâŠ
5. Iran var vistnok det fÞrste land, der fredag morgen gik ud med sin stÞtte til Erdogan. Det skyldes at de bilaterale relationer er vÊldigt vigtige for begge lande, der til gengÊld er som hund og kat hvad angÄr en rÊkke emner, isÊr Syrien og Israel (sidstnÊvnte er Tyrkiet pÄ det seneste blevet mere positivt stemt overfor)
6. Ingen vĂ©d med sikkerhed i dag hvordan en Trump eller en Clinton i Det Hvide Hus vil forholde sig til Tyrkiet og Erdogan. Trump har pĂ„ den ene side sagt at USA ikke under ham vil blive ved med at betale sĂ„ meget til NATO, pĂ„ den anden side har han dels udtrykt sympati for Erdoganâs hĂ„ndtering af kuppet.
Clintons umiddelbare reaktion var helt uforpligtende og vag og siden den nat har man ikke hĂžrt noget fra hende (men GĂŒlens bevĂŠgelse i USA har tilsyneladende givet hundredtusindvis af dollars til hendes kampagne).
Det er klart at kupforsĂžget – eller hvad det nu var – i Tyrkiet er endnu et tegn pĂ„ at ting og sager er ved at falde fra hinanden for den vestlige verden. EUâs overlevelse er ikke garanteret.
USAs dumdristige regimeforandring i Ukraine har skabt enorm usikkerhed for hele Europa. NATO brydes med en konfrontationspolitik, der vĂŠkker tyske protester – Bulgarien vil ikke vĂŠre med i en ny SorthavsflĂ„de; Englands stilling i alliancen er efter Brexit usikker to say the least; Frankrigs prĂŠsident Hollande siger at NATO ikke skal bestemme hans lands relationer til Rusland; og ingen har rĂ„d til mere oprustning uanset mantraet herom.
NATO er en gennemtrĂŠt alliance.
Og nu dette autoritĂŠre kaos og ustabilitet hos en uhyre vigtig og strategisk placeret allieret. Vi lever i interessante – og farlige – tider.
