Lektor Søren Riishøj og jeg talte med Ulla Rosenvold fra Arbejderen den 2. marts om det mere principielle, teoretiske og de værktøjer, man kunne have brugt for at undgå det helvede, der nu udfolder sig for vore øjne i Ukraine.
Samtidig må jeg jo erkende at hverken Ruslands eller NATOs mål var fred.
Nu spreder sig så en folkelig, ekstremt hadefuld, reaktion med fornægtlse af at der er tale om en konflikt med flere medansvarige parter over tid. Der er kun én skyldig. Og der er kun én måde at se den meget komplekse situation på. Forenkling ad absurdum, men det fanger – fra Christiansborg helt ud i landets mindste kroge og på sociale medier.
Jeg kalder denne udvikling for sikkerhedsintellektuel nedrustning.
Og Vestverden, der har oplevet så megen intern splittelse de sidste mange år og ikke har kunnet enes om noget vigtigt – heller ikke en positiv vision om verdens fremtid og dens egen rolle iden – har nu noget at stå sammen om: Den grænseløse afstraffelse af Rusland. At denne reaktion kan lede til værre ting end det vi hidtil har set synes ikke at bekymre nogen.
Så i denne kamens hysteriske hede véd jeg ikke hvor relevant det, Riishøj og jeg taler om, er. Men måske engang i fremtiden – omend det jo er selve vor fremtid, der i disse dage skaltes of valtes med.
Men læs selv her. Og spred gerne. Og tak til Arbejderen for at være det eneste medie i Danmark, der forstår at disse ting er vigtige at diskutere.
