Cultural matters, Demokratiets krise, Etiske spørgsmål, Forsvarspolitik, Fredsforskning, konfliktanalyse, Kulturspørgsmål bredt, Mediekritik, Militarisme, MIMAK, Nonviolence, Ny kold krig, Peace, The West's decline, Tidsånden, Udenrigspolitik

1000 – Vestverdens selvdestruktive freds- og konflikt-analfabetisme.

Krigsforberedelser og militarisme er nu de vigtigste faktorer, der holder Vesten sammen – og de vil også få den til at falde hurtigere. Den vestlige verden har mistet sin bevidsthed, sin opfattelsesevne og sine redskaber til konfliktanalyse, konfliktløsning, fredsskabelse og forsoning. De er blevet presset ud af militarismens kakistokrater – et politologibegreb, der betyder styre af »de værste, mindst kvalificerede eller mest skruppelløse mennesker«. Som … Continue reading 1000 – Vestverdens selvdestruktive freds- og konflikt-analfabetisme.

JO3 June, 202511 November, 20252 Comments

Danmark, Fred, Internationalt iøvrigt, Mediekritik, Mellemøsten

Libyen-krigsdagbog fra november 2011 og fremefter

Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på niende måned.Med Khadaffis død er opmærksomheden ebbet ud, og jeg arbejder nu på en blog og en bog, der skal sammenfatte tyve års forskning og fredsarbejde med og i det tidligere Jugoslavien.Men jeg vil løbende poste ting hér af relevans for det, der sker i Libyen.Jeg vil skrive mere hvis den vold, som jeg … Continue reading Libyen-krigsdagbog fra november 2011 og fremefter

JO16 November, 201123 July, 2020Leave a comment

Danmark, Internationalt iøvrigt, Mediekritik, Mellemøsten

Libyen-krigsdagbog, oktober 2011

Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på ottende måned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.

13. oktober 2011
PÅ POLITIKENS FORSIDE KL 10.20 IDAG…
– kan man højest oppe bl a læse at Brøndby skal have en debutant i målet og en historie om nøgenfotos af Scarlett Johansson. Derimod kan man IKKE læse den historie f.eks. BBC og Al Jazeera har som top story: At de nye ledere i Libyen, NATOs nære venner, iflg Amnesty anvender tortur og andre lede midler mod tusinder af sine politiske fanger.

20. oktober 2011
KHADDAFI’s DØD EN STOR LETTELSE – MEN…

På alle medier ser man libyer, der fortæller at de mangler ord til at beskrive deres glæde. Det kan man godt forstå, følelsen må være enormt stærk. MEN – måden han døde på kan vise sig at blive meget problematisk for Overgangsrådet, hvis soldater sammen med NATO-fly gjorde en ende på ham. Hvordan? Skød de ham, som en ung man siger i aften på AlJazeera?
Disse unge vil beholde våbnene for der er store konflikter forude. Mange i Vest vil falde for fristelsen til at se Overgangsrådet som “godt” fordi Khaddafi var “ond”. Den totale gensidige afhængighed mellem Vesten og Overgangsrådet kan vise sig skæbnesvanger nu magttomrummet skal fyldes ud.
Jeg anser det stadig for overvejende sandsynligt at der blir en større eller mindre, vildt uoverskuelig borgerkrig. Det er i alle fald helt naivt at tro at alt blir fint bare fordi Khaddafi er borte.

JO4 November, 201123 July, 2020Leave a comment

Danmark, Internationalt iøvrigt, Mediekritik, Mellemøsten

Libyen-krigsdagbog, september 2011

Kommentarer om hvad der sker og burde være sket – på syvende måned.
De seneste bidrag i denne måned findes længst nede.

1. september 2011
PENGE VÆLTER IND I LIBYEN, MEN IKKE I SOMALIA…
Interessant CNN video og artikel. Nu forstår vi så bedre hvorfor rebellernes første beslutning var at oprette en privat nationalbank i Benghazi. Nu forstår vi at “folkets penge” i virkeligheden er NTC’s og IKKE folkets. Nu forstår vi hvor deperate Frankrig og England er for at støtte sin marionetregering inden det hele styrter sammen…

JO16 October, 201123 July, 2020Leave a comment

Burundi, Rejse-noter

Dagbog fra Burundi # 4 – Amahoro-Ungdomsklubben og dens visioner med de unges egne ord

Bujumbura, Burundi, 3. juli, 2008

Her følger en tekst som medlemmer af Amahoros Ungdomsklub har formuleret sammen med TFF’s Ina Curic og Jan Øberg. (Amahoro = fred, på kirondi, det lokale sprog).

Vi søgte om penge hos det svenske Folke Bernadotte Akademi, men fik et nej. Så lige nu, mens vi skriver dette, ved ingen af os rigtig hvordan vi skal komme videre – undtagen at vi bliver nødt til at finde ud af nye strategier for at få økonomisk støtte og udvikle dynamik i vores forehavende.

Men, som I kan se, så er vores vision på plads, og en dag vil det lykkes for os – med støtte af TFF og med AYC som trækker det store læs – at få fred i Burundi gennem denne nationale bevægelse for dialog, uddannelse og social forandring.

JO18 July, 200823 July, 2020Leave a comment

Burundi, Rejse-noter

Dagbog fra Burundi # 1

Bujumbura, Burundi
Den 24. marts 2008

I den kommende uge vil jeg her på min blog skrive en lille dagbog fra et land, du formentlig ikke kender så meget til – et land som kæmper for at opnå fred, demokrati, udvikling og forsoning, men som ikke få megen af verdens opmærksomhed, end ikke for de positive resultater, landet allerede har opnået.

Du kan læse mere om Burundi her; og præcis for ét år siden skrev jeg en artikel om landet i Jyllands-Posten & The Christian Science Monitor.

Den 16. marts tog jeg på 2 ugers feltarbejde i Burundi. Så jeg befinder mig her i dette smukke hjerteformede land, der tidligere var kendt som en Fredens Oase. Jeg er her med tre formål for øje – som del af TFF’s arbejde siden 1999 – nemlig…

JO19 April, 200823 July, 2020Leave a comment

Danmark, Mediekritik

Muhammed II – hvor vi dog forstår os

Om hvordan man kan forstå sig selv så meget at der ikke bliver plads til at forstå nogen anden. Og om hvordan Danmark, som i en karikatur, igen lykkes med skabe sig en rolle som offer for Muhammed-balladen.

Uden skygge af bevis for påstanden om mordplaner på tegneren publicerer 17 aviser den af Muhammed i bombeturban. Det sker, siger de, for at demonstrere at vi har ytringsfrihed hér i landet.
Av min bare # 1!

Egentlig frihed til at ytre sig hænger i hvert fald til en vis grad sammen med egentlig frie medier. Det eneste frie medie, jeg kender, er Internet. Bilder vi os ind at økonomiske hensyn til at det skal løbe rundt, tilpasning til “markedet”, politiske hensyn i valget af visse perspektiver på visse emner og regeringers skiftende “mediepolitik” og pres af mere eller mindre subtil karaktér – samt personforbindelser – ikke spiller den mindste rolle for aviser, radio og tv?
Kan vi virkeligt påstå at den “fjerde” statsmagt ikke er og har en egen magt men helt frit tjener offentligheden, sandheden, mangfoldigheden og altid giver den bedst mulige folkeoplysning om selv de mest kontroversielle emner?
Av min bare # 2!