Uffe Geertsen døde, 89 år gammel, tilbage i marts men først i går opdagede jeg det og vil skrive dette om ham og vort meget gode samarbejde – omend det er længe siden.

Uffe arbejdede dengang på Mellemfolkeligt Samvirke, MS. Mens han er mest kendt som folkeoplyser i den bedste humanistiske højskoletradition og for sit livslange engagement for vedvarande energi og miljøspørgsmål – ja, så var han også stærkt optaget af fred, antimilitarisme og anti-nuklearisme.

Tidligt i 1981 forsvarede jeg min doktorafhandling på Sociologiska Institutionen ved Lunds Universitet; den hed “Myter om Vor Sikkerhed. En kritik af dansk forsvarspolitik i et udviklingsperspektiv” og var netop blevet udgivet i sin helhed af MS.

Uffe havde været den flittige, årvågne korrekturlæser og for så vidt medredaktør for stakkels mig, der allerede dengang havde fået mit sprog forurenet af svenska språket i og med at jeg var flyttet til Lund i 1971.

Og det gav resultat. Bogen blev faktisk en bestseller med godt 7000 solgte eksemplarer. Jeg har aldrig undersøgt det, men kan ikke tænke mig at der findes mange andre doktorafhandlinger ved Lunds Universitet, der har solgt i så mange eksemplarer – og vel at mærke i sin oprindelige form. Der er jo mange afhandlinger, der først kommer ud i deres mere eller mindre ubegribelige og indforståede fagsprog for derefter at skrives om og komme ud “til folket.”

Og jeg kan godt huske et par forskere, der ikke havde læst bogen, men mente at hvis den havde solgt så godt så måtte det være en ret dårlig afhandling. Jeg smiler stadig – det er jo dog skatteyderne, der betaler vores uddannelse og forskning, så hvis et ordentligt fagligt indhold kan skrives på en måde, som også kan læses af ikke-akademikere burde det vel være i sin orden?

Nok om det. Det var sådan et godt samarbejde med Uffe. Vi sad i timevis sammen og gik igennem teksten og diskuterede afsnit, inddelinger og overskrifter. Som en af Danmarks fineste folkeoplysere var hans interesse naturligvis at indholdet blev så pædagogisk over overskueligt som muligt. Og dét bliver det kun hvis man også forstår indholdet – og dét gjorde Uffe.